Tab, traumer og Mestring Psykologisk minikonference. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.

Relaterede dokumenter
Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse

Sorg-reaktionen hos efterlevende til patienter behandlet i palliativt regi

Mænd og sorg. Maja O Connor

Sorg som udfordring i palliativ indsats. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk

Interventioner i sorgprocessen i et sundhedsfremmende perspektiv Temadag om sorg, Vejle 2019

SALON3: BØRN, UNGE OG SORG

Sorg og kriser Dansk Psykoterapeutisk Selskab. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.

Sorg er ikke hvad sorg har været

Jeg vil gerne tale om min sorg

Køn og sorg - med fokus på mænd Maja O Connor, Århus Universitet

Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse

Sorg er ikke hvad sorg har været

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Tab og traumer. Kaj Sparle Christensen, praktiserende læge, PhD. Mai-Britt Guldin, Cand.Psych, PhD Lægedage

Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Patienters oplevelse af deres recovery efter et akut myokardieinfarkt. En kvalitativ metasyntese

Systematisk screening af pårørendes behov og risici

Når ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde?

Pårørende, tab og sorg Ny forskning og implikationer for klinikken

Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede

Tab & Traumer. Specialeuddannelsen Almen Medicin. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd m.guldin@ph.au.dk. Specialeuddannelsen

Tab og traumer Specialeuddannelsen Almen Medicin

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Problemstilling: Model 1. Illustration af den naturlige sorgproces.

En værdig død - hvad er det?

Sorg-reaktioner ny forståelse og behandling

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet Fagligt Selskab for Palliations- og Hospice Sygeplejersker

Preben Engelbrekt. Socialrådgiver, Psykoterapeut MPF, Cand. Scient. soc.

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

UNDERVISEREN: erfaring. Tidligere krise og sorgforståelse. Program. Reaktioner Nyere krise og sorgforståelse eks. Stroebe & Schut (1999)

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

Plan for workshop om sorg og sorgstøtte for børn og unge

Få mere livskvalitet med palliation

Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd Marts 2017

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

Skilsmissen en lang proces

Sorg viser sig at være et sted, ingen af os kender, før vi når frem (Et år med magisk tænkning, Joan Didion)

Samtale med ældre i sorg. Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Den palliative indsats

Eksistentiel krise og åndelig omsorg

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé Århus C

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

Diagnoser, symptomer mv.

REHABILITERING af patienter med lungekræft

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer

Håndtering af den svære samtale

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats

Vedvarende sorglidelse en ny diagnose

Model med flydende overgang

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

Tværfaglig behandling og omsorg er vi i mål?

Sygdom som eksistentielt / åndeligt vendepunkt

Styrkelse af den tværfaglige indsats på somatiske hospitalsafdelinger

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Frede Olesen

Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet Forskningsfondens Temadag 2014

Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede

Personlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer

Sorgstøtte i palliativ indsats Baggrunden for en retningslinje om tidlig sorgstøtte

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Autisme og tilknytning. Psykologfagligt Selskab for Autisme 13. November 2017 Lennart Pedersen

Status for palliativ indsats i Danmark

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

Mindfulness-træning....for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet

Kronisk sorg en selvstændig lidelse

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Resume af forløbsprogram for depression

KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER. Dansk Krisekorps ApS

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

efterladte Grupper for

SORG/KRISE. At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske.

FOREBYGGELSE AF KOMPLICEREDE SORGREAKTIONER HOS VOKSNE OG ÆLDRE

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis

Transkript:

Tab, traumer og Mestring Psykologisk minikonference Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk D. 2. April 2011

Palliation et tværfagligt felt Iflg WHO er lindringen af psykologiske problemstillinger hos såvel patient som pårørende end integreret del af palliation I det danske sundhedsvæsen defineres specialiseret palliativ behandling som tværfagligt arbejde I kræftplan III er en af anbefalingerne fri og lige adgang til psykologbehandling for palliative patienter og deres pårørende SST har netop igangsat et tværfagligt arbejde om faglige retningslinjer indenfor palliation DPF har psykologer i somatikken som et af deres indsatsområder.

Psykologfunktionen i den palliative indsats Samtalebehandling af patienter, pårørende, familier Rådgivning af sundhedspersonale i psykologiske problemstillinger i den palliative behandling Tilsyn på afdelinger + tværfaglige konferencer Samarbejde med praktiserende læger, kommunale instanser m.v. Undervisning af sundhedspersonale Kvalitetsudvikling og forskning Psykologisk Minikonference

People may have a right to know (the truth about their illness) but..they may also have the right not to know more than they can take Colin Murray Parkes D. 2. April 2011

CASES 52-årig kvinde, hendes 26 årige datter dør, hun udvikler social angst, suicidale tanker, føler alt bliver meningsløst og er meget grådlabil. Hverdagen fungerer ikke, længes voldsomt efter datteren og finder kun mening i at tale om hende. Er det godt at blive ved med at tale om hende? 50-årig mand, døende. Kæresten oplever ham psykisk indesluttet og distancerende og bliver bekymret, synes han skal dele sine trængsler. Manden fortæller han sørger over mistet tid, forsøger at håndtere svære følelser. Hvilke følelser er hensigtsmæssige at konfrontere? 42-årig sygeplejerske fortæller i supervision, at hun er blevet meget berørt af en kvindelig patients død og har grædt en del over det. Hun mener, det berørte nogle eksistentielle temaer i hende selv men spørger om det mon ikke snart går over.

Forside - side 22 - side 50 - side 59 - layout skitser side 26-27 - skitser, torneb usken Histori en om en Mor Histori en om en Mor, side 6 copyright: Peter Madsen og Forlaget Carlsen - www.petermadsen.info

ICD-10 diagnoser PTSD Post traumatisk stress disorder Akut belastningsreaktion Tilpasningsreaktion med depressiv reaktion med angst reaktion med andre emotionelle symptomer Angst Depression Kompliceret sorg-reaktion (?) Psykologisk Minikonference

Kliniske problemstillinger: Hvornår er reaktionen behandlingskrævende? Hvornår er det hensigtsmæssigt at inddrage pårørende og deres reaktioner? Hvordan differential diagnosticere, når patienten er døende? Har det en betydning for behandlingen, hvis sorg/depression/tilpasningsreaktion fejl-diagnosticeres? Hvordan diagnosticere sorg når der ikke findes en diagnose? Hvilken behandlingsstrategi er hensigtsmæssig hvornår medicinere?

Modeller i forståelsen af sorg Fasemodel (Freud; Cullberg,1980) Chok Fasemodel (Kübler-Ross, 1969) Fornægtelse Dansk opgavemodel (Davidsen-Nielsen & Leick, 1987) Tabet erkendes Reaktion Bearbejdning Nyorientering Vrede Købslåen Depression Accept Forløsning af sorgens følelser Udvikling af nye færdigheder Reinvestering af den følelsesmæssige energi

Empirisk afprøvning af stadieteorien Den mest gennemgående følelse var: accept Den mest dødsfaldet: Uvirkelighed Den næst-hyppigste følelse og dominerende i det meste af måleperioden: Længsel Andre hyppigt forekommende følelser i sorgforløbet: Vrede + depressive træk. Maciejevski, 2007

To-spors-modellen (The Dual Process Model, Stroebe & Schut, 1999) Forskning Coping-teori To-spors-modellen Eksisterende sorgteori Udviklingspsykologisk teori D. 2.April 2011

To-spors-modellen Tabet Smerten over tabet Accept af endelighed Give slip/omforme tilknytning Fortrængning af restaurerende forandringer Det restaurerende Gøre nye ting Forholde sig til livsændringer Nye roller/relationer Fortrængning/afledning fra tabet

To-sporsmodellen processuelt Tabs-orienteret Følelses-orienteret coping Hverdagsliv Tabet tillægges mening dynamisk vekselvirkning Restaurerende Problem-fokuseret coping Integration af tabet i selv-opfattelsen

Vekselvirkning mellem de to spor Sorg er andet end følelses-håndtering. To sporsmodellen fremhæver DYNAMIKKEN i sorgen Der skal ske en BEVÆGELSE for at sorgen anses for at blive håndteret

Fortrængningsmekanismen i tosporsmodellen Fleksibiliteten hvormed fortrængning bliver benyttet, fremstilles som hensigtsmæssig. Håndtering i i tosporsmodellen er en doseret pendulering mellem fordybelse og afledning.

Specialeuddanelsen

Jeg håndterer min sorg i små stykker.

for lukker jeg op for det hele på en gang, falder jeg ned i et sort hul, som jeg skal have professionel hjælp til at komme op af! 46-årig kvinde, deltager i sorg-spørgeskemaundersøgelse, 2007

Emotions-regulering Konfrontation For nogle mennesker vil følelsesmæssig konfrontation med tabet virke hensigtsmæssig og lettende Undgåelse For nogle mennesker, vil følelsesmæssig undgåelse med tabet, virke som en hensigtsmæssig buffer mod følelsesmæssig oversvømmelse

Hjælper det følelsesmæssigt at dele tanker og følelser med andre? Forskningsresultaterne er blandede. Forskellige forskningsdesigns viser, at det at tale om svære hændelser giver et signifikant bedre helbred samt større psykologisk velvære. Andre forskningsresultater viser, at de depressive symptomer øges og der er flere genoplevelses-symptomer. Et par studier påviser, at mennesker der taler meget om deres psykiske traume, har det signifikant værre et år efter hændelsen.

Disclosure For nogle er det behageligt at lette sit hjerte. Effektivt til at sætte kognitiv struktur på kaotiske tanker. Kan virke som brænde på et bål og den følelsesmæssige udladning fortsætter i det uendelige og udmatter personen. Muligvis mest effektivt for nogle mennesker med utilstrækkelige coping-mekanismer. Virker KUN helende når der er samtidig kognitiv bearbejdning og emotionel bearbejdning!

Problemstillinger i intervention Hvordan benytte modellen sammen med patienten? Hvornår præcis er reaktionen behandlingskrævende? Hvornår er svingningen ml konfrontation/undgåelse uhensigtsmæssig? Hvem skal gennemarbejde og hvem skal fortrænge mere? Hvordan støtter man patienten i at fortrænge mere? Hvordan faciliteres den emotionelle konfrontation, så det er hjælpsomt?

Behandlingskrævende reaktioner Psykologisk Minikonference

Forside - side 6 - side 50 - side 59 - skitser, torneb usken Histori en om en Mor The Story of a Mother Histori en om en Mor, layout skitser copyright: Peter Madsen - webmaster:sissel Bøe - www.petermadsen.info

Hvor mange lider af psykologiske problemstillinger i palliation? 30-80% lider af depression 50% lider af angst 12% kommer til at lide af kompliceret sorg. 50% belastningsreaktioner??

Kan og skal angst, depression, sorg og belastning behandles væk i palliation? Mild Moderat Svær Behandlingsstrategi? I det tværfaglige arbejde: Diskussion af medicin vs. samtalebehandling D. 2. April 2011

Sorgmønstre Ukuelighed 46% Depression 18% Kortvarig reaktion 11% Vedvarende reaktion 16% Sen reaktion 4% Bonanno, 2002

Sorghåndtering i sundhedsvæsenet Beskrivelse, screening og støtte. Et randomiseret kontrolleret studie Projektgruppe: (1) Frede Olesen, Professor, forskningsleder (1) Anders Bonde Jensen, Overlæge (2) Bobby Zachariae, professor, forskningsleder (3) Peter Vedsted, Professor, forskningsleder (1) 1. Forskningsenheden for Almen Praksis, Århus Universitet 2. Onkologisk Afd. Århus Universitetshospital 3. Psykoonkologisk Forskningsenhed, Århus Univesitet

m.guldin@alm.au.dk

Tak for i dag! m.guldin@alm.au.dk Psykologisk Minikonference