UNDERSØGELSE AF PORTFOLIOSKRIVNING KØBENHAVNS ÅBNE GYMNASIUM

Relaterede dokumenter
Find metoden knæk IØ-koden

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Greb i klasserummet. Greb i klasserummet

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog basis. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog basis. Til løbende opfølgning på én elev TRIN

KOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården

EVALUERING / FEEDBACK

8500 Undervisningsteori

Undervisningsmiljøvurdering

Vision og mål for skriftlighed på HF

Bilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer

Opdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne:

Adm. visitation af støtte til flersprogede børn/elever i daginstitution og skole via SMTTEmodellen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

Portfolio Web:

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester

Interview med eleven Cathrine I = interviewer (Anders), C = informant (Cathrine)

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

Forord. og fritidstilbud.

ET UDFORDRENDE UNGDOMSLIV? OM AT SKULLE PRÆSTERE PÅ ALLE ARENAER

Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne

Skabelon for læreplan

Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen

Bilag 2: Interviewguide

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Undervisningsevaluering Kursus

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

LÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER

Karakterbogen - læring i en præstationskultur

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon:

Heike Schulz Nielsen. almenlærer Århus produktionsskole

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1

Forebyggelse af digitale sexkrænkelser blandt unge: Evaluering af deshame undervisningsmaterialer

Er det vold hvis...?

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...?

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

ipads i undervisningen

Evaluering brobygning

Læringsmål og formativ feedback i matematik

Årsplan 7.x. dansk TG

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta)

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING

Samarbejde. Kom godt i gang

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Et virkelig sjovt fodboldstævne

Hold fast i drømmene og kæmp for dem

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

Kursusevaluering efteråret 2012 SIV Tysk

Evaluering af NV Brøndby Gymnasium efteråret 2014

Q1 Hvor går du på KUU?

Læreplan Identitet og medborgerskab

Bilag 1: Interviewguide:

Afrapportering af tværfagligt-skriveprojekt, OEG/DfG

Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

NQF Inclusive - Pilot Evaluation MCAST, MT Interview results Examinees

0 2. er skolen for børn?

Bella får hjælp til at gå i skole

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/ / Generelt:

UNGES TEKSTVERDENER EN PORTRÆTSERIE

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Uddannelsesudvalget for Ledelse og Kommunikation. møde den 13. marts 2018 kl

Bilag 1: Hvad tænker du?

Fra opgave til undersøgelse

Sociologiske aspekter

Er elevnoter selvstændige elevtekster?

Mange professionelle i det psykosociale

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse

In a gentle way, you can shake the world. - Gandhi

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

At give og modtage konstruktiv feedback

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C

Afrapportering af test 2. Test af borgerkommunikation Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker.

Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen

Appriciative Inquiry /5 F metoden

Først og fremmest elsker jeg at arbejde med børn

Kickoff praktik 3 - dag 2

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen

Et par håndbøger for naturfagslærere

Resultatlønsaftale

De danske elever skal deltage på lige fod. Det er formålet med kulturmødet. De sidder i klasseværelset. Læreren kommer ind, studser et øjeblik da hun

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

Indledning. Hej kære læser. Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse

På kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning

Transkript:

UNDERSØGELSE AF PORTFOLIOSKRIVNING KØBENHAVNS ÅBNE GYMNASIUM 2015-16

UNDERSØGELSE AF PORTFOLIOSKRIVNING UNDERSØGELSE AF SKRIVEHÆNDELSEN: LOGBØGER/PORTFOLIER FRA 1-3.g 4 PERSONER: VICTORIA EMMA ELIAS SEBASTIAN

HVORFOR PORTFOLIOSKRIVNING? Interessen for at lade eleverne skrive logbøger /portfolier udsprang af et ønske om at få eleverne til at skrive mere i timerne (ny skriftlighed) og en undren over, hvor lidt eleverne selv tog initiativ til at tage noter i 1.g. I vores undersøgelse har vi ønsket at finde ud af, hvad det er, der sker, når elever styrer selv / aktivt går ind i deres egen læringsproces.

3 SPØRGSMÅL 1)Hvordan skaber eleven værdi for sig selv gennem denne noteskrivning? 2) Hvad er forholdet mellem fagsprog og eget-sprog, herunder hvilke skrivehandlinger finder vi? 3) I hvor høj grad er det et identitetsskabende projekt for eleven?

UDDRAG FRA PORTFOLIERNE EMMA OG VICTORIA 1.G EMMA: De kalder hinanden luder, som om det ikke var et skældsord. Hvis man sagde det for 20 år siden, ville folk havde blevet forarget over at høre disse ord, komme ud af en persons mund. Så i dag, ligger det mere til nutidens kultur at bruge disse skældsord. VIC: Nutidens unge har kendt til ordene og brugt dem nærmest lige siden de lærte at tale. Sørensen og Holst var unge i en anden tid. Tingene har ændret sig markant siden da, og om det er på en god eller dårlig måde afhænger meget af, hvilken generation man spørger.

EMMA 2.G I hans 169 sider lange digtsamling, er der taget højde for hver en lille detalje. Man kan virkelig mærke som læser, hvor vigtig digtene er for ham, og hvor meget han fx bruger etnolekt og sociolekt er brugt meget bevidst, det er med til, at forme hans digtsamling meget naturligt. På den måde at det er hans sprog, hans historie, ingen andres. Hvordan må det have lydt, hvis det var grammatisk korrekt og dansk tale? Havde det fået ligeså meget omtale? (om YAHYA HASSAN)

EMMA 3.G Metha eksemplet ender i sidste ende, med at have en akademisk uddannelse, hvilket er langt bedre betalt end Svend, som er håndværker. Dem der har lange videregående uddannelser, er mere velhavende. Folk der er meget velhavende skal betale top skat, hvilket er at yde til samfundet, i stor stil. Så at stille det op som Mads Holger, kan man nødvendigvis ikke, han kigger ikke fremad, han undersøger ikke hvem der i sidste ende tjener mest ind til samfundsøkonomien. Metha har sikkert betalt meget mere end Svend til samfundsøkonomien, altså han har intet belæg for sin påstand. Det er bare hans påstand om hans egen mening, hvilket også gør ham meget subjektiv, med hans egne meninger, holdninger og ikke nogle ekspertudsagn, hvilket gør det utroværdigt.

EMMAS UDVIKLING Emmas udvikling fra 1.- 3.g. i elevstilene: 1.g: Overvejende eget-sprog og talesprogsnært 2.g: Fagsproget træder tydeligere frem 3.g: Fagsprog og kritisk stillingtagen (men stadig en del banaliteter, tautologier, unuanceret og sprogligt usikker) Logbogen / portfolioens betydning?

ELEVKOMMENTARER HVORDAN SKABER ELEVEN VÆRDI FOR SIG SELV GENNEM NOTESKRIVNING? 1)Hvordan skaber eleven værdi for sig selv gennem denne noteskrivning? EMMA: Jeg har brugt min logbog meget flittigt og det vil jeg blive ved med. Det er vigtigt for mig at skrive tingene ned når jeg høre dem, ellers glemmer jeg dem. Jeg er et ordens menneske og det er derfor også vigtigt, at jeg har noter fra alle timer, derfor sørger Vic og jeg altid for at der bliver skrevet noter, hvis den anden altså er fraværende. Det vigtigt for mig, fordi det gør at jeg ikke føler at jeg går glip af noget. (.) For mig er logbogen et sted hvor jeg både skriver ting som læren siger, men også mine egne tanker og specielt med mine egne ord, så jeg selv forstår det, når jeg skal bruge det i en evt. aflevering eller til den kommende eksamen ( ). ( )Jeg har fx. også nemmere ved at huske tingene, når jeg skriver det ned. For mig gør det også at jeg følger mere med i timerne, da det er vigtigt at jeg høre hvad der bliver sagt, så jeg kan få det skrevet ned. Det siger hvis også lidt, at jeg har samlet 90 siders noter i dansk. Det er hverken mindre i samf og historie, som jeg også har haft alle mine gymnasie år Emmas kommentar røber, at hun overvejende arbejder fagligt reproducerende i sin tilgang til logbogen, har fokus på det kvantitative og mangler en kritisk stillingtagen til egne noter. OBS på notetaking OG notemaking

ELEVKOMMENTARER HVORDAN SKABER ELEVEN VÆRDI FOR SIG SELV GENNEM NOTESKRIVNING? VICTORIA: I og med at jeg gennem årene har taget noter til stort set alt, hvad vi er blevet undervist i, er det også nemt for mig at finde relevant materiale og relevante noter, når jeg skal læse op til eksamen. Danskfaget er dog det eneste fag, jeg skriver logbog i, hvilket jeg ærgrer mig meget over, fordi det først var midt i min gymnasietid, at jeg fandt ud af, hvor stor en hjælp det er, når jeg en dag skal til eksamen i faget. Jeg er rigtig glad for at have min logbog som et redskab i dansktimerne, og ville derfor ønske, at der var blevet lagt lige så meget vægt på at skrive logbog i mine resterende fag.

ELEVKOMMENTARER HVORDAN SKABER ELEVEN VÆRDI FOR SIG SELV GENNEM NOTESKRIVNING? SEBASTIAN: Jeg har netop primært brugt logbøgerne til at skrive kompliceret ting ned på en måde som jeg bedre forstår og husker end den måde det er forklaret i de udleveret bøger. ( ) Så min logbog skrivning er altså en kombination af dovenskab, god langtidshukommelse og en tendens til at tage lidt for let på tingene, og hvis jeg skal vurdere hvor mange siders logbog jeg har skrevet siden 1.g, ja så må det nok være omkring 6-7 sider i dansk og 2-3 i de andre fag. Lige en kommentar til jer logbogs elsker, så tror jeg altså at mange elever tænker aah fuck logbøger, man har alligevel 24 timer til at læse op til eksamen selvom det selvfølgelig ikke kun er eksamen der tæller og man slet ikke er sikker på at komme op til eksamen i det enkelte fag, men jeg ved bare ud fra egen holdning at det er sådan jeg tænker, havde det i stedet været prøve form a, så havde tonen nok fået en anden lyd. ELIAS: I starten af 1g brugte jeg logbog særdeles meget, da jeg følte det var en form for pligt. I de Efterfølgende år fandt jeg så ud af, at logbog ikke var så relevant fra min vedkommende. Brugen af logbøger er en god metode, at holde styr på forløbet, som klassen har været igennem, dog er metoden ikke særlig god, hvis den skal holde i 3 år. Jeg blev allerede rimelig træt af, at skrive logbog i 2g.

FAGSPROG OG EGET-SPROG SKRIVEHANDLINGER 2) Hvad er forholdet mellem fagsprog og eget-sprog, herunder hvilke skrivehandlinger finder vi? I logbogen er det overvejende disse skrivehandlinger, der er repræsenteret: -at reflektere over egne erfaringer, tanker og følelser; vurdere og reflektere over eget arbejde -at beskrive, organisere og strukturere stof -at udforske, drøfte, diskutere, analysere, forklare, tolke, ræsonnere Emma: For mig er logbogen et sted hvor jeg både skriver ting som læren siger, men også mine egne tanker og specielt med mine egne ord, så jeg selv forstår det, når jeg skal bruge det i en evt. aflevering eller til den kommende eksamen ( ). SEB: Jeg har netop primært brugt logbøgerne til at skrive kompliceret ting ned på en måde som jeg bedre forstår og husker end den måde det er forklaret i de udleveret bøger. ( ) Begge udsagn vidner om at eleverne er ret bevidste om den sproglige proces, der finder sted ved noteskrivningen, at de både reproducerer faglig viden fra læreren (notetaking) men også aktivt tilegner sig viden gennem en omskrivning af svært fagsprog til egetsprog (notemaking).

ET IDENTITETSSKABENDE PROJEKT? 3) I hvor høj grad er det et identitetsskabende projekt for eleven? Emma og Victoria taler ofte højt i klassen om hvor mange sider deres logbog er på med både overraskelse og stolthed i stemmen, det irriterer en dreng som Sebastian, der godt ved, han er doven anlagt, har en anden strategi og ikke er lige så stor tilhænger af det der logbogs-tamtam (hans eget begreb) Han distancerer sig markant gennem udsagnet...alle jer logbogs-elskere (hvilket må indbefatte læreren og de flittige piger i klassen). Kulturen i klassen har betydning for hvordan noteskrivningen (portfolioen) kan være med til at positionere eleven ift. de andre. Det giver tydeligvis Emma og Victoria stor værdi at tage noter. Det siger hvis også lidt, at jeg har samlet 90 siders noter i dansk. Det er hverken mindre i samf og historie, som jeg også har haft alle mine gymnasie år (Emma) -men det giver tydeligvis også Sebastian lige så stor værdi at lade være (opposition) Lige en kommentar til jer logbogs elsker, så tror jeg altså at mange elever tænker aah fuck logbøger, man har alligevel 24 timer til at læse op til eksamen. At tage noter i en logbog appellerer i vores undersøgelse tydeligvis mere til pigerne end drengene. Den ene dreng giver bare op, den anden sætter en ære i at afvise noteskrivningen. De to piger fortsætter flittigt de efterfølgende to år, hvor det er blevet et frivilligt projekt, og de taler med stolthed om mængden af sider og om nytteværdien af en logbog. Logbogen er blevet deres helt eget projekt, som de går fuldt op i.

LÆRINGSSTRATEGIER ANALYSEN IDENTIFICERER 3 LÆRINGSSTRATEGIER: -en værdiskabende dimension -en fagsproglig-egensproglig dimension -en identitetsskabende dimension En logbog/portfolio styrker den faglige opmærksomhed, træner skriftlighedskompetencer og kan brugt hensigtsmæssigt føre til et højere refleksionsniveau, en evne til at selektere i væsentlig viden fremfor uvæsentlig. En logbog giver overblik over forløb og kan være et nyttigt redskab til eksamenen. LOGBOGEN /PORTFOLIOEN POSITIONERER ELEVEN SOM EN DEL AF DET LÆRENDE FÆLLESSKAB I KLASSEN (ISÆR PIGERNE GÅR OP I DETTE PROJEKT ). Men dette har også en reciprok effekt, idet logbogen også gør det modsatte en stor del af drengene står uden for dette fællesskab enten i et bevidst opgør eller ud fra strategiske betragtninger og dovenskab. Pigerne stresser over eksamen, drengene tænker vi venter til eksamen og ser det an, det går nok

DIDAKTISKE POSITIONER DIDAKTISKE POSITIONER: 1.g.: En logbog bør være lærer- elevstyret i 1.g (med lærerkommentarer og krav /hjælp ift. karakterer) Tid til feedback (lærer elev) + inddrage minilog efter hvert forløb og efter hver aflevering 2. og 3.g: Elevens eget projekt (især i 3.g) Stilladsering i 1.g: Forløbene i undervisningen bør afspejles i logbogen, som igen bør inddrages i de skriftlige afleveringer. Det giver bedre opgaver, hvor eleverne bliver mere opmærksomme på at inddrage fagsprog.

LOGBOG OG KØN Det er ret tydeligt at det at skrive logbog appellerer mere til pigerne end til drengene. Hvorfor? -Er det selve formen (scrapbog, orden, struktur?) -handler det om ansvarlighed og modenhed -at flashe flittighed overfor læreren eller det modsatte? -hvordan kan vi få drengene gjort mere aktive i denne proces? (Tvang + feedback?) Seb: mere feedback og læreren skal holde ved + eksamen ligger langt væk, nu tager jeg noter igen. Vic og Emma: drengene er mere dovne og beder om vores noter på FB.

UDVIKLINGEN AF EN SKRIVERIDENTET Hvad er forskellen på Emma og Victorias udvikling? I udgangspunktet var der en ret markant forskel. Det er svært at måle hvad Emmas resultater havde været uden logbog, men når man spørger, er eleverne overbevist om, at noteskrivning øger deres læring. Emma og Vic er opmærksomme på at omformulere med deres egne ord (egetsprog) (notemaking) og logbogen hjælper dem også med at huske svære begreber (fagsprog). De bruger ikke kun logbogen til eksamenen, men også når de laver afleveringer. Det er ikke uden en vis stolthed og glæde, de taler om deres store arbejde (logbogen). NB: Her adskiller de sig fra Sebastian, der mener hele nettet er hans notesamling (notetaking). (Se interviews næste slide)

FRA INTERVIEWS MED ELEVERNE I 3Y Emma og Vic kan se, det giver mening, ift.: -blev opmærksomme på vigtigheden af at tage noter -hjælp til eksamen -hjælp til andre fag (dansk? Ikke tydeligt hvordan) -struktur og orden (søgefunktion) Lære svære begreber Omformulerer lærerens ord med egne ord à læring (deler (måske) med drengene på FB, når de beder om noter/hjælp) Seb: Fortryder lidt (han ikke gjorde mere læreren stoppede overvågningen ) Ser nettet som en stor notesamling Efterlyser tydelig feedback (til kommende 1.gére) Positionerer sig i mod pigerne (oprør mod systemet, krav, tvang mm. )