Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Metode... 3 Faget håndværk og design... 3 Hvorfor er it relevant i folkeskolen?... 7 It- og mediedidaktik... 8 Fire forudsætninger for integration af it... 9 Digitale læremidler... 13 Udfordringer med nye lærermidler... 15 It og medier i håndværk og design... 16 Den digitale logbog... 20 Virtuel mesterlære... 22 It og medie dannelse... 23 Empiri interview... 25 Analyse... 28 Konklusion... 31 Handleperspektiv... 33 Perspektivering... 34 Litteraturliste... 36 1
Indledning Vi lever i dag i et samfund, hvor digitale medier og internettet er uundgåelige. De fleste mennesker ejer og gør brug af flere former for digitale medier og de bliver brugt til alle hverdagens aspekter, underholdning, kommunikation og læring. I takt med at udbuddet af digitale medier er ekspanderet, er der ligeledes sket en udvikling inden for internettet og en udvikling indenfor, hvad internettet kan og hvad det bliver brugt til. Internettet er gået fra at være envejskommunikerende til at være mere dynamisk. Brug af it i sløjd og håndarbejde indgår på en række områder som et værktøj på lige fod med andet værktøj i arbejdsprocessens forskellige faser. Computerens muligheder sætter eleverne i stand til at tegne, skrive, simulere, søge, beregne osv. Elementer som hver for sig og sammen kan være med til at påvirke og udvikle arbejdsprocessen. Ifølge Fælles Mål skal it integreres i fagene og fagenes didaktik. EVA s undersøgelse af it i skolen fra 2009 viser, at it ikke for alvor er integreret i fagene, men i højere grad anvendes som et supplement til undervisningen. Undersøgelsen viser, at lærerne anvender it i forskelligt omfang i de forskellige fag, og at de fleste bruger it i dansk, matematik, engelsk og de naturvidenskabelige fag, men hvordan ser det ud i de praktisk musiske fag? It, medier og digitalisering er en stor del, af hvordan vores samfund fungere i dag, og skolen skulle på den måde afspejle samfundet. Jeg oplevede i mit praktikforløb, at der ikke blev brugt nogen form for it eller medier. Jeg er derfor interesseret i at undersøge, hvordan det ser ud på en skole, hvor de benytter sig af it og digitale læremidler. Efterfølgende kunne det være interessant, at se hvordan man kan integrere it og medier i et nyt fag som håndværk og design. Problemformulering Hvordan kan jeg som kommende lærer implementere it, som et væsentligt redskab i håndværk og design undervisningen? Hvordan kan jeg imødekomme målsætningen fra Fælles Mål, om at bidrage til elevernes dannelse og kompetencer med It og medier? 2
Metode Jeg vil i opgaven begynde med, at give en beskrivelse faget håndværk og design og hvordan det kommer til at se ud, i den danske folkeskole fra og med august 2014. Som næste skridt i min opgave vil jeg undersøge hvorfor it er relevant for folkeskolen og for undervisningen. Hvilke fordele vil man potientielt kunne udnytte ved at integrere it i undervisningen. Dernæst vil jeg gennemgå it- og mediedidaktik og beskrive hvilke kompetencer man som lærer må besidde, for at kunne integrere it og medier i undervisningen. Dette vil jeg gøre ud fra Karsten Gynthers beskrivelse af de fire forudsætninger der skal være til stede, før læreren har mulighed for at integrere it og medier i undervisningen. Jeg vil derefter undersøge den nye læremiddelskultur, om hvilke muligheder og udfordringer der ligger i alle de nye læremidler der findes på nettet. Jeg vil derudover beskrive hvilke muligheder, der er for at inddrage it og medier i et fag som håndværk og design (håndarbejde og sløjd). Jeg vil blandt andet benyttet Jeppe Bundsgaards innovationscirkel, til at beskrive, hvorledes man som lærer kan implementere den digitale logbog i undervisningen. Jeg vil også beskrive hvilke dannelses elementer der er i arbejdet med it og medier. Jeg vil i dette afsnit bruge Klafkis og Allan Martin. Som empirisk element i opgaven, kommer mit interview med en sløjdlærer, der har benyttet sig af it og medier i sin sløjdundervisning. Ud fra dette interview vil jeg lave en analyse, der undersøger hvilke kompetencer denne sløjdlærer har bragt i spil i sin sløjdundervisning. Dernæst vil jeg komme med min konklusion og til sidst vil jeg komme med et handleperspektiv og perspektivering. Jeg vil i det næste afsnit beskrive det nye fag håndværk og design, dette vil jeg gør udfra Stig Pedersen beskrivelse, som han beskriver i artiklen Håndværk og design et nyt fag i skolen og læreruddannelsen. Faget håndværk og design Faget håndværk og design bliver til som en sammenlægning af fagene håndarbejde og sløjd. Disse fag har en lang tradition, men det grundlæggende i begge fag er håndværket, som en vej til almen dannelse. Ved flere lejligheder er det blevet understreget, at det nye fag skal være et fag, der 3
fastholder, at håndværket er en del af skolen, og dermed en del af den grundlæggende opdragelse og uddannelse. 1 Det bliver derfor et fag, hvor eleverne bearbejder materialer af forskellig art. Sådanne bearbejdninger betyder derfor, at eleverne skal benytte sig af værktøj og maskiner. Der kan være tale om bearbejdning af materialer og fremstilling af genstande i et historisk perspektiv, og det kan handle om at arbejde i nye og innovative materialer og med tilhørende værktøjer. Det at faget fokus på håndværk, har nogle konsekvenser. Håndværket har en lang tradition for at være mesterlære. Mesterlære vil sige, at færdigheder og viden tilegnes ved at gøre mesteren efter. Denne metode har også været en del af skolefagene håndarbejde og sløjd. En stor del af undervisningen i disse fag har været bygget op om elevernes reproduktion efter fælles eller individuelle mål. De senere årtiers udformning af fagmål og læseplaner har lagt op til en undervisning, hvor eleverne i højere grad skal arbejde med deres eget udtryk og design. Med faget håndværk og design vil mesterlære dog ikke være helt ude af undervisningen. Arbejdet med at tilegne sig kundskaber gennem håndværk gennem kopiering kan stadig i et vist omfang have sin berettigelse, men det ny fags undervisere må i fællesskab udvikle nye håndværksdidaktiskker. 2 Stig Pedersen mener derfor, at håndværket i samfundet generelt, får betydning for det didaktiske håndværksbegreb, som derfor må udvikles i forhold til det nye fag håndværk og design. Et moderne håndværksbegreb handler ikke blot om at kunne reproducere efter for eksempel en arbejdstegning. Stig Pedersen mener, at opøvelsen i og med håndværk i dagens og fremtidens folkeskole inkluderer begreber som kreativitet, innovation og ikke mindst viden om materialer og værktøjer og deres muligheder og anvendelser. Det handler om at kunne foretage kvalificerede valg. De handling og valg, der forholder sig til blandt andet økonomi, bæredygtighed og bearbejdningsmuligheder. Dermed bliver man i det opdaterede håndværksbegreb også nød til, at tage stilling til etisk og æstetisk. 3 I forbindelse med at udvikle didaktik for faget håndværk og design, mener Stig Pedersen, at det handler om at skabe undervisning i værksteder, der giver eleverne mulighed for at tilegne sig håndværkskompetencer, samtidig med at det giver dem muligheder for at foretage kvalificerede valg undervejs. Derfor bliver det lærerens opgave at organisere undervisningsforløb, der på den ene 1 Stig Pedersen Håndværk og design s. 40 2 Stig Pedersen Håndværk og design s. 41 3 Stig Pedersen Håndværk og design s. 41 4
side er så afgrænsede og rammesatte, at den kvalificerede vejledning kan finde sted, samtidig med at eleverne får mulighed for at påvirke de fremstillede produkter. 4 Det opdaterede håndværksbegreb peger lige ind i det andet led i fagets navn, design. Design handler om at skabe funktion og fortælle historier gennem det skabte udtryk. Men design handler også om at tolke i det bestående. De ting vi omgiver os med, er en del af fortællingen om os. Denne forståelse af designbegrebet bliver en større og større del af vores kultur. Stig Pedersen anser fremstillingen af de genstande, vi omgiver os med i livet, har gennem den industrielle masseproduktion udviklet sig til i dag at udgøre en langt mindre del af den aktuelle salgsværdig. Han mener derimod, at den del af designet, der handler om historiefortællinger bliver stadigt mere betydningsfuldt. Derfor er der en øget interesse for design. Design fylder i vores hverdag stadig mere og mere, så Stig Pedersen mener, at det er væsentlig at beskæftige sig med design i skolen. Eleverne skal arbejde praktisk med en håndværksmæssig tilgang til designprocessen. Det skal de, da de gennem dette skal lære af fortælle historierne. De gør de ved at fremstille produkter, som de selv har indflydelse på udformningen af, og dette skal også foregår i rammesatte forløb, så læreren har mulighed for at vejlede, men eleven må kunne genkende deres valg i det færdige produkt. I Håndværk og design, må det være en væsentlig læreropgave, at støtte eleverne helt fra ideudviklingsprocessen, samtidig med at der gives plads for eget udtryk. Stig Pedersen ser det derfor som vigtigt, at der her er tale om et område til didaktisk udvikling. Det må derfor handle om, hvorledes læreren kan strukturere undervisningen, der kan støtte eleverne med at udvikle ideer, også de elever der altid har svært ved at finde på. Stig Pedersen foreslår derfor, at undervisningen i håndværk og design må bygge på den forståelse, at kreativitet og design er noget alle kan lære. 5 Gennem elevernes arbejde med at fortælle egne designhistorier bliver de efter Stig Pedersens opfattelse, opmærksomme på mulige virkemidler. Denne viden kan de bruge, når de arbejder med den anden del af designbegrebet for at forstå og tolke andres produkter. Det kan være professionelle designeres produkter, men det kan også være klassekammeraternes design. Det betydelige er at udvide læringsrummet, så det ikke udelukkende handler om fremstillingsvirksomhed. Stig Pedersen mener, fagdidaktikken må fokusere på både den skabende og den tolkende faglighed. Det handler 4 Stig Pedersen Håndværk og design s. 42 5 Stig Pedersen Håndværk og design s. 42 5
om, at eleverne kan skaber sig erfaringer i og med forskellige materiale kulturer i et samspil mellem produktion og analyse. 6 Stig Pedersen er af den opfattelse, at håndværk og design som fag i folkeskolen, handler om udvikling af nye undervisningsformer, der udspiller sig i værksteder. Dermed handler det om øget opmærksomhed mod, hvad det er, eleverne skal blive dygtige til gennem udøvelsen af håndværksbaserede designprocesser. 7 Fagmål for håndværk og design: Eleverne skal i faget håndværk og design gennem praktiske og sansemæssige erfaringer udvikle håndværksmæssige kompetencer til at designe, fremstille og vurdere produkter med æstetisk, funktionel og kommunikativ værdi. Eleverne skal tilegne sig viden og færdigheder om håndværk, forarbejdning, materialer og designprocesser gennem praktisk arbejde i værksteder med forskellige håndværk, primært i tekstil, træ og metal. Faget skal styrke elevernes innovative og entreprenante kompetencer. Stk. 2. Eleverne skal i arbejdet med håndværk og design lære at forstå samspillet mellem idé, tanke og handling frem til et færdigt produkt. Gennem praktiske håndværks- og designprocesser skal eleverne lære at arbejde undersøgende, problemløsende og evaluerende, så en kreativ, innovativ og entreprenant tilgang fremmes. Eleverne skal såvel individuelt som i samarbejde gennem stillingtagen og handling opnå tillid til egne muligheder og opleve glæde ved at arbejde med hænderne. Stk. 3. Eleverne skal gennem håndværk og design opnå forståelse for materiel kultur i elevernes hverdag og i forskellige kulturer og tidsperioder. Eleverne skal tilegne sig forståelse for ressourcer, miljø og bæredygtig udvikling i relation til håndtering af materialer. 8 I det næste afsnit vil jeg komme med nogel eksempler på, hvorfor det er relevant at integrere it i folkeskolen og i et fag som håndværk og design. Jeg vil se nærmere på hvilke fordele der er forbundet med brugen af it og medier i undervisningen. 6 Stig Pedersen Håndværk og design s. 42 7 Stig Pedersen Håndværk og design s. 43 8 http://ffm.emu.dk/maal-struktur/praktiske-musiske-fag/haandvaerk-og-design 6
Hvorfor er it relevant i folkeskolen? Når børn arbejder med it og digitale læremidler, så gør de brug af nogle af de læringsstrategier og kompetencer som de i forvejen kender fra deres brug af computeren i fritiden. Man kan derfor sige, at eleverne overføre deres læringsstrategier fra den uformelle til den formelle læring. Derfor er anvendelsen af it også meget motiverende. Det motiverende ligger i, at børn og unge gennem it selv kan styre og bestemme og derfor arbejde i deres eget tempo. Farver, lyd og levende billeder og muligheden for at læse tekster er også med til at motivere. It kan motivere og engagere svage elever, og det kan give de stille og tilbageholdende elever en mindre farlig platform, hvor de kan udtrykke sig. Derudover kan it også give de dygtige elever mulighed for at udfolde deres ressourcer og potentialer. It fungere derfor som et rigtig godt redskab til at differentiere undervisningen. Derudover kan der nævnes andre fordele som for eksempel: Letter samarbejde og kommunikation Støtte i visualiseringen af vanskelige begreber og processer Øget kreativitet Fleksibilitet og variation i undervisningen Øget adgang til oplysninger Adgang til aktuelle informationer Vidensdeling Imødekomme af forskellige læringsstile It og medier indeholder et hav af muligheder, og det er derfor interessant at se nærmere på, hvordan man kan integrere it og medier i sin undervisning og i et fag som håndværk og design. Det næste afsnit kommer derfor til at handle om, den it og medie didaktik man som lærere skal kunne håndtere, og hvilke kompetencer det kræver, for at kunne integrere it og medier i sin undervisning. 7
It- og mediedidaktik Samfundet er i dag medialiseret i en sådan grad, at medierne paradoksalt nok både er allesteds nærværende og samtidig usynlige. Børn er hverken særligt kritisk bevidste og egen mediebrug, eller hvor, hvordan, hvorfor og hvordan medier er i spil, men opfatter medier som en naturlig del af deres liv. Indenfor it og medier, har folkeskolen skulle udvikle kompetencer i alle fag med en samlet målsætning om at bidrage til elevernes digitale dannelse. Det vil sige, at arbejdet med, om og i it og medier blev særligt centralt for folkeskolens opgave fremadrettet. Dette kræver naturligvis, at man som lærer forholder sig til mediedidaktiske refleksioner, når man arbejder med sit fag. Og på den måde er medier med til at ændre fagforståelsen for lærerne. Det kræver nye organisationsformer i alle undervisningssammenhæng og ny viden og didaktisk og digitale læremidler. Dette skal ses på den måde, at enkelte lærers evner til at vurdere, hvordan et didaktisk design er skruet sammen i forhold til digitale læremidler, først i disse år er noget, vi har fået et fælles anvendeligt sprog for. Derudover kan den enkelte lærer have meget vanskeligt ved at holde sig upto-date med alle de nye læremidler, der udgives i et marked, hvor der produceres på alle mulige digitale platforme. Man skal med andre ord som lærer turde redidaktisere traditionelle og digitale læremidler og samtidig have et fagligt sprog for at kunne vurdere, hvordan man didaktisk nøjagtig gør dette. Brugen af digitale læremidler i undervisningen stiller andre og nye krav til lærerens didaktiske kunnen. Det kan umiddelbart se ud som om, at eleverne er kompetente i forhold til at arbejde med it i undervisningen, men eleverne har ikke nødvendigvis de kompetencer, som kræves i en undervisningskontekst. Lærerrollen er derfor helt central i arbejdet med digitale læremidler, hvis anvendelsen af it skal højne kvaliteten af undervisningen og resultere i bedre læring for eleverne. For at kunne inddrage it i undervisningen må læreren selvsagt have grundlæggende færdigheder i brugen af it og medier. Derudover må læreren have viden om brugen af it og medier i de enkelte fag, og hvordan it og medier kan bidrage med et større læringsudbytte i netop det fag der undervises i. 8
Fire forudsætninger for integration af it Jeg vil i dette afsnit beskrive de fire forudsætninger og kompetencer, som efter Karsten Gynther, skal være tilstede før man som lærer, fuldt ud kan integrere it i sin undervisning Ud fra rapporten Barrierer og potentialer for integration af it i alle fag, som er udarbejdet af Karsten Gynther, ser det ud til, at det kun er de lærere der besidder den professionsfaglige kompetence, som lever op til kravene fra Fælles Mål, hvad angår integration af it i faget. At læreren besidder et opdateret fagsyn betyder i denne kontekst, at synet på faget harmonerer med det eller de syn, som fremstilles i Fælles Mål. Den opdaterede forståelse af faget skal kunne omsættes til konkrete undervisningsplaner og udmøntes i undervisningen sammen med en specifik gruppe elever. Derfor kræver det, at læreren tillige besidder en fagdidaktisk kompetence. Begrebet sigter til, at læreren kan planlægge undervisningen med udgangspunkt i elevernes forudsætninger, konkret viden om de faglige muligheder i forskellige programmer og kendskab til og viden om hvordan forskellige faglige ressourcer på internettet kan anvendes i faget. Med et opdageret fagsyn og en fagdidaktisk kompetence er man i stand til at formulere gode, opdaterede undervisningsplaner. Heller ikke det er nok i sig selv. Disse planer skal også kunne omsættes til praksis af læreren. Læreren skal også besidde en undervisningspraktisk kompetence. Her er tale om en praktisk handlekategori, hvor lærerens opdaterede fagsyn og fagdidaktiske kompetence finder udfoldelse i en konkret undervisningspraksis, der giver eleverne mulighed for at tilegne sig viden, der lægges op til i Fælles Mål. Hardware og software og drift sikkerhed i form af funktionelle computere, lave log on-tider og stabile, trådløse netværk er vigtige forudsætninger for, at alle skolens lærere kan leve op til kravene i Fælles Mål. Ud fra Karsten Gynthers, skal alle fire forudsætninger være til stede samtidigt, hvis det skal lykkes. Uden professionsfaglige kompetence vil teknologien ikke gøre en forskel. Tilstrækkelig teknologi sikrer ikke, at lærere underviser på en måde, der lægges op til i Fælles Mål. 9 9 It i alle fag s. 10 9
Et opdateret fagsyn Udviklingen af skolefagene, som kun lige er begyndt, er udløst af potentialer i en række nye teknologier, der først er kommet ind i skolefagenes basisfag, men i de sidste år også har fundet vej til skolefagene. Et fagsyn er lærerens holdning til og syn på sit fag i relation til fagets faglige område, centrale indholdsområder og ikke mindst metoder udmøntet i specifikke undervisningsformer og elevaktiviteter. At læreren besidder et opdateret fagsyn betyder i denne sammenhæng, at læreren løbende har opdateret sin tilgang til faget og orienteret sig i den udvikling, som faget har gennemgået. Et opdateret fagsyn er en nødvendighed for at kunne leve op til Fælles Mål og til den it-fagdidaktiske tænkning. Men et fagsyn er ikke en praktisk handlekategori, men netop et syn, og er derfor ikke tilstrækkeligt i skolen. Fagsynet skal kunne afspejle sig i lærerens planlægning af undervisningen. Fagsynet skal arbejde i form af udvikling af konkrete undervisningsplaner. 10 Fagdidaktiske kompetence Hvis it skal kunne integreres i undervisningen i dagen folkeskole, er det ikke nok, at have et opdateret fagsyn. Ens opdateret forståelse af et faget, skal også kunne omsættes til undervisning for en konkret gruppe elever. Dette kræver derfor en fagdidaktisk kompetence hos læreren, som betyder, at man kan planlægge sin undervisning blandt andet med udgangspunkt i elevernes forudsætninger, konkret viden om de faglige muligheder i forskellige it-programmer, kendskab til viden om, hvordan forskellige faglige ressourcer på internettet kan anvendes i faget. Et eksempel på dette kunne være, at der i nogle fag, er sket en udvikling af nye læremiddeltyper, som lærerne kan komme til, at anvender meget tid på at finde, lære at brug, planlægge hvordan kan anvendes og efterfølgende inddrage i undervisningen. der skelne her mellem digitale læremidler, herunder værktøjsprogrammer, som ikke er fagspecifikke, for eksempel PowerPoint, Word, osv., og de fagspecifikke læremidler, hvor læremidlet i sig selv eller brugen af læremidlet er tænkt specifikt ind i en faglig kontekst. Der er derudover kommet Tre nye typer af digitale fagspecifikke læremidler inden for de sidste år, som har fundet vej til de danske skoler: Gratis, net baserede, faglige ressourcer Fagspecifikke digitale værktøjer og programmer Digitale fagsystemer med abonnement 10 It i alle fag s. 10 10
For at vurdere om et givet digitalt læremiddel kan anvendes i undervisningen, skal man som lærer kunne inddrage faglige og fagdidaktiske vurderingskriterier, hvilket betyder, at en del af lærernes fagdidaktiske kompetence er en faglig læremiddelkompetence. Den faglige læremiddelkompetence består af en række delkompetencer herunder: En kompetence til at analysere og vurdere læremidlers potentiale i et specifikt fag En kompetence til i sin planlægning at kunne se og omsætte en net baseret læringsressource til et relevant fagligt læremiddel for en konkret elevgruppe. Med et opdateret fagsyn, og en fagdidaktisk kompetence kan man formulere gode undervisningsplaner, men planer skal omsættes til praksis. 11 Undervisningspraktisk kompetence Karsten Gynther mener, at man som lærer, er nød til at have undervisningspraktisk kompetence for at omsætte gode undervisningsplaner til en konkret undervisning, hvor elever får mulighed for at tilegne sig den viden, som der lægges op til i Fælles Mål. Undervisningspraktiske kompetence skal forståes sådan, at selvom læreren er i besiddelse at et opdateret fagsyn og har udviklet gode undervisningsplaner, er det ikke nok i sig selv. Læreren skal også kunne omsætte planerne til en god undervisningspraksis med elever. Undervisningspraktisk kompetence er en generel lærerkompetence, og den kan være særligt vanskelig, når det handler om it-integration i undervisning. Man står her over for to udfordringer, når man som lærer skal kunne integrere digitale teknologier i den daglige almindelige undervisning. 12 Den første handler om, at nye digitale teknologier ikke altid opfører som man havde planlagt. For at imødekomme denne særlige udfordring kræves et reservoir af strategier, som man som lærere, kan sætte i spil i undervisningssituationen på de tidspunkter, hvor de planlagte værktøjer er nede eller i stykker. Til den undervisningspraktiske kompetence hører blandt andet strategier for og mod til at anvende teknologier, der kan opfører sig anderledes end man havde planlagt. Hvis man som lærere skal beside en god undervisningskompetence skal man altid have et bredt repertoire klar, når det gælder it-integreret undervisning. Man skal derfor kunne integrere it på forskellige måder i fag, for eksempel undervisning med eller uden internetopkobling, undervisning hvor ikke alle maskiner virker, undervisninghvor nogle programmer kun virker på nogle maskiner osv. 11 It i alle fag s. 11 12 It i alle fag s. 12 11
Den anden udfordring som Karsten Gynter beskriver, er det han kalder den digitale fælde. Når man inddrager digitale teknologier, ressourcer eller læremidler i undervisningen, kan man som lærer komme til, at overlade selve underviserrollen til enten eleverne selv, eller til de digitale læremidler. Karsten Gynter mener her, at selv meget kompetente lærere, som til dagligt sagtens kan veksler mellem formidling, instruktion, vejledning og et varieret udbud af elevaktiviteter, forlader denne lærer-elev-relation, bare fordi der bringes digitale teknologier ind i undervisningen. Han mener, at man kan iagttage to helt forskellige tilbøjeligheder af lærerrollen. I det ene tilfælde kan man se lærerer, som slipper styringen og etablerer meget løsere rammer for undervisningen, da der inddrages digitale teknologier, som læreren måske er usikker på at bruge. I det andet tilfælde vil man kunne observere den modsatte tendens hvor, hvor nye teknologier kan få læreren til at gå over til en mere traditionel lærerrolle. Karsten Gynther mener, at dette har været tilfældet med interaktive tavler, hvor indførelsen af nye teknologi har betydet, at nogle lærere er vendt tilbage til en tavleorienteret undervisning, som de ellers havde forladt. 13 Tilstrækkelige teknologiske ressourcer Karsten Gynther forklarer, at de tre første forudsætninger som, et opdateret fagsyn, fagdidaktisk kompetence og undervisning praktisk kompetence, alle kan tilskrives lærerens professionsfaglige kompetence, og det er kun muligt som lærer, at få denne kompetence i spil, hvis den sidste forudsætning er til stede. Hvis man som lærer, skal kunne leve op til kravene fra Fælles Mål, er der på skolerne selvfølgelig nødtil, at være tilstrækkelige teknologiskeressourcer. Adgangen til teknologi som hardware og software, er en selvfølge, ligesom stabilitet i form af funktionelle computere, lave logon-tider og et stabilt trådløst netværk er en forudsætning for, at alle skolens lærere skal kunne leve op til kravene i Fælles Mål. Men det er en vigtig pointe, at alle fire forudsætninger skal være til stede samtidigt. For eksempel sikrer tilstrækkelig teknologi ikke, at lærere underviser på en måde, der lægges op til i Fælles Mål. En teknologidreven innovationstænkning med fokus på interaktive Whiteboards, ipads mv., har efter Karsten Gynthers mening, ikke en varig effekt, hvis ikke kombineres med strategier for, at lærerne har et opdateret fagsyn og en fagdidaktisk og undervisningspraktisk kompetence. 14 Det næste afsnit kommer til, at handle om de nye digitale læremidler og hvordan man kan bruge og skabe overblik over den uendelige kilde til viden der ligger i internettet og de digitale medier. Til 13 It i alle fag s. 12 14 It i alle fag s. 13 12
slut vil jeg se på nogle af de fælder, der ligge i brugen af den enorme kilde til læring og viden, der er Web 2.0. Digitale læremidler De nye teknologier har udvidet elevernes muligheder for adgang til vide, og de mange informations og videns medier sætter skolens traditionelle læremiddelkultur under pres. Validering og vurdering af læremidler til skolen har ikke traditionelt i skolen haft eleverne selv som deltagere. Med nye, brugergenerede læremidler ændrer dette sig, og det stiller helt nye krav til vejledning og til de videns- og evalueringsformer, der arbejdes med i skolen. I dag kan man iagttage nye læremiddelskultur i skolen, hvor brugen af gratis, internetbaserede værktøjer drages ind i undervisningen. Alle disse nye net ressourcer kaldes for Web 2.0. 15 kendetegnet for disse er, at de ikke er didaktiserede til skolebrug, og er ikke på forhånd gjort nogen overvejelser over bestemt aftagergruppe. 16 It i et læremiddelperspektiv Hvis vi ser på den klassiske undervisning, så vil man se elever, sidder på stole ved borde, på rad og række med opmærksomheden vendt op mod en tavle. Læreren gennemgår et vanskeligt stof ved hjælp af de forhåndenværende læremidler, tavle, tydelig gestikulation, henvisninger til fælles tekst og elevaktiverende spørgsmål. De fleste vil kunne genkende denne situationen. Tavlen kan være en kridttavle, en anskuelsestavle eller interaktiv tavle. Fællesteksten kan være bogtekst, kopisider eller webtekst, osv. Didaktiske lærermidler er kendetegnet ved en iboende didaktik, det vil sige, at nogen har truffet en række didaktiske valg med hensyn til indhold målgruppe, faglige mål, arbejdsformer og liggende. Denne type forbindes ofte med lærebogen, men den findes også som it-baserede materialer og faglige læringsspil. Computere og internet åbner skolen og klasseværelset for en verden af viden, der synes at underminere en traditionel, lærebogsstyret undervisning. Didaktisk designede 15 Web 2.0 netbaserede ressourcer, som nettets brugere i bred forstand har produceret 16 It i alle fag 13
læremidler udfylder en vigtig funktion for lærere, der er under tids- og handlepres. De reducerer typiske kompleksitet, der kendetegner al undervisning, herunder at fortolke den gældende læreplan, organisere indholdet, gøre det tilgængeligt og skabe rum for progression og differentiering i undervisningen. Alt sammen er det med til at give mere overskud i hverdagen. 17 En anden type af læremidler omfatter ting, billeder, film, tekster og andre artefakter, der ikke har en iboende didaktik, men som læreren kan bruge til at bringe et meningsfuldt indhold i undervisningen. Disse er semantiske (betydningsmæssige), men ikke didaktiske før end læreren bruger dem didaktisk. Klassiske eksempler på semantiske læremidler er skønlitteratur og anskuelsesgenstande, der på forskellig vis bringer viden om verden ind i undervisningen. Nyere eksempler på semantiske lærermidler er det stigende antal gratis og delvist brugergenerede film, billeder og tekster, der er blevet tilgængelige i undervisningen i kraft af computere og internet. Medier og nettjenester, hvor brugerne selv producerer og deler viden, som for eksempel blogs, Wikipedia, YouTube, osv. Lærere og elever står over for en ny form for semantiske læremidler, der udfordrer deres kompetencer til at sortere, analysere og anvende de mange informationer på en relevant måde i undervisningen. Med internettet er enhver tænkelig viden om verden blevet tilgængelig. 18 Tredje type af læremidler, er redskaber eller værktøjer. Disse bruges til at håndtere indhold med i undervisningen. Dette kan for eksempel være notesblok, en tavle, en projektor, en mobiltelefon, et digital kamera, et mail-system eller et billedredigeringsprogram. Fælles for disse medier og informationsteknologier er, at de kan bruges til at facilitere læring og undervisning, uanset om der er tale om individuel bearbejdning eller kollektiv kommunikation. De er funktionelle, men ikke semantiske og didaktiske førende de bliver anvendt til at håndtere et indhold i en didaktisk sammenhæng. 19 Læremiddelkompetence kan defineres som en evne til at begrunde og kvalificere brugen af medier og informationsteknologi som læremidler og det gælder både i relation til anskaffelse, vejledning, planlægning, brug og evaluering. Læreren må have et didaktisk blik for læremidlers betydning for både læringsrum og læreprocesser. 20 17 Kvan It og medier Thomas Illum Hansen 18 Kvan It og medier Thomas Illum Hansen 19 Kvan It og medier Thomas Illum Hansen 20 Kvan It og medier Thomas Illum Hansen 14
Udfordringer med nye lærermidler Karsten Gynther og Rene B. Christensen står bag begrebet didaktik 2.0. De har i samarbejde med Køge kommune undersøgt, hvordan nye internetbaserede ressourcer sætter den traditionelle læremiddelkultur under pres. 21 Disse læringsressourcer kaldes web 2.0. 22 Men lærerne mangler didaktiske principper, der kan hjælpe med at understøtte deres planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning med brug af disse net ressourcer. Christiansen og Gynther skriver, at de didaktiske rutiner de så udspille sig når lærere og elever arbejdede på nettet, ikke var sammenlignelige med de nye ikke didaktiserede ressourcer. Lærerne benyttede sig blandt andet af didaktiske design beregnet til i team- og projektarbejde. Disse didaktiske rutiner kan ikke håndtere de nye materialer, lærere og elever finder på nettet, og de kan ikke håndtere, at eleverne selv fungerer som didaktiske designere. Alt for ofte ses det, at eleverne ikke bliver udrustet til selv at udvælge og validere ressourcer, de finder på nettet og, at undervisningen derfor ikke giver det faglige eller dannelsmæssige udbytte, som var tænkt. Derfor har vi brug for en række nye principper. Disse principper kalder Gynther og Christensen for didaktik 2.0. 23 Trods de mange underholdende og spændende ressourcer på nettet, skal man som lærer sigte efter, at give elever relevant viden og kompetencer i undervisningen. Man kan have it kompetence som mål i sin undervisning, men den bør integreres som en del af et forløb med faglige og dannelsesmæssige mål. Ofte vil lærere opleve, at eleverne er langt foran i teknik kunnen og, at arbejdet med netbaserede redskaber og ressourcer vil falde langt mere naturligt for eleverne, fordi de er vokset op i denne kultur. I denne forbindelse skriver Gynther og Christensen, at problemer som dette kan løses ved, at lærere skaber en deltagende undervisning, hvor de selv bliver en del af de lærende. Gynther og Christensen mener dog, at undervisningen ikke altid kan forgå på denne måde men, at det i nogle tilfælde kan være gavnligt. At eleverne er blevet didaktiske designere og, at læreren i flere tilfælde kan finde sig selv i rollen som den lærende betyder ikke, at læreren ikke skal iscenesætte, lede, stilladsere eller undervise. Det betyder blot, at lærere i højere grad skal sætte i stand til kvalificeret omgang med viden. Vi skal lære dem, hvordan de kan vurdere de ressourcer, 21 Karsten Gynther, Rene B. Christensen (2010) 22 Web 2.0 - netbaserede ressourcer, som nettets brugere i bred forstand har produceret 23 Karsten Gynther, Rene B. Christensen (2010) 15
de finder samt give dem kompetence i at validere, remediere og tilpasse disse i forhold til emnet, målgruppe osv. Det betyder, at der stilles nye krav til lærerens og elevernes indbyrdes roller. 24 Det næste afsnit kommer til at handle om, hvordan man som håndværk og design lærer, kan integrere it og medier i sin undervisning. Der er blandt andet tale om Jeppe Bundsgaards innocationscirkel, og brugen af den digitale logbog, som nogle digitaleredskaber i håndværk og design undervisningen. Til slut vil jeg beskrive virtuel mesterlære, som et bud på hvordan man kan skabe mindre kø af spørgsmål til læreren og hurtig læring hos eleverne, gennem instruktionsvideoer. It og medier i håndværk og design Innovationscirkel 24 Karsten Gynther, Rene B. Christensen (2010) 16
25 Innovationscirklen er en hjælp, der formulerer nogle af de udfordringer, som man møder, når man skaber noget nyt. Det er udarbejdet af Jeppe Bundsgaard og Illum Hansen som et redskab til at beskrive brugerdrevne innovation af digitale lærermidler. Modellen skaber overblik over de faser, som et udviklingsarbejde består af, og kan hjælpe med til at håndtere de udfordringer og frustrationer, som opstår undervejs. Innovationscirklen består af fire overkategorier: problemidentifikation, kreation, eksperiment og implementering. Modellen tager afsæt i praksis frem for teoretiske hypoteser. Det vil sige, at problemet udspringer fra konkret behov fra undervisningen, som for eksempel kunne være, at eleverne ikke får sat nok ord på deres designproces. I dette forløb er det læreren, der selv tager initiativ til at udvikle et nyt it-didaktisk design i håndværk og designundervisningen. Det giver nogle fordele i forhold til hurtig acceleration og kort vej fra tanke til handling, men det har også sine svagheder i forhold til objektivitet og dokumentation. Det betyder, at involverede lærere undervejs har måttet skifte mellem rollerne som undervisere over observationer til vejledere og udviklere. En ikke uproblematisk situation, men en 25 Innovationscirkel, Bundsgaard og Hansen It i alle fag 17
del af hverdagen på mange skoler, hvor lærere er nødt til at kunne indtage forskellige positioner, hvis de ønsker udvikling og ændringer af praksis inden for de givne rammer. 26 Problemidentifikation Første fase i Bundsgaard og Illum Hansens innovationscirkel er Problemidentifikation, hvor fokus er på at iagttage praksis, deltage i praksis, reflektere over praksis osv., så man kan forstå praksis og finde frem til, hvilke muligheder der er for forbedre praksis. It og medier er i skolen brugt af eleverne til at søge efter fakta, fotos og inspiration på nettet, men spørgsmålet er, hvordan man kan inddrage it og medier, så det øger elevernes læring i håndværk og design, og med designprocessen som omdrejningspunkt i undervisningsforløbet? I planlægningen af undervisningsforløbet skal man som lærere overveje, hvordan it kan understøtte designprocessen. I denne første fase skal man som lærer finde frem til, hvordan it kan blive integreret i forløbet og støtte op om de faglige mål. Man må som lærer have styr på, at it ikke skal blive et mål i sig selv og heller ikke blive et for uoverskueligt projekt. Man skal som lærere forestiller sig, at en digital logbog kan være et hjælpemiddel, til at styre hele designprocessen og fremlæggen. Derfor må man have det mål, at eleverne bliver medieproducenter i stedet for mediebrugere, der blot søger inspiration og information på nettet. Som håndværk og design lærer, skal man inddrage den digital logbog for at styrke undervisningsdifferentieringen, så for eksempel elever, der ikke er specielt gode til at skrive, kan gøre sig forståelig ved hjælp af et nyt digitalt sprog i lyd og billede, samtidig med at skriftstærke elever får erfaringer med at udtrykke sig via digitale medier. 27 Kreation Kreationsfasen i Bundsgaard og Illum Hansens model, består af to dele. Først skal man som lærer forstille sig, hvordan problemet kan løses. Herefter skal skabe fysiske gendstande, som for eksempel kan være udarbejdelsen af en prototype (f.eks. mock-up). Man kunne forestille sig, at eleverne kan bruge lyd og billeder som noter. Samtidig er der behov for, at organisere elevernes digitale foto, lyd og videooptagelser. Der udvikles i fællesskab en model i PowerPoint, som er en prototype på en digital logbog. PowerPoint kunne vælges, da eleverne i forvejen har en vis erfaring 26 It i alle fag s.236 27 It i alle fag s. 237 18
med dette program, og fordi programmet har mulighed for at integrere både lyd, video, billeder og tekst. 28 Eksperiment I eksperimentfasen, som er den tredje fase, skal der udvikles prototyper, mock-ups, 3D modeller i f.eks. SketchUp eller andet design afprøves. Håndværk og designlæreren introducere den digitale logbog til eleverne. I de følgende lektioner er eleverne i stand til, ved fælles hjælp at arbejde med den digitale logbog, samt med at de arbejder med et givet forløb i de kreative værksteder. 29 Implementering den afsluttende fase i Bundsgaards og Illum Hansens innovationscirkel er implementeringsfasen, hvor innovationen bliver implementeret i undervisningen. Den første problem identifikation har skabt en genstand, som også er blevet distribueret og kommunikeret til andre. Projektet med den digitale logbog er endnu ikke nået til implementeringsfasen. Undervisningsforløbet er afsluttet, og elever og lærere har evalueret brugen af digital logbog. Første skridt til at kommunikere distribuere viden om PowerPoint-skabeloner med lyd og video er taget. 30 Elever kan være mere medievante end deres lærere. De er fortrolige med videofunktionen på deres mobiltelefoner og er hurtige til at gå i gang med at filme. Hvad er lærerens rolle, hvis børnene er dygtigere til det med medier? I fritiden bruger eleverne medier som underholdning og i skolen har medierne en anden opgave. Derfor bliver det ekstra vigtigt med et didaktisk design, hvor læreren er tydelig og bevidst om den måde læreprocesserne med computere i fag- eller klasselokalet formgives. Karsten Gynther mener, at læreren med fordel kan inddrage stilladsbygning i sin it-didaktik. Begrebet stilladsbygning er oprindeligt defineret af den amerikanske psykolog Jerome Bruner som den hjælp, som voksne og medelever giver i den nære udviklingszone. En PowerPoint-skabelon og andre it-værktøjer kan ifølge Karsten Gynther være den støtte, der hjælper eleven til at lære selv, uden læreren hele tiden skal være til rådighed face to face. Med stilladsbygning etablerer læreren trædesten, så eleverne bliver ført i en bestemt retning. En skabelon kan være med til at tydeliggøre forventningerne til proces såvel som produkt. 31 Med stilladsbygning undgås det, at it i 28 It i alle fag s. 238 29 It i alle fag s. 239 30 It i alle fag s. 239 31 It I alle fag Karsten Gynther 19
undervisningen blot bliver et festligt indslag, som eleverne synes er sjovt. It bliver en naturlig integreret del af faget, som bygger på lærernes faglige og pædagogiske viden. En sådan stilladsbygning giver desuden læreren en tryghed, fordi den skaber det overblik over processen, som er genkendelig fra den analoge undervisning. 32 Den digitale logbog Arbejdet med den digitale logbog i en kreativ proces, har det formål at motiverer eleverne og kvalificerer proces såvel som produkt. Det at eleverne skal tage billeder af deres materialer, optage lyd og fortælle om deres tema, gør, at projektet får en højere status og bliver vigtigt for dem. Ved hjælp af it i undervisningen, kan man som lærere styrke elevernes opmærksomhed på gendstandes funktion i en kunstkontekst. I og med at grene, knapper og liggende flyttes ind i et kunstnerisk rum, får de andre opmærksomhed og anerkendelse. Det sker blandt andet i kraft af, at eleverne tager billeder og materialerne, filmer produktet og sætter det ind i en ny digital indpakning, som også er synlig for andre end dem selv. Dette skulle gerne give det resultat, at eleverne gør sig mere umage. Den digitale logbog kan her bruges til at præsentere og udtrykke læringsprocesser og har dermed to funktioner. En intern funktion: et værktøj til at få styr på designprocessen, herunder ideer, planlægning, udførelse og refleksion. En ekstern funktion: en præsentationslogbog, som eleverne kan tage afsæt i, når de fremlægger for klassen. Den digitale logbog hjælper eleverne med at få overblik over deres designproces. Blandt andet, når de skal tage billeder af materialer. 33 Det kan være vanskeligt for elever i håndværk og deisgn undervisningen, at skulle sætte ord på en kreativ proces. Derfor kan video og lydproduktion kan i selve designforløbet være med til at udfolde elevernes refleksion. Der er desuden sket en materialisering, da mediefilen eksisterer og kan afspilles igen og igen. Mediefilen kan også være synlig for andre i læringsfællesskabet. I og 32 It i alle fag s. 245 33 It i alle fag s. 245 20
med at elevernes tanker er omsat til et produkt, er de tilgængelige for andre end dem selv. Der er dermed sket en eksternalisering. Elevernes tanker og hensigter kropsliggøres og bliver dermed også mere tydelige for dem selv ved at komme på lyd, skrift og billeder. Dermed er den digitale logbog med til at fastholde de flyvske tanke i en kreativ proces. 34 Hvis man anvender den digitale logbog i håndværk og design undervisningen, får alle elever den samme opgave, men de har mulighed for, at løser den ud fra egne forudsætninger. Nogle kan skrive ned, hvad de skal sige i lydoptagelsen og andre kan optage mange gange og på den måde prøver sig frem. Andre vil måske indtale en lang forklaring på diktafonen om deres tema, mens andre elever er helt konkrete, når de skal fortæller om deres tema. Man kan med lyd, billede og video, formidle elevernes samspil og læring med deres omverden. De elever, der måske er udfordret sprogligt og skriftligt, får dermed et nyt værktøj at kommunikere med, hvilket gør, at også disse elever er med. Med den digitale logbog bliver det pludselig synligt, hvad disse elever faktisk kaner istand til, da deres overvejelser og tanker, undervejs bliver gjort synlige og tilgængelige for dem selv og klassekammeraterne og læreren. Det er derfor muligt, ved hjælp af de digitale medier, at styrke undervisningsdifferentieringen i den kreative proces. Derudover kan de også være med til, at fjerne forstyrrende elementer i en ofte kompleks designproces. Hvis eleven har læsevanskeligheder, er det her muligt for eleven, at høre opgaven i lyd og video. Med inddragelsen af digitale medier, som lyd og video, vil alle elever uanset niveau, føle sig som en del af klassen. Sløjd og håndarbejde er i forvejen fag, hvor der i næsten alle sammenhæng arbejdes differentieret. Og her har elever med for eksempelvis læsevanskeligheder et frirum. Det er derfor muligt, ved hjælp af den digitale logbog, frem for den traditionelle logbog, muligt, at fastholde faget som tilgængeligt for eksempel vis ordblinde elever eller andre elever, der ellers kan have svært ved at formidle deres kreativitet på skrift. 35 Elever, som er utrygge ved, at stille sig op foran en hele klassen og fortælle om processen, kan ved brugen af den digitale medier, så som lydoptagelser, fortælle om deres proces i et lukket og uforstyrret rum. De kan vælge at optage det flere gange, indtil det efter deres mening er godt nok. De vil i denne proces, muligvis også blive bevidst om deres egen formidling. Hvornår er noget forståeligt, godt, interessant osv. Gennem den digitale logbog får alle elever lejlighed til, at fortælle om deres proces, og det er ikke kun dem, som råber højest, der bliver set og hørt. Når eleverne skal 34 It i alle fag s. 247 35 It i alle fag s. 247 21
fremlægge deres digitale logbog for klassen, kan de vælge også at sætte ord på, men PowerPoint kan også stå alene, da billeder, lydoptagelse og video er noget i sig selv og ikke nødvendigvis behøver at blive suppleret med ord. Under alle omstændigheder er indholdet af den digitale logbog en hjælp til at strukturere fremlæggelsen. 36 Den digitale logbog kan også bruges, hvis klassen arbejder med portfolio, så den indgår i et længere tidsperspektiv. Den bliver tilgængelig for forældrene, der får indblik i, hvilke faglige mål eleven har nået gennem forløbet. Endelig kan læreren finde filen frem, når der skal laves elevplaner. I takt med at flere klasser arbejder med blogs, er det også oplagt at dele sin logbog på nettet og få kommentarer fra lærere såvel som klassekammerater. Der er stor tilfredshed forbundet ved at vise sine værker frem, så de får et liv uden for skolen. På denne måde får eleverne også oplevelsen af, at læreren og kammeraterne anerkender og værdsætter deres produkter og man kan tage dem frem senere og konstatere, at man er blevet bedre til sit håndværk. 37 Virtuel mesterlære Som lærer i håndarbejde eller sløjd kan man ofte bruge megen tid, på at skulle forklare fremgangsmåder eller teknikker. Der kan gå meget tid med, at læreren skal være face to face med eleven og der kan i undervisningen hurtigt komme en kø af elever, der vil have en fremgangsmåde forklaret, eller en teknik til at udføre netop det de er i gang med. Når man i dag skal blive klog på et emne, eller finde en fremgangsmåde til et givet projekt, kan man med fordel undersøge, hvad andre har gjort i samme situation. Dette kan man gøre, ved at søge information på nette og læse sig frem til hvad andre har gjort, men man kan også søge efter visuelt information. Dette kunne være i form af film og videoklip, som andre har uploadet på nettet. På internet sider som YouTube, findes der et hav af videoer, som folk har uploadet. Hvis man f.eks. vil have information til at fremstiller en børste, så kan man søge information og inspiration hos en ekspert eller andre der har været igennem en tilsvarende proces, og har uploadet den som video på nettet. 36 It i alle fag s. 248 37 It i alle fag s. 249 22
Denne form kan også overføres til et fag som håndværk og design. Ved at filme fremgangs måder og teknikker som en del af forberedelsen, kan man som lærere skabe mere tid og overskud i undervisningen. Eleverne kan med ganske få klik, se introduktions videoer til hvordan man f.eks. laver børster, eller hvordan man bruger et redskab som f.eks. en dekupørsav. Videoklip har også den fordel, at elever kan se dem igen og igen, og sætte den på pause. Eleverne kan med fordel optage deres egen arbejdsproces, som kan bruges i deres logbog, eller hjælpe andre elever. På denne måde kan disse videoklip blive et redskab som assisterer eleverne i at lære selv, uden læreren skal være til stede face to face. Dette er også med til, at give læreren mere tid og overskud til bedre vejledning til hver enkelt elev. I det næste afsnit vil jeg kommer nærmere ind på, hvilken form for dannelse der i it og medier og hvilke kompetencer det er eleverne skal lære. Dette vil jeg gøre ud fra Klafki og Allan Martin. Til sidst vil jeg se på, hvilken dannelse der er i brugen af den digitale logbog. It og medie dannelse I folkeskolen i dag, ser man på begrebet dannelse som en udvikling af kompetencer. Dette set i relation til elevens udvikling af færdigheder, personlighed og holdninger. De 3 pædagogiske aspekter vidner om, sammen med det øvrige indhold i folkeskolens formål, at det er skolens mål, ved demokratisk undervisning, at udvikle den enkelte elevs personlige og faglige kompetencer, så han eller hun kan begå si i et demokratisk samfund. Ud fra folkeskoleloven indgår der mange aspekter i elevens dannelse. Men hvad er det eleverne skal have med sig, når de forlader folkeskolen. I den forbindelse har Wolfgang Klafki nogle dannelsesaspekter. Klafki skelner mellem to former for dannelse, materiel dannelse og formal dannelse. Materiel dannelse tager udgangspunkt i kulturen. Der skal være fagligt indhold i undervisningen, som alle skal lære. Klafki mener, at jo mere man beskæftiger sig med et vanskeligt fag, jo mere udviklers evner, hukommelse, vilje, karakter og opmærksomhed. Formaldannelse tager udgangspunkt i elevens behov, hvor eleven skal lære metoder til at lære. Det væsentlige er ikke 23
optagelsen og tilegnelsen af bestemte stofmængder, men formning, udvikling og modningen af eleven. 38 Klafki arbejder også med demokratisk dannelse, men han omtaler det i stedet som den kritiskekonstruktive teori. Det kritiske kommer ind, da didaktikken skal bidarge til elevernes udvikling af selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet. Klafki s definition af demokratisk dannelse udformes som sammenhængen mellem tre grundlæggende evner, nemlig evnen til selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet. I fælge Klafki er almen demokratisk dannelse, retten til at udfolde sin personlighed inden for alle grunddimensioner af menneskelige evner og interesser. Det vil sige, dannelse af; Den lystbetonede omgang med og ansvaret for egen krop. Kognitive muligheder. Produktivitet i håndværk og teknik. Medmenneskelige relations muligheder Æstetisk dømmekraft og iagttagelsesevne Evnen til at træffe og udføre etiske og politiske afgørelser og handlinger. Allan Martin 39 beskriver begreb digital literacy, som man på dansk vil kunne oversætte til digitale færdigheder/kompetencer eller dannelse. Allan Martin mener, at digital dannelse indebærer, at man kan fungere og handle i det 21. århundrede. Ifølge Allan Martin, er digital dannelse bygget op omkring 3 afhængige kompetenceniveauer, disse er; Niveau 1: Basale digitale kompetencer er nødvendig for at kunne udføre bestemte handlinger med digitale redskaber. Niveau 2: Repertorie af digitale anvendelser består af basale digitale kompetencer, kombineret med forskellige handlestrategier til at ændre sin praksis. Niveau 3: Digital transformation evnen til at tænke i nye baner og integrere kreatitet og innovation og skabe noget nyt i et digitaliseret miljø. Allan Martin ser digital dannelse, som en livslang konstruktion. Dette skal forstås sådan, at digital dannelse hele tiden skabes gennem et samspil med den samfundsmæssige og teknologiske udvikling. Allan Martins 3 kompetenceniveauer, forløber både parallelt og i interaktion med 38 Wolfgang Klafki, Dannelsesterori og didaktik 39 Allan Martin. University of Glasgow 24