Spar penge Spar tid Skån miljøet Spis dine madrester Af Beate Mulvana Grandahl 1. udgave, maj 2012 Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare Redaktør: Beate Mulvana Grandahl Dtp: Beate Mulvana Grandahl Udgivet af: Bogsnedkeren/BookWare Præstemarksvej 20 4653 Karise Tlf.: 70 20 55 73 URL: www.bookware.dk ISBN 978-87-92814-06-7
Forfatter: Beate Mulvana Grandahl Spar penge Spar tid Skån miljøet Spis dine madrester Bogsnedkeren/Bookware 2012
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...5 KØKKENHYGIEJNE...6 TIPS...7 GRØNTSAGER OG KRYDDERURTER...8 NUDELKOP...8 SUPPE...8 PICCALILLI RELISH...9 GRØNTSAGSBIKSEMAD... 10 BROCCOLISTOK M.M... 11 RODFRUGTER... 11 SALAT... 11 SUNDE FRIKADELLER... 12 FRUGT... 13 CHUTNEY... 13 CITRUSFRUGTER... 13 BRØD OG KAGE... 14 BRØD... 14 PITABRØD... 14 KAGE... 14 BUTTERDEJ... 14 MÆLKEPRODUKTER... 15 PISKEFLØDE... 15 FLØDESKUM... 15 SURMÆLKSPRODUKTER... 15 LABAN LASSI... 15 PASTA... 16 RIS... 16 RISBOLLER... 16 RISENGRØD... 17 STEGT KØD... 17 PULLED PORK... 17 KARTOFFELMOS... 17 TILBEREDTE RODFRUGTER... 17 HASSELBACKKARTOFLER... 17 HASHIS... 18 FISK... 18 VARME RETTER... 19 TAPAS... 19 FORÅRSRULLER... 19 SKROG... 19 SUPPE... 20 SPAGHETTI MED BROCCOLISAUCE... 20
FORORD Det er selvfølgelig ikke mad, der har været på tallerkenen én gang, der skal genbruges. Det ville nok give for mange tilfælde af dårlig mave. Næ, det er den sidste sjat kogte ris, den stegte kyllingebrystfilet, supperesten, de sidste grøntsagsstumper i køleskabet og meget mere. Det kan måske virke formålsløst at lave en kogebog med restemad. Restemad betyder jo netop, at man ikke skal ud at købe en masse ingredienser og følge en opskrift, men at man bruger, det man har i køleskabet, fryseren, kolonialskabet eller -skuffen. Det skal der fantasi og inspiration til, og det kan gå hen og blive en hel sport at få brugt resterne på en spændende måde. I dette opslagsværk får du inspiration til at genbruge dine madrester. Der er også opskrifter for at vise, hvordan det KAN laves, men ingredienserne kan jo altid udskiftes med det, der lige er i køleskabet. Undgå at smide madrester ud fordærvet mad skal naturligvis altid kasseres det kan mærkes på pengepungen, det tager tit mindre tid, og det skåner miljøet. Nogle produkter påvirker klimaet mere end andre både produktion, transport og indpakning så det er vigtigt at bruge det hele. På www.forburgerkemi.dk kan du se mere om, hvordan de forskellige fødevarer påvirker klimaet (søg på klima på menuen). Du får også råd og vejledning til køkkenhygiejnen og behandlingen af dine rester, så de ikke bliver til bakteriebomber.
KØKKENHYGIEJNE REGLER Når du laver mad, er der nogle regler, der skal overholdes, hvis du vil være sikker på ikke at skabe risiko for, at bakterier kan udvikle sig og give anledning til madforgiftning. Og bruger du madrester, er det ekstra vigtigt at overholde disse regler. Vask hænder, før du går i gang, og hver gang du har rørt ved råt kød, råt fjerkræ, rå fisk eller rå grøntsager. Vask kniv og skærebræt grundigt af, og lad skærebrættet tørre helt. Brug helst forskellige skærebrætter til forskellige produktsorter, kød, fisk, grøntsager, brød osv. Vask op, og ryd op hele tiden undervejs. Skyl grøntsager grundigt. Især grøntsager der har været i kontakt med jord. Undgå at findele grøntsagerne før skylning, da bakterierne så kan fordeles på flere flader. Nedkøl hurtigt. Nedkølingen på højst tage 3 timer. Genopvarm tilstrækkeligt. Når der er tale om bladgrøntsager persille, spinat, grønkål og lignende skal maden genopvarmes til minimum 75 grader. Retter med grønt drys bør aldrig gemmes. Servér i stedet drysset til, så det kun kommer på den mad, der bliver spist.
TIPS Sørg for at have et godt basislager: Krydderier/ krydderurter, konserves, med f.eks. grillede peberfrugter, svampe, artiskokker, tomater og lignende, og eddiker/olier. Så er det nemmere at forvandle de sørgelige rester til en gourmetmiddag. Del pålæg og brød op, hvis du på forhånd ved, at det hele ikke bliver spist op, inden det bliver dårligt, og læg det i portionspakker i fryseren. Hold orden i køleskabet, så du kan overskue, hvad du har liggende, så det ikke bliver for gammelt, bare fordi du har glemt, at det var der.
GRØNTSAGER OG KRYDDERURTER Du kan få grøntsager til at holde længere ved at fylde en stor skål med iskoldt vand. Har grøntsagen dannet en hård kant, dér hvor den er plukket, skæres denne kant af. Læg grøntsagen i det kolde vand gerne et par timer skyl herefter grøntsagen grundigt. Hæld vandet fra skålen, og sæt den i køleskabet med en tallerken over. Slatne grøntsager kan på lidt samme måde få kunstigt åndedræt. De skal blot lægges i iskoldt vand gerne med isterninger i i en times tid. Slatne grøntsager er ikke nødvendigvis uspiselige. Kom dem i suppen, gryderetten, risottoen, tzatzikien, kager og brød, eller brug dem i tærter, gratiner, til pizza eller i smoothie og juice. Krydderurter kan hakkes og fryses ned, og bruges som drys på diverse retter. NUDELKOP Af alle mulige typer grøntsager kan du lave en nudelkop heri kan du også komme alle mulige rester af tilberedt kød. Skær grøntsager og evt. kød i meget små tern, og svits dem sammen med krydderier hvidløg, chilipiber, ingefær, basilikum, timian, eller hvad du har. Kom en passende mængde i en bøtte, som kan indeholde mindst 2½-3 dl, og som kan tåle varmen med tilhørende låg, læg ¼-½ bouillonterning i, og læg en passende portion nudler ved. Sæt låg på bøtten. Når nudelkoppen skal indtages, tilsættes blot kogende vand, hvorpå der røres rundt, og SUPPE Suppe er nemt at lave af grøntsager, du enten har til rest, eller som er ved at se lidt kedelige og slatne ud. Ordn grøntsagerne, og skær dem i mindre stykker. Svits dem i lidt olie, tilsæt krydderier, hæld vand ved, så det dækker, tilsæt en bouillonterning, og lad det hele koge til alt er mørt. Blend, og spæd evt. op med mælk/fløde/ fromage frais. Tilsæt evt. kogt pasta. Rester af en god pølse kan steges på en pande og serveres til, evt. sammen med en rest revet ost. koppen er klar 2-5 minutter efter.