EPJ og andre datakilder som dataleverandør d til kliniske databaser realiteter og muligheder

Relaterede dokumenter
Fælles national diabetesdatabase

Hvor blev den ITunderstøttende. kvalitetsudvikling af? Søren Vingtoft. Enhed for Klinisk Kvalitet. 14. Januar 2011

Erfaringer med landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser

DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Torsdag d. 29. august 2013

Pilotprojektet. Formål. Hvorfor DNKK? National Databasedag, torsdag d. 11. april 2013

Datakvalitet i kliniske kvalitetsdatabaser SHI Karen Marie Lyng, Gitte Banner-Voigt, Helle B.S Olsen, Charlotte Hedels

Hvorfor er SFI pludseligt blevet centralt i EPJ udviklingen?

Brug af kliniske kvalitetsdata. Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet

Kliniske databaser i et EPJ perspektiv Klinisk kvalitetsudvikling ved hjælp af indikatorer i H:S

Ledelsesinformation til klinisk kvalitetsstyring & EPJ

Visionen om de nationale kliniske databaser

Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H

GAPS. ABT Projekt: Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet. E-sundhedsobservatoriets årsmøde 2010

DNKK 29. AUGUST 2013 POUL ERIK HANSEN

Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014

Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter

Program orienteringsmøder ADHD database

(journal)audit. Audit:

Modellering og Standardisering. Datalivscyklus G-EPJ

Konkret anvendelse af kronikerdata som ledelsesværktøj og i kvalitetsmonitorering

kvaliteten af over 1 mio hospitalskontakter?

Databaseret kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet

Metoder til kvalitetsovervågning på SLB

SUP-specifikation, version 2.0. Bilag 14. SUP-Styregruppen. Ordliste (informativ) Udkast af 12. juni Udarbejdet for

.. Til afbureaukratisering af sundhedsvæsnet

Arne Kverneland 1

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen

Velkommen patient- eller pårørenderepræsentanter i RKKP

Den Danske Kvalitetsmodel

DNOR (Dansk Neuro Onkologisk Register) Brugervejledning til KMS

Kliniske retningslinje om mundpleje til thoraxkirurgiske patienter et eksemplarisk eksempel

Vejledning til Ansøgningsskema fælles for Sundhedsstyrelsens godkendelsesordning for kliniske kvalitetsdatabaser og Regionernes fælles databasepulje

Indberetning i DLCR. Besøgsrunde 2008/9

30-dages, 1- og 5-års mortaliteten for lungekræft før og nu

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

Indberetning i DLCR. Besøgsrunde 2008/9

Hvilke datakilder har vi? Søren Paaske Johnsen

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4.

Bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser

RKKP IT- og Datastrategi - Vision og målsætninger. Version 5. juni 2013

Under overskriften Tillid og personligt ansvar i Budgetaftalen 2013 indgår indsatsområdet Hensigtsmæssige Registreringer mere tid til patienten.

SYNLIGHEDSREFORMEN HVAD BETYDER KVALITETSARBEJDET? HVILKE DATAKILDER BRUGES? HAR KVALITETSFOKUSSET ØKONOMISKE KONSEKVENSER?

Kvalitetsregistre i Danmark Organisation Sygdomsområder Lovgivning Offentliggørelse IT systemer i anvendelse

Undervisning i Dansk Palliativ Database

Hvilke muligheder giver Sundhedsdataprogrammet for forskning og udvikling? Esundhedsobservatoriet 2018 Session D1 Lisbeth Nielsen, direktør

Service og kvalitet Aalborg Universitetshospital

Ny statistik på ældreområdet

Palliativ Database. datasæt og rapporteringsindhold

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg.

Beskrivelse af monitoreringsmodel

Perspektiver på data. Malene Højsted Kristensen, Afdelingschef Sundhedsanalyser, monitoreringer og lægemidler

Kvalitetsmåling. som led i opbygningen af kliniske funktioner. Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles AKUT Afdeling

Møde den i det tværsektorielle forum for KOL: Resumé af NIP-KOL audit i Region Nordjylland den

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014

Opsamling og afslutning. Stig Kjær Andersen, AAU Søren Vingtoft, MEDIQ

Genbrug af data på tværs af it-systemer tankespind eller realistisk mulighed?

Koder til klinisk forskning og kvalitetssikring

Udarbejdet af: Frontal Lobe teamet, Jonathan Lawaetz og Joachim Skovbo Dato for opdatering: 27/05/18. Indholdsfortegnelse

Dansk Lunge Cancer Register

En nordjysk vinkel på sundhedsfagligt indhold til EPJ - på vej mod realisering af de ønskede effekter

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med mavesår

Notat om Single sign-on for kliniske brugere af telemedicinsk sårvurdering i det nationale projekt for udbredelse af telemedicinsk sårvurdering

Service og kvalitet Sygehus Vendsyssel

Implementering af en klinisk retningslinje. - et praksis eksempel

Monitorering af retningslinjernes effekt

Sekundær brug af EPJ-data Databehov v. akkreditering efter DDKM. Hanne Østerby, afdelingsleder

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Afdelingsadministrator

DANSK ANÆSTESI DATABASE DAD KORT INTRODUKTION OG VEJLED- NING I DATAINDTASTNING

Klinisk ledelsesinformation og EPJ - Hvad kan klinisk ledelsesinformation bruges til?

- forudsætninger for sammenhæng med EPJ

BESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL

Den tværfaglige patientjournal i Region Nordjylland

Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet

OPBYGNING AF INSTRUMENTER. Online Designeren Record ID Felttyper Validering og variabelnavne

Vejledning/information i forhold til Nem Kvalitet i Psykiatriens LIS

FLIS. Region Hovedstadens Fælles Ledelsesinformationssystem. Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser

Danish Breast Cancer Cooperative Group

FAGLIG HJÆLP til evalueringen fra professor Jan Mainz, Århus. ØKONOMISK STØTTE: FAS-fond

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase. Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger

Genoptræning og rehabilitering efter udskrivning fra sygehus. Ved Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen

Behovet for national koordinering af SFIudviklingen. 8. juni 2005 Kjeld Kjeldsen

- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau

BESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL

Cosmic IT-strategisk råd - OUH. 26. juni 2015

Strategi og vision for anskaffelsen. Lars Henrik Søfren, KIT Region Sjælland Mette Bomholt Klem, IMT Region Hovedstaden

Patientdatas anvendelser

Pilottest af Sikker Kirurgi Tjekliste

Organisering. kompetencecentrene og den regionale organisering. Anne Nakano kvalitetskonsulent og kontaktperson for

H:S Enhed for Klinisk Kvalitet

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet

BESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL

Standardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005

Udvalgte kvalitetsmål Region Midtjylland

BESKRIVELSE af MONITORERINGSMODEL

Modernisering af nationale indberetninger, en status før go-live. Afdelingschef Karen Marie Lyng, Sundhedsdatastyrelsen

Etablering af en ny database: Dansk Palliativ Database

PID_KCKS-Vest_2014_Fælles_Akutdatabase_delopgave_5

Transkript:

EPJ og andre datakilder som dataleverandør d til kliniske databaser realiteter og muligheder Sten Christophersen Enhed for Klinisk Kvalitet

En kvalitetsforbedringsproces - Audit Valg af kriterier for god behandling Fastlæggelse af indikatorer Identifikation af datakilder Dataindsamling Præsentation af data Vurdering af data Årsagsanalyse Identifikation af forbedringstiltag Implementering af forbedringer Monitorering af resultatet

Datasæt i kliniske kvalitetsdatabaser Data, som anvendes til at beregne eller udtrykke indikatorerne Data, som udtrykker prognostiske faktorer for resultatindikatorer

Datakilder Indtastning i inddateringssystemer (fx KMS) Elektroniske patientjournaler Eksisterende databaser (fx LPR)

Datakilder Indtastning i inddateringssystemer (fx KMS) Elektroniske patientjournaler Eksisterende databaser (fx LPR)

Inddateringssystem Fordele: Relativt let at oprette nye felter og nye skemaer Gode muligheder for validering ved indtastning

Kalender: Akkurat dato *Obligatorisk Validering af koder Check box: > 1 valg Radio button: Ét valg Klinisk logik: Advarsler

Inddateringssystem Fordele: Relativt let at oprette nye felter og nye skemaer Gode muligheder for validering ved indtastning Principielt ikke afhængig af bestemte begrebsmodeller, datamodeller eller klassifikationer

Inddateringssystem Fordele: Relativt let at oprette nye felter og nye skemaer Gode muligheder for validering ved indtastning Principielt ikke afhængig af bestemte begrebsmodeller, datamodeller eller klassifikationer Ulemper: Kræver formålsbestemt indtastning og i praksis ofte dobbeltindtastning Relativt dyr at drifte, vedligeholde og videreudvikle

Datakilder Indtastning i inddateringssystemer (fx KMS) Elektroniske patientjournaler Eksisterende databaser (fx LPR)

Elektronisk patientjournal Potentielle fordele: Høj datakvalitet Ingen dobbeltindtastning Høj patientkomplethed Gode muligheder for validering ved indtastning

Elektronisk patientjournal Potentielle fordele: Høj datakvalitet Ingen dobbeltindtastning Høj patientkomplethed Gode muligheder for validering ved indtastning Ulemper: Data oftest registreret til andet formål Krav om kompatible begrebsmodeller og datamodeller

EPJ system som kan udveksle og genbruge data Proces model Terminologi system Sundhedsfagligt indhold Kilde: MEDIQ

Forskellige begrebsmodeller EPJ KDB Udvekslingsformat (XML) Dataudveksling Frit efter MEDIQ

G-EPJ

Elektronisk patientjournal Potentielle fordele: Høj datakvalitet Ingen dobbeltindtastning Høj patientkomplethed Gode muligheder for validering ved indtastning Ulemper: Data oftest registreret til andet formål Krav om kompatible begrebsmodeller og datamodeller Krav om ensartet validering

To scenarier i Danmark? Optimistisk: Fælles begrebsmodel Høj struktureringsgrad Genbrug af information Pessimistisk: Egne begrebsmodeller Lav struktureringsgrad Dobbeltregistrering 1997 2002 2008

Det er derfor, jeg aldrig går forrest

Datakilder Indtastning i inddateringssystemer (fx KMS) Elektroniske patientjournaler Eksisterende databaser (fx LPR)

LPR som datakilde - fordele Data registreres (for de flestes vedkommende) under alle omstændigheder i PAS-systemerne og kræver derfor ikke dobbeltindtastning Løsningen meget billig, da LPR driftes under alle omstændigheder Ingen registersamkøring Potentielt høj patientkomplethed

LPR som datakilde - udfordringer Data er udvalgt ud fra andre kriterier i end egnethed til kvalitetsudvikling Data er ikke tilstrækkeligt veldefinerede Registreringspraksis er ikke ensartet Dataindtastningen t i baseres oftest t på andre kilder Begrænset eller ingen validering Svært at koble kontaktdata sammen til forløb

LPR som datakilde - udfordringer SST s oprensning og bearbejdning b af data inden udtræk er utilstrækkelig De leverede datasæt indeholder lige så mange fejl, som der er records For hver sygdomsgruppe må der udarbejdes meget komplicerede algoritmer med henblik på rensning af data og fejlretning Data for 70-80 % af patienterne kan gøres anvendelige

LPR-indikatorer i Region hovedstaden Operationer i behandlingsansvarlig enhed Indlæggelsesdage i behandlingsansvarlig enhed efter operation Indlæggelsesdage i regionen efter operation Genindlæggelse i regionen inden for 30 dage Reoperation i regionen inden for 30 dage Død inden for 30 dage efter operation Ventetid henvisningsperiode Ventetid på behandling

Datagrundlag Andre databaser LPR KMS-data PAS-data NIP CPR Analyseportalen