Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker



Relaterede dokumenter
Rehabilitering på ældreområdet

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d.

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Et fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

Dilemmaer og debat. Rehabiliteringsbegrebet Aarhus Universitet og DEFACTUM, Region Midtjylland. Rehabiliteringsbegrebet 2018

Vurdering af helbredsoplysninger i rehabiliteringsteamet

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

ICF - modellen. Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF Margrethe Bennike

DK EUROPLAN-KONFERENCE

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang

Rehabilitering dansk definition:

Projektbeskrivelse light

Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Forebyggende hjemmebesøg

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge

Sundhedssamtaler på tværs

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Velkommen. Myndighedsafdelingen

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Teknologiunderstøttet rehabilitering til den akutte, komplekse og skrøbelige borger

Rehabilitering i Odense Kommune

Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt

Fra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

De traumatiserede flygtninge hvem er de og hvor mange

Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012

Evaluering af interprofessionelt teamsamarbejde - Dansk version. C Orchard, 2011

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

VELKOMMEN TIL SESSION 3

Funktionsevnemetoden

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Merudgifter. Efter Servicelovens 100. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune

Støtte til borgere med funktionsnedsættelse og hjemmeboende børn efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Målsætningsarbejde i praksis

Temadag om Apopleksi d.25.marts Temadag om Apopleksi 25.marts 2010

Barrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Plan for det psykosociale område

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

Anretning af mad. Efter servicelovens 83, 83 a, 84 og 88. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Indkøb. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.:

Rehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården

BRUGERINDDRAGELSE INDDRAGELSE OG INDFLYDELSE PÅ EGET FORLØB

Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?

Ældre, værdighed og rehabilitering

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Tilberedning og anretning af mad

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Hverdagsrengøring. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.:

Specialundervisning for voksne og rehabilitering

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område

Udbudsbetingelser. Undervisning i Hverdagsrehabilitering

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.

Next exit.. Fremtidens rehabiliterende tilbud

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Eddie Göttsch. Centerleder Center for Psykosocial Udvikling Slagelse

Det Gode Hverdagsliv. Beretning Plan

VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

gladsaxe.dk Handicappolitik

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Præstøvej 86 Center for Socialpsykiatrisk Rehabilitering. Praktikstedsbeskrivelse og koncept.

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

Kvalitetsstandard for genoptræning

Recovery og rehabilitering:

Handicappolitik

Transkript:

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker Flere har bedt os om at sætte dette tema til debat. Flere undersøgelser viser, at mennesker med kronisk afasi efter 6-8 måneder post onset) oplever samme forbedring af kommunikation ved undervisning af talepædagog, som ved undervisning/samtale af frivillige personer fx besøgsven) Anna Basso). Derudover arbejder vi med kompenserende undervisning på kropsniveau, og på aktivitet & deltagelses niveau, samt er undervisningen baseret på den holistiske synsvinkel. I gruppen skal I drøfte følgende og nedskrive jeres overvejelser på papirerne, der ligger på bordene. Hvordan / hvornår vurderer vi om undervisning rykker/ikke rykker? Hvordan introducerer man overfor borger og pårørende, at undervisningen har en begrænset varighed? Spontan remission første 2-4 månder, bagefter subjektivt forbedring hvornår afslutter man? Når undervisningen ikke rykker. Hvilke spørgsmål skal man stille sig selv mht. til mål, metode og indhold? Er der behov for udslusningsgrupper? Hvis ja: til hvad, for hvem, hvor længe, hvem visiterer og betaler, hvilken lovgivning? At sætte mål - hvordan - hvorfor Lovgivningen siger at man skal lave mål for undervisningen, som skal evalueres. Det er vigtigt at borgeren selv er med til at sætte mål. At sætte mål op giver gennemskuelighed. At sætte mål op kan være svært. I gruppen skal I drøfte følgende og nedskrive jeres overvejelser på papirerne, der ligger på bordene. Hvilke gevinster ved at lave mål? Hvornår i forløb laver I mål? Hvordan laver I mål? Elevens/kursistens egen ansvar/motivation i undervisningen? Mål sættes op indenfor funktionsniveau, aktivitet & deltagelse ICF) Hvordan vurderes om målet er nået? Hvem følger op på målerne? Undervisningens organisering: gruppe - individuelt Kan emnerne og drøftelsen i dag bidrage til indsamling til vores lærebog: God praksis i undervisning? I gruppen skal I drøfte gruppe-undervisning contra individuel undervisning og nedskrive jeres overvejelser på papirerne, der ligger på bordene. Hvilke didaktiske overvejelser ligger til grund for valget? Hvilke mål understøttes af holdundervisning, og hvilke mål understøttes individuel undervisning? Vores undervisning skal ses i et ICF- perspektiv: Krop

Aktivitet & deltagelse Omgivelsesfaktorer Mål sættes op indenfor aktivitet & deltagelse, diskuter hvilken undervisningspraksis der matcher dette? Tværfagligt samarbejde med andre faggrupper terapeuter, andre?) Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.hvidbog rehabilitering) Samarbejde med andre: hvem? Hvorfor skal vi samarbejde på tværs? Hvad ønsker vi os? Hvad skal der til for at få et godt samarbejde? Hvad samarbejder vi om? Giv nogle eksempler på gode forløb, og snak om hvilke faktorer der spiller en rolle i et godt forløb? Evaluering af vejledningen til udredning af afasi Det er nu 3 år siden vejledningen blev lavet. Den var på mange måder banebrydende for det talepædagogiske arbejde. Vi skulle vælge skole, enten Luria eller Boston. Det blev Boston. Vi skulle blive enige om tests som stod på dette fundament. Vi skulle indarbejde udredningen i et ICFperspektiv og finde tests, der kunne give viden om borgerens funktionsevne indenfor de tre områder Krop- aktivitet & deltagelse, omgivelsesfaktorer. Tests og undersøgelsesmateriale skulle om muligt være pålidelige, valide og standardiserede på dansk. Endelig opererer anbefalingen med 3 målgrupper. Flere steder, har man indarbejdet forskrifterne i centrenes udredningsmateriale, og dermed fået gode erfaring med materialets anvendelighed. Nu der er der samlet så mange erfaringer, og nye test er kommet til, at det giver god mening at se anbefalingerne igennem igen.

!"#"$%$&&$ "% %&&%%"&&$ "% # %"%%&&)&& $ %#! " #$$ +$%"$&,$ %"% %%)$%%$"" % & $$ -$ %#%$"%#$",% &"$ %%%.$,## /%%,&$&$0$%&#$ " "$ %$,1$$%""% %1 2%"%$&"%"&$%03 "$&,"&&$"&% &"&"0 ",#$!00 ) +, -. / 0 1 2 3 4 5 6 4

7 8 9 ) : +, ;.: 0 3 #9% 9 $ $ & 27+08 4 4</=" : : < 9 : = > 4 &?> 1?!? @ 782:-A 9

% = 45%"%"%"%6 %%% $ - 4 < - @ - /5+-5+/6 " - < < %&%"&$"- 1

7,$% : B # 2< " ; " "&%"0"&$%$#" = = 7<&8 <7 8 "!! = C "%

D D DB ; 6$ 8+$ %$%%$ %"% @ 4E2 4 &- 3?1 ""&#$1 :?; F<-? <G)? H<B<#!9