Omkring fødsel Der findes ikke noget mere uforudsigeligt end en hundefødsel. Selv gamle i gårde opdrættere, der mener de har oplevet alt, hvad der næsten kan gå galt i en fødsel, må ofte sande, at det har de ikke. Selve fødslen starter ca. 63 dage efter parring, eller rettere efter ægløsning. Den kan dog komme et par dage for tidligt eller for sent. En hjælp til bestemmelse af fødselstidspunktet kan være temperatur måling, da tævens temperatur falder op til fødslen målt 3 dage før fødslen til ca.38c, for så at falde til 37C, små hunderacer helt ned til 35C. ca. 12 timer før fødslen starter. Når så temperaturen igen stiger, kan man forvente fødsel indenfor 12 timer(op til 24 timer). Hundens normale temperatur er ca. 38,5C. Skal man benytte sig at temperaturmåling, bør man starte 6 dage før forventet fødsel, med 2-3 målinger dagligt.
En anden mulighed, som kræver dyrlæge assitance, er progesteron måling, måske mere præcist, men også en del dyrere. Progesteron og temperatur måling op til fødslen, angivet som 0 på grafen. Gennemsnit variation Selve fødslen kan opdeles i 3 perioder: 1) opblokning 4 timer op til 36 timer 2) uddrivning 1 time 20 min.-2 timer 3) efterbyrd 5-15 min. op til 24 timer Intervallet mellem fødslerne er opgivet til 30 min med en variation fra 5 min optil 24 timer, undertegne har oplevet fødsel af to hvalpe med 48 timers mellemrum, og de var begge levende. Opblokningsveerne, er små veer, der kan overses, mens uddrivnings veer sjældent går upåagtet hen, der både pressen og lyd på.
Det frustrerende ved fødsler er, at de sjældent opfører sig som beskrevet. Alle mulige og umulige variationer finder sted. Det gælder både intervallet mellem hvalpene og presseveernes styrke. Hvalpene kan komme både forlæns og baglæns, de bliver ikke som hos mennesker vendt og drejet i livmoderen. De roterer dog om deres egen akse, så de fødes med ryggen op ad. Benene er oftest strakt fremad, men kan også være bukket bagud.
Hvalpen kan sagtens være uden fosterhinder, når den fødes. Den fosterblære man ser ved fødslen, brister ofte spontant, eller slikkes, bides i stykker af tæven. Fødes hvalpen i særken(fosterhinderne) bides denne i stykker af tæven, sker dette ikke skal man selvfølgelig hjælpe til med at åbne den. Det samme gælder for navlestrengen, den bides over af tæven, sker dette ikke rives/klippes denne over, et par fingers bredte fra hvalpen mave, og underbindes. Slikker tæven ikke hvalpen, frotteres denne, gerne en lille smule voldsomt, indtil den trækker vejret. Nogle ynder at slynge hvalpen med hovedet nedad, det skal gøres meget forsigtigt, og man skal passe rigtig godt på ikke at tabe den lille glatte hvalp! Man kan benytte en øresprøjte til at fjerne slim fra mund og svælg.
Hvalpen lækkes til patten, og så er der klar til næste hvalp. Selve diegivningen stimulerer i øvrigt til veer. Moderkagen spises ofte af tæven, ikke alle behager det lige vel, så den komme ofte op igen. Ang. fodring af tæven anbefaler man hvalpekost 1-2 uger før fødslen, og i hele diegivningsperioden. Der er røster i æteren der siger man skal fodre med hvalpekost i hele drægtighedperioden, hvilket jeg mener, er en dårlig ide, da tæven så ofte bliver for fed op til fødslen. Efter fødslen skal tæve og hvalpe have ro, ingen ukendte børn og naboer, det kan stresse tæve til at gå fra hvalpene. Dagligt bør man lige lade sin hånd løbe hen over tæven patter, er en af den mere varm og øm, end de andre, kan det være brystbetændelse. Kalkindholdet i blodet hos tæven er lavt efter fødslen, da der bruges kalk til hvalpeproduktion, fødsel og mælkeproduktion. Lav kalk indhold i blodet kan medføre urolighed og kramper hos tæven. Dette burde ikke ske, med en optimal fodring, men det sker altså alligevel. Behandlingen er kalkindsprøjtning, tal med jeres dyrlæge. Tævens mælk er optimal fodring, et tilskud til hvalpene, kan gives fra 2 ugers alderen. Hvalpene skal være fravænnet ved 6-8 ugers alderen Et normalt udflåd(flokkial udflåd) fra tæven efter fødslen, strækker sig op til 7 uger efter fødslen. God fornøjelse med jeres fødsler. MVH Lars Preisler