Tab og traumer Specialeuddannelsen Almen Medicin
|
|
- Leif Carl Gregersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tab og traumer Specialeuddannelsen Almen Medicin Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd m.guldin@ph.au.dk Specialeuddannelsen
2 Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet Beskrivelse, screening og støtte. Et randomiseret kontrolleret studie Projektgruppe: Mai-Britt Guldin (1) Frede Olesen, Professor, forskningsleder (1) Anders Bonde Jensen, Overlæge (2) Bobby Zachariae, professor, forskningsleder (3) Peter Vedsted, Professor, forskningsleder (1) 1. Forskningsenheden for Almen Praksis, Århus Universitet 2. Onkologisk Afd. Århus Universitetshospital 3. Psykoonkologisk Forskningsenhed, Århus Univesitet Mai-Britt Guldin
3 Program Tab, traumer og kriser: Relations-problematikker: Cases og udfordringer Psykotraumatologi Akut intervention Længerevarende reaktioner Ny sorg teori Intervention Dialogen med patienten Personlige udfordringer Tilknytningsteori Relationskompetence Læge-patient forholdet Specialeuddannelsen
4 At sætte scenen. Hvis jeg bare havde vidst, at det handlede om sorg, så kunne jeg måske have hjulpet hende. Hun har kontaktet mig flere gange over de seneste måneder.med smerter og skavanker, men hun nævnte jo ikke, hun var i sorg. Det ville have forklaret hendes symptomer for mig. Praktiserende læge som deltog i studiet
5 Tab som en fundamental del af livet Tab af nærtstående ved dødsfald Tab af arbejde, helbred, livsudfoldelse, relationer ved skilsmisse eller venskaber, der mistes Tab af tryghed eller tillid ved overfald eller røveri m.v. Tab ved livsovergange: forældreskab, børn flytter hjemmefra, pensionsalder m.v. Tab som omfatter aspekter af livet, man ønsker sig men aldrig har haft (et barn, en forælders kærlighed, et velfungerende parforhold etc.) Tab forbundet med udviklings- og forandringsprocesser. Mai-Britt Guldin
6 Hvornår er du udfordret? To og to, diskuter din seneste tab og traume case Beskriv situationen Hvad gjorde du? Hvad er du eventuelt i tvivl om Specialeuddannelsen
7 Psykotraumatologi Empiriske undersøgelser og kortlægning af reaktioner Beskrivelse og differentiering af tilstande Tydeligere begrebsafklaring (begrebet krise er blevet udvandet og benyttes ikke længere forskningsmæssigt) Større skelnen mellem tab og traumer Tidlig opsporing via identifikation af ætiologi og prognose Udarbejdelse af mere effektiv behandlingsmetodik Sorg og krise
8 Sorg Den fysiske og psykologiske reaktion på at miste en nærtstående til hvem der var knyttet emotionelle bånd. Reaktionen omfatter affektive, kognitive, adfærdsmæssige og somatiske reaktioner. Den proces det er, at tilpasse sig tabet af en nærtstående og lære at leve livet uden den afdøde Käthe Kollwitz Mutter mit totem Sohn, 1937/38 Fra Handbook of Bereavement Research.
9 Kritiske hændelser og traumer Kritiske hændelser (ulykker, overfald, tab, katastrofer m.v.) kan udløse voldsomme psykologiske reaktioner som kan få langvarige konsekvenser for det psykiske helbred. Belastningsreaktioner opstår når, den stress og belastning der følger efter en kritisk hændelse overstiger personens copings- strategier. Posttraumatisk stress opstår, når det ikke lykkes at komme over traumet, og reaktionen udvikler sig til at være langvarig/kronisk Psychotraumatology, 1995 Seahealth. dk
10 ICD-10 diagnoser Akut belastningsreaktion (Varighed< 48 timer efter kritisk hændelse) Tilpasningsreaktion (Varighed< 6 måneder efter kritisk hændelse) med depressiv reaktion med angst reaktion med andre emotionelle symptomer PTSD Post traumatisk stress disorder (Varighed> 6 mdr efter kritisk hændelse) Angst Depression Kompliceret sorg-reaktion (?) Specialeuddannelsen
11 Stress/sårbarhed Fra Stroebe et al (2006). The prediction of bereavement outcome: Development of an integrative risk factor framework. Social Science & Medicine 63:
12 Coping Evnen til at tilpasse sig skift i livsomstændighederne Forsøg på at mestre, minimere eller tolerere stress under udfordringer Inddeles i tillæggelse af mening, følelses-orienteret og problemorienteret coping Copingsstrategierne er hensigtsmæssige hvis stressniveauet reduceres, og maladaptive hvis stressniveauet øges.
13 Reaktionsmønstre Resilience (robusthed) 66% Kronisk depression/psykiske problemstillinger 15% Restitueret 11% Langvarig, kompliceret sorg 9% Galatzer-Levy & Bonanno, 2012
14 Case: Dagmar 52 årig sygeplejerske, 2 voksne børn der bor langt væk pga uddannelse. Ægtefællen død for næsten 6 mdr siden af lungekræft, døde i hjemmet med bl.a. hjernemetastaser og mange andre følgevirkninger. Dagmar arbejder i hjemmeplejen på nedsat tid. Hun opsøger e.l. og er meget grådlabil. Hun lider af tristhed, træthed, søvn+ koncentrationsbesvær, meningsløshed, der er påtrængende minder om ægtefællen og især hans sidste tid, hun er plaget af ruminerende tanker, Fra Historien om en moder af Peter Madsen tænker meget på døden, er vredladen overfor venner/familie, har isoleret sig socialt.
15 Case: Dagmar 52 årig sygeplejerske, 2 voksne børn der bor langt væk pga uddannelse. Ægtefællen død for næsten 6 mdr siden af lungekræft, døde i hjemmet med bl.a. hjernemetastaser og mange andre følgevirkninger. Agate arbejder i hjemmeplejen på nedsat tid. Hun opsøger e.l. og er meget grådlabil. Hun lider af tristhed, træthed, søvn+ koncentrationsbesvær, meningsløshed, der er påtrængende minder om ægtefællen og især hans sidste tid, hun er plaget af ruminerende tanker, tænker meget på døden, er vredladen overfor venner/familie, har isoleret sig socialt.
16 Akut intervention
17 PTSD Posttraumatisk stress disorder Kriterium A Begivenhed Tidligere udsættelse for exceptionel svær belastning (af katastrofekarakter). Kriterium B Genoplevelse 1. Tilbagevendende genoplevelse af traumet i flashbacks, påtrængende erindringer eller mareridt 2. Stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder, der minder om traumet Kriterium C Undgåelse Undgåelse af alt der minder om traumet Kriterium D - Kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige symptomer Delvis eller fuld amnesi for de traumatiske oplevelse Vedvarende symptomer på fysisk overfølsomhed eller alarmberedskab Med >= 2 af følgende: Irritabilitet eller vredesudbrud Koncentrationsbesvær Hypervigilitet Tilbøjelighed til sammenfaren Kriterium D Varighed Varighed på > 6 sammenhængende måneder fra tabet.
18 Akut stress syndrom Kriterium A Begivenhed Syndromet kan udvikles umiddelbart efter svær belastning som iværksætter frygt, hjælpeløshed eller rædsel Kriterium B Dissociation Tilstedeværelsen af dissociative symptomer Kriterium C Genoplevelse Symptomer på genoplevelse af hændelsen Kriterium D Undgåelse Undgåelse af stimuli der minder om den traumatiske oplevelse Kriterium E Hyperarousal Symptomer på hyperarousal Kriterium F - Varighed 3 dage til 4 uger efter hændelsen. Kriterium G Påvirkning Tilstanden skal forårsage klinisk signifikant stress, som påvirker personen i dagligdagen
19 PTSD Billede fra Springer Images
20 Psykologisk krisehjælp Akut psykologisk krisehjælp: På ulykkesstedet, krisestyring, basal omsorg, information og nedsættelse af angst og dissociation. Debriefing: timer efter hændelsen. Arbejde omkring faktuelle forhold ved hændelsen, handlinger, tanker, følelser, sanseindtryk. Psykoedukation om forventelige reaktioner og krisehåndtering. Stress reduktion: Psykologiske teknikker der fokuserer på stressreduktion men ikke den kritiske hændelse Strukturerede klinisk forløb: Uger måneder efter hændelsen. Traumebearbejdning. Sorgbearbejdning. Når der er indikation for det!
21 Akut psykologisk kriseinterventioner Sikkerhed og struktur: Højt behov for at føle sikkerhed, lettilgængeligt og højt informationsniveau virker beroligende Basal omsorg: Ro, varme, tæpper, en kop kaffe Beroligelse især overfor smerter, kropslige reaktioner Kropskontakt har i undersøgelser vist sig effektiv som beroligelse Præcise råd, nærvær, nedsætte angst og dissociation Aktivering af netværk: Støtte til at ringe til pårørende. Fokus på lytning men ikke forcere bearbejdning Obs: Assessment af risiko for PTSD Obs: Tidlige råd om, at forstyrre den sensoriske indkodning (6 timers tidsramme). Efter Thomas Iversen + Atle Dyregrov
22 Mai-Britt Guldin
23 Tidlig intervention Angstreduktion Psykoedukation normalisering Stabilisering Afspændings- og visualiseringsøvelser Afledning og stress-reduktion Identifikation af problematisk kognition: skyld, skam, selvbebrejdelser Kognitiv omstrukturering (modvirke betingning) Identifikation af undgåelse Konfrontation/eksponering Tab og traume
24 Traumebearbejdning CBT, Prolonged Exposure Psykoedukation normalisering Tillids- og angstreducerende teknikker Stabilisering Afspændings- og visualiseringsøvelser Traumebearbejdning, konfrontation og eksponering Identificere uhensigtsmæssig kognition: selvbebrejdelser mm Kognitiv omstrukturering (modvirke betingning) Identifikation af undgåelse Tab og traume
25 Den længerevarende reaktion Sorgens landskab Fænomenologi Forklaringsmodel Tab og traume
26 Sorg symptomer Affektive Fortvivlelse, modløshed, magtesløshed, depressivitet Angst, frygt, skræk Skyld, selvbebrejdelser Vrede, fjendtlighed, irritabilitet Tab af lystfølelse anhedoni Ensomhed, tomhed Længsel Adfærdsmæssige Gråd, hulk, råb Agitation, anspændthed, rastløshed Træthed, overaktivitet Søgeadfærd Isolation, undgåelse Ritualisering Kognitive Optagethed af tanker om afdøde Hukommelses- og koncentrationsproblemer Nedsat kognitiv forarbejdning Dissociative oplevelser, uvirkelighed Mindsket selvfølelse Hjælpeløshed, håbløshed Sanse- og perceptionsforstyrrelser Somatiske Dysregulering af vejrtrækning, appetit, søvn, sexlyst m.v. Nedsat energi, fatigue Somatiske klager: svimmelhed, kvalme, mundtørhed, svedtendens, smerteklager. Nedsat immunforsvar Fra Handbook of Bereavement Research
27 Lidt teori. No models are perfect, but some are useful. Specialeuddannelsen
28 Modeller i forståelsen af sorg Fasemodel (Freud; Cullberg,1980) Chok Opgavemodel (Worden, 1983) Accept af tabets virkelighed Dansk opgavemodel (Davidsen-Nielsen & Leick, 1987) Tabet erkendes Reaktion Oplevelse af sorgens smerte Forløsning af sorgens følelser Bearbejdning Tilpasning til livet uden afdøde Udvikling af nye færdigheder Nyorientering Følelsesmæssig omlægning af forholdet til afdøde og at gå videre i livet Reinvestering af den følelsesmæssige energi Specialeuddannelsen Mai-Britt Guldin
29 To-spors-modellen Tabet Smerten over tabet Accept af endelighed Give slip/omforme tilknytning Undgåelse af restaurerende forandringer Det restaurerende Gøre nye ting Forholde sig til livsændringer Nye roller/relationer Undgåelse/afledning fra tabet Specialeuddannelsen
30 To-sporsmodellen processuelt Tabs-orienteret Følelses-orienteret coping Hverdagsliv Tabet tillægges mening dynamisk vekselvirkning Restaurerende Problem-fokuseret coping Integration af tabet i selv-opfattelsen Specialeuddannelsen
31 Sorg og køn Specialeuddannelsen
32 Kønsspecifikke sorg-reaktioner Kvindelig reaktionsmønster Emotionel copingsstrategi Meget ekspressive og som regel emotionelt funderet i sorgen. Synes det er hjælpsomt at dele tanker og følelser med andre. Lægger vægt på at udleve sorgen Fokus på bearbejdning Vil gerne dvæle ved sorgen og tale om den igen og igen, synes det er vigtigt, at give plads og rum til det svære Tendens til grubleri Mandligt reaktionsmønster Problemløsningsadfærd Som regel mindre ekspressive og emotionelt konfronterende. Søger information Synes det er svagt at opsøge hjælp, bryder sig ikke om at tale om følelser men vil gerne høre erfaringer fra andre. Lægger vægt på at være stærk Fokus på at komme videre Søger tilbage til normal tilstand og ser fremad Tendens til distancering Specialeuddannelsen
33 Kompliceret sorg En sorgreaktion der er kendetegnet ved en klinisk signifikant afvigelse fra den kulturelle norm i varighed, intensitet, funktionsnedsættelse og mortalitet. Et stress-lignende syndrom med et tab som udløsende faktor, og som har stået på >6 months efter tabet Prævalens i internationale studier: 9-15% af sørgende 24 Timer Feb. 2nd, 2010.
34 Kompliceret sorg - et åbent sår
35 ICD-11 Forslag: Kriterium A Begivenhed En forstyrrelse som følger ovenpå tabet af en nærtstående person Kriterium B Tilstanden er kendetegnet ved vedvarende og gennemgribende savn og længsel efter afdøde og en vedholdende optagethed af afdøde som varer I abnormt lang tid og ud over den kulturelt og socialt forventelige norm Kriterium C Problemer med at acceptere dødsfaldet Følelser af at have mistet en del af sig selv Vrede i forbindelse med tabet Skyldfølelse i forhold til tabet Vanskeligheder med at komme videre i livet efter tabet engagere sig social eller i nye aktiviteter Kriterium D Varighed Varighed på > 6 måneder eller længere afhængig af kulturelle og kontekstuelle faktorer. Kriterium E Funktionsnedsættelse Tilstanden forårsager klinisk signifikant funktionsnedsættelse socialt, arbejdsmæssigt eller i dagligdagen. Kriterium F Differentialdiagnostisk Anden psykisk lidelse udelukkes f.eks. depression, angst eller PTSD
36 Kompliceret sorg Kontrafaktisk tænkning/manglende accept af dødsfaldet Den akutte sorg fortsætter Ingen gradvis reduktion af emotionel intensitet Sorgen er ikke dynamisk, bærer ikke reaktionen hen mod tilpasning Rumination Ekstrem undgåelse Kompulsiv nærhedssøgning Manglende evne til emotionsregulering Specialeuddannelsen
37 Intervention Britta Egebjerg: Når lyset gennembryder den inderste zone
38 Dialog med patienten Skab dialog om tilstanden: Hvordan oplever du sorgen? Anerkend at sorg er stressende og hårdt arbejde Hvilke udfordringer er der i sorgforløbet? Spørg til hvem støtter: Hvem støtter dig? Psykoedukation: Bekræft følelserne, forklar forventeligt forløb, normaliser tilstanden Fungerer din hverdag søvn, appetit, arbejde...? Få en vurdering af belastningsgraden: På en skala fra (den følelsesmæssige intensitet skal aftage) Aftal opfølgende konsultation - ved watchful waiting og forløb. Ved aktiv støtte og konfrontation: Indhent tilladelse først! Mai-Britt Guldin
39 The Center for Complicated grief Psykoedukation Følelsesregulering Kognitiv strategier om at forstå tabet og dets betydning Fremtidsrettet tilpasning til livet uden afdøde Motiverende samtaler om at gå videre i livet Relationelt arbejde med at finde nye fortrolige Evaluering af fremskridt og fokus på afslutning Shear et al., JAMA 2014
40 Centrale temaer i forskningen i intervention Gennemarbejdning af tanker og følelser som strategi Tolerance overfor psykisk smerte Selvregulering af arousal-niveau og følelser: konfrontation afledning Symptom-specifik behandling Mai-Britt Guldin
41 Gennemarbejdning Det har i årevis været antaget at sorg skal gennemarbejdes for at blive håndteret. I virkeligheden ved man meget lidt om de komplekse gennemarbejdningsprocesser, der ligger til grund for tilpasning til tab. Det er svært i forskningen, at påvise at følelsesmæssig eller verbal gennemarbejdning skulle have en stressreducerende effekt, og intet tyder på, at det er nødvendig for alle. Interventionsteknikker må planlægges ud fra det behov, den sørgende udviser: Jo mere kompliceret sorg, jo mere individuel tilgang. Specialeuddannelsen
42 At tale om tanker og følelser Pennebaker, 2001 Mange oplever, at det er behageligt at lette sit hjerte. Effektivt til at sætte kognitiv struktur på kaotiske tanker. Det bekræfter hændelsen og bistår mod uvirkelighed og dissociation Det bidrager til følelelsesmæssig nærhed til et andet menneske, at fortælle om følelser Associeret med bedre mentalt og fysisk helbred Kan virke som brænde på et bål hvis den følelsesmæssige udladning fortsætter uden pauser Virker kun befordrende når der er aktiv bearbejdning i tanker og følelser Muligvis mest effektivt for mennesker med utilstrækkelige copingmekanismer. Guldin
43 Opøve tolerancen for psykisk smerte Psykoedukation om forventelige reaktioner Formålet med at blive fortrolig med smerten, er at mindske sårbarheden overfor den Identificere hvad der fordyber smerten og hvad der lindrer den Undersøge hvad der styrken udholdenheden Opsøge hensigtsmæssig trøsteadfærd
44 Dansen mellem konfrontation og afledning: En følelsesregulering Konfrontation Sorgaktiverende interventioner, der sigter mod at fordybe undgåede aspekter af sorgen eller ved manglende accept/erkendelse af dødsfaldet, traume-relaterede genoplevelser m.v. Afledning Interventioner der sigter mod at lave andre ting, at finde en anden stemning, at drage omsorg for sig selv, at stoppe generende tanker fordi der er risiko for depression, rumination, tilbagetrækning fra social adfærd, mangelfuld restaurerende adfærd. Mai-Britt Guldin
45 Diagnose-specikke symptomer Depression PTSD Kompliceret sorg Nedsat lyst/interesse/ billeddannelse Genoplevelse af begivenheden Påtrængende minder om afdøde Forsænket stemning Vagtsomhed, uro Labil Vrede indadrettet Irritabilitet Vrede udadrettet Optaget af sig selv/ negativ selvopfattelse Den professionelle har tendens til at mærke tomhed, irritation eller fastlåsthed Optaget af at undgå steder der minder om begivenheden Den professionelle har tendens til at mærke uro, angst eller sekundær traumatisering Optaget af tabet/afdøde Den professionelle har tendens til at mærke sympati, savn.
46 Symptom-specifik behandling Depression PTSD Kompliceret sorg Arbejde med at finde lyst/interesse Dæmpe uro, afspænding Øge tolerancen for psykisk smerte Aktivitet der giver energi Identificere uhensigtsmæssige kognitioner Ændre negativt selvbillede/selvfølelse Den professionelle kæmper med tomhed, irritation eller fastlåsthed Afledning fra genoplevelser Øge tillid Konfrontation/ eksponering med undgåelse Den professionelle kæmper med mistillid, angst og sekundær traumatisering Afledning fra tabet/ følelsesregulering Arbejde med længsel og det nye liv Konfrontation med påtrængende minder om afdøde Den professionelle kæmper med sympati og afhængighed.
47 Relationelle problemer Mennesket lever i forpligtende relationer og fællesskaber Vores samfund er opbygget af institutioner, hvor relationerne og kommunikationen med andre er vigtig for at vi kan fungere Relationelle problemer opstår, når relationen eller kommunikationen med andre volder problemer fx i parforhold, familien, vennekredsen, på arbejdspladsen, i forhold til offentlige instanser eller behandlere mv Specialeuddannelsen
48 Kontaktfremmende refleksion To og to diskuter en case, hvor selve relationen til patienten bliver en udfordring. Hvad lægger du mærke til i denne case, når du fortæller om den? Hvordan tror du, at du kan arbejde med relationen til patienten? Specialeuddannelsen
49 Kontakt om kontakt De fleste mennesker ønsker god kontakt til andre, at blive set, hørt, forstået og anerkendt Når man går ud af kontakt (fx kritiserer og skælder ud) handler det som regel om, at man sender er nødråb om, at der er noget man savner Vi har alle tidligt i livet lært forskellige uhensigtsmæssigheder i vores kommunikationsform for at beskytte os selv, hvis vi ikke bliver bevidst om det, fortsætter uhensigtsmæssighederne uden at man får dét, man ønsker Specialeuddannelsen
50 Relations-kompetence Evnen til at være i kontakt med andre Baseret på tilknytningsstil Ved belastning presses psyken og relationskompetencen regressivt ind i sin yderlighed Specialeuddannelsen
51 Tilknytning Adfærd der gør, at barnet danner tæt kontakt har en evolutionær adaptiv funktion. Tilknytningen til andre udvikles i de første relationer. Tilknytningsstilen bærer spor til andre relationer i livet. Tilknytning har især betydning for hvordan vi reagerer i belastning, hvor der er behov for hjælp. Specialeuddannelsen
52 Tilknytningsstil Sikker tilknytning Usikker Inddelt i to former for stress: Tilknytningsangst Tilknytningsundgåelse Specialeuddannelsen
53 Sikker og usikker tilknytningsstil Sikker tilknytning Personen har lært, at de primære tilknytningsfigurer er nærværende og støttende. Nærhed og distance forvaltes derfor på en fleksibel måde. Under stress har personen tillid til at de nærmeste støtter og beskytter, og det er derfor en primær strategi at opsøge hjælp hos andre. Personen har også lært at berolige sig selv. Usikker tilknytning Personen er blevet frustreret i sine basale behov for tryghed og støtte og har derfor problemer med at fatte tillid til andre og stole på, at han/hun kan få hjælp, når der er behov for det. Dette kan forårsage yderligere stress (oven i dét, som personen havde behov for hjælp til). Specialeuddannelsen
54 Usikker tilknytningsstil Usikker tilknytningsangst Personen har oplevet ustabil omsorg tidligt i livet, og er derfor angst for at andre ikke støtter og beskytter, når der er behov for det. Personen er bange for at blive afvist og forladt, hvilket resulterer i en overoptagethed af at søge nærhed, men har ikke tillid til andre, hvorfor der er en tendens til at føle vrede og opgivenhed. Usikker tilknytningsundgåelse Personen har oplevet mange svigt og utilregnelig omsorg og udviser derfor et mønster med at undgå nærhed og holde distance til andre. Det er vigtigt at opretholde uafhængighed, da der ikke er tillid til at andre tilfredsstiller ens behov. Personen benægter egen sårbarhed og behov for nærhed for at undgå afvisning. Specialeuddannelsen
55 Følelsesregulering At kunne trøste eller berolige sig selv Børn lærer at regulere deres følelser gennem samspillet med omsorgspersoner, som viser barnet hvordan. I det tidlige samspil lærer personen at identificere behov, berolige sig selv, opsøge nye strategier eller søge hjælp. Sorg
56 Mentalisering At forstå sig selv og andre Aflæse tanker og følelser, som en vigtig del af dét der motiverer os Læres tidligt i livet gennem samspillet med omsorgspersoner Mentalisering er nødvendig for at kunne begå sig i sociale sammenhænge og skabe nære relationer Forudsætning for at kunne vise sig selv og andre omsorg, trøst Specialeuddannelsen
57 Forsvarsmekanismer Ubevidste mekanismer i personen, som hjælper med at regulere angst og bevare psykisk ligevægt under udfordrende livsomstændigheder. Inddeles i modne og umodne mekanismer: Eksempler: Fortrængning, rationalisering, regression, sublimering, humor Projektion, benægtelse, devaluering, splitting.
58 Tilknytningsstil og hjælpsøgnings adfærd Tilknytningsadfærd udløses i stressende og faretruende situationer. Usikkert tilknyttede oplever mere stress ved belastninger. Tilknytningsstilen er bl.a. også en indre model af andre menneskers evne til at hjælpe. Det menneske man søger hjælp hos har imidlertid sin egen tilknytningsstil og det kan få betydning for kvaliteten af den hjælp man modtager. Specialeuddannelsen
59 Tilknytningsstil og helbred Palitsky et al., The association between adult attachment style, mental disorders J Nerv Ment Disease +Schmidt et al., Attachment and coping with chronic disease. J Psychosomatic Research Usikker tilknytningsstil er associeret med psykopatologi: Angst tilstande, depression, personlighedsforstyrrelser, spiseforstyrrelser og somatiserende tilstande Usikker tilknytningsstil påvirker også fysisk helbred: Der er mere negative, har svært ved at regulere følelser, benytter rigide copingstrategier og har problemer med at indhente støtte og hjælp Specialeuddannelsen
60 Terapeutisk alliance afhænger af tilknytningsstil 94 patienter med depression blev fulgt. Trygt tilknyttede kunne oparbejde en bedre arbejdsalliance Trygt tilknyttede havde bedre resultat af terapien Saatsi, S., Hardy, GE Cahill, J Predictors of outcome and completion. Psychotherapy Research, 17(2) Specialeuddannelsen
61 Imago terapi Opøver en bevidst kommunikationsform via rammer, struktur, lytning, spejling, anerkendelse og indlevelse Dialogen forstås som en vej til personlig og følelsesmæssig udforskning og udvikling Det handler om at blive opmærksom på skjulte mønstre og motiver i ens kommunikation Specialeuddannelsen
62 Specialeuddanelsen
63 Imago dialogform: At forstå sig selv gennem den anden Bevidstgørelse af dialog gennem: Tryghed til at udtrykke, hvad man ønsker/savner Aktiv og indfølende lytning Spejling Validering Empati Specialeuddannelsen
64 Wulffmorgenthaler 2013 Specialeuddanelsen
65 Hjælper-relationen ml patient og behandler Hjælpens kvalitet hjælper patient Verbalisering + følelsesoverføring. Angst, fortvivlelse, sorg, vrede, afmagt m.m. Specialeuddannelsen
66 Professionel omsorg Professionel omsorg Over- identifikation empati distancering Specialeuddannelsen
67 Professionel omsorg Professionel omsorg Over- identifikation empati Behandlerens evne til empati = evne til kontakt og omsorg - afgørende for om patienten kan profitere af interventionen! distancering Specialeuddannelsen
68 Tak for nu! Specialeuddannelsen
Tab & Traumer. Specialeuddannelsen Almen Medicin. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd m.guldin@ph.au.dk. Specialeuddannelsen
Tab & Traumer Specialeuddannelsen Almen Medicin Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd m.guldin@ph.au.dk Specialeuddannelsen Program Tab, traumer og kriser: Cases og udfordringer Psykotraumatologi
Læs mereTab og traumer. Kaj Sparle Christensen, praktiserende læge, PhD. Mai-Britt Guldin, Cand.Psych, PhD m.guldin@ph.au.dk. Lægedage
Tab og traumer Kaj Sparle Christensen, praktiserende læge, PhD. Mai-Britt Guldin, Cand.Psych, PhD m.guldin@ph.au.dk Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet Beskrivelse, screening og støtte. Et randomiseret
Læs mereMai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd Marts 2017
Sorg efter selvmord en livslang proces Årsmøde Landsforeningen for efterladte efter selvmord Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd m.guldin@ph.au.dk Marts 2017 Tab og kompliceret sorg
Læs mereKøn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk
Køn og sorg - med fokus på mænd Den akutte reaktion Sorgforløbet Tosporsmodellen (Stroebe & Schut, 1999) Tabsorienteret fokus på tabet Genindførelses-orienteret fokus på det liv der er tilbage at leve
Læs mereMænd og sorg. Maja O Connor
Mænd og sorg - ældre enkemænd nd 1 Disposition -Fakta om ældre enkemænd nd -Centrale begreber -Sorgens forskellige udtryk -Modeller for sorg -Tosporsmodellen -Hvad kendetegner sørgende s mænd? m -Risiko-
Læs mereTab, traumer og Mestring Psykologisk minikonference. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.
Tab, traumer og Mestring Psykologisk minikonference Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk D. 2. April 2011 Palliation et tværfagligt felt Iflg WHO er lindringen af psykologiske
Læs mereSorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09
Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09 Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk Jeg håndterer min sorg i små stykker. for lukker jeg op for det hele
Læs mereSmerter, etnicitet og PTSD. Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri
Smerter, etnicitet og PTSD Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Fredericia den 6. April 2016 Etnicitet og smerte Hvad forstår vi/man ved etnicitet? Etnisk smerte?
Læs merePårørende, tab og sorg Ny forskning og implikationer for klinikken
Pårørende, tab og sorg Ny forskning og implikationer for klinikken Mai-Britt Guldin Cand.psych. Phd Specialist i Psykoterapi m.guldin@ph.au.dk Palliation til patienter med hjertesvigt 2016 Sorg som udfordring
Læs mereDiagnoser, symptomer mv.
Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F
Læs mereTab, traumer og relationelle problemer
Tab, traumer og relationelle problemer Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd, Seniorforsker m.guldin@ph.au.dk Specialeuddannelsen 2018 Tab og sorg En forskningslinje på Forskningsenheden
Læs mereKriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,
Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress
Læs mereBørn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring
Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode
Læs mereOplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk
Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of
Læs mereSorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital
Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver
Læs mereInterventioner i sorgprocessen i et sundhedsfremmende perspektiv Temadag om sorg, Vejle 2019
Interventioner i sorgprocessen i et sundhedsfremmende perspektiv Temadag om sorg, Vejle 2019 Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd m.guldin@ph.au.dk Tab og sorg En forskningslinje på
Læs mereKRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende
KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk
Læs mereDepression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016
Depression - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast Onsdag d. 10. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg www.psykinfomidt.dk Henning Jensen skuespiller
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereUledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune
Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mere23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..
Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning
Læs merePosttraumatisk belastningsreaktion.
Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs mereSorg-reaktionen hos efterlevende til patienter behandlet i palliativt regi
Sorg-reaktionen hos efterlevende til patienter behandlet i palliativt regi Cand.Psych. Specialist i psykoterapi, Århus Universitetshospital mguld@as.aaa.dk Sorg Defineret som den fysiske og psykologiske
Læs mereBaggrund: Flygtningebørn, - eller børn med flygtningebaggrund? Metode: Hvordan kan vi bedst møde dem og deres forældre i daginstitutioner?
SP1 18 2015 Nye flygtningefamilier fra Syrien Marie-Louise Steen, cand.psych., Integrationsnet Børn og Familie, Sjælland, Dansk Flygtningehjælp, Solrød, tirsdag den 5.april 2016 Program Baggrund: Flygtningebørn,
Læs merePTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande
Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereSorg som udfordring i sundhedsvæsenet Forskningsfondens Temadag 2014
Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet Forskningsfondens Temadag 2014 Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi PhD m.guldin@alm.au.dk Temadag d. 28/1/14 Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet
Læs mereSmerteforståelse Smertetackling
Smerteforståelse Smertetackling Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk Det lægeligt uforklarlige Smerteniveauet kan hos flertallet af de kronisk smerteramte ikke
Læs mereOMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut
3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling
Læs mereSorg som udfordring i palliativ indsats. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk
Sorg som udfordring i palliativ indsats Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk Skive September 2013 Odense 2012 Foto: www.panoramio.com/user/711862 I skal
Læs mereOmsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,
Læs mereBilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereSALON3: BØRN, UNGE OG SORG
SALON3: BØRN, UNGE OG SORG Lene Larsen, psykolog og forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter. 18 september Sorgkonference 2018 VELKOMMEN! Rammen for salonen 25 minutter oplæg om kompliceret sorgforløb
Læs mereJeg vil gerne tale om min sorg
Jeg vil gerne tale om min sorg Hvordan forebygger, identificerer og behandler vi kompliceret sorg hos børn og unge? Lene Larsen, psykolog, ph.d, forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter September 18,
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereSorg og kriser Dansk Psykoterapeutisk Selskab. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.
Sorg og kriser Dansk Psykoterapeutisk Selskab Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk Odense April 2012 Odense 2012 Foto: www.panoramio.com/user/711862 Sorg
Læs mereANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS
ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring
Læs mereDagens Program Mandag den 4. april 2016
Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens
Læs mereSeksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm
Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke
Læs mereBørn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack
Børn som pårørende 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack Indhold Kort præsentation af Børn, Unge & Sorg Hvad siger forskningen om børn som pårørende og efterladte? Børns reaktioner,
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway
Læs merePsykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG
Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Generel information om behandling på F4.
Læs mereSamtale med ældre i sorg. Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse
Samtale med ældre i sorg Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse SORGENS VILKÅR OG INDHOLD Sorg Sorg er en sund reaktion på et tab Sorg heles ved at deles Sorg Sorg er en tilpasningsproces til en tilværelse,
Læs merePsykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018
Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018 Om PTSD Symptomer Hvordan diagnosen stilles (gennemgang af diagnose kriterier) Forekomst
Læs mereSelvskadende unge er styret af negative tanker
Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold
Læs mereErfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009
Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration
Læs mereOmSorg. Handleplan for GXU
OmSorg for GXU Indhold: Ved forældres/søskendes død s. 2 Ved elevs alvorlig sygdom eller sygdom i nærmeste familie s. 2 Ved ulykke i skolen s. 3 Ved elevs død s. 3 Ved dødsfald blandt personalet s. 4 Ved
Læs mereDu skal finde mig Odense 2014
Du skal finde mig Odense 2014 Familie & Adoptionsrådgivning. www.michelgorju.dk NÅR JEG SER OG BLIVER SET, SÅ ER JEG. Donald D. Winnicot Tilknytning foregår ikke I hovedet men I relationen Det er i tilknytningen
Læs mereAffekternes affekt. Angst og personlighedsforstyrrelser 2018
Affekternes affekt Angst og personlighedsforstyrrelser 2018 Internaliserende og eksternaliserende personlighedsforstyrrelser (Westen, 2014) 1. Den forsigtige, sarte, ængstelige, bekymret og relationel
Læs mereVIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER
VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede
Læs mereArbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk DFH Integration hvem er vi Integrationsnet er Et praksisorienteret kompetencecenter
Læs mereKursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011
Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind
Læs mereSelvhjælps- og netværksgrupper
Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og
Læs mereNår hukommelsen svigter Information om Demens
Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs mereBarndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer
Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Læs mereStress hos pårørende
Stress hos pårørende Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Familieliv og parforhold: en kompleks størrelse - megen følelsesmæssig energi investeret - megen sårbarhed ift forandringer
Læs mereDet kan være godt for dig, som har mistet, at vide
Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg
Læs mereSenfølger af opvæksten i en alkoholramt familie
Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23
Læs mereRelationskompetence - tilknytning og tryghed. Audhild Hagen Juul, psykolog, Projekt Tidlig Indsats
Plan for dagen: 9.30-9.40 Velkommen og præsentation 9.40-10.40 Relationskompetence ved psykolog Audhild Hagen Juul 10.40-10.55 Pause 10.55-11.55 Personlighedsforstyrrelser og håndteringsmuligheder i det
Læs mereMænd og kvinder som pårørende
Mænd og kvinder som pårørende ÅRSDAG 2005 PÅRØRENDE EN RESSOURCE I DEN PALLIATIVE INDSATS? Lørdag den 19. November 2005 AUDITORIUM I, RIGSHOSPITALET Blegdamsvej 9, 2100 København Ø Samtalen med parret
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mereOmsorg, sorg og krise
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende. Pjecen er udgivet af: Region Nordjylland Planlægning, Kvalitet og Analyse Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø tlf. 96 35 10 00 www.rn.dk region@rn.dk
Læs mereRegionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger
Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Det samlede udrednings og behandlingsforløb er af 69 måneders varighed, evt. med
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereAlmine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk
Udtalelser om HjertetsVej I virkeligheden er der kun en måde at beskrive HjertetsVej på - PRØV DET, det er alle pengene værd! Det, du investerer i Sina, vil komme igen på så mange planer som: mentalt,
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereNår skizofreni er en del af familien roller og muligheder
Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Hvad er psykose og hvordan
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereVisitation og behandling af kroniske smertepatienter
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever
Læs mereADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN
ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner
Læs mereBehandling DEPRESSION
Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*
Læs merePsykisk førstehjælp til din kollega
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog
Læs mereDansk Sygeplejeråd 26. februar 2015
Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015 Psykologisk intervention og metode Ledende psykolog Pia Ryom, Arbejdsmedicinsk Klinik Teoretisk baggrund Arbejdets udvikling Fra - Den disciplinære struktur metafor
Læs mereFYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?
FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten
Læs mereSELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.
PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til
Læs merePsyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline
Regionspsykiatrien Silkeborg Team for personlighedsforstyrrelser Falkevej 5 8600 Silkeborg Tlf. +45 7847 5750 www.regionmidtjylland.dk Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline Else Iversen, Psykiater
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-
Læs mereIntroduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Teoretisk oplæg og demonstration Kommunikationsmodul specialleuddannelsen
Læs mereSvend Aage Madsen. De nye vejledninger- forståelse. De nye retningslinjer: Analyse. De nye vejledninger - forberedelse
De nye vejledninger- forståelse Veje og vildveje i udvikling af forældreskab v/ Svend Aage Madsen At få barn er en af de psykologisk, socialt og identitetsmæssigt mest omvæltende forhold, et menneske kommer
Læs mereKronisk sorg en selvstændig lidelse
Kronisk sorg en selvstændig lidelse Når man mister en nærtstående ved dødsfald opstår i der i langt de fleste tilfælde en stærk sorg, som typisk varer et årstid. Det skønnes, at de stærkeste sorgreaktioner
Læs mereHVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen
HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder = opmærksomhed = mangel eller underskud = hyperaktivitet = forstyrrelse
Læs mereKrisepsykologi i forbindelse med uheld
I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S
Læs merePlancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen
Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten
Læs mereAt være frivillig for flygtninge med traumer
At være frivillig for flygtninge med traumer Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Frivilliggruppen I Varde, den 15.maj 2017 DFH Integration Eftermiddagens program
Læs mereFlygtninge, familier og traumer
Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs mereStadig krig indeni? SUF SYD
Stadig krig indeni? tilbyder PTSD-ramte veteraner vejledning og hjælp til at håndtere de problemstillinger, hverdagen kan give som tidligere udsendt 2 - SUF-modellen Er du ramt af PTSD? De fleste veteraner
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Læs merePiger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte
Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereHåndbog for kontaktpersoner
Håndbog for kontaktpersoner Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN Indholdsfortegnelse Om at være kontaktperson i Forældreforeningen VI HAR MISTET
Læs mere