Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning



Relaterede dokumenter
Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA

Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden

MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj Peter Henriksen. Institut for Bioscience

Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Stenrev som marint virkemiddel

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?

Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen

Ny eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar Søren Nordahl Hansen, biolog

Erik Kristensen Biologisk Institut, Syddansk Universitet

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Virkemidler til opfyldelse af vandplanerne

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

Målet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det?

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev

Referencetilstand - udfordringer

Marint virkemiddel - Retablering af ålegræs

SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Teknisk anvisning for marin overvågning

51 Københavns Universitet 52 Københavns Universitet 53 Københavns Universitet 54 Århus Universitet 55 Århus Universitet 56 Århus Universitet 57

25 års jubilæum for Det store Bedrag

Virkemidler til opfyldelse af vandplanerne

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Limfjordens fiskebestand og marin naturgenopretning. Jon C. Svendsen DTU Aqua

Endelave Havbrug. 26. januar

Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet

BILAG. til. Kommissionens direktiv

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan

Kohæsive sedimenters effekt på biologi

Sammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening

Implementering af vandplanerne

Limfjordens økosystem en fjord i balance

MARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann. Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer

Brug af GIS til konsekvensvurderinger af fiskeri på skaldyr i Natura 2000-områder i Danmark

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen

Statistik på ajourføring januar - december 2015

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Analyser af kvælstof og fosfor teknisk gennemgang

Afrapportering af vandoverførsel fra Haraldsted Sø til Køge Å og Stængebæk i

Naturtilstanden i vandløb og søer

Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for km vandløb og der er planlagt indsats på km vandløb (sendt i supplerende høring).

Stenrev som virkemiddel:

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune

Modo finem justificat?

Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde)

DEBAT. R e g i o n p l a n Udvidelse af kvægproduktionpå Krogsagergård, Slagelse Kommune TILLÆG 18

Hvor er data tilgængelige? På Danmarks Arealinformation. Naturstyrelsen Naturstyrelsen Løbende WinBio Ja 4 Systemunderstøttet i ODA

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer?

Statistik på ajourføring for marts - april 2014.

Statistik på ajourføring for hele året 2013 (januar-december)

Erstatningsnatur hvor fører det os hen?

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Statistik på ajourføring for maj-juni 2014.

Statistik på ajourføring for juli - august 2014.

Nitrat retentionskortlægningen

Grundvand og terrestriske økosystemer

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Resultater fra vandkemiske undersøgelser i forbindelse med EU LIFE projekt Mere liv i Susåen

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Statistik på ajourføring for juli - august 2013

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Fosfors påvirkning af vandmiljøet

Sammenfatning. Målinger

Brug af JUPITER-data nationalt og internationalt

Transkript:

Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014

Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning i økosystemers reponse på næringsstofbelastning/aflastning. Økologisk modellering. GIS-analyser.

Big data Hvad er big data når det miljømæssige fokus er økosystemanalyse af fjorde og kystnære områder. Hvilketyperafdata erder brugfor? Hvilke typer af søgninger er der behov for? Findes data I Miljøportalen? Er de målt af miljømyndighederne? Hvadersikkerhedenpådata?

Big miljødata Konceptuelt Data: Sonder der opsamler miljødata med stor tidslig opløselighed er meget benyttet i forskningsprojekter og giver store mængder af data.

Miljødata, forskningsdata og dynamiske modeller skaber datagrundlaget. GIS-system Model-system GIS-analyse afslører at arealet med retableringspotentiale for ålegræs i Odense Fjord er 2.6 km 2 Modellerne generer data

Vækst-potentialefor skidt-algerbaseretpå Mike3-simuleringer af lys, DIN og DIP Growth (% of max growth) 5 10 30 50 75 Vækstpotentiale-gradienten indikerer at ns-belastningen er landbaseret. Potentialer > 20% kan resultere i masseforekomst- 70% afof.

Lysintensitet ved bunden µe m -2 s -1 Lyskrav: Ålegræs >= 200 µe m -2 s -1 Bentiskekiselalger >=100 µe m -2 s -1 Makroalger >= 150 µe m -2 s -1 Arealer for diverse bentiske primærproducenter beregnes.

Sedimenternes organiske indhold Org. mat. in sed.(%) Ålegræs kan retableres Ålegræs kan ikke retableres Arealerne er beregnet Generelt er der er målinger, som kan benyttes til at analysere de enkelte kystafsnit og fjordes miljøtilstand. Data findes dog ikke på Miljøportalen.

Miljøportalen indeholder data mangler data Iltforhold

Manglende data i miljøportalen(1) Belastningsdata Vandløbsdata kan udtrækkes, men det er ikke muligt at udtrække alle belastningertilet marintvandområde. Data findesmen tidsseriefor punktkilder, atmosfærisk deposition og diffusive belastninger er ikke tilgængelige! Lysmålinger Findes som punktmålinger(sigtdybde) og som profilmålinger på få stationer. Data findes ikke som kvantemålinger, hvilket er det som ålegræs og alger reagerer på. Ålegræs og makroalger Dækningsgrader af disse er målt af amterne og Naturstyrelsen. Der er også lavetanalyserbaseretpåflyfoto. Data findesikkepåmiljøportalen. Data er vigtige da ålegræs i EU s Vandrammedirektiv er nøgleparameter i fjorde ogkystvande. Fauna Der findes zzoplankton data, mens bundfauna som er målt af amterne og Naturstyrelsen ikke findes i Miljøportalen. Data er vigtige tilstandsdata.

Sedimentdata Manglende data i miljøportalen(2) Der ergennemtidenlavetrigtigmange analyseraffjord og kystsedimenter bådesompuljemålinger(g C, N, P m -2 ) ogsomflux målinger hvor ilt, ammonium, nitrit, nitrat og fosfat udsivninger af sedimenter er målt. Disse findes ikke I Miljøportalen. De er vigtige parametre ifb. miljøanalyser. Iltmålinger Findes som punkt- og profilmålinger, men der er nedlagt et meget stort antal stationer, som gør datasættet værdi begrænset(man skal interpolerer over for lange afstande). Fysiske målinger Bølger og vandstande findes ikke I Miljøportalen. Det er vigtige parametre for at forstå hvor beskyttede/eksponerende kyststrækningerne er.

Manglende data i Miljøportalen(3) Odense Fjord: Aktive stationer Inaktive stationer Mængden af nedlagte stationer er et stort problem i forhold til miljøtilstandsvurderinger. Eks. Så er der nedlagt et stort antal iltsvindsstationer, som nemt kunne suppleres med optiske sonder, der er billige og stabile. Nu er der en aktiv station I Odense Fjord. Hvordan laver man gradientanalyser på et punkt? Tidligere eksisterede der 3-5 NOVANA-stationer I Odense Fjord, mens resten af stationerne var sediment eller fauna stationer, som ikke længere er aktive. Odense Fjord er ikke enestående de andre fjorde lider også under en hårdhændet nedlæggelse af stationer.

Undervisning - GIS-kursus på SDU Opgave: Hvor fraktioneret er vores natur? Hvilke 3-habitater er mest fraktionerede? Fraktionering vs ø- størrelse? Er naturindholdet større i Natura 2000 områder? GIS-kursus på Biologisk Institut, SDU: De studerendeskallæresql-søgekriterier: Within enter Entirely within intersects. http://natfak.sdu.dk/laeseplan/kursusbeskrivelse.php?kursuskode=bb836&lang=da

Hvormeget 3-natur erder påfyn ogøerne? Areal (ha) 0 2000 4000 6000 8000 "Søgekriterier" Entirely within within ingen

SøgningpåRomsø Problem: 1) Strandengen og overdrev ligger også i havet! 2) Der er områder som både indeholder strandeng og overdrev!! 3) Datagrundlaget synes ikke at være kvalitetskontrolleret? 4) Flere temaer lider af samme skavanker.

GIS-søgning på Romsø Entirely within - søgning within - søgning Basis - søgning Type antal Areal (ha) Type antal Areal (ha) Type antal Areal (ha) 3 søer 3 0.8822 3 moser 10 9.1522 3 søer 3 0.8822 3 moser 10 9.1522 3 overdrev 1 36.4707 3 strandeng 1 17.0193 3 søer 4 0.986439 3 moser 10 9.15219 3 overdrev 1 36.4707 3 strandeng 1 17.0193 Alle3 SQL-søgningerburdehave givetsammeresultat, da alle 3-habitater er terrestiske naturtyper.

Tak for opmærksomheden