REFERAT AF MODE MELLEM REPR,,fl,SENTANTERFRA GENTOFTE KOMMUNE OG GRUNDEJERFORENINGERNE I GENTOFTE KOMMUNE DEN 2I. APRIL 2O1O Msdedeltagere: Borgmester Hans Toft Viceborgmester Eyvind Vesselbo Kommunalbestyrelsesmedlem Brigitta Volsted Rick Frede Damgaard Jesper Holm John Zarrgenberg Birgit Lemvigh Georg Sandersen Hugo Berthelsen Henrik Egede Glahn Steen Norgaard Britta Andersen Carsten Frdlich Peter Plaskett Risse Donsted Birgit Christensen Marianne Schrsder Susanne Thorkilsen Skovshoved-Klampenborg Grundej erforening (Formand for frellesridet for grundejerforeninger i Gentofte Kommune) B ernstorff-jregersborg Grundej erforening Bernstorff-Jregersborg Grundej erforening Gentofte Sogns Grundej erforening Dys se gird grundej erforening Hellerup-Maglegard Grundej erforening Hellerup-Magle gird Grundej erforening Hellerup-Maglegard Grundej erforening Hellerup-Maglegird Grundej erforening Ordrup-Charlottenlund Grundej erforening Ordrup-Charlottenlund Grundej erforening Ordrup- Charlottenlund Grundej erforening Ordrup- Charlottenlund Grundej erforenin g Ordrup- Charl ottenlund Grundej erforening Skovshoved-Klampenborg Grundej erforening Fra Teknik & Miljo og PLAN deltog: Teknisk direktsr Trine L. Holmberg Park- og vejchef Niels Christian Koefoed Natur & Miljachef Christian Madsen Planchef Michael Holst
Sekretariatschef Jimmy Svantemann (ref.) Sikring mod indbrud u/politiet Representanter fra politiet deltog i msdet og gav et indblik i hvilke muligheder, den enkelte husejer har for at forebygge indbrud. Gennemgangen va^r en lille introduktion. Politiet er meget interesseret i at komme ud og besoge de enkelte grundejerforeninger og give en mere uddybende gennemgang af, hvad der kan gsres i de enkelte omrider for at sikre sig mod indbrud. Sifremt man er interesseret kan man skrive til Jsrn Bo Jensen pe folgende mailadresse: jbj0lo@politi.dk 0. Godkendelse af referat fra modet den 29. september 2009 Referat godkendt. l. Lokalplaner - Forsksnnelse af Bycentre Kommunen har udarbeidet et skitseforslag omforsksnnelse af Vangede Bygade og Dan Turell's Plads. Vil Kommunen iverksette og implementere dette skitseforstag og vil kommnnen udarbejde lignende forslag forsksnnelse af alle vore bydelscentre? Skitseforslaget til forsksnnelse af Vangede Bydelscenter og indretning af Dan Turdlls plads var i horing fra21. oktober til 9. december 2009. Kommunalbestyrelsen hai p& baggrund af horingen den 22. febtuar besluttet at give en anlegsbevilling pe 1.150.000 kr. til udar^bejdelse af et endeligt forslag og myndighedsprojekt Forvaltningen arbejder i ojeblikket med dette med henblik ph, at projektet forelregges for Teknik- og Miljoudvalget pi mode den 4. maj 2010. Der er ikke taget beslutning offi, hvad der skal ske i de ovrige bydelscentre. Beslutning i forhold hertil skal ses i sammenhreng med Kommunalbestyrelsens iguttgurrende overvejelser om de kommende 6rs anlegsbudgetter. 2. Bydelscentre- indksbscentre Der er ofte parkeringsbegrensning pd de etablerede parkeringspladser omkring indkobs og bydelscentre, hvilket ofte medforer at ansatte soger alternstivi mutigheder for ietdagspariering. De optager dedor ofte de omkringliggende villavejes parkeringsplsiser sd-det o6te,i iesten umuligt at kommefrem ogfor beboerne atfd pladser (Eks. IKEAT) Har kommunen etforslag til losning af dette probrem?
Bydelscentrene er opstietlplanlagt i en anden tid, hvor biltrtheden var en helt anden og kravene til parkering langt mindre. Der er mange steder fastsat tidsbegrenset parkering for at sikre, at kunderne kan fa parkeringspladser. De ansatte ma derfor parkere andre steder, hvis de tager bil til arbejde. Gentofte Kommune har ingen mulighed forajemmel til med tilbagevirkende kraft at krreve anlagt parkering for ansatte. Ved lokalplaner for nye butikker er kundeparkering og parkering for de ansatte indregnet i det parkeringskrav, der stilles i lokalplanen. Parkeringsbehovet skal drekkes pi egen grund. Det kan i hvert enkelt tilfrelde overvejes, hvorvidt indretningen af p-arealerne skal fastlregges siledes, at der specifikt reserveres p-pladser til de ansatte. Etableringen af et P-korps i Gentofte Kommune skal gerne virke adfprdsregulerende ogs6 i bydelscentrene og medvirke til mere hensigtsmessige parkering pa sideveje o.l. Der er ingen planer om at indfsre betaling for parkering i Gentofte Kommune. I den geldende lokalplan for omridet med IKEA og i byggetilladelsen er der ikke specifikt peget pi, hvilken del af parkeringsarealet, som de ansatte skal benytte. 3. Handikapparkering Kikker man rundt pd de stsrre indkobsgader i Kommunen skal man kikke lrenge efter en afmre r ket h an di k app ar ke ringsp lads. Pd de private pladser i forbindelse med indksbscentre nlv, er der enkelte pladser med h an di k app a r k e r in g st ill ade ls e. Detforeslds, at der etableres dn hsndikapparkeringsplads pd offentlige gader udfor eksempelvis apoteker, banker, postbutikker, supermflrkeder og togstationer. Handicapridet hsres i sporgsmilet. Punktet settes pi dagsordenen til neste mode. 4. Nordhavn Hvorndr udarbejder kommunen en stojhondlingsplan, Overveier msn i ovrigt i denne forbindelse at anvende "stojsvog" belegning pd de mest trajiherede veje. Forvaltningen har i ojeblikket en stojhandleplan under udarbejdelse med henblik pi forventet politisk behandling inden sommerferien. I handleplanen vil brugen af stojreducerende asfalt blive en vigtig del. Det kan oplyses, at Gentofte Kommune allerede i stort omfang benytter denne form for asfalt.
Punktet settes pi dagsordenen til neste msde. 5. Reflekterende tage Hsr kommunen planer om at udarbejde planer for bygning med reflekterende tage (eks, glaserede tegl og lign.) I sikaldte projektlokalplaner indsrttes konkret bestemmelser hvis det vurderes, at materialer ikke m& vrere reflekterende. Der vil i disse lokalplaner ogsi kunne v&re konkrete anvisninger pi hvilke materialer, der mi benyttes. I villalokalplaner indgir der ikke krav til bygningsmaterialer, men opmrerksomheden kan skerpes i forbindelse med byggetilladelser til huse i bevaringskategori l- 4, ligesom det vil blive overvejet, hvordan materialevalg evt. kan reguleres ogsi for kategori 5 og opefter. 6. Medborgerhus(e) Har kommunen planer om of indrette medborgerhus(e) Der er vedtaget en lokalplan, der gar detmuligt at anvende Gentoftegade Tl tilaktivitetshus. Huset bruges i en vis udstrrekning, men foreningen bag Aktivitetshuset er ikke si aktiv pt. Der er ikke i ojeblikket planer om at indrette yderligere aktivitetshuse i kommunen. 7. Nordhavn med tilkoblede veje Der var ikke tilslutning til, at Nordhavnsprojektet var sd omfattende, at det krevede vedtagelse pd Regeringsplan. Gentofte Kommune opndede ikke ved sin indsigelse (veto) efterfslsende enighed med forslagsstillerne. Regionsrddet har derefter (mode 22. dec.) afgjort, at projektet ikke har vesentlig betydning for Gentofte kommunes udvikling, hvorfor Ksbenhavns kommune pd sit msde Aenl L jbbrro, vedtog planen uendret medprecisering af atforslagsstillerne skal anlegge og beioste en S0 meter mole ud fra Hellerup havns ostlige brohoved samt foretage og bekoste en oprensning af tong ud for kysten, sdfremt der kan pdvises en ogning heraf p.g.a anlegget. a. Hellerup kysten ViJinder det eiendommeligt at kystdirektoratet i sin VllM redegorelse kun peger pd at kommunen fdr samme antal meter sandstrsnd btot koncentreret et andet si"ip,fr'kysten (ved
Hellerup Havns nye mole) - og dermed ikke pdforer os tab. Vi mener at tabet er reelt idet den ogede strsm langs kysten vil tage endnu mere af den sandbremme, som stadig er tilbage af den tidligere sammenhegenda Dette er ikke blot et tab, men en sikkerhedsmessig trusselfor kystbeskyttelsen ved en kraftig e re b o lg ep dvir kning. Kommunens hidtidige indpumpning af sand vil i givet fald fordobles. Hvem skal betalefor denne merudgift til udpumpning? Gentofte Kommune er i dialog med Kystdirektoratet med henblik ph at afklare, hvilke vilkir Kystdirektoratet kan stille i forbindelse med gennemforelse af de afurergeforanstaltninger, der skal til for at hindtere pivirkningerne, der kommer ved anleg af krydstogtterminal og opfyldning ved Nordhavn. Der er ikke afklaring af sporgsmilet endnu. b. Nordhavnsvejene Vi hor ligesom Kommunen peget pd losning A for vej/tunel fra Strandvenget til Nordhavn og Lygbyvej. Hvorndr foreligger der en beslutning om lssning A eller Losning B. Hvordon kompenseres Gentofte kommune for de gener som den ogede tunge traftk p,fi pd Lyngbyvejen, gennem kommunen, vil medfore ( Krav til udjtetninger, rundkorsler, stojv@rn nlrn) Samarbeider Gentofte kommune med Ksbenhavns kommune om trajikafviktingen i anlegsfasen? Hvilke veie i Gentofte vil blive pdvirket (tidsplan og trafikmrengde)? Hvad er der besluttet om Nordhavnsvej. Den 25. marts 2010 godkendte Teknik- og Miljoudvalget i Ksbenhavn det reviderede forslag A1 - cut and cover tunnel med 2 spor uden nodspor. Det oprindelige projekt var med nodspor. Den 29. april 2010 forventes godkendelse i borgenepresentationen. Hvordan kompenseres Gentofte Kommune for mere trafik pi Lyngbyvej mere stoj mv. Vejdirektoratet forventer en stigning pi Helsingormotorvejen bl.a. grundet Nordhavnsvej. Nar Nordhavnsvej er taget i brug forventes der en reduktion af trafikken i det sydostlige hjorne af kommunen ved Tuborgvej og Strandvejen.
Vejdirektoratet etablerer stojskerme langs Helsingormotorvejen. 12010 er det besluttet at etablere stojskrrme 2 steder - Detailprojekterne udarbejdes i ir og skermene forventes frerdigetableret i 2011. 1. Ud for Emdrup So bliver der etableret stojskrerme b6de ost og vest for Helsingormotorvejen. 2.Yed Dyssegirdsvej/ Hans Jensens Vej pi den vestlige side ca. fra Mylius Erichsens Alle og frem til lidt efter Dyssegardsvej - pi den vestlige side midt ud fra B 1903 og frem til ca. Fristedet. Samarbejder Gentofte Kommune med Ksbenhavns Kommune i anlregsfasen. Gentofte Kommune samarbejder med VD, Ksbenhavns Kommune, Politi mv. om trafikafvikling bide i anlegsperioden og ved den endelige losning. Arbejdet opstartes igen, nir losning og arealanvendelser afklaret. Mere detaljerede konsekvensanalyser afuenter den valgte losning. c. Kloaksikkerheden Kloaknettet ned mod Oresund resalterer i en opstuvning af overlsbsbassinerne ved strandvejens afslutning specielt ved kraftig nedbor fordi bdde overfladevand og Kloakvand Isber i somme ledning. Overlsbet presses, da somforurening ad i kystvandet og spuler samtidig sand v&k. Ved hojvande og pdlandsvind bliver trykket sd stort ot kloaklugerne sprnnges op og kloakvand lsber ud over veje og omliggende grunde. Hvordan ser Kommunens planer ud for klooksikkerheden generelt og specielt langs oresundskysten. Kloakkerne i Gentofte Kommune, inkl. omridet langs Oresund, er dimensioneret ud fra en given regnmengde som er politisk vedtaget i kommunens spildevandsplan, analogt til resten af Danmarks kommuner. Der kan opsti situationer hvor regnvandsmengden er stsrre end kloaksystemet kan bortlede. I disse tilfe lde sker der udlsb af opblandet kloak- og regnvand langs Oresundskysten. Generelt overholder Gentofte Kommunes kloakker miljokravene, der er givet af milj omyndighederne. Gentofte Kommune er opmerksom ph, at det kan medfsre gener for beboerne sisom kortere perioder hvor der ikke bsr bades samt i enkelte tilfrelde optrengning af kloakvand pi veje og tilstodende arealer. De tilfe lde, hvor der er udlsb af kloakvand ved kysten registreres i Nordvands elektroniske overvigningssystem. I samme ojeblik udlsbet sker, er det muligt at fa information herom pa Gentofte Kommunes hjemmeside, samt, hvis man snsker det, fa tilsendt en SMS, der angiver,
hvor overlsbet har fundet sted. Nrrmere information om disse tjenester kan ses pi: http ://www. gentoft e. dk/teknikmilj oeo gboli g/milj oe/b ade.vand. aspx Mht. situationen (i 2006), hvor der steg kloakvand op gennem kloakdeksler pga. meget hoj vandstand (1,4 meter over normal), er der siden foretaget endringer pi kloakdekslerne, s6ledes at de nu er fastsprendt med bolte. Dette sikrer, at drekslerne forbliver pi plads selv ved stort tryk nedefra. I gennem de seneste ir har Gentofte Kommune gennemfort en rrkke projekter der imodegdr fsrnevnte gener, Det drejer sig bl.a. om etablering af bassin ved Hellerup Strand, ristebygvrerk ved Constantia (rensning af udlobende kloakvand) samt etablering af styringsforanstaltninger som reducerer mengden af det udlsbende kloakvand ved kysten. I Kommunens strategi for renovering/udbygning af kloaksystemet indg6r etablering af separate regnvandsledninger. Dette er en langsigtet strategi. Allerede i de nrrmeste ar forventer Nordvand at etablere regnvandsledninger i det sydlige Hellerup-omride. Dette vil formindske de ovennrevnte gener borgerne kan opleve i dag. d. Kyst - og Miljobeskyttelsesloven De fleste af de individuelle kystbeskyttelsesanleg pd strekningen ved Hellerup er, over tid, etableret ulovligt, altsd uden tilladelse/godkendelse fra relevante myndigheder. Hvorndrforeligger Kammeradvokatens vurderinger iforhold til Naturbeskyttelsesloven, og vil de blive udvidet til ogsd at omfatte lovligheden af anleggene i henhold til Ky s tb e s kytte ls e s love n? Borgmesteren orienterede om, at der er ivrerksat en undersogelse af lovligheden af bade- og bidebroer, hegn m.v. pi kyststrrekningen mellem Charlottenlund Fort og Hellerup Havn i henhold til naturbeskytelseslovens 5 22. e. Kystsikringslavet af 23. marts 2009 Lavet omfatter strrekningen mellem Hellerup Hovn og Charlottenlund Fort. Har kommunen godkendt vedtregterne for lavett Er kommunen som bredejer og vejejer medlem af lavet? Kommunen skal ikke godkende en privat forenings vedtregter, herunder et kystforeningslav, medmindre lavet er oprettet i henhold til kystbeslgrttelseslovens regler. Det er lavet ikke, si kommunen skal ikke og har ikke godkendt lagets vedtregter.
Kommunen er ikke medlem af lavet og er ikke forpligtiget til at vrere medlem. 8. Bventuelt Henrik Egede Glahn fra Hellerup-Maglegird Grundejerforening spurgte, om kommunen har set den plantning af trreer der er fortaget ved kanalen i Tuborg Syd, hvilket iflg. Hellerup-Magleg&rd grundejerforening strider mod det projekt der er vedtaget for omridet. Kommunen ser n&nnere pi sagen. Nreste msde er fastsat til den 3. november 2010, kl. 16.30. Teknik & Miljo, Sekretariatetn den 23. aprit 2010. Jimmy Svantemann Sekretariatschef