UNIVERSITETSSYGEHUS KØGE FORSLAG 37110 23. APRIL 2013 TILBUDSBILAG 2,6,7,8

UNIVERSITETSSYGEHUS KØGE FORSLAG 37110 23. ARIL 2013 TILBUDSBILAG 2,6,7,8 UNIVERSITETSSYGEHUS KØGE Forslag 37110 Endelig aflevering 23.4.2013 C.F. MØLLER ALECTIA RAMBØLL CUBO SØREN JENSEN GEHL ARCHITECTS

2

Universitetssygehus Køge FORSLAG 37110 23. ARIL 2013 TILBUDSBILAG 2,6,7,8 3 INDHOLD 11 1_ANALYSE - DEN EKSISTERENDE BEBYGGELSES KVALI- TETER 1.1 UNIVERSITETSSYGEHUS KØGE I DAG 1.2 OTENTIALET EN NY HELHED 61 7_FUNKTIONEL VISION FLEKSIBELT OG LOGISK 7.1 KLINISK STRUKTUR 7.2 SECIALEORIENTERING 7.3 ATIENTFORLØB 7.4 DE ENKELTE AFDELINGERS LACERING 101 103 13 2_ARKITEKTONISK VISION - DET SAMMENHÆNGENDE SYGEHUS 7.5 INTEGRERING AF FUNKTIONER OG AKTØRER 7.6 FUNKTIONEL OBYGNING 7.7 FOKUS Å EFFEKTIV UDREDNING AKUTMODTAGEL- 15 3_BYGNINGSKONCET - INTEGRERET FUNKTION OG DESIGN 3.1 HOVEDGREB 3.2 HOVEDINDGANG 3.3 LANDMARK 3.4 VANDREHALLEN 3.5 SENGEAFSNIT MED LYS OG LUFT 3.6 HELENDE RINCIER I RUMDANNELSEN 3.7 NATURLIG WAYFINDING 3.8 TILGÆNGELIGHED 3.9 VARIATION OG SAMMENHÆNG 3.10 KOMAKT, URBAN STRUKTUR 3.11 MATERIALITET OG STEMNING 3.12 LAV BRUTTO/NETTO-FAKTOR SEN OG DET DIAGNOSTISKE CENTER 7.8 AKUTFUNKTIONER 7.9 AMBULATORIER OG DAGOMRÅDER 7.10 ATIENTSERVICE 7.11 KLINISKE STØTTEFUNKTIONER 7.12 LABORATORIER 7.13 BILLEDDIAGNOSTIK OG KLINISK FYSIOLOGI 7.14 UNDERVISNING OG FORSKNING 7.15 OERATION OG RÆ-/OSTOERATIVE ENHEDER 7.16 INTENSIV 7.17 FØDESTUER 7.18 SENGEAFSNIT 7.19 KONTORFUNKTIONER 7.20 ERSONALESERVICE 107 115 7.21 STRÅLETERAI 41 7.22 AOTEK 7.23 STERILCENTRAL 47 51 4_URBAN VISION SYGEHUSET I BYEN 4.1 DEN REGIONAL OG BYMÆSSIGE RELATION TIL SYGE- HUSET 4.2 NÆROMRÅDETS RELATION TIL SYGEHUSET 4.3 SYGEHUSETS INDRE BYGNINGSMÆSSIGE OG MENNE- SKELIG RELATION 5_TRAFIKAL STRUKTUR ENKELT OG OVERSKUELIGT 5.1 VEJE OG TRAFIKSTRØMME 5.2 RINGVEJ OG STISYSTEMER 5.3 ARKERING 5.4 AMBULANCEKØRSEL 5.5 VARETRANSORT 5.6 DEN NYE HØJHASTIGHEDSBANE KØBENHAVN RING- STED 6_LANDSKABELIG VISION - SYGEHUSET I LYSNINGEN 6.1 BELIGGENHED 6.2 LANDSKABET I DAG 6.3 LANDSKABSVISION 6.4 RINGSKOVEN 6.5 LYSNINGEN 6.6 VÅDOMRÅDERNE 6.7 FORLADSERNE 6.8 GÅRDHAVER 6.9 ALLÉEN FRA ØLBY STATION TIL HOVEDINDGANGEN 81 87 8_LOGISTISKE LØSNINGER - RATIONELT OG EFFEKTIVT 8.1 ERSONLOGISTIK 8.2 SENGETRANSORT 8.3 TRANSORT AF MORS 8.4 VARELOGISTIK 8.5 VAREMODTAGELSE 8.6 INTERN TRANSORT AF VARER, LINNED, MAD OG AN- DET UDSTYR 8.7 TRANSORT AF RØVER 8.8 AFFALDSCENTRAL 9_TEKNISK VISION - VELKENDTE KOMONENTER I EN IN- NOVATIV STRUKTUR 9.1 AREALER RIORITERES TIL KLINISK BRUG 9.2 ENERGIKONCET OG REGNSKAB 9.3 ROBUSTHED 9.4 ELASTICITET - UDVIDELSESESMULIGHEDER 9.5 FLEKSIBILITET - OMBYGNINGMULIGHEDER 9.6 GENERALITET MULTIANVENDELIGHED 9.7 FORSYNINGER 9.8 VARME, KØLING OG VENTILATION 9.9 VAND, SRINKLING OG AFLØB 9.10 MEDICINSKE GASSER 9.11 SVAG- OG STÆRKSTRØM 9.12 TRANSORTANLÆG 9.13 KONSTRUKTIONER 9.14 BRAND 9.15 INDEKLIMA OG DAGSLYS 10_BÆREDYGTIGHED - KONSEKVENT OG AMBITIØST 10.1 BÆREDYGTIGHEDSRINCIER 11_DRIFT - FREMTIDSSIKRET OG VEDLIGEHOLDELSESFRIT 11.1 DRIFTSMÆSSIGE VISIONER 11.2 DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDSUDGIFTER 11.3 FREMTIDIG UDVIKLING 12_REALISERINGSMODEL - EFFEKTIV GENNEMFØRING OG ORETHOLDELSE AF KLINISK DRIFT 12.1 REALISERINGSMODEL 12.2 ØGET KAACITET UNDER UDBYGNINGSFORLØBET 12.3 ORETHOLDELSE AF KLINISK DRIFT 12.4 HOVEDTIDSLAN 13_AREAL OG ØKONOMI OTIMERING AF INVESTERING 13.1 AREALFORBRUG 13.2 TOTALØKONOMI 13.3 ANLÆGSØKONOMI 13.5 EFFEKTIVISERING

4

5

6

Universitetssygehus Køge FORSLAG 37110 23. ARIL 2013 TILBUDSBILAG 2,6,7,8 7 KORT FORTALT Forslaget bygger på en bæredygtig arkitektonisk, funktionel og teknisk vision om det sammenhængende sygehus konkretiseret i syv strategier: 1 Etablering af en struktur, der udnytter det eksisterende sygehus kvaliteter og iboende potentiale, optimerer nybyggeriets arealforbrug og tilvejebringer en entydig og overskuelig wayfinding. 2 Nedrivning af eksisterende sengebygninger for at skabe en driftseffektiv, kompakt struktur med en lav brutto-/ nettofaktor og en standardiseret, effektiv, fleksibel plandisponering, der skaber plads til udvidelser og sikrer en afbalanceret samhørighed mellem bygninger og grønne omgivelser. 3 Etablering af en bygningsstruktur der udnerstøtter effektiv drift, gode patient-, og personaleflow med en fleksibel og standardiseret sengestruktur, der sikrer en-sengs stue til alle patienter. 4 Indførelse af et nyt forenklet teknisk paradigme med decentrale tekniske anlæg, der udnytter bygningernes volumener og friholder etagearealerne til primære funktioner. 5 Etablering af en strategi for fleksibilitet og fremtidssikring baseret på de decentrale tekniske anlæg, standardisering og typisering, der gør det enkelt at ændre de enkelte rums funktioner og dertil hørende tekniske forsyning. Sammen med det arkitektoniske og landskabsmæssige koncept fører strategierne til skabelsen af et kompakt, driftseffektivt, sammenhængende, grønt og inviterende sygehuskompleks. Tilsammen skaber strategierne i bogstavelig forstand areal og økonomisk råderum til naturligt at indlejre helende, bæredygtige elementer i hele udvidelsens opbygning. Vi viser således, hvordan Universitetssygehus Køge kan realiseres med alle ønskede programsatte funktioner inden for den fastsatte økonomiske ramme. Forslaget kan gennemføres med en brutto-/nettofaktor på 1,72 hvor programkravet er 2,0, hvilket svarer til at bygge 10.000 flere netto m2 funktionsarealer. Bevarer man de eksisterende sengebygninger, vil de skulle ombygges til ambulatorier med en dårlig brutto-/nettofaktor samt betragtelige ombygningsomkostninger til følge. Ved at erstatte de eksisterende bygninger får man mulighed for at bibeholde den eksisterende vandrehal som den konsekvente og entydige logistiske hovedakse. Den omkostningsreduktion der ligger i vores forslag, sammen med genbruget af vandrehallen og det derved reducerede adgangsareal i nybyggeriet, reducerer ikke blot brutto-/nettofaktoren, den gør også nedrivningen omkostningsneutral. Hertil kommer, at forslaget omfatter en realiseringsmodel med minimale interimsomkostninger og driftsmæssige forstyrrelser under udførelsen. Vi betegner vores forslag til Universitetssygehus Køge det sammenhængende sygehus i det konceptet samler og integrerer eksisterende bygninger og nybyggeri i en kompakt, rationel, robust, fleksibel og grøn enhed, hvor målet er at fremme det sammenhængende patientforløb og den stadige udvikling af kvaliteten i behandlingen. 6 Indførelse af nye, automatiserede logistiske lager- og transportsystemer i form af lagerrobotter kaldet miniloads, AGV-enheder og rørpostsystem, skaber en effektiv og sikker distribution til afdelingerne i et kompakt sygehus med korte arbejdsgange. 7 Realiseringsplan der sikrer opretholdelse af fuld klinisk drift i hele byggeperioden, tilfører øget senge- og behandlingskapacitet under opførslen og minimerer behovet for rokader og mellemflytninger.

8

9

FAM 10 UNIVERSITETSYGEHUS KØGE I TAL KØGE SYGEHUS 2013 USK 2021 SAMLET BRUTTO AREAL i m2 64.390 176.435 HERAF NYBYGGERI i m2-130.113 ETAGEANTAL inkl. kælder 3 3-11 ANTAL SENGE* 296 899 ANTAL OERATIONSSTUER* 15 41 ANTAL BILLEDDIAGNOSTISKE MODALITETER* 20 65 ANTAL BORGERE I OTAGEOMRÅDE ej oplyst 290.000 ANTAL ARKERINGSLADSER 700 1.890 *Det endelige antal senge, O-stuer og BD-modaliteter afhænger af det endelige valg af klinisk struktur og deraf følgende disponering af det samlede bygningsanlæg. HOVEDINDGANG HOVEDINDGANG FAM HOVEDINDGANG FAM EKSISTERENDE HOSITAL UDEN NEDRIVNING FUNKTIONEL BASE

Universitetssygehus Køge FORSLAG 37110 23. ARIL 2013 TILBUDSBILAG 2,6,7,8 11 EKSISTERENDE KØGE SYGEHUS 1_ANALYSE DEN EKSISTERENDE BEBYGGELSES KVALITETER 1.1 UNIVERSITETSSYGEHUS KØGE I DAG Køge Sygehus er oprindeligt anlagt i sit eget univers, i to acentriske cirkler med skov imellem, med agerland på den ene side mod vest og med Køge som tangent på den anden side. Meget er sket siden da med Køge Sygehus, med omgivelserne, og med Køge som helhed. Sygehuset skal nu udbygges som led i Region Sjællands ambitiøse plan for udvikling af det samlede sygehusvæsen i regionen, der vil mere end fordoble sygehusets størrelse og kapacitet, samle specialer og blive omdrejningspunkt for regionens forsknings- og undervisningsaktiviteter. Køge Sygehus skal derfor, som bygningsstruktur betragtet, også følge trop, skalaen skal justeres. Køge Sygehus skal åbnes op, fortættes, adderes, funktionstransmitteres, gå i højden og i det hele taget gøre sig klar til nye tider og udfordringer som det moderne Universitetssygehus Køge. Køge Sygehus fremstår i dag som en lav, tæt sygehusby med et enkelt, overordnet trafiksystem med uhøjtidelige og imødekommende gårdhaver, opholdsrum og adgangsrum. Den eksisterende bebyggelsesplan har en klar aflæselig disponering med den nord-syd-gående vandrehal som rygrad og fordelingsgang, der er blevet yderligere accentueret ved udbygningen mod nord. Fra vandrehallen er der bekvem adgang til sengeafsnittene til den ene side og behandlingsfunktionerne til den anden. Bebyggelsens tætlave karakter understreges af adgangen til de uhøjtidelige og imødekommende gårdhaver og opholdsrum. Den cirkelrunde landskabsplan, omkranset af den karakteristiske, ringformede skov, er et stærkt, identitetsskabende træk. Den åbne lysning den danner, har et betydeligt potentiale som grønt offentligt rum. Ved udbygningen af sygehuset vil vi fastholde rygraden i bebyggelsesplanen og udnytte landskabsplanens potentiale. Det eksisterende sygehus kvaliteter er således det naturlige afset for de nye planer og dermed er grundlaget til stede for en mangfoldig, levende, grøn og inviterende bydel i Køge. En samlet bydel, der både fungerer som universitetssygehus med landsdelsfunktioner for hele Region Sjælland og som akut- og lokalsygehus for en tredjedel af regionens borgere. 1.2 OTENTIALET EN NY HELHED De eksisterende sengebygninger på den østlige side af vandrehallen indeholder hovedparten af den nuværende sengemasse. Sengebygningerne ligger optimalt i forhold til de nuværende behandlingsfaciliteter på den vestlige side af vandrehallen, men vil ved den kraftige udvidelse af sygehuset begrænse anvendelsen af vandrehallen som sygehusets logistiske rygrad. Samtidigt indeholder bygningerne et stort antal flersengsstuer, som ikke fuldt ud lever op til dagens krav og standarder. En ombygning af sengebygningerne til ambulante funktioner og eventuel overbygning vil være forbundet med betydelige omkostninger og vil ikke udløse det fulde potentiale af vandrehallen. Vi foreslår derfor at de eksisterende sengebygninger nedrives. Ved at reetablere sengestuer fra de eksisterende sengebygninger foretager man samtidigt et markant kvalitetsløft, da langt størsteparten af sygehusets indlagte patienter herefter vil ligge på en-sengs stuer. Vælger man at bevare de eksisterende sengeafsnit, og lægge udbygningen uden på dem, vil man svække rygradsprincippet og funktionstætheden betydeligt. En sådan placering vil opsluge værdifuldt udeareal og fortynde oplevelsen af bebyggelsen som et samlet hele. Derfor foreslår vi at udnytte og opgradere den eksisterende disposition med vandrehallen som rygrad, og erstatte de eksisterende sengebygninger med en ny, kompakt, klyngebebyggelse. Fjernelsen af de eksisterende sengebygninger muliggør netop en overskuelig og kompakt struktur, hvor den eksisterende vandrehal bibeholdes som den konsekvente og entydige hovedlogistiske akse i det nye kompleks og således fastholder en kompakt og logisk opbygning, der sikrer korte interne afstande mellem funktionerne. Hermed understøttes en effektiv klinisk drift, en fleksibel udnyttelse af sygehusets kapacitet og mulighed for patientcentrerede udrednings- og behandlingsforløb. Disse tiltag skaber tilsammen i bogstavelig forstand areal og økonomisk råderum til naturligt at indlejre helende, bæredygtige elementer i hele udvidelsens opbygning og tilbyde en løsning, hvor anlæg, teknisk og klinisk drift går op i en højere enhed. EKSISTERENDE VANDREHAL

12

Universitetssygehus Køge FORSLAG 37110 23. ARIL 2013 TILBUDSBILAG 2,6,7,8 13 2_ARKITEKTONISK VISION DET SAMMENHÆNGENDE SYGEHUS Nærhed, skala, landskab, urban sammenhæng og enhed er de fem nøgleord i vores samlede vision for det nye Universitetssygehus Køge. Visionen tager udgangspunkt i, at sygehusets fysiske rammer skal fremme det sammenhængende patientforløb og den stadige udvikling af kvaliteten i behandlingen. Nærhed fordi vi bygger et sygehus, hvor der aldrig er langt til det man skal bruge; hvor der er sammenhæng mellem behandling og pleje; hvor det er let at skabe nære og trygge relationer mellem patienter, pårørende og personale. Skala fordi det nye sygehus både markerer sig i den lokale kontekst som nyt landmark og væsentlig offentlig institution og fordi sygehuset i den lille skala fremtræder åbent og tilgængeligt og kommer lokalsamfundet og almenheden i møde. Landskab fordi vi trækker landskabet helt ind i bygningens vandrehal og grønne gårde og balkoner; fordi vi aktiverer lysningen så den fra at være et passivt gennemgangsrum bliver en ny, rekreativ attraktion for nærområdet. Urban sammenhæng - fordi vi synliggør sygehuset som den betydende offentlig institution den er, rækker ud mod regionen, Køge by og de nære kvarterer og byder almenheden velkommen. Enhed fordi vores forslag samler og integrerer eksisterende bygninger og nybyggeri i en kompakt, logisk og fleksibel enhed; fordi der er lagt vægt på enheden af den attraktive, velfungerende arbejdsplads og de trygge, helende omgivelser; fordi strukturen fremmer synergien mellem forskning, undervisning og behandling. Den arkitektoniske vision for det nye Universitetssygehus Køge udtrykker, at sammenhæng og udvikling bedst opleves og trives i fysiske rammer, der er nærværende og funktionelle.

14 SITUATIONSLAN 1 : 2500 Ølby centeret Ølby station Lykkebækvej Stiforbindelse Nærparkering Ambulancevej atienthotel Indgang nord Ringvejen Sti Skovparkering Fremtigt udviklingsområde Skovparkering Ringvejen Sti Overdækket varegård Enggræs Ø Aktivitet Adgangsvej Gårdhaver Ambulancevej Enggræs Ø Aktivitet Allén Stensbjergvej Skovparkering kapel Indgang vest Nærparkering Gårdhaver Gårdhaver FAM Hovedindgang Nærparkering Sti Sø Ø Aktivitet Ringvejen Sti Skovparkering Gårdhaver Sti Ølby Vej Ø Aktivitet Ringvejen Sti Enggræs Ø Aktivitet Adgangsvej Stiforbindelse Tigervej Skovparkering Indgang syd Nærparkering Ringvejen Sti Skovparkering Stiforbindelse Stiforbindelse Asgård skole

Universitetssygehus Køge FORSLAG 37110 23. ARIL 2013 TILBUDSBILAG 2,6,7,8 15 3_BYGNINGSKONCET INTEGRERET FUNKTION OG DESIGN 3.1 HOVEDGREB Vi tager udgangspunkt i vandrehallen, der fortsat vil være sygehusets rygrad og hovedstrøg. Umiddelbart langs hovedstrøgets østside etableres behandlingsafsnittene i en base i tre etager med en struktur af gårdrum, der forskydes i forhold til hinanden, hvilket skaber rumlige virkninger, og trækker dagslys og landskab helt ind i vandrehallen. Oven på behandlingsbasen placeres sengeafsnittene i en sammenhængende struktur, der ligesom basen forskyder sig, og skaber lys, luft og uhindret udsigt til alle verdenshjørner. Overbygningerne og basen forbindes af fire vertikale foyerer / trafikcentre, der som høje atrier rejser sig fra vandrehallen til udsigten øverst i overbygningen. Overbygnings sengeafdelinger danner tre-fløjede klynger, der kædes sammen i en sengeslange. Klyngefløjenes gavle trappes af mod landskabet med grønne terrasser. En ny, central hovedindgang midt på vandrehallen giver adgang til den store hovedfoyer, der opfanger og er integreret med vandrehallen. De rejste volumener og den tætte struktur giver sammen med den centralt placerede hovedindgang overskuelighed og korte gangafstande. Den kompakte struktur af basis og overbygning sikrer vertikal sammenhæng og en fleksibel organisering. Sammenfletningen af indre og ydre rum, og forskydningerne af volumenerne giver en stor variation af rum, kig og oplevelser. 3.2 HOVEDINDGANG Den nye hovedindgang er placeret midt på vandrehallen og dermed helt centralt i den samlede bebyggelse. Man ankommer til den store, nye foyer fra forpladsen mod øst og har straks vandrehallens overskuelige struktur til at lede én videre til enten de fire vertikale foyerer / trafikcentre, eller til ambulatorier, kontorer mv. i stueplan. Forskning, mødecenter og personalekantinen er ligeledes centralt placeret her, på plan 01 med let adgang fra vandrehal og foyer. 3.3 LANDMARK Over hovedindgangen rejser sengeafsnittene sig som krystallinske volumener og markerer således indgangen, så man ikke er i tvivl om hvor man skal ankomme til sygehuset. Markeringen fungerer samtidig som et identitetsskabende element, der vil fungere som pejlemærke og gøre sygehuset genkendeligt på stor afstand som Køges nye skyline. Endvidere har vi lagt akutmodtagelsen her i det centrale felt, modsat hovedindgangen, for også at give den en umisforståelig og logisk placering. 3.4 VANDREHALLEN Ved at fastholde vandrehallen som rygrad i strukturen bevarer vi den eksisterende let overskuelige struktur. Men ved at koble den nye bebyggelse med dens forskydninger og gårdrum direkte på vandrehallen udvider og forstærker man dens rumdannende egenskaber. I kraft af gårdrummene langs vandrehallen vil den ligesom en rigtig gade blive åben til det fri, hvilket gør det lettere at orientere sig både for patienter, besøgende og personale. Samtidig giver det en mere varieret oplevelse, når udsigten og lyset skifter. rojektet bibrinbger den eksisternde vandrehal nye rumlige dimensioner som afspejler sygehusets nye størrelse og status. 3.5 SENGEAFSNIT MED LYS OG LUFT Overbygningens klynger vil fremstå med et på én gang sammenhængende og varieret udtryk. Fra alle senge vil der være udsigt, lys og luft og let adgang til vinterhaverne i klyngernes gavle. Den grønne profil fra gårdhaverne man møder i basen, vil således gentages i gavlene. Både fra lang afstand, når man ankommer til sygehuset, og når man færdes i det, vil det grønne præge oplevelsen. Ligesom den storslåede udsigt og lyset, der strømmer ind, vil tilføre sengeafsnittene en lys og luftig karakter. 3.6 HELENDE RINCIER I RUMDANNELSEN Volumenbearbejdningens principper om foldning og forskydning skaber rum og variation, lys og skygge, naturlige ophold, identifikationspunkter og steder øjet vil kunne falde til ro. Det samme gælder variationen af grønne rum, udsigt, nicher og faste forløb. Meget tyder på, at de fysiske rammer kan medvirke til at fremme helingsprocesser: dagslys, en stemning i et rum, åbne, grønne og venlige omgivelser mv. kan understøtte helingen. Ved at tænke principperne om helende arkitektur helt ind i rumdannelsen kan man skabe et attraktivt behandlingsmiljø karakteriseret ved en bevidst brug af materialer, rumlige forløb og særligt fokus på dagslys. Således vil sygehusets foyerområder og andre fællesarealer signalere åbenhed og imødekommenhed i kraft af rumbearbejdningen og materialeanvendelsen. Roligere, mere tilbagetrukne områder som det indre af behandlingsafsnit og sengeafsnit vil vi bibringe en mere afdæmpet privat atmosfære. 3.7 NATURLIG WAYFINDING De offentlige fællesarealer forslås rumligt bearbejdet på en måde, der giver karakter og samtidig fungerer som naturlige, integrerede wayfinding-elementer - elementer der understøtter det at finde vej og orientere sig. I det hele taget opfatter vi det rumlige som et redskab i arbejdet med den helende arkitektur. Det er oplagt ved hjælp af farver og materialer, kunstnerisk udsmykning eller en særlig detaljering, at lade forløbet i vandrehallen indgå i et wayfinding-system. Man kan således tænke sig at elementer i det indre gadeforløb bliver markeret på en særlig måde, ligesom den skiftende rytme af bygninger og gader, facader og porte osv. i en by, gør det lettere at genkende bestemte steder og finde vej. Den eksisterende, integrerede kunst er et fint afsæt, også som en del af wayfinding-systemet i det nye sygehus. De integrerede kunstværker af Ib Geertsen, aul Gadegaard, Albert Mertz og Jørn Larsen kan anvendes som udgangspunkt for kunstnerisk bearbejdelse af elementer også i det nye byggeri - fire trafikcentre, der vil blive kraftfuldt markeret af udsmykninger, der udstråler både fantasi, humor og provokation. Den rumlige oplevelse løftes således i dette opholds- og kommunikationsstrøg til glæde for patienter, besøgende og personale, så fortid og nutid fortælles i samme historie. 3.8 TILGÆNGELIGHED De fysiske rammer på Universitetssygehus Køge skal understøtte, at hospitalet virker åbent og venligt og tager hensyn til særlige gruppers behov, samtidig med at arkitekturen lægger op til bevægelse og aktivitet. Tilgængelighed er en designparameter, der indgår i formgivningsprocessen på lige fod med øvrige betydende designparametre. Sygehuset skal tilbyde lige adgang for alle. I vores forslag er ambitionen om optimal tilgængelighed et integreret element i designprocessen, og tilgængelighed er således en naturlig del af det arkitektoniske koncept. Den entydige og selvforklarende bygningsstruktur understøtter tilgængeligheden, og det gode entydige patientforløb understøttes af entydig wayfinding. Alle arealer udformes med henblik på den størst mulige tilgængelighed for alle. Udgangspunktet er tilgængelighedskravene som de er formuleret i Bygningsreglementet (BR2015) og SBI-anvisning 230, samt i SBI tjeklister for tilgængelighed. 3.9 VARIATION OG SAMMENHÆNG Udformningen med de højere, tre-fløjede bygningsvolumener og grønne gårdrum giver en høj funktionalitet, en stor variation og en oplevelsesrig og grøn helhedsvirkning. Ved at organisere sengeafsnittene vertikalt og i en tæt, terrasseret klyngebebyggelse får man både en høj funktionstæthed og en oplevelsesrig arkitektur. Således indebærer dette koncept en hensigtsmæssig sammensmeltning af det nybyggede med det eksisterende, så resultatet vil fremstå og fungere som en helhed, snarere end som den nye og den gamle del. Det er en af de væsentlige grunde til, at konceptet allerede i de fysiske-funktionelle rammer indfrier visionen om det sammenhængende sygehus. 3.10 KOMAKT, URBAN STRUKTUR Kombinationen af klynger, varierede bygningshøjder og forskydninger af volumener giver en kompakt og lettilgængelig struktur. Det betyder korte gåafstande, rationel logistik og stor fleksibilitet. Ved at bygge kompakt forstærker vi oplevelsen af sygehuset som en indre by med de funktionelle og oplevelsesmæssige kvaliteter det har. Det urbane er jo netop karakteriseret ved, at der er kort til alt; at der er en fortættet, livlig stemning; at der er varierede og interessante rum; og at der er en mere umiddelbar identifikation end i de monotone forstæder. Ligesom funktioner og indtryk falder tæt i det urbane rum, opnår vi med konceptets kompakte bygningsstruktur en høj funktionstæthed, og med en standardiseret, effektiv plandisponering sikrer vi en lav brutto/netto-faktor. Nærheden optimerer driften, bidrager til et godt arbejdsmiljø og til oplevelsen af sygehusets fysiske rammer som en helhed.

16 HOVEDANKOMST TIL DET NYE UNIVERSITETSSYGEHUS KØGE

17 VISION - FLOW I DET EKSISTERENDE SYGEHUS VISION - ÉT LOGISTISK/EFFEKTIVT SAMMENHÆNGENDE OG OLEVELSESRIGT HOSITAL AF INTERNATIONALT FORMAT VISION - UDVIDELSESMULIGHEDER HOVEDINDGANG FORBINDELSESGANG- ENKEL OG OVERSKUELIG STRUKTUR SENGE- FRA DE 4 ELEVATORER/KNUDEUNKTER FORDELER MAN SIG LET I SENGEAFSNITTENE UDSIGT FRA TÅRNENE- Å UDSIGT FRA ALLE SENGEAFSNIT TÅRNET SOM GRØNT LANDMARK LANDSKABET FOLDER O I TÅRNENES GAVLE SOM GRØNNE ALTANER OG VINTERHAVER FORSKYDNING- ÅBNER STRUKTUREN O OG GIVER FORØGET DAGSLYS OG UDSIGT TIL VANDREHALLEN DET GRØNNE HOSITAL- LANDSKABET TRÆKKES IND I HOSITALET VARTEGN- SENGEBYGNING SOM GRØNT LANDMARK

18

Universitetssygehus Køge FORSLAG 37110 23. ARIL 2013 TILBUDSBILAG 2,6,7,8 19 FLEKSIBILITET OG ELASTICITET Bygnings strukturen giver maksimum fleksibilitet. Volumener kan flyttes, gøres smallere, eller bredere uden at det kompromitere funktion eller arkitektur Et robust koncept der kan rumme kommende ændringer og fremtidige krav Afsnit med mellembygninger, tværgående struktur Langsgående struktur, som i det eksisterende sygehus Gårdhuse U -struktur Elasticitet i mellembygning Variable bygningsdybder 17m 25m 35m Variable gårdrumsstørrelser Terrasserende fleksible gavle Udvidelse

20 FAM AMBULATORIUM FØDESTUER STRÅLE OERATION INTENSIV KLINISK STØTTEFUNK. BILLEDDIAGNOSTIK LAB. SENGEAFSNIT AOTEK KONTORER AT.SERVICE ERS.SERVICE UNDERVISN./FORSKN. STERILCENTRAL TRANSORT/FORSYNING TEKNISK. FUNKT. KÆLDERLAN 1 : 1500

Universitetssygehus Køge 21 FORSLAG 37110 23. ARIL 2013 TILBUDSBILAG 2,6,7,8 IND ADGANGSVEJ AD AMBULANCEVEJ IND ALLÈEN ADGANGSVEJ IND FAM SØEN HOVEDINDGANG AD IND LAN 00 1 : 1500

22 FAM AMBULATORIUM FØDESTUER STRÅLE OERATION INTENSIV KLINISK STØTTEFUNK. BILLEDDIAGNOSTIK LAB. SENGEAFSNIT AOTEK KONTORER AT.SERVICE ERS.SERVICE UNDERVISN./FORSKN. STERILCENTRAL TRANSORT/FORSYNING TEKNISK. FUNKT. LAN 01 1 : 1500

Universitetssygehus Køge FORSLAG 37110 23. ARIL 2013 TILBUDSBILAG 2,6,7,8 23 FAM AMBULATORIUM FØDESTUER STRÅLE OERATION INTENSIV KLINISK STØTTEFUNK. BILLEDDIAGNOSTIK LAB. SENGEAFSNIT AOTEK KONTORER AT.SERVICE ERS.SERVICE UNDERVISN./FORSKN. STERILCENTRAL TRANSORT/FORSYNING TEKNISK. FUNKT. LAN 02 1 : 1500

24 ETAGE 3-7 ETAGE 3-7 ETAGE 3-9 ETAGE 3-9 ETAGE 3-6 ETAGE 3-6 ETAGE 3-7 ETAGE 3-7 LAN 03-06 1 : 1500 LAN 07 1 : 1500

Universitetssygehus Køge FORSLAG 37110 23. ARIL 2013 TILBUDSBILAG 2,6,7,8 25 ETAGE 3-7 ETAGE 3-9 ETAGE 3-6 ETAGE 3-7 LAN 08-09 1 : 1500

26 TRAERUM I SENGETÅRNE

Universitetssygehus Køge 27 FORSLAG 37110 23. ARIL 2013 TILBUDSBILAG 2,6,7,8 HOVEDSNIT A 1 : 750 HOVEDSNIT B 1 : 750

28 C B B A C

Universitetssygehus Køge FORSLAG 37110 23. ARIL 2013 TILBUDSBILAG 2,6,7,8 29 FACADEOSTALT 1 : 750 HOVEDSNIT C 1 : 750

30

31

32 8 3 24 13 24 23 1 5 20 24 19 18 9 2 8 24 17 1 163 5 25 24 5 22 1 Forplads 2 Hovedindgang 3 Sekundær Indgang 4 Diagnostisk indgang/ersonale 5 Nærparkering 6 Reception 7 atient info 8 Auditorium 9 Cafe 10 Kantine 11 Internet Lounge 12 Kiosk 13 Frisør 14 Apotek 15 Helsebutik 16 Fitness 17 Blomster 18 Bibliotek 19 Udstilling 20 Biograf 21 Wellness 22 Kosmetik 23 Børnezone/Leg 24 Gård Rum (leg/sanse/aktivitet/ophold) 25 Forskning og undervisning 7 5 24 4 7 24 24 12 10 6 11 7 14 21 7 15 3 5 VANDREHAL OG GÅRDHAVER

GÅRDRUM Universitetssygehus Køge FORSLAG 37110 23. ARIL 2013 TILBUDSBILAG 2,6,7,8 33 GÅRDRUM GÅRDRUMRUM GÅRDRUM TORV GÅRDRUM GÅRDRUM GÅRDRUM TORV GÅRDRUM GÅRDRUM GÅRDRUM GÅRDRUM TORV GÅRDRUM GÅRDRUM GÅRDRUM GÅRDRUM LADS Butikker og opholdsarealer samles i knudepunkter så der dannes torve og en central ankomstplads. GÅRDRUM GÅRDRUM TORV GÅRDRUM GÅRDRUM TORV GÅRDHAVER LANGS VANDREHAL LADSDANNELSER

34

Universitetssygehus Køge FORSLAG 37110 23. ARIL 2013 TILBUDSBILAG 2,6,7,8 35 CYKLER AFSÆTNING FAM TAXI HOVEDANKOMST ARKERING OVERDÆKKET KISS & RIDE TAXI BUSSTO OVERDÆKKET HOVEDANKOMST GÅRDHAVER, LAN 00 1:1500 OVERDÆKKET ANKOMST, LAN OG SNIT

36 VANDREHAL OG GÅRDHAVER

Universitetssygehus Køge FORSLAG 37110 23. ARIL 2013 TILBUDSBILAG 2,6,7,8 37 Konceptet konkretiserer arkitektonisk, funktionelt og logistisk visionen om Universitetssygehus Køge som det sammenhængende sygehus ved at skabe en helhed, hvor den eksisterende bebyggelse er integreret med den nye. Den kompakte og varierede struktur giver korte adgangsveje, logisk organisering, spændende rumforløb, grønne ophold og vid udsigt. 3.11 MATERIALITET OG STEMNING Alle gavle er terrasserede og danner grønne vinterhaver som opholdsrum og udsigtssteder for patienter, personale og besøgende. Terrasserne og vinterhaverne gør at det grønne omgivende landskab bliver løftet op i bebyggelsen og åbner samtidig sygehuset op mod landskabet og virker herved inviterende og imødekommende. Bygningerne bliver trukket ned i skala og taler derfor med omgivelserne og den lille skala i villakvarteret og Køge by. Teglen er i dag et gennemgående element i det eksisterende sygehus og vil også være det i den nye udbygning. Facadeudtrykket beholdes horisontalt med teglbånd i basen, der varierer i åbenhed alt efter de bagvedliggende funktioner. Teglen fortsættes op på sengebygningerne der vil fremstå som lette krystallinske volumener med et filigran af teglribber, hvilket giver en varierende, let, men dog homogen og sammenhængende facade. Teglflader og naturstensgulve er gennemgående elementer i vandrehallen i dag. Dette fortsættes i de nye tilbyggede fordelingsarealer samt foyer, hvor facaderne mod vandrehallen udføres i tegl og gulvene i ankomstområderne udføres i en lys natursten, således man får en sammenhæng med det eksisterende sygehus og bibeholder det gedigne lyse miljø. Væggene udføres generelt som lette elementer med lyse malede overflader og hvor der er brug for information eller guidning kan der udføres flader og mega-grafik i farver og træ. Lofter vil generelt være nedhængte akustikregulerende systemer. Gulve i lyse banebelægninger så de falder i med marmorgulvet i vandrehallen. Arbejdsstationer, informationsskranker og venteområder udføres med elementer i en lys nordisk træsort, således at områder med arbejdspladser og ophold har en varm, nærværende tone. De 4 trafikcentre tænkes bearbejdet med farver og kunstnerisk udsmykket. Hvert trafikcenter ligger ved et af de 4 gårdrum der ligger op ad vandrehallen og den unikke bearbejdning og karakter af disse gårdrum tænkes formmæssigt koordineret med det nærliggende trafikcenter, således at de fremhæves og kan bruges i den daglige wayfinding, på samme måde som trappe/elevator tårnene gør det i dag. De fritliggende trapper tænkes udført i lys højstyrke beton, således de kan fremstå som spinkle og lette elementer mellem etagerne. En lethed som understreges af glasværn med håndlister i træ. Træ som flade, beklædning eller møbel er et gennemgående element i sygehuset der hvor mennesker møder mennesker. ga. af den varme glød og taktile overflade, blødes rum, skranker eller venteområder op og giver et venligt og imødekommende sygehus. Fritstående funktioner, såsom butikker, mødebokse, patient-info og andre rummelige enheder vi ønsker at fremhæve, tænkes udført enten helt i træ eller med en lyddæmpende træklædning. Ligeledes ønsker vi at sengestuerne fremtræder med indretninger i træ suppleret med gulvbelægning og tekstiler i klare farver og differentieret, lav belysning, så rummene får - om ikke en hjemlig karakter - så hvad man forbinder med et indbydende og bekvemt hotelværelse. 3.12 LAV BRUTTO/NETTO-FAKTOR En betydelig fordel ved konceptet er, at ombygningen af det eksisterende kan reduceres til et minimum, da de korte afstand mellem det eksisterende og det nye gør det muligt at supplere funktioner i det eksisterende med funktioner i det nye, så snart de er etablerede. Tilsvarende vil bevarelsen af vandrehallen som den samlede bebyggelses rygrad sikre nærhed mellem funktioner i det gamle og det nye. Dermed minimeres behovet for tværgående logistikarealer i nybyggeriet, mens nettoarealet i nybyggeriet omvendt maksimeres. Med forslagets tekniske vision vil behovet for teknikarealer minimeres kraftigt, idet teknik arealer lægges ind i funktionerne. Den logistiske vision med bl.a. anvendelse af miniloads - vertikale lagerrobotter - til forsyning af de enkelte funktioner, vil samtidigt kunne reducere behovet for nettoarealer i forbindelse med forsyningsstrukturen og i behandlingsafsnittene. I forslaget benyttes konkurrenceprogrammets netto arealstandarder, der således vil kunne rumme en højere andel patientrelaterede funktioner og skabe optimale rammer om selve behandlingen, mens anvendelsen af birumsfaciliteter optimeres. Samlet set vil optimeringen af brutto/netto-faktoren reducere længden af gangarealer og personalets daglige gangafstande, i forhold til traditionelle principper for logistik og teknik, og bidrager derfor væsentligt til øget effektivitet. Dette resulterer i en kompakt struktur med kortere afstande for personale og patienter samt minimering af behovet for at opføre bygningsarealer til teknik, der ikke er værdiskabende i forhold til patientbehandlingen. Etableringen af helt nye sengeafsnit betyder, at man kan maksimere antallet af en-sengs stuer, hvilket også udgør et betydeligt kvalitetsløft og er en væsentlig parameter i fremtidssikringen af byggeriet. Fra alle senge vil der i kraft af udformningen være udsigt og nær adgang til grønne opholdsrum.

38 DOBBELTHØJE ANKOMSTRUM OG FÆLLESAREALER I SENGETÅRN

Universitetssygehus Køge FORSLAG 37110 23. ARIL 2013 TILBUDSBILAG 2,6,7,8 GENNEMSTRØMSVANDVARMER VANDTÅGEUNIT FILTER TIL BEHANDLET VAND UNDERTAVLE KRYDSFELT 39 VARME, KØLING OG VENTILATION (DECENTRALE ENHEDER) KOLDVAND AFLØSVAKUUM RØROST KABLER ELSKINNER ROCESUDSUGNING SOLAFSKÆRMNING - ERSIENNER I GLASRUDE ALTERNATIV - UDVENDIGE SCREENS SKÆRMTEGL GLASLADE INDTAG/AFKAST 3 LAGS ENERGI GLAS MANUELT OLUKKELIGT ARTI DIFFUS LOFTINDBLÆSNING

40 Relationen mellem by og hospital styrkes i tre skalaer Skala 3: Bygningsmæssig og menneskelig relation Skala 2: Nærområde og Kvarters relation Skala 1: Regional og Bymæssig relation

Universitetssygehus Køge FORSLAG 37110 23. ARIL 2013 TILBUDSBILAG 2,6,7,8 41 4_URBAN VISION SYGEHUSET I BYEN Ølby station Bolig Køge bugt Sport og idræt Alleén Aktivitet Aktivitet Aktivitet ark Ny byudvikling Køge centrum Køge ås Uddannelse Landskab Ved at tænke projektet i varierende skalaer, tilføre andre funktioner og sikre en logisk organisering i et rummeligt hierarki, vil der være muligt at etablere et overskueligt og funktionelt kompleks, der fremstår som et attraktivt og inspirerende by- og landskabsmiljø til gavn og glæde for Køge og hele regionen. 4.1 DEN REGIONAL OG BYMÆSSIGE RELATION TIL SYGE- HUSET Den kommende udvidelse af Køge Sygehus er af stor lokal og regional betydning. Udvidelsen vil være med til at styrke en fortsat positiv byudvikling for Køge. I denne udviklingsproces er det af stor betydning at have fokus på det moderne sygehus rolle og relation til det omgivende samfund. I takt med det Københavnske metrosystem bygges ud og kobles med den nye højhastighedsbane fra København til Ringsted rykker Køge by og dermed Universitetssygehus Køge nærmere på hovedstaden. Dermed opstår nye mobilitets muligheder for folk bosat i Køge eller Hovedstaden. Udbygningen af infrastrukturen samt udvidelsen af Køge Sygehus og Køge campus genererer således en positiv byudvikling mod nord og vil - sammen med Køge Kyst udviklingen - biddrage til Køges generelle høje ambitionsniveau om at være en attraktiv region og foretrukken bopæl og arbejdsplads. og fodgængere. Aktiviteter og kommende udviklingsprojekter kan knytte sig til Alléen og Søndre Centervej og således styrke koblingen mod Ølby Center; vil som perler på en snor flette by og hospital endnu tættere sammen. B: En rekreativ Idrætsrambla vil kunne etableres via det eksisterende sti og vejnet og bidrage til at skabe sammenhæng imellem en række af de attraktive destinationer i Køge, og således både fungere som en oplevelsesrig og rekreativ attraktion. En idrætsrambla vil opfodre til fysisk udfoldelse og sportslig aktivitet. Sygehuset tænkes sammen i en trepunktsrute (evt. som markeret gang- og løberute) der forbinder sportsområdet ved Køge Stadion / hallerne samt det naturskønne område Køge Ås med sine mange kulturelle destinationer. C: Kvartersrelationen er væsentlig at styrke. Gennem opfordring til en direkte og imødekommende sameksistens og udvikling: Mod nord til Lykkebækparken og Karlemosevej bebyggelsen Mod syd til Asgårdskole Mod vest til erhvervsområdet, der giver et udviklingspotentiale for sygehusrelaterede funktioner og virksomheder 4.2 NÆROMRÅDETS RELATION TIL SYGEHUSET Sygehusets relation til de nære omgivelser - kvarteret - har stor betydning for institutionens evne til at indgå i den lokale bymæssige og samfundsmæssige kontekst. Der bør være fokus på at skabe et planmæssigt og politisk grundlag for at styrke samarbejdet med de omkringliggende kvarterer og de offentlige destinationer i Køge. Ved at tænke nærområderne sammen med sygehuset vil en positiv synergieffekt opstå, til gavn for alle involverede parter, og derved styrke sygehusets rolle og forankring i Køge. I forslaget fokuserer vi på at etablere både fysiske relationer i sygehus parken og samarbejdsfælleskaber i forskellige kategorier: A: En infrastrukturel og bymæssig relation etableres ved at sammenkoble Ølby Station direkte til sygehuset via en offentlig promenade Alléen og herfra imod syd til Køge Centrum. Vores forslag til en ny ankomstvej kobler sig på Stensbjergvej nord og syd for USK og vil fungere som hovedfærdselsåre for offentlig transport samt biler, cyklister Ved at etablere direkte forbindelser og indtænke aktiviteter og destinationer i sygehusparken der har relevans for de omkringliggende kvarterer kan der skabes mulighed for en aktiv og livlig park. Kvarterene og sygehuset kan udvikle sig sammen og således få glæde af naboskabet. Der kunne etableres områder for udfoldelse af forskellig art i øerne eller på engen træningsfunktioner, legepladser, skulpturpark, sanse- behandlingshaver, natur og teknik, boldbaner. Endvidere kunne programmatiske tiltag som etablering af en daginstitution eller rum til lokale foreninger, kulturhus eller patienthotel mv. bidrage til mangfoldigheden og variationen i parkrummet. Sådanne tiltag vil kunne medvirke til at alle - både patienter, pårørende, ansatte, familier, skolebørn og beboere i området vil kunne se den nye park som et attraktivt og imødekommende sted at være. I takt med udviklingen af Køge Campus og visionen om Køge som uddannelses by forudses muligheder for tæt samarbejde, synergi og nytænkning mellem Campus og Sygehus, med mulighed for at tiltrække og udvikle nye uddannelser indenfor sundhed og sundhedsteknologi.

42 Køge Campus Køge NORD Bolig svømmehal Nyt udviklingsområde Fysioterapi USK Alleén Bymiljø Ølby Station Køge strand skole Lystbådehavn vandrehjem BYENS INFRASTRUKTUR Stadion IDRÆTS OG KULTUR RAMBLA Køge hallerne Grundtvigs grav Køge Ås Museum KØS Køge Station Køge Torv Hospitalet kobler sig på byens øvrige struktur og skaber en rekreativ, kulturel og social relation Rådhus Køge Kyst

Universitetssygehus Køge FORSLAG 37110 23. ARIL 2013 TILBUDSBILAG 2,6,7,8 43 SYNERGI - sygehusets samspil med relaterede virksomheder placeret uden for cirkelen i tæt forbindelse med sygehuset ATIENTHOTEL RELATEREDE VIRKSOMHEDER 4.3 SYGEHUSETS INDRE BYGNINGSMÆSSIGE OG MEN- NESKELIG RELATION å baggrund af forståelsen af vilkår for patienter, pårørende og personale, samt ønsket om at sikre den rette organisering og variation af funktionelle, rumlige og programmatiske forhold, vil det nye sygehus kunne fungere mere som bymæssigt integreret institution på lige fod med andre offentlige samlingssteder som eksempelvis et bibliotek. Hospitalets ydre og indre verden afspejler det omkringliggende samfund. Det distancerer sig ikke fra det. Det giver mening at sammenligne det samlede bygningsanlæg med en by struktur - både i skala og rumlig disponering men også i forhold til programmering og behov for variation og diversitet. En åben og innovativ proces i den kommende planlægningsfase skal sikre en levende by struktur i sygehusets indre. Hospitalets fysiske størrelse og krav til funktionelle organisering giver naturligvis anledning til at fokusere på hvordan der sikres tryghed og menneskeligt nærvær i et så stort bygningskompleks. Ligesom en bys rumlige hierarki, destinationer og egen logik skaber en naturlig wayfinding, skal hospitalets disponering sikre samme overblik og tryghed. Den gennemgående vandrehal vil som en galleri gade sammenbinde det centrale Videnstorv med hovedindgangen og de øvrige destinationer, der som lokale oaser vil kunne udformes og indrettes forskelligt efter ønske og behov. rogrammering af de enkelte områder med eksempelvis legeplads, cafe, frisør, galleri, showroom, internetcafe, lounge, bibliotek, kiosk, blomsterbutik, apotek, biograf, bederum, fysioterapi, trafik info og reception skal nøje koordineres og diskuteres for at sikre rette balance imellem funktionalitet og drift. Den nye trafikstruktur skal sikre en direkte og effektiv adgang for ambulancer, entydige anvisninger til patienter, ansatte, pårørende og besøgende, gode forbindelser til sygehuset via offentlig transport og trafikale forhold der indbyder til gang og cyklisme, gennem en prioritering af disse trafikanttyper. Målet er at den selvforklarende trafikstruktur og skiltning understøtter tilgængeligheden gennem en entydig wayfinding mod de forskellige parkeringsafsnit, afsætningspladser og indgange. For at patienten skal få det bedst mulige forløb på Universitetssygehus Køge, bør patientens indkaldelse til undersøgelse eller ambulant behandling ledsages med information om offentlig trafik og det parkeringsafsnit og den indgang, der med fordel kan benyttes. I det videre projektforløb bør der afklares hvordan wayfinding kan understøttes af elektroniske hjælpemidler til orientering frem mod matriklen og indendørs på sygehuset.

44

Universitetssygehus Køge FORSLAG 37110 23. ARIL 2013 TILBUDSBILAG 2,6,7,8 45 DIAGRAM SKALA OG BYSTRUKTUR Lokal Kobling til lokal bolig miljø Urban Kobling til byen URBANE AK- TIVITETER OG MILJØER Orientering mod aftensolen. Orientering mod Køge bugt og by Orientering mod morgensolen. Urban Kobling til nyt udviklingsområde Natur Kobling til natur Natur Kobling til natur og vand Havn Kobling til havnemiljø SANSELIGE O FORDYBELSE TATION AKTIVITETER UDEOHOLD, HYGGE KOMMERCIEL BUTIK /CAFE RESTAURANT/ REKREATIVE SORT OG LE Rekreativ Kobling til existerende uddannelsesmiljø KULTURELLE AKTIVITETER UDSTILLING/ EVENTS SOLDIAGRAM DIAGRAM ROGRAM OG AKTIVITET

46 LYNGVEJ KØGE BUGT MOTOTRVEJEN STENSBJERGVEJ LYKKEBÆKVEJ ØLBY STATION ØLBY CENTERET ØLBY VEJ TIGERVEJ ASGÅRD SKOLE STENSBJERGVEJ VÆRFTSVEJ RINGVEJEN BÅDEHAVNEN STADION KØGE ÅS KØS RINGSTEDVEJ KØGE STATION KØGE CENTRUM KØGE ÅHAVN

Universitetssygehus Køge FORSLAG 37110 23. ARIL 2013 TILBUDSBILAG 2,6,7,8 47 5_TRAFIKAL STRUKTUR ENKELT OG OVERSKUELIGT 5.1 VEJE OG TRAFIKSTRØMME Hovedadkomst til Universitetssygehus Køge fra øst foreslås etableret ved 2 tilkørsler fra nye lysregulerede kryds på Stensbjergvej, der dimensioneres for den øgede trafik til det udbyggede sygehus og giver direkte adgang til den nye hovedindgang over forpladsen. Dette gøres for at undgå opstuvninger på Stensbjergvej, da en fordeling af trafikken i flere knudepunkter i myldretiden vil give en bedre trafikal afvikling. Lykkebækvej påtænkes primært benyttet til personaleadgang i bil og varetransport. Herigennem adskilles patienter og besøgende fra tung trafik samtidigt får personalet en ekstra vej ind til sygehuset i spidsbelastnings timerne. Fra vest fasholdes de nuværende 2 adgangsveje fra Lykkebækvej, mens vejforløbene ændres noget, og en ny tredje stikvej i nordvest giver direkte tilkørsel til varegården. Bybusser og eventuelle shuttle busser får stoppested umiddelbart ved hovedindgangen og der etableres taxaholdeplads ligeledes ved hovedindgangen. 5.2 RINGVEJ OG STISYSTEMER I randen af lysningen, langs skovbæltets inderside, anlægger vi en ringvej omkring USK der forbinder de forskellige tilkørselsveje og indgange til sygehuset og giver adgang til alle parkeringsarealer. Ved Ringvejens inderside, langs lysningens yderkant, anlægges en cykel- og gangforbindelse, der opsamler gående fra parkeringen og forbindes til offentlige stiforløb, således at de bløde trafikanter ledes sikkert frem til sygehusets indgange og gennem sygehusparken. Fra ringvej og hovedsti er der således overalt visuelt overblik og stedlig variation, der sammen med aktive skilte understøtter kørende og gåendes orientering og sikrer en effektiv wayfinding til den aktuelle destination og rationel afsøgning af parkeringspladserne. Stisystemet giver mulighed for forskellige ruter gennem sygehusparken og gennemgående skolestier med link til byen og fra Lykkebækparken og Karlemosevej til skolen og boligområdet mod syd og videre ud til Køge Ås. Der bør i projektforløbet nøje overvejes, om der skal arbejdes med niveaufrie krydsninger for skolebørn og cyklister der pendler, for yderligere at tilgodese deres sikkerhed og tryghed, på bagrund af den forøgede trafik, som det udbyggede sygehus vil give i lokalområdet.

48 + = 1890 stk 300-500 ersonale parkering 100 20 H 75 85 Beregnet 35m 2 pr plads Anbefaling af udflytning af p-pladser for at opnå 45m 2 pr plads Nærparkering & natparkering ved indgange 400 stk indenfor en gang afstand på 1½ minut. 3½ A min 2½ min 4 min 110 20 H 45 15 H 65 arkering 1490 stk med afstand fra indgange mellem 1½ - 3½min 330 udlæg / nærparkering indenfor 1½ minut Cykler 100 stk pr indgang 2½ min 3,5 min H 60 90 20 H Fokuspunkt: Henvisning til adgange og parkeringsafsnit, oplysning om tidsbegrænsning 2½ min 2 min 3,5 min ARKERINGSZONER AFSTANDE FRA SKOVARKERING TIL INDGANGE

Universitetssygehus Køge FORSLAG 37110 23. ARIL 2013 TILBUDSBILAG 2,6,7,8 49 Afsætning af patienter til indlæggelse 18% Øvrige leverancer 2% Ambulante behandlinger 18% Besøgende 3% ersonale 73% Tabel: Fordelingen af parkanter på grupper. Det er værd at bemærke at 73% udgøres af personale 5.3 ARKERING Hovedtyngden af parkeringspladserne anlægges som skovparkering i ringskoven. Skovparkeringen anlægges med et ekstensivt arealforbrug på 40-45 m 2 pr. -plads, så der bibeholdes fornøden plads til træer og buske. Til sammenligning er arealforbruget for intensivt, normalt anlagte parkeringsarealer uden beplantninger 20-25 m 2 pr. -plads. Der etableres i alt ca. 1.490 skovparkeringspladser, der ligger indenfor maksimal 3½ minuts gangafstand til nærmeste indgang. Udnyttelsen af skoven til parkering, skal under det videre projektforløb afstemmes med de relevante myndigheder. Ved hovedindgangen og de 3 sekundære indgange anlægges yderligere 400 nærparkerings- og natparkeringspladser indenfor maksimalt 1½ minuts gangafstand fra indgangene, inklusive dedikerede parkeringspladser for handicappede og patientgrupper som dialysepatienter. Et forgrenet net af cykel- og gangstier forbinder den perifere hovedsti til de enkelte indgange hvor der etableres cykleparkering i fornødent omfang. Bygningsnær parkering forbeholdes patienter og besøgende. arkeringsarealerne anlægges i etaper der følger sygehusets udbygningstakt, som det fremgår af realiseringsmodellen. 5.4 AMBULANCEKØRSEL Ambulancer fra retningen Slagelse, Roskilde og Vordingborg kommer primært til USK via Køge Bugt Motorvejen til afkørsel 32 og videre ad Lyngvej til Stensbjergvej. For at sikre hurtig og glidende fremkørsel for ambulancer bør alle lyskryds fra motorvejen frem til USK kunne styres til grøn bølge via udrykningskøretøjets GS/GRS. For at sikre hurtig og problemfri ambulancekørsel på matriklen, foreslår vi etableret en dedikeret ambulancevej, startende ved den nuværende hovedafkørsel fra Lykkebækvej i nordøst. Ambulancevejen føres forsænket under Ringvej og hovedsti til ambulancehallen ved den fælles akutmodtagelse, FAM. 5.5 VARETRANSORT Vi foreslår at den eksisterende varegård bevares, men udvides i nødvendigt omfang og der etableres direkte aflevering af varer til sygehusapoteket, der i forslaget etableres direkte syd for varegården. Den daglige trafik af lastbiler og varevogne adskilles fra den øvrige trafik og føres forsænket under Ringvej og hovedsti. I det videre projekteforløb skal de trafikale løsninger bearbejdes og optimeres i samarbejde med driftsorganisationen og vejmyndighederne. Busstop Biler Biler og offentlig transport Kiss & ride Cykler og gående Stier for cykler og gående Vareindlevering / Affaldshåndtering Dedikeret ambulance spor Dedikeret ambulance dykker ned Shared space / ankomst areal Gående Fokuspunkt: Henvisning til adgange og parkeringsafsnit 5.6 DEN NYE HØJHASTIGHEDSBANE KØBENHAVN RINGSTED I takt med det Københavnske metrosystem bygges ud og kobles med den nye højhastighedsbane fra København til Ringsted rykker Køge by og dermed USK nærmere på hovedstaden og dermed nye mobilitets muligheder. Som ansat på USK og bosat i København kan man fra banens åbning pendle fra København H til Køge NORD på ca. 25 minutter. Herfra kan USK nås med cykel eller shuttle-bus på 10-15 min. Altså en samlet rejsetid på ca. 35-40 minutter, der modsvarer hvad der tager med bil, forudsat trafikken glider. Vi ser Køge NORD og den nye bane som en oplagt mulighed for at flytte folk fra bil til tog. Hvis det med banens åbning eksempelvis kan lykkedes at flytte 5% fra bil til tog, kan der spares ca. 75 parkeringspladser på USKs område. H RINCIER FOR INFRASTRUKTUR

50 Ølby centeret Ølby station SITUATIONSLAN 1 : 2500 Lykkebækvej Stiforbindelse Nærparkering Ambulancevej atienthotel Indgang nord Ringvejen Sti Skovparkering Fremtigt udviklingsområde Skovparkering Ringvejen Sti Overdækket varegård Enggræs Ø Aktivitet Adgangsvej Gårdhaver Ambulancevej Enggræs Ø Aktivitet Allén Stensbjergvej Skovparkering kapel Indgang vest Nærparkering Gårdhaver Gårdhaver FAM Hovedindgang Nærparkering Sti Sø Ø Aktivitet Ringvejen Sti Skovparkering Gårdhaver Sti Ølby Vej Ø Aktivitet Ringvejen Sti Enggræs Ø Aktivitet Adgangsvej Stiforbindelse Tigervej Skovparkering Indgang syd Nærparkering Ringvejen Sti Skovparkering Stiforbindelse Stiforbindelse Asgård skole

Universitetssygehus Køge FORSLAG 37110 23. ARIL 2013 TILBUDSBILAG 2,6,7,8 51 6_LANDSKABELIG VISION SYGEHUSET I LYSNINGEN laceringen af nybyggeriet på det eksisterende bebyggede areal sikrer plads til et landskabsgreb, der bygger på den oprindelige intention med lysningen, og samtidig aktiverer lysningen som et attraktivt, offentligt landskabsrum. I landskabsplanen indgår lysningen, vådområderne og ringskoven som elementer i en landskabelig komposition, der etablerer et attraktivt og imødekommende parkmiljø til glæde for patienter, pårørende, personale samt borgere i Køge og omegn. ØERNE FORBINDELSER VÅDENGEN ENGEN 6.1 BELIGGENHED Universitetssygehus Køge ligger ved byens nordlige grænse på kanten mellem by og land. Mod nord ligger det åbne land med Køge Bugt-motorvejen længere ude. å de øvrige sider omsluttes sygehusområdet af Asgårdskolen, villakvarterer og Køges karakteristiske store tæt-lav-bebyggelser fra 70erne. I fugleflugtslinje er vi mindre end 2 km fra Køge Bugt. Bygger man i højden, som vi foreslår, vil man fra begge sider af sengeafsnittene have en pragtfuld udsigt til henholdsvis det åbne land mod vest, til bugten mod øst og det naturskønne Køge Bugt Strandpark nord over. Nærheden til Køge Bugt-motorvejen med en nordlig tilkørsel fra Lyngvej tæt på sygehuset, giver optimale regionale forbindelser og en række nyere radialveje giver smidige og hurtige forbindelser til Køge by og Køge Ringvej og herfra videre ud til de andre kystbyer langs Køge Bugt. 6.2 LANDSKABET I DAG Den lave, tætte sygehusby i to etager, med den gennemgående vandrehal der åbner sig indad imod en række uhøjtidelige gårdhaver og opholdsrum, er omsluttet af en karakteristisk, ringformet skov. Den tætte skovplantning holdes indenfor to geometrisk fuldendte cirkelslag, hvis centrum er indbyrdes forskudt, hvilket giver kransen af skov forskelligt volumen, bredest mod nordøst. Den omkring 30 år gamle skov kantes på ydersiden af et voldanlæg dækket af tæt buskads. I den nordøstlige del er skovkransen erstattet af en parkeringsplads til ca. 200 biler. Grunden i øvrigt består af en plan græsflade med spredte, solitære træer. Mod nordøst, uden for ringskoven, findes et større vådområde og et forsinkelsesbassin. Ringskoven og den store cirkulære lysning er i dag markante, men passive landskabselementer med et stor uudnyttet potentiale. 6.3 LANDSKABSVISION I visionen indgår lysningen, vådområderne og ringskoven i en landskabelig komposition, der styrker og levendegør de eksisterende landskabelige elementer og tilfører nye lag af variation og oplevelser. Den koncentrerede udbygning af sygehuset og etablering af skovparkering i ringskoven indgår i landskabsvisionen, åbner sygehuset mod de nære omgivelser og aktiverer lysningen som et attraktivt offentligt landskabsrum. Det er velkendt, at man slapper bedre af og bliver gladere i grønne omgivelser. Haven og det grønne indgår ligeledes i vores vision og er i hele taget væsentlige elementer i alle forestillinger om helende arkitektur. Nybyggeriets gårdrum, vinterhaver og begrønning af facader tilfører frodighed, farver og lys til bygningsanlægget og i lysningen tilføres nye elementer; bakkeøer, skovsøen, beplantninger med stor artsvariation og solvendte opholdssteder. rojektets større synlighed fra omgivelserne qua de højere bygningsvoluminer og udtyndingen i ringskoven muliggør større interaktion med de nære omgivelser, boligkvarterer og skole, men kan også give mulige synergieffekter i forbindelse med etablering af relaterede virksomheder på de i dag ubebyggede grundarealer til erhvervsformål mod vest. 6.4 RINGSKOVEN Ringskoven fremstår i dag tæt og ufremkommelig og består hovedsagelig af 3 plantearter - eg, ask og tjørn. Det er vores opfattelse at det var egeskoven, der var i tankerne da der blev plantet, da ask og tjørn typisk plantes som amme træer og ryddes efterhånden som egetræerne tager form. Vores forslag til skovparkering bygger på denne oprindelige idé sygehuset i lysningen omkranset af smukt opstammet egeskov. Således kan lysningen alt overvejende friholdes for parkering og i stedet, som et attraktivt grønt landskabsrum, benyttes til rekreative formål. Skovparkeringen anlægges med et ekstensivt arealforbrug på 40-45 m 2 pr. p-plads, så der afsættes fornøden plads til træer og buske. Der bevares, ryddes og fældes træer og plantes nyt. Til sammenligning er arealforbruget for intensivt anlagte parkeringsarealer uden beplantninger 20-25 m 2 pr. -plads. å udvendig side af ringskoven løber en markant beplantet vold, der udtyndes så der bliver bedre visuel kontakt fra omgivelserne til sygehusområdet. RINGSKOVEN