Oversigt trin 1 alle hovedområder



Relaterede dokumenter
IT- og medieplan. Børnehaveklasse - 3. klasse. Hovedområde 1 Trinmål Vejledning. IT- og mediestøttede læreprocesser

IT- og mediestøttede læreprocesser

IT- og mediekompetencer synoptisk opstillet

It-bogen for Klasse. It-bogen for Klasse. It-bogen for Klasse. It-bogen for Klasse. It-bogen for 3. klasse

Oversigt trin 2 alle hovedområder

En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen

En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen

Klassetrin Hovedområder Indhold/færdigheder Forklaring Ansvar (se note) Elevene skal kende til:

Klassens IT og medie checkliste Indskoling

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Læseplan for. Informations-, medie- og IT-undervisning

Fantasi: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Så er der tegnefilm: Faget, Fælles mål, IT integration og Junior P c kørekort

Kan analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne forløb

Oversigt trin 3 alle hovedområder

Klædeskabet: Junior Pc-kørekort og Faget, Fælles Mål, IT-integration

Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning. en fælles opgave for lærere og læringscentre

Projektet henvender sig til dansk og billedkunst på alle klassetrin gerne tværfagligt med historie og samfundsfag.

Junior PC Kørekort 0. til 3. klasse Risingskolen

It- og medieplan Engelsborgskolen

Udkast. IT- og medieplan Vester Mariendal Skole

IT- og medieplan. 7. klasse - 9. klasse. Hovedområde 1 Trinmål Vejledning. IT- og mediestøttede læreprocesser

IT-Strategiplan vers. af Greve Kommune 2004

IT- og medieplan. 4. klasse - 6. klasse. Hovedområde 1 Trinmål Vejledning. IT- og mediestøttede læreprocesser

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

Elementer i Junior PC-kørekort. Beskrivelserne indeholder 3 elementer, der indgår på alle udviklingstrin og inden for alle områder:

IT- og medieplan Gudumholm skole

Læseplan for it, medier og skolebibliotekskundskab.

trinmål arbejde procesorienteret

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software.

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

meget svært ved at anvende et enkelt layout i elektroniske tekster Er usædvanlig god til/meget god til/god til/har svært ved/har

Kunne bruge tænde/slukke funktionen på maskinen

Office i indskolingen

Projektet henvender sig til dansk og billedkunst på mellemtrinnet gerne tværfagligt med historie.

It områder og trinmål

trinmål Undervisningen skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at:

Faglig kvalitet og digitale kompetencer. Indholdfortegnelse: Undervisningsforløbet... 2 Fælles mål og JPCK mål... 3 Konklusion...

Spøttrup Borg: Faget, Fælles mål, IT-integration og Junior Pc-kørekort

Indhold Børnehaveklassen Klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse... 7

IT i undervisningen. Læseplan for. Dansk Skoleforening for Sydslesvig klassetrin

IT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE

Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning. en fælles opgave for lærere og læringscentre

Mediefagplan. Side 1 af 32 Mediefagplan for Bjergmarkskolen

IT- & MEDIEkompetencer vol. 2.0 Tinglev Skole, august 2013 NH & MA

IT-handleplan for Hillerslev skole - udarbejdet På Hillerslev Skole er brugen af IT en integreret del af undervisningen i alle fag.

IT-integrationsplan Januar 2004

Projektet henvender sig til dansk og historie på alle klassetrin der vil arbejde med reformationen.

Lundebakkeskolens. IT-trinmål

Introduktion. I denne vejledning 1 finder du nogle af de muligheder, Elevintra har. Flere følger senere. Login

Pædagogisk læringscenter Bjedstrup Skole og Børnehus

IT- og mediehandleplan for Sct. Jørgens Skole

Tornhøjskolens IKT-plan Eleven har set - eller prøvet 2 Kan med hjælp 3 Kan selv. Ansvarlig: Teamet med klasselærer som tovholder

IT på Johannesskolen

JUNIOR PC KØREKORT HORSLUNDE REALSKOLE. Junior PC Kørekort

Øvelser rundt på computeren

IT-HANDLEPLAN. Århus Privatskole Alle elever på skolen skal være fortrolige med IT som arbejdsværktøj.

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Digitale færdigheder i forskole-3. klasse Forskolen 1. klasse 2. klasse 3. klasse UNI-login

Internettet. Tema. på ipad Opdateret d Ældresagens datastue Aktivitetscentret Bavnehøj. Nørre Snede Tema: Internettet på ipad

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik

IT-Plan Agerbæk Skole 2012/2013

DIGI-TRYG. Fag og mål. Omfang

Studér denne folder for vores sikkerheds skyld

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Årsplan for Læringscenteret på Borris skole

Vordingborg Bibliotek Præstø Bibliotek Møn Bibliotek

Smartphone-funktioner til portfolio brug (med Nokia E71)

Medieplan for Egholmskolen Mål og muligheder for arbejde med IT på Egholmskolen

Sådan installeres og teste WordPress på en lokal server

Elevvejledning til SkoleKomNet - Min egen hjemmeside

Ansvar Klasselæreren er ansvarlig for, at klasseteamet implementerer handleplanen. Teamet tager stilling til, om medievejlederen skal inddrages.

Fælles Mål Edb. Faghæfte 26

Trinmål 1: Trinmål 2. Trinmål 3. Bilag 1 til Masterspeciale: Junior PC-kørekortets Slut- og Trinmål. En oversigt

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Pædagogisk it-vejlederuddannelse

Ansvarlig Oprettet Projekt: Maskindatabase over forsøgsudstyr Side 1 af 9

IT & medieplan for Kirke Hyllinge skole Kendskab, Hjælp & Selvstændighed

Ringkøbing-Skjern Kommune. Undervisning. Medieplan. for IT, medie og skolebiblioteksundervisning. Ringkøbing-Skjern Kommune

IT-handleplan for Toftlund Distriktsskole

NYT. Få en ny Formular i PakIT Helt gratis

Tegninger ved skriftlig prøve i fysik A, htx

Skal vi chatte? sådan kommer du i gang

Søgning på Internettet

Afsluttende Projekt - Kom/IT

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Hermed vejledning i hvordan man lægger billeder ind til brug for hjemmesiden.

Inspiration til undervisningsforløb for de tekniske indgange Informationsteknologi - E-niveau

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

certifiedkid.dk Hej, jeg hedder Lotte og er 12 år. Skal vi skrive sammen? gange om året oplever børn og unge en skjult voksen på internettet.

Hurup Skoles retningslinjer for brug af IT

Brug af Office 365 på din Windows Phone

Tegninger ved skriftlig prøve i fysik A, stx Om tegning på pdf-filer med Adobe Acrobat Reader og andre programmer

Hjemmesider i ElevIntra

Dokumenter. Sider. efact CMS manual v. 1.0

Hvad er dukapc. modulet. dukapc 2

Du kan trygt bruge it i din hverdag

Mål Eleverne skal dygtiggøres i følgende tre aspekter af informationsteknologien:

Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank

Transkript:

Oversigt trin 1 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4...4 Kommunikation...5...5 Computere og netværk...6...6

It- og mediestøttede læreprocesser It- og mediestøttede læreprocesser Trinmål - 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, bruge it- og medieværktøjer i procesorienterede arbejdsforløb med hjælp fra læreren bruge en logbog på en computer kende til at gemme it- og medie-produkter i en digital portfolio kende til at offentliggøre produkter fra portfolio på internettet bruge digitale undervisningsmaterialer med hjælp fra andre kende til, at forløb og processer kan simuleres ved hjælp af en computer bruge enkle computerprogrammer til spil og simuleringer kommunikere og samarbejde i elektroniske konferencer. Fra første dag i skolen kommer eleverne til at opleve, hvordan it bruges, når der skal skrives, tegnes og produceres. De erfarer, at et produkt hele tiden kan ændres, når de får respons på det, de har lavet. På den måde får de tidligt lært, at it er et værdifuldt redskab, når der skal arbejdes procesorienteret. Computeren giver også rig lejlighed til at eleverne kan eksperimentere med forskellige udtryk eller arbejde med kvalificerede gæt. Selv i de yngste årgange kan computeren hjælpe med at holde styr på de ting, eleverne laver. I en enkel digital portfolio (mappe) på computeren kan eleverne og lærerne se på og snakke om, hvad der er nået og hvad næste skridt i undervisningen skal dreje sig om. Der kan være forsøg og processer, der strækker sig over lang tid eller er for farlige at gennemføre i skolen. Eleverne kan få kendskab til, hvordan computerne kan simulere (efterligne) disse. Både i skolen og i fritiden oplever eleverne, at computerspil kan være en lærerig og underholdende aktivitet. Når eleverne hjælper hinanden med at finde ud af, hvordan spillet fungerer og gennemføres, får de erfaring med, hvordan man kan lære af og udnytte hinandens kompetencer. I klassen kan lærerne og eleverne have deres eget websted eller konferencerum, hvor de kan chatte, gemme filer, lægge opgaver m.v. Det kan blive elevernes første møde med en fælles elektronisk platform, hvor de lærer, hvordan man kommunikerer elektronisk med hindanden på en fornuftig og acceptabel måde. 2

Informationsindsamling Informationsindsamling Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, bruge internettet bruge en søgetjeneste vide, at der kan være forskellige formål med en hjemmeside vide, at der kan forekomme uønsket information ved en søgning vide, at der er regler for, hvad man må kopiere fra internettet bruge digitale databaser, herunder databaser på internettet vide, at der findes digitale dataopsamlingsværktøjer. Eleverne møder internettet gennem websider, som læreren har udvalgt og gjort tilgængelige for eleverne på fx klassens hjemmeside. Her får de en fornemmelse af, at der kan søges information på internettet. I arbejdet med internettet får eleverne kendskab til browseren og de mest anvendte funktioner som at bladre frem og tilbage i browseren, lave bogmærker, kopiere tekst og billeder til et andet dokument, gemme og udskrive websider fra internettet. På internettet bruger man hyperlinks til at springe fra websted til websted. Eleverne holder øje med websidernes adresse, og får på den måde en fornemmelse af, at informationerne kommer fra forskellige computere rundt om i verden. Når eleverne bruger internettet, skal de lære søgeværktøjerne at kende, herunder lære at bruge nøgleord i en søgning. De kommer til at opleve, at noget af det, søgemaskinerne finder frem til, ikke svarer til deres forventninger. Endelig må de erkende, at søgemaskinerne ikke kan finde informationer om alt. De må også lære, at ikke alle informationer er, hvad de giver sig ud for. Læreren sørger gennem samtale med eleverne for, at de bliver klar over, at informationerne er lagt på nettet af forskellige leverandører, og at disse har forskellige hensigter med at offentliggøre ting på nettet. De skal være med til at diskutere, om siderne er lavet med henblik på reklame, information, underholdning, undervisning osv. Når eleverne bruger et billede eller et lydklip, kan læreren i det konkrete tilfælde tale med eleverne om, hvem der mon har lavet billedet, og hvem der ejer retten til at bruge det. Eleverne skal tidligt lære om ophavsret. Eleverne diskuterer indholdet på websiderne med deres kammerater. Læreren stiller spørgsmål, der får eleverne til at tænke over, om det, der står, nu kan passe. Det er også en interessant diskussion, om siden ser godt ud, og om det er nemt at finde rundt på webstedet. I nogle tilfælde kommer spørgsmålet, om man kan tillade sig at lave websider om alt. Digital dataopsamling (datalogning) er praktisk, når man skal lave målinger over lang tid, fx måle temperaturen i løbet af et døgn i klasseværelset. De yngste elever skal vide, at der findes sådan noget udstyr og se eksempler på, hvordan computeren kan vise resultatet af sådanne målinger. 3

Produktion og analyse Produktion og analyse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, arbejde med tekst, tegninger, billeder, lyd og tal på computeren formatere tekst og tal bruge et digitalt kamera bruge en digital lydoptager bruge it- og medieværktøjer til at skabe og eksperimentere med udtryk vide man kan ændre på et produkts udtryk ved hjælp af et programs funktioner vurdere og tage stilling til et produkt ud fra et umiddelbart indtryk. De første erfaringer med computeren som et redskab til at skabe udtryk med får eleverne i børnehaveklassen, hvor de eksperimenterer i tegne og skriveprogrammer. Efterhånden lærer de grundlæggende funktioner på computeren og programmer af hinanden, ved at læreren viser det, eller ved at prøve sig frem. Eleverne finder ud af, at man let kan ændre på de ting, man skaber på computeren. Det er nemt at skifte farve eller ændre noget på en tegning eller i en tekst. I nogle programmer, herunder regneark, kan man også ændre på et tal, hvorefter computeren regner et nyt resultat ud. Eleverne skal have kendskab til at computeren kan bruges til skabe udtryk med tekst og billeder, og at den kan bruges som båndoptager, så man kan eksperimentere med tale og lyd. Eleverne er på den måde ikke så afhængige af at kunne skrive. Når eleverne sidder ved computerskærmen og højttalerne og eksperimenterer med forskellige udtryk, kommer de automatisk til at diskutere, hvad der ser godt ud, lyder godt eller er særligt spændende. På den måde får de mulighed for at udvikle deres æstetiske sans. Det er ikke sikkert at elevernes og lærerens opfattelse er den samme. I skole og fritid har eleverne dagligt adgang til en række medier. Dem diskuterer eleverne indbyrdes. I klassen kan læreren diskutere mediernes udtryk med eleverne. De kan sammenligne med deres egne erfaringer fra arbejdet med eksperimenter ved computeren. 4

Kommunikation Kommunikation Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, vide, at alle kan lave en hjemmeside og få den udgivet modtage og sende en e-mail vide, at der er flere former for kommunikation på internettet bruge grundlæggende regler for kommunikation på nettet vide, at man ikke skal afgive personlige oplysninger på nettet. Når eleverne begynder i børnehaveklasse ved de fleste godt, at man kan finde mange ting på internettet. De skal imidlertid have opbygget en forståelse af, at enhver kan lave en hjemmeside og på den måde udgive information. Det kan ske ved, at klassen har sin egen hjemmeside, som følger eleverne gennem skolen. Her ser de, hvordan tekst, billeder og lyd kan sendes ud på internettet. De oplever, hvordan deres egne produkter med hjælp fra andre kan gøres offentlige. Ud over hjemmesiderne ved eleverne også, at man kan sende og modtage e- mail på internettet. Den funktion kan eleverne hurtigt lære, når de har deres egen adresse på skolens postsystem. I det tidlige skoleforløb kan de udveksle tekst, lyd og billeder med fx venskabsklasser. Det kan være en motiverende aktivitet i læse- og skriveundervisningen. Eleverne skal vide, at der er flere former for kommunikation på internettet. De skal stifte bekendtskab med chatrum og netfællesskaber fx i form af klassens egen konference på en elektronisk platform. De kan undersøge og bruge websteder med diskussionsrum, spørgekasser, brevkasser m.v. Der er vigtigt at skærpe børnenes opmærksomhed på, hvilke personlige oplysninger, man lægger på nettet. 5

Computere og netværk Computere og netværk Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, kende de forskellige dele af et skærmbillede kende navnene på computerarbejdsladsens forskellige enheder begynde og afslutte arbejde på en computer logge på et lokalt netværk gemme og hente filer på en computer og på et lokalt netværk tage enkle forholdsregler vedr. virus i forbindelse med fremmede filer indtage en god arbejdsstilling ved computeren bruge begge hænder på tastaturet. Når eleverne begynder i børnehaveklassen har de fleste allerede stiftet bekendtskab med en computer, men deres erfaringer og begreber vil være ustrukturerede. Derfor gælder det om at lære dem de rigtige navne og begreber at kende, samt at lære dem en hensigtsmæssig måde at bruge programmer og udstyr på. Bl.a. skal de kunne begynde og afslutte arbejde ved computeren og i programmer korrekt. De skal lære at logge ind på skolens netværk og vide, hvad det vil sige at være bruger på et netværk. På dette trin skal eleverne lære, at det man arbejder med på skærmen er en kopi af noget, der kan gemmes på en computers harddisk, lokalt eller på eksternt netværk. I løbet af første trin lærer eleverne at skabe enkle produkter. De skal være klar over, at nogle produkter bedst kan iagttages på skærmen og høres gennem højttaler, mens andre bedst kan skrives ud på papir. Allerede på dette trin skal eleverne kunne tage enkle forholdsregler vedr. virus og angreb på datasikkerhed. Det sker ved at være opmærksom på omgang med personlige koder og ved af fremmede filer på computeren. Hvis man skal arbejde længe ved computeren skal man lære hensigtsmæssige arbejdsstillinger. Eleverne skal lære at skabe fornuftige arbejdsbetingelser som for eksempel at rejse sig med jævne mellemrum, sørge for at kigge væk fra skærmen ind imellem og kende til betydningen af ordentlig belysning. Læreren bør derfor have en dialog med sine elever om arbejdsforholdene ved computeren, hvor eleverne fx kommer med egne erfaringer om dette. Herunder hører at opøve en god og sikker skriveteknik, hvor man ikke blot bruger en pegefinger på tastaturet. 6