FORSVARSAKADEMIET UKLASSIFICERET VUT II/L STK 2000/01 NOV 2000 KAPTAJN J. M. JØRGENSEN Vietnam På baggrund af en redegørelse for Vietnams strategiske kapacitet gennemføres dels en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering af Vietnams fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Vietnams Nationalsang Verse 1 Soldiers of Vietnam, we go forward, With the one will to save our Fatherland Our hurried steps are sounding on the long and arduous road Our flag, red with the blood of victory, bears the spirit of our country The distant rumbling of the guns mingles with our marching song. The path to glory passes over the bodies of our foes. Overcoming all hardships, together we build our resistance bases. Ceaselessly for the people's cause we struggle, Hastening to the battle field! Forward! All together advancing! Our Vietnam is strong eternal. Verse 2 Soldiers of Vietnam, we go forward, The gold star of our flag in the wind Leading our people, our native land, out of misery and suffering Let us join our efforts in the fight for the building of a new life. Let us stand up and break our chains. For too long have we swallowed our hatred Let us keep ready for all sacrifices and our life will be radiant. Ceaselessly for the people's cause we struggle, Hastening to the battlefield! Forward! All together advancing! Our Vietnam is strong eternal. STRATEGISK OMRÅDESTUDIE
RESUME Vietnams historie ser ud som en række variationer over samme tema: en fremmed invasion, besættelse, modstandskamp, uafhængighed, interne stridigheder, og så begynder det hele forfra igen med en ny invasion. Så langt tilbage, som man har historiske kilder, har det land, vi i dag kalder Vietnam, stået overfor gentagne invasioner fra den store nabo mod nord, Kina. Dette mønster har udstyret vietnameserne med en mistænksomhed overfor fremmede og med en form for martyrkompleks. Vietnam ligger i Sydøst Asien med grænser op til Kina, Laos og Cambodja. Landet har en lang kyststrækning ud til Tokin bugten og Det Sydkinesiske Hav, og spænder lige fra flade deltaområder til høje alpine bjergrygge. Landet ligger i troperne, og en stor del af landet har varmt og fugtigt klima. Vietnam har knap 80 mio. indbyggere, hvoraf de 85 % er vietnamesiske, hvilket betyder, at de dominerer landet politisk, økonomisk og kulturelt. Befolkningstilvæksten er stigende, og der er et stort antal unge under 14 år. Hvis befolkningstilvæksten fortsætter i samme tempo, vil antallet af indbyggere være fordoblet om 35 år. Vietnam er et af de fattigste lande i Sydøstasien på trods af, at de nu har opnået status som verdens næststørste riseksportør. Landet har ved sin forfatning af 15 april 1992 stadfæstet en økonomisk reformpolitik, hvis formål var at reducere statens intervention i forretningslivet samt åbne landet for udenlandske investeringer. Denne reformpolitik har givet anledning til en mindre splittelse i parlamentet. Mange økonomiske forhold ved landet gør, at udenlandske virksomheder ser en stor fordel i at investere i landet. Men ligeså mange indenrigspolitiske forhold gør, at virksomhederne oplever mange hindringer i deres forsøg på at etablere sig i landet. Vietnam er et af de få kommunistiske ledede lande med et et-parti system. Ytringsfriheden er stærk begrænset og oppositionen stort set forbudt. Korruption og sortbørshandel er et stigende problem, som staten har svært ved stoppe. Korruptionen bl.a. fordi den er mest udbredt i statsadministrationen. Men der er nogenlunde intern stabilitet i landet, fordi befolkningen betragter kommunistpartiet som garant for landets selvstændighed. Vietnam har mere end halveret sin hær igennem 1990erne, men hæren har bevaret sin stærke politiske rolle. Præsidenten er øverstbefalende for de væbnede styrker, der stadig er en vigtig rekrutteringsbase for topposter indenfor partiet. Det meste af forsvarets udrustning er forældet, og der mangler reservedele og ammunition. Vietnams fundamentale sikkerhedspolitiske problem ligger i afvejningen af to mulige udviklingsretninger. Ønsker landet at forblive et rent kommunistisk styre eller at tilpasse sig de markedsøkonomiske principper. Begge modeller har vidtrækkende økonomiske og politiske konsekvenser for Vietnam. 2
INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 INDLEDNING...5 1. OPGAVE... 5 2. STRUKTUR... 6 3. AFGRÆNSNING... 6 KAPITEL I REDEGØRELSE... 8 1. DEN HISTORISKE FAKTOR... 8 2. DEN FYSISK-GEOGRAFISKE FAKTOR... 8 2.1. Beliggenhed... 8 2.2. Størrelse og form.... 9 2.3. Grænser, land-, sø- og luftadgangsveje.... 9 2.4. Nøgleområder... 9 2.5. Klima og vejr.... 9 2.6. Fremtrædende terrænelementer.... 9 3. DEN KOMMUNIKATIONSMÆSSIGE FAKTOR... 10 3.1. Transport- og telekommunikationssystemer, og disses tilslutninger til omverdenen.... 10 4. DEN SOCIOLOGISKE FAKTOR... 10 4.1. Befolkningens størrelse og geografiske fordeling... 10 4.2. Religiøse og etniske grupperinger... 11 4.3. Sundhed og levestandard... 11 4.4. Oplysning og uddannelse.... 11 5. DEN ØKONOMISK-VIDENSKABELIGE FAKTOR... 11 5.1. Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer... 12 5.2. Energiproduktion og ressourcer... 12 5.3. Råmaterialer til industrien og industriproduktionen.... 12 5.4. Handel... 12 5.5. Arbejdskraft... 13 5.6. Økonomisk struktur og finanser... 13 5.7. Videnskab og teknologi... 14 6. DEN MILITÆRE FAKTOR... 14 6.1. Opgaver og koncepter for de væbnede styrker... 14 6.2. Kommandoforhold og relationer til det politiske niveau...14 6.3. Størrelse, organisation og materiel... 14 6.4. Uddannelsesmæssige og logistiske forhold.... 14 7. DEN INDENRIGSPOLITISKE FAKTOR... 15 7.1. Nationale interesser og målsætninger... 15 7.2. National holdning og selvopfattelse... 15 7.3. Regering og administration... 15 7.4. Politiske partier og interessegrupper.... 15 7.5. Stabilitet.... 16 8. DEN UDENRIGSPOLITISKE FAKTOR... 16 8.1. Forholdet til relevante eksterne aktører... 16 8.2. Rusland... 16 8.3. USA... 17 8.4. Kina... 17 8.5. Cambodja... 17 8.6. Laos.... 17 KAPITEL II ANALYSE... 18 1. DEN HISTORISKE FAKTOR.... 18 3
2. DEN FYSISK-GEOGRAFISKE FAKTOR... 18 3. DEN KOMMUNIKATIONSMÆSSIGE FAKTOR.... 18 4. DEN SOCIOLOGISKE FAKTOR... 19 5. DEN ØKONOMISK-VIDENSKABELIGE FAKTOR.... 19 6. DEN MILITÆRE FAKTOR.... 21 7. DEN INDENRIGSPOLITISKE FAKTOR.... 21 8. DEN UDENRIGSPOLITISKE FAKTOR.... 22 KAPITEL III VURDERING & KONKLUSION... 24 1. VURDERING... 24 2. KONKLUSION.... 26 TILLÆG BILAG 1 BILAG 2 BILAG 3 BIBLIOGRAFI. KORT OVER VIETNAM (Findes ej i denne version). KORT OVER SYDØST ASIEN (Findes ej i denne version). ØKONOMISK STRUKTUR VIETNAM (Findes ej i denne version). 4
INDLEDNING Efter mange år med forskellige styreformer og mange krige blev den nuværende Socialistiske Republik Vietnam grundlagt 2 juli 1976. Fra 1976 og frem til 1986 var der hundredetusinder af mennesker, både fra nord og syd, der forlod landet i båd eller på anden vis, ulovligt eller lovligt. Landet var inde i en national krise, hvor økonomiske reformer var den eneste måde, hvorpå man kunne sikre sig stabilitet og udvikling. I slutningen af 1980erne indførte man Doi Moi (fornyelse), hvilket bl.a. har ført til indførelse af markedsøkonomiske principper. Det blev både i økonomisk og politisk henseende begyndelsen på en helt ny æra for landet. Det store spørgsmål for nutidens vietnamesiske ledere er, hvordan de bevarer magten samtidig med, at landet udvikles økonomisk. Nærværende Strategiske Områdestudie tager temperaturen på Vietnam, der trods mange foranstaltninger har svært ved, at efterleve de krav udviklingen stiller. 1. OPGAVE Studien er behandlet udfra følgende opgaveformulering: På baggrund af en redegørelse for Vietnams strategiske kapacitet gennemføres dels en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering af Vietnams fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Som det fremgår af opgaveformuleringen er strategisk kapacitet og sikkerhedspolitik de centrale begreber i studien og disse er implicit i studien defineret således: Strategisk kapacitet - skal i denne forbindelse opfattes noget bredere end normalt, idet begrebet rummer både den relativt nemt målbare strategiske evne dvs. de forskellige størrelser af befolkningen, territoriet, de militære styrker og den økonomiske- og ressourcemæssige kapacitet samt den lidt blødere og mere udflydende strategiske vilje dvs. det indenrigs- og udenrigspolitiske initiativ og kompetence gennem hvilke man anvender den strategiske evne 1. Sikkerhedspolitik - Der er taget udgangspunkt i en bred opfattelse af sikkerhed, hvor der ud over de traditionelle militære forhold er inddraget politiske, økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige forhold. Det er vigtigt at understrege, at ikke alle forhold i det brede sikkerhedsbegreb udgør et sikkerhedspolitisk problem, men de har måske potentialet til at udvikle sig til et sådant under særlige omstændigheder. Den totale sikkerhedspolitik indeholder følgende elementer: L Territorial sikkerhed den traditionelle fysisk-geografiske, militære sikkerhedsopfattelse. L Økonomisk sikkerhed økonomisk formåen, udvikling og ikke mindst afhængighed. 1 Kenneth Waltz theory of International politics. 5
L Funktionel sikkerhed infrastrukturen og samfundets sårbarhed, hvad angår teknologisk stade og udvikling. L Økologisk sikkerhed sårbarhed i forhold til miljøet. L Kulturel sikkerhed faktiske eller potentielle, etniske og religiøse problemer. L Ideologisk sikkerhed systemets sårbarhed over for både interne og eksterne påvirkninger. 2. STRUKTUR Behandlingen af begreberne strategisk kapacitet og sikkerhedspolitik foretages ved den i FAKVEJSAM definerede opgavestruktur. Indledningsvis foretages en redegørelse af følgende faktorer: Den historiske faktor. Den fysisk geografiske faktor. Den kommunikationsmæssige faktor. Den sociologiske faktor. Den økonomisk-videnskabelige faktor. Den militære faktor. Den indenrigspolitiske faktor. Den udenrigspolitiske faktor. I redegørelsen bliver den strategiske evne målt gennem den fysisk-geografiske, den kommunikationsmæssige, den sociologiske, den økonomiske og den militære faktor, hvorimod den strategiske vilje bliver målt gennem den indenrigs- og udenrigspolitiske faktor. Den historiske faktor danner baggrunden for behandlingen af de øvrige faktorer. På baggrund af redegørelsen foretages en analyse med det formål at identificere og afveje Vietnams sikkerhedspolitiske problemstillinger set i forhold til det brede sikkerhedsbegreb. Analysen vil anskueliggøre de enkelte faktores påvirkninger af den territoriale-, den økonomiske-, den funktionelle-, den økologiske-, den kulturelle- og den ideologiske sikkerhed. Med baggrund i analysens konklusioner vurderes Vietnams sikkerhedspolitiske muligheder på kort (5 år) og mellemlangt (10 år) sigt. Studien afsluttes med en konklusion. 3. AFGRÆNSNING Af Vietnams historie fremgår det, at landet har været politisk og økonomisk styret af flere forskellige magthavere. Dette sammenholdt med landets geografiske placering i det sydøstasiatiske område, hvor uro, krig og besættelse igennem mange tusinde år har præget hverdagen, kunne give indtryk af, at opgaven kan angribes meget bredt med en nærmest ligelig vægtning af de enkelte faktorer. Dataindsamlingen viser imidlertidigt et billede af et sociologisk komplekst land bygget op omkring nogle økonomiske reformer, der ikke har den totale politiske opbakning samtidig med en lidt anstrengt udenrigspolitik. Studien vil derfor beskrive og analysere alle faktorer, men samtidig vægte de økonomiske samt de indenrigs- og udenrigspolitiske faktorer. Studien vil endvidere fokusere på det regionale aspekt, der vurderes at have en væsentlig sikkerhedspolitisk betydning. 6
Under dataindsamlingen har det vist sig, at der er en stor usikkerhed om stort set alle opgørelser opgivet i tal eller procenter, hvilket må tilskrives den manglende adgang til offentlige dokumenter, budgetter og økonomiske opgørelser. Talangivelser indgår derfor kun, hvis de er understøttet af flere kilder. Dataindsamlingen er afsluttet 15 oktober 2000. 7
KAPITEL I REDEGØRELSE 1. DEN HISTORISKE FAKTOR Vietnam var oprindelig et rige omkring Den Røde Flods delta. Gradvist erobredes kongeriget Champa, der lå i det nuværende centrale Vietnam, og for nogle århundreder siden blev området i den vestlige del af Mekong deltaet, der dengang tilhørte Khmer-riget i Cambodja, erobret. I 1883 mistede Vietnam sin selvstændighed og blev en fransk koloni. Under 2. verdenskrig, erobrede Japan landet, men lod fortsat franskmændene regere området. Japanerne og franskmændene udnyttede i fællesskab landet. Kommunistpartiet, der var blevet oprettet i 1930 og blev ledet af Ho Chi Minh, satte sig til modværge gennem en nationalistisk folkefront, der kaldte sig Viet Minh. Ved krigens afslutning tilkæmpede Viet Minh sig kontrollen med en stor del af landet, og 2 september 1945 erklærede Ho Chi Minh Vietnam for uafhængig og udråbte sig selv som leder af Den Demokratiske Republik Vietnam. Denne dato er forblevet en national fridag i landet. Ho Chi Minhs erklæring om vietnamesisk uafhængighed efter anden verdenskrig resulterede i sammenstød med franskmændene, der til sidst kulminerede i det franske nederlag ved Dien Bien Phu (Hanoi) i 1954. Geneve aftalen fra 1954 opdelte Vietnam i to zoner (det kommunistiske nord og det antikommunistiske syd, der blev støttet af USA). Politisk og ideologisk modstand førte hurtigt til væbnet oprør, hvilket fik amerikanerne og andre lande til at sende tropper til landet i 1965. Fredsaftalen i Paris, der blev underskrevet i 1973, gav en øjeblikkelig våbenhvile og amerikanerne trak sig ud af Vietnam. Ho Chi Minh City overgav sig endeligt til de kommunistiske tropper den 30 april 1975. Efter den kommunistiske magtovertagelse i syd blev Den Socialistiske Republik Vietnam grundlagt og Vietnam genforenet i juli 1976. Efter Vietnamkrigen havde man fået de fjendtlige Røde Khmerer i Cambodja til nabo. Efter flere opgør langs grænsen invaderede vietnamesiske styrker Cambodja og indsatte en marionetregering. De Røde Khmerer havde Kina som vigtigste forbundsfælle, hvilket førte til, at kinesiske styrker invaderede det nordlige Vietnam. Efter en månedlang krig blev der indført en skrøbelig våbenhvile. Denne invasion førte til, at Vietnam i årevis havde store kinesiske styrke i området, og grænseområdet til Kina er den dag i dag ikke afklaret. Slutningen på den kolde krig og sammenbruddet i Sovjetunionen i 1991 fik Vietnam og de vestlige lande til at nærme sig hinanden. 15 april 1992 blev en ny forfatning underskrevet, hvori bl.a. landets politiske og økonomiske reformer stadfæstes. 2. DEN FYSISK-GEOGRAFISKE FAKTOR 2.1. Beliggenhed. Vietnam ligger i sydøst Asien med grænser op til Kina, Laos og Cambodja samt en kystlinie der fra nord ligger ud til Tokin Golfen, i sydøst til Det Sydkinesiske Hav og i syd til Den Thailandske Golf. Geografiske koordinater: 16 00 N, 106 00 E. 8
2.2. Størrelse og form. Vietnam dækker i alt 330.363 km 2 (7 gange større end DK). Landet strækker sig 1650 km fra nordligste til sydligste punkt. Det bredeste stykke set fra øst til vest er i nord 600 km, i syd 400 km og det smalleste sted under 50 km bredt. Topografisk spænder landet fra lavt fladt delta i syd og nord, mens ca. trefjerdedele af det centrale Vietnam er dækket af en bjergkæde, der strækker sig til den nordlige og nordvestlige del af landet. Det højeste punkt (Fansipan) er 3143 m. o. h. og ligger i den nordvestlige del. 2.3. Grænser, land-, sø- og luftadgangsveje. Vietnams kystlinie, der går langs den østlige og sydlige del af landet, er 3444 km lang (excl. øerne). Søadgangsvejene har forbindelse med Det Indiske Ocean fra vest og Stillehavet fra øst. Vietnam deler grænser med tre lande og har en samlet landegrænsen på i alt 4639 km fordelt således 2 : Mod nord Kina 1281 km Mod vest Laos 2130 km Mod syd, sydvest Cambodja 1228 km På grund af den lange kyststrækning er der for så vidt ikke begrænsninger i adgangsvejene. Havet, der løber langs kystlinien, er i et vist omfang omgrænset af Indonesiske og Kinesiske øer, hvilket kan bevirke, at adgangsvejene som sådan er afhængig af overflyvning - eller passage gennem - fremmede territorier. 2.4. Nøgleområder. Det politiske nøgleområde er hovedstaden og regeringsbyen Hanoi, der ligger i den nordlige del af landet og har et samlet areal på ca. 1000 km 2. Byen har ca. 2.2 mio. indbyggere 3 og er hjemsted for de fleste uddannelsesinstitutioner. Et sekundært nøgleområde er den største by i syd Ho Chi Minh City, der er Vietnam s center for kommerciel og industriel virksomhed. Byen har ca. 3.6 mio. indbyggere 4, dækker et areal på 2090 km 2 og er hjemsted for en stor del af den samlede eksport i landet. 2.5. Klima og vejr. Vietnam ligger i troperne, og en stor del af landet har varmt og fugtigt klima. Men vejret varierer landsdelene imellem. I nord er der mest nedbør mellem april og oktober, når vintermonsunen blæser ind fra nordøst. I syd kan temperaturen nærme sig nul grader om natten i januar. Det typiske vintervejr i syd er støvregn og tåge. Om sommeren plages de nordlige og centrale kyststrækninger ofte af ødelæggende cykloner 5. 2.6. Fremtrædende terrænelementer. Landet har to store floder med deltaområder, Den Røde Flod i nord og Mekong floden i syd 6. 2 CIA, The World Factbook 2000, Vietnam. 3 Lonely Planet 4 msn.encarta. (samme kilde oplyser, at der er ca. 4 mill. indbyggere i Hanoi. 5 Lande i lommeformat, Vietnam. 6 Se bilag 1. 9
3. DEN KOMMUNIKATIONSMÆSSIGE FAKTOR 3.1. Transport- og telekommunikationssystemer, og disses tilslutninger til omverdenen. Landets transportmuligheder er meget lidt udbygget og består af et dårligt vedligeholdt hovedvejsnet på i alt 93300 km fordelt med 23418 km asfalteret vej og 69882 km grusvej. Det asfalterede vejnet forbinder hovedsageligt de største byer. Med støtte fra en Asiatisk Udviklingsbank og Japan er vejnettet ved at blive forbedret og udbygget 7. Jernbanen er på i alt 2652 km, heraf er 1730 8 km strækningen mellem Hanoi og Ho Chi Minh City. Resten er fordelt med strækninger fra Hanoi til havnebyen Haipong og fra Hanoi til Kina. Landet har 48 lufthavne 9, hvoraf kun de 36 har asfalterede landingsbaner 10. I de to storbyer ligger de internationale lufthavne, der forbinder landet med de øvrige lande i regionen samt flere europæiske destinationer. De vigtigste havne er i Haipong, Danang og Ho Chi Minh City. Forældet materiel sinker håndteringen af gods og udgør en flaskehals for den im- og export, der skal passere igennem havnene. Telekommunikationssystemet er langt bagefter de øvrige lande i Sydøstasien. Dette til trods for at regeringen siden 1991 har gjort en stor indsats for bl.a. at få systemmet digitaliseret og udbygget. Telefonsystemet er under kontrol af regeringen. Udover forbindelsen mellem Hanoi i nord, Da Nang i midt og Ho Chi Minh City i syd, er der også forbindelse til de større provinser 11. Radio og fjernsyn er statskontrolleret og landsdækkende. I de større byer er der flere steder indlagt kabel tv med internationale stationer. Det er dog stadigt almindeligt, at myndighederne forstyrer udsendelse af f.eks. udenlandske kanaler. Ligeledes skal tilslutning til Internet godkendes. 4. DEN SOCIOLOGISKE FAKTOR 4.1. Befolkningens størrelse og geografiske fordeling. Befolkningsantallet er på knap 79 mill. 12 fordelt med ca. 23% i byerne og 77 % på landet. Den naturlige befolkningstilvækst er 1.49% og blandt de højeste i Asien 13. 33 % af befolkningen er under 14 år. Befolkningstætheden er ca. 230/km 2, men større ved de store floddeltaer i henholdsvis nord og syd. 7 Markedsprofil, Vietnam DEC 1999. 8 Lande i lommeformat, Vietnam. 9 CIA The world Fachtbook 2000. 10 The statesman s Yearbook 2000 oplyser, at der kun er 13 indenrigslufthavne. Forskellen i de to kilder kan betyde, at de sidste 33 ikke længere benyttes, men kan være rester fra vietnamkrigen og kan måske kun benyttes til helikoptere. 11 Moderniseringen har bl.a. medført, at der i dag er ca. en telefonlinie pr. 100 indbyggere og ca. to mobiltelefoner pr. 1000 indbyggere. CIA, The world Fachtbook 2000. 12 CIA The world Fachtbook 2000. 13 Lande i lommeformat, Vietnam 10
4.2. Religiøse og etniske grupperinger. Vietnam indeholder flere etniske grupperinger, hvoraf de største består af 85% vietnamesere og 3% kinesere. Resten er fordelt på Muong, Tai, Meo, Khemer, Man, Cham Hoa Hao. Af religiøse trosretninger er der ca. 65% buddhister 14, 8% katolikker samt et ikke oplyst antal taoister, konfucianere, protestanter, cao dai og hoa hao. 4.3. Sundhed og levestandard. Gennemsnitslevealderen er på 72 år 15 for kvinder og 67 år for mænd. Sundhedstilstanden spænder fra dårlig til katastrofal 16. Dette skyldes, dels en flugt af læger efter vietnamkrigen, dels landets dårlige økonomi der i mange år har undergravet det sociale system og der med bevirket, at sundhedstilstanden og sundhedsvæsnet er blevet svækket. Den nye økonomiske politik har medført en skævhed i indkomstfordelingen, hvilket har medført, at prostitutionen er stigende. Som følge af de sociale problemer er stiknarkomaner og antallet af aidstilfælde ligeledes stigende. Vietnam er et af verdens fattigste lande 17. 4.4. Oplysning og uddannelse. Vietnam har en tvungen obligatorisk skolegang på 5 år. Eleverne starter, når de er 6 år, og knap halvdelen fortsætter efter 5 klasse. I 1993 18 reorganiserede regeringen den højere uddannelse for at forbedre skolesystemets evne til at uddanne studenterne. Der lægges nu vægt på principperne for markedsøkonomi og evnen for at tilpasse sig den nødvendige ændring indenfor arbejdsmarkedet. Den generelle søgning til de højere uddannelser er dog kun på ca. 5 % af hver årgang studenter. Analfabetismen var på ca. 7% i 1998 19. 5. DEN ØKONOMISK-VIDENSKABELIGE FAKTOR Siden Vietnams genforening i 1976 har økonomien 20 været centralt styret. Sovjetunionens store økonomiske tilskud til Vietnam blev fjernet i slutningen af 1980érne i takt med omvæltningerne i Sovjetunionen. Dette var katastrofalt for Vietnams økonomi og blev en væsentlig årsag til beslutningen om indførelsen af en økonomisk reformpolitik, populært kaldet Doi Moi 21. De senere års økonomiske krise i sydøstasien har ikke ramt Vietnam lige så hårdt som de øvrige lande i regionen. Dette skyldes bl.a. landets store eksport af ris og råolie. Krisen har dog alligevel sat sine spor i landet, i og med at regionen var en af de 14 Lande i Lommeformat, Vietnam 15 CIA The world Fachtbook 2000. 16 Politikken 3 OKT 2000: Skriver i en artikel om landet, at man under Vietnamkrigen i Operation Orange massebombede Vietnam med kemikalier. Det betyder, at mange børn fødes deforme, og der er ca. 300.000 børn, der ikke vokser til normal størrelse samt at antallet af kræfttilfælde er skræmmende mange. 17 Lande i lommeformat, Vietnam 18 Encarta.msn.Vietnam. 19 GO-Statestik 2000. 20 Markedsprofil, Vietnam DEC 1999. 21 Vigtige formål i reformen var at reducere statens intervention i forretningslivet og at åbne landet for udenlandske investeringer. 11
største aftagere til Vietnams eksport. Krisen i regionen er ved at vende 22, og det forventes at have en afsmittende virkning på Vietnams økonomi. 5.1. Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer. Landbrugsproduktionen tæller næsten 30% 23 af landets BNP og er derfor den vigtigste levevej i landet. Landbruget beskæftiger næsten tre fjerdedele af befolkningen. De vigtigste landbrugsområder er deltaerne omkring Mekong og Den Røde Flod. Den altafgørende hovedafgrøde er ris. Vietnam er i dag verdens næststørste riseksportør 24. Fiskeri er også blandt Vietnams vigtigste erhverv og med hjælp fra udenlandske investeringer er både fiskeriflåden og det tilhørende industri i dag blevet en vigtig del af eksporten. Fiskeriet benytter i dag fangstmetoder som dynamit og andre ødelæggende metoder. Dette vil på sigt fjerne grundlaget for fiskeriet, hvis der ikke investeres midler i udviklingen af andre fangstmetoder. Landbrugsproduktion tæller ligeledes afgrøder som majs, kartofler, kaffe, te, gummi og jordnødder. Disse afgrøder eksporteres i et mindre omfang. 5.2. Energiproduktion og ressourcer. Vietnam er selvforsynende med energi og energiproduktion er baseret på kul, olie, naturgas og vandkraft 25. Kul var i mange år en af Vietnams vigtigste råvarer, men havde bl.a. pga. nedslidt materiel en død periode op til midten af 90 erne. En omlægning af industrien fik dog herefter kulproduktionen til at tage fart igen. Vietnam udvinder olie i det Sydkinesiske Hav. Næsten al olien eksporteres, eftersom Vietnam kun i begrænset omfang er i stand til at raffinere olien. Der udvindes naturgas, som er blevet anvendt i elproduktionen siden 1995, da en gasledning til fastlandet blev taget i brug. Gasudvindingen har efter nye fund i 1996 været stigende og menes at kunne fortsætte frem til år 2010 26. Vietnam forventes at producere 13 millioner tons råolie og 1,5 billioner kubikmeter naturgas i år 2000 27. Den store Song Da-dæmning ved Bien Hoa vest for Hanoi har en overproduktion af elkraft i det nordlige Vietnam. Denne overproduktion udnyttes i Sydvietnam. 5.3. Råmaterialer til industrien og industriproduktionen. Landets industriproduktion bidrager med ca. 34% af BNP og væksten har været markant 28 stigende siden omstillingen til markedsøkonomi. Det er især indenfor stål, tekstil og beklædning samt skoindustrien, at Vietnam skaber sin succes. Disse sektorer er i kraft af billig og samtidig flittig og dygtig arbejdskraft konkurrencedygtige på verdensmarkedet. 5.4. Handel. Regeringen har formået at nedbringe underskuddet på betalingsbalancens løbende poster til USD 1,1 mia. i 1998 29. Dette skyldes primært, at regeringen har indført importbegrænsninger. En anden af reformændringerne omhandler harmonisering af toprissystemet 30. 22 Markedsprofil, Vietnam DEC 1999. 23 The Statesman s Yearbook 2000. 24 GLOBAL- Artikel om Vietnam fundet på Internet dateret 9 AUG 2000. 25 Country Watch, Energy. 26 Lande i lommeformat, Vietnam. 27 Country Watch, Energy. 28 Stigningen var i perioden 1993 1997 på 14 % men er i 1998 faldet til 8,6%, Country Report juli 2000. 29 Country Report, Vietnam. 30 Udenlandske virksomheder betaler på mange områder en højere pris end vietnamesiske virksomheder. 12
De væsentligste handelsområder og handelspartnere for såvel eksport som import fremgår af bilag 3. Blandt handelspartnerne kan fremhæves Japan, Singapore og Taiwan som de største. Den samlede eksport udgjorde i 1998 USD 9,4 mia. og den samlede import udgjorde i 1998 USD 10,3 mia. Illegal handel og smugleri over grænsen til Kina, Cambodja og via søvejen er et alvorligt problem. Den illegale handel skønnes at udgøre omkring USD 2,5 3,0 mia., hvilket vil sige 20 25 % af importen 31. 5.5. Arbejdskraft. I 1998 var arbejdsstyrken i landet på ca. 39 mill. 32, heraf er ca. 71 % beskæftiget i landbruget, 13 % indenfor industri og byggeri, 2 % indenfor transport og kommunikation, 7 % indenfor handel og ca. 7 % indenfor service (1995) 33. Gennemsnitslønnen i Ho Chi Minh city i det sydlige Vietnam var i 1999 godt USD 1200 om året, hvilket er næsten 4 gange så stort som landsgennemsnittet. Generelt er gennemsnitslønnen i de større byer væsentligt større end på landet 34. Der er ikke udarbejdet opgørelser over arbejdsløsheden i Vietnam. Men den menes at være omkring 7 % i byerne og lidt over 2 % på landet. En stor del af arbejdsstyrken er imidlertid underbeskæftiget, så den faktiske arbejdsløshed skønnes at ligge på 20 25 % 35. Arbejdsløsheden er stigende til stor bekymring for regeringen, som frygter social uro. Regeringen frygter, at privatiseringsprocessen vil få arbejdsløsheden til at stige yderligere. Regeringen har pr. 1 OKT 1999 indført 5-dages arbejdsuge. 5.6. Økonomisk struktur og finanser. Vietnams økonomiske nøgletal fremgår af bilag 3. Vietnam havde 1999 36 en langfristet offentlig udenlandsgæld på USD 18839 mio. Den nuværende valutaenhed Dong (D) har en kurs på ca. 14000 D for 1 USD (juli 2000). Den vietnamesiske centralbank ændrede i FEB 1999 valutakurspolitik, fra en nogenlunde fastkurs overfor USD med lejlighedsvise devalueringer til en crawling peg-politik, hvor dongen gradvist skulle have lov til at falde i værdi overfor USD, og dermed finde et mere realistisk kursniveau. Liberaliseringen af økonomien har generelt været med til at forbedre vietnamesernes levestandard. Finanspolitiske stramninger har bidraget til at nedbringe inflationen fra 67,7% i 1991 til ca. 3% i 1997. Den regionale økonomiske krise har dog lagt yderligere pres på økonomien, og inflationen i 1998 lå på 9,2%. Den økonomiske vækst er dæmpet hovedsagelig på grund af en betydelig nedgang i udenlandske investeringer og en glidende devaluering på ca. 18 %. Der er stor lukkethed i den vietnamesiske administration. Først fra 1999 har man valgt at offentliggøre de offentlige budgetter. Dette var i høj grad på grund af pres fra udenlandske investorer. Budgetterne er dog mangelfulde, og forsvarsudgifterne figurerer eksempelvis ikke 37. 31 Markedsprofil, Vietnam DEC 1999. 32 GO-Statestik 2000. 33 Lande i lommeformat, Vietnam. 34 Markedsprofil, Vietnam DEC 1999. 35 Markedsprofil, Vietnam DEC 1999. 36 UDM Landefakta, Vietnam 37 Markedsprofil, Vietnam DEC 1999. 13
5.7. Videnskab og teknologi. Det generelle tekniske stade er lavt i landet, men mange joint venture projekter og krav om tvungen oplæring af arbejdskraften øger det generelle niveau. 6. DEN MILITÆRE FAKTOR 6.1. Opgaver og koncepter for de væbnede styrker. Den primære opgave for de væbnede styrker er forsvaret af Det Vietnamesiske moderland og den nationale sikkerhed. Sammen med de økonomiske reformer blev også et nyt forsvarskoncept vedtaget, hvor defensive formål blev prioriteret, og hvor hjælp til samfundet generelt er prioriteret, så egentlige samfundsopgaver løses af militært personel 38. Vietnams forsvar er bygget på erfaringer fra landets historie, hvilket betyder 39, at Vietnam mere eller mindre permanent er mobiliseret til krig, og at der er krav om en stor stående styrke, samt at landet må være stærk nok til at forsvare sig selv og ikke forvente støtte fra omverdenen. 6.2. Kommandoforhold og relationer til det politiske niveau. Præsidenten er øverstbefalende for de væbnede styrker og er desuden formand i det nationale forsvars- og sikkerhedsråd. Hæren har trods store reduktioner op gennem 1990erne bevaret sin stærke politiske rolle og er en vigtig rekrutteringsbase til topposter inden for kommunistparti og stat. 6.3. Størrelse, organisation og materiel 40. Den vietnamesiske hær er i løbet af 1990erne blevet mere end halveret fra godt en mio. mand til 412000. Flyvevåbnet består af ca. 15000 mand og flåden af ca. 42000 mand. Ud over det regulære forsvar med hær, flåde og flyvevåben råder Vietnam over et særligt luftværn med 15000 mand, et grænseforsvar på 40000 mand og halvmilitære styrker, såkaldte folkemilitser, i byer og landsbyer på mellem 4 5 mio. mand 41. Køretøjer, skibe og fly er primært af ældre dato, og de fleste genstande er tidligere sovjetisk materiel eller efterladt af amerikanerne. Forsvarsudgifterne var i 1999 på ca. 891 mio. US dollar, hvilket svarer til ca. 3,5% af BNP. 6.4. Uddannelsesmæssige og logistiske forhold. I det Vietnamesiske forsvar er der værnepligt for både mænd og kvinder, og de indkaldes fra det 17. leveår. Værnepligten har en varighed på mellem 2 3 år, hvilket kan indikere et godt uddannelsesniveau. Det meste af forsvarets udrustning er forældet, og der mangler reservedele og ammunition. 38 Government Constitution, Chapter 4 af 1992. 39 JANES, Vietnam Defence, Internet. 40 The Military Balance Vietnam. 41 Der er ikke noget i forsvarskonceptet, der tyder på at forsvaret kan gennemføre joint operationer. 14
7. DEN INDENRIGSPOLITISKE FAKTOR 7.1. Nationale interesser og målsætninger. Vietnam er et af de få tilbageværende kommunistisk ledede lande med et et-parti system 42. Landets nuværende forfatningen er fra 1992, og definerer Vietnam som en retsstat, hvori garanteres fundamentale menneskerettigheder. I praksis er det dog fortsat strafbart aktivt at modarbejde Kommunistpartiet. Ligeledes er alle nyhedsmedier underlagt censur. 7.2. National holdning og selvopfattelse. Forfatningen, der ligeledes stadfæstede de politiske og økonomiske reformer, bliver bakket op af befolkningen. Først og fremmest fordi Kommunistpartiet er meget respekteret for sin indsats for Vietnams selvstændighed. Men partiets omdømme er i de sidste år blevet svækket pga. partiledernes korruption og magtmisbrug. Dette har medført, at partiet har svært ved at hverve nye medlemmer. Inden for Kommunistpartiet hersker der usikkerhed om, hvor langt reformerne skal gå. 7.3. Regering og administration. Toppen af magtapparatet udgøres af en trojka bestående af Kommunistpartiets generalsekretær, præsidenten og premierministeren. Statens øverste organ er Nationalforsamlingen, hvis magt ved forfatningen i 1992 blev øget. Nationalforsamlingen, som har den lovgivende magt, udpeger regeringen og præsidenten 43. Nationalforsamlingens 450 medlemmer sidder ligesom regeringens medlemmer i 5 år. Alle kandidater til Nationalforsamlingen skal foreslås af Kommunistpartiet eller Fædrelandsfronten 44. Næste valg til Nationalforsamlingen afholdes i 2002 45. Nationalforsamlingen er domineret af Kommunistpartiet, om end der gradvist er indvalgt et antal uafhængige medlemmer. 7.4. Politiske partier og interessegrupper. Vietnams Kommunistiske parti er ifølge forfatningen det eneste tilladte parti. Kommunistpartiet suppleres af Fædrelandsfronten, som slår bro mellem befolkningen og partiet. Kommunistpartiet øverste organ er kongressen, som samles hvert femte år. Kongressen vælger en central komite, der fører og tilrettelægger partiets politik. Central komiteen vælger et politbureau, der er partiets øverste administrative organ. I mangel på oppositionspartier giver de religiøse ledere ofte udtryk for vietnamesernes utilfredshed. Siden 1981 har kun den statskontrollerede Vietnamesiske Buddhistkirke haft lov til at udtale sig på buddhisternes vegne. Den forbudte Vietnamesiske Forenede Buddhistkirkes ledere, hvoraf hovedparten af lederne sidder i fængsel for samfundsundergravende virksomhed, har mange tilhængere 46. 42 CIA The World Factbook, Vietnam 2000. 43 The Stateman s Yearbook 2000. 44 Fædrelandsfronten omfatter bl.a. Den Nationale befrielsesfront, kvinde- og ungdomsforbundene, landsorganisationen samt officielt godkendte religiøse bevægelser. 45 Markedsprofil, Vietnam DEC 1999. 46 Lande i lommeformat, Vietnam. 15
7.5. Stabilitet. Korruption blandt lokale magthavere og de højere myndigheders ligegyldighed over for befolkningens klager udløste i foråret 1997 et folkeligt oprør i provinsen Thai Binh sydøst for Hanoi. Først et år senere, da der var faldet ro over oprørerne og en del partibureaukrater var blevet straffet, erkendte regeringen, at urolighederne havde fundet sted. Nationalforsamlingen vedtog i 1998 en lov, der skal gøre det lettere for befolkningen at kritisere myndighederne 47. 8. DEN UDENRIGSPOLITISKE FAKTOR 8.1. Forholdet til relevante eksterne aktører. Vietnams udenrigspolitik har specielt op gennem 1990erne været bygget på at få genetableret sit omdømme efter besættelsen af Cambodja. Indtil da havde landet fået støtte fra Sovjetunionen og Østeuropa. Kommunistregimernes fald tvang Vietnam til i løbet af få år at skabe en helt ny udenrigspolitik 48 og efter Vietnam i 1991 underskrev FN s fredsplan for Cambodja, blev vejen banet for en genoptagelse i det regionale fællesskab. Vietnam er i dag medlem af bl.a. Verdensbanken,IMF 49, FN og WHO samt en række særorganisationer under FN. Vietnam har i 1995 indgået samarbejdsaftale med EU. Vietnam har underskrevet de fleste internationale konventioner på menneskerettighedsområdet, men ikke konventionen om forbud mod tortur m.v. Vietnam er senest i 1997 blevet medlem af ASEAN 50. Men forholdet er dog blevet lidt spændt idet ASEAN ikke er villig til at bidrage med økonomisk assistance 51. Den største kilde til uenighed i regionen er kravene på Spratlyøerne (se bilag 2). Vietnam er i øjeblikket det land, der har besat flest af øerne, hvilket er 25 øer i øgruppen 52. Og de hævder, at øerne var under fransk besiddelse, men blev overgivet til Vietnam da franskmændene rejste. 8.2. Rusland. Efter det næsten totale brud sidst i 80erne med Rusland har Vietnam siden midten af 90erne atter normaliseret forholdet til landet, nu blot på markedsøkonomiske betingelser. 47 Lande i lommeformat, Vietnam. 48 Lande i lommeformat, Vietnam. 49 IMF er Den internationale valutafond (FN-særorganisation under Verdensbanken) 50 Internationale Organisationer, af Poul Ole Schultz. ASEAN er organisationen af sydøstasiatiske stater som i dag tæller flg. lande Brunei, Burma Filippinerne, Indonesien, Laos, Malaysia, Singapore, Thailand Cambodja og Vietnam. ASEAN blev grundlagt i 1967 med formål at fremme den økonomiske, sociale og kulturelle udvikling i regionen samt sikre mod, hvad man dengang opfattede som den kommunistiske trussel fra Nordvietnam og Kina. 51 Jane s regional news, Sentiel Risk Pointers. 52 Janes Intelligence Review, Internettet. Udover Vietnam gør Kina, Taiwan, Filippinerne, Malaysia og Brunei krav på Spratly-øerne. Alle undtagen Brunei har militære styrker på en eller flere af øerne. 16
8.3. USA. I juli 1995 oprettede USA diplomatiske forbindelser til Vietnam, hvilket bl.a. betød diplomatisk repræsentation i Hanoi og siden en ambassade. USA og Vietnam har i dag en fuldstændig normal diplomatisk og handelsmæssig forbindelse 53. USA er i dag blevet en af de største investorer i Vietnam. 8.4. Kina. Vietnams forhold til Kina 54 er følsomt og samarbejdet udvikles kun langsomt. Der hersker uenighed om den fælles grænse og om grænsedragningen i Tokinbugten samt begge landes krav på Spratly- og Paraceløerne i det olie- og gasrige Sydkinesiske Hav. Dette krav har medført mindre militære sammenstød. 8.5. Cambodja. Vietnam har nogle uafklarede maritime søgrænser med Cambodja 55. Eneste adgangsvej til og fra havnen i Cambodjas hovedstad Phnom Penh går gennem Vietnam. Dette har dog ikke givet anledning til uoverenstemmelser, og landene styrker deres samarbejde bl.a. i ASEAN. 8.6. Laos. Der knyttes stadig tættere bånd til nabolandet Laos bl.a. via samarbejdet i ASEAN. 53 Senest understreget ved underskrivelsen af handelsaftale i JUL 2000, Jane s. 54.CIA The World Fachtbook, Vietnam 2000. 55 CIA The World Fachtbook, Vietnam 2000. 17
KAPITEL II ANALYSE 1. DEN HISTORISKE FAKTOR. Vietnam har historisk set haft svært at få etableret en samlet nation med fælles mål. De ca. 80 år med fransk overherredømme og efterfølgende 20 år med amerikansk indblanding og en lang periode, hvor landet var delt i to regioner med henholdsvis kommunistiske og demokratiske styreformer, har sat sine tydelige spor på Vietnams udviklingsmuligheder. Landet har nu i godt 24 år været samlet igen, og med slutningen på den kolde krig og sammenbruddet i Sovjetunionen er samarbejdet med vesten blevet meget større. Den lange række af invasioner initieret af enten Vietnam eller nabolandene har været stoppet siden 1979, hvor Kina invaderede Vietnam som gengældelse for Vietnams invasion i Cambodja. I stedet er oprettet samhandels- og samarbejdsaftaler med nabolandene. Man kan derfor konkludere, at den historiske faktor peger på et land med tradition for territoriale stridigheder, men at de seneste 20 år peger på et land, som har ønsket at vægte den territoriale sikkerhed bl.a. gennem en øget fokusering på den økonomiske sikkerhed. Den historiske faktor må betegnes som svagt stabiliserende for den sikkerhedspolitiske situation. 2. DEN FYSISK-GEOGRAFISKE FAKTOR. Vietnam har en særdeles lang grænse pga. den langstrakte form. Landet er næsten naturligt delt på midten af det smalle centrale Vietnam, der primært er dækket af bjergområder. I både nord og syd findes frugtbare områder med en storby. Landet har ikke i sig selv en geografisk beliggenhed, som udgør nogen egentlig strategisk betydning for regionen. Alligevel må man sige, at den nemmeste adgangsvej til havet fra hovedstaden i Cambodja går gennem Vietnam ad floderne. Grænsedragningen i Tokinbugten og Det Sydkinesiske Hav mellem Kina og Vietnam er der ikke enighed om, og der har flere gange været optræk til konflikt. I kraft af den store kyststrækning er der ikke begrænsninger i adgangsvejene til landet, men en stor del af øerne er Indonesiske eller kinesiske, og der kan derfor skabes begrænsninger i adgangsvejene (se bilag 2). Hanoi i det nordlige Vietnam er hjemsted for langt de fleste uddannelsesinstitutioner og er dermed også det politiske nøgleområde. Der er derfor sandsynlighed for, at fundamentet til en eventuel intern uro vil blive støbt her. Man kan derfor konkludere, at den fysisk-geografiske faktor i begrænset omfang påvirker den territoriale sikkerhed. Den funktionelle sikkerhed kan påvirkes af potentielle studenteroprør. Alt i alt virker den fysisk geografiske faktor destabiliserende på den sikkerhedspolitiske situation dog i begrænset omfang. 3. DEN KOMMUNIKATIONSMÆSSIGE FAKTOR. Vietnam har flere havne, men er pga. forældet materiel til håndtering af godset ikke selv i stand til at udnytte kapaciteten. Derfor er havnene flaskehalse for såvel import som eksport. Vejnettet, som skulle muliggøre transporten frem til de store havnebyer, er ikke tidsvarende. Det er derfor nødvendigt med en forbedret infrastruktur for at kunne leve op til de ønsker om international handel, som de økonomiske reformer kræver. Vietnam ofrer i dag mange ressourcer på at udbygge infrastrukturen med støtte fra udlandet. 18
Telekommunikationen er et voldsomt problem. Kommunikation og information er essentielt i et samfund, der har ønsker om at kunne konkurrere. Mangel på samme er hæmmende for de udenlandske investeringer. Den stærke statskontrollerede censur af medierne er konkurrenceforvridende, idet den kan bruges til regeringspropaganda. Vietnam fjerner sig dog noget fra de gamle kommunisters indflydelse, og mulighederne for fri informationsindhentning gennem joint-venture projekter og satellit kommunikation styrker således markedskræfterne og udlandets investeringslyst. Man kan således konkludere, at den kommunikationsmæssige faktor påvirker den funktionelle og økonomiske sikkerhed i landet, og de store økonomiske investeringer i infrastrukturen og opbygningen af bedre telekommunikations- og informationsmuligheder er sikkerhedspolitisk stabiliserende for landet. 4. DEN SOCIOLOGISKE FAKTOR. Vietnam er stadigt et af de fattigste lande i verden med en lav gennemsnitsløn i befolkningen. Specielt i landområderne er fattigdommen udbredt, og flere steder lever folk uden rent vand og elektricitet. Landet befinder sig i en periode, hvor levealderen trods en generelt dårlig sundhedstilstand har været stigende. Dermed stiger befolkningstallet også. Der er et meget stort antal unge under 14 år, som vil medføre, at tilgangen til arbejdsmarkedet vil blive kraftigt stigende i de kommende år. Arbejdsmarkedet kan ikke følge med, og derved vil arbejdsløsheden stige væsentligt. Staten har på flere måder aktivt forsøgt at bremse befolkningstilvæksten. Hvis befolkningstilvæksten fortsætter i samme tempo, vil antallet af indbyggere være fordoblet om 35 år. Vietnam har mange problemer på sundhedsområdet, bl.a. fordi mange læger forlod landet efter vietnamkrigen og de senere år med trængt økonomi. Sociale problemer som AIDS, narkotikamisbrug og prostitution bliver mere og mere udbredt, men regeringen forsøger dog at råde bod på problemet bl.a. gennem oplysning i aviser og andre nyhedsmedier. Landet er inde i en uddannelsesmæssig ond cirkel. De højere uddannelser inden for videnskab, økonomi og teknologi vil kunne skabe forudsætninger for den økonomiske udvikling i landet. Samtidigt er uddannelserne rekrutteringsgrundlaget for de kommende kvalificerede lærerkræfter. Derfor vil det få store uddannelsesmæssige og økonomiske konsekvenser, at der ikke er så mange, som tager videregående uddannelser. Analfabetismen er dog meget lav for et så fattigt land bl.a. pga. de 5 års tvungne skolegang. Man kan således konkludere, at den sociologiske faktor i landet påvirker den ideologiske sikkerhed i kraft af en høj befolkningstilvækst i et land, hvor samfundets evne til at skabe arbejdspladser er utilstrækkeligt, og man samtidigt har svært ved at skaffe tilstrækkeligt med veluddannede. Den sociologiske faktor er derfor sikkerhedspolitisk destabiliserende. 5. DEN ØKONOMISK-VIDENSKABELIGE FAKTOR. Selvom krisen er ved at vende, vil der gå flere år, før de økonomiske reformer er slået endeligt igennem. Den økonomiske vækst (bl.a. stigning i BNP og eksport) er under den økonomiske krise i Asien faldet stærkt, men er dog fortsat positiv. Markedsmulighederne er på kort sigt påvirket af den økonomiske krise, og regeringen har haft svært ved at erkende krisens omfang og derfor også at finde de rigtige forholdsregler til at afbøde virkningerne. Regeringen har også svært ved at håndtere den voksende sorte økonomi. Den vældige strøm af forbrugsvarer udefra udgør en betydelig konkurrent til den hjemlige indu- 19
stri. Magtfulde kræfter i regeringen, der stadigt har svært ved at acceptere udviklingen mod markedsøkonomi, holder af ideologiske årsager igen på de økonomiske reformer. Dele af landbrugsproduktionen i Vietnam lider stadig under de skader, USA s brug af kemiske våben medførte under Vietnamkrigen. Landets fiskeri er et område, hvor man pga. fangstmetoderne er på vej til at ødelægge muligheder for fortsat fiskeri. På mange områder mangler landet respekt for miljøet, hvilket kan dokumenteres i landbrugets voksende anvendelse af kunstgødning, bekæmpelsesmidler og andre kemikalier. Den industrielle udvikling i storbyerne giver også store miljøproblemer, idet udslip og affald ikke renses, men udledes direkte i floderne. Dette udgør en voksende trussel mod den økologiske sikkerhed. Området har dog stor bevågenhed blandt de fleste investorer, og det må derfor forudses, at en række projekter inden for miljø vil blive iværksat i de kommende år. Stigningen i landets arbejdsløshed kan betyde, at regeringen ikke ønsker at fremskynde privatiseringsprocessen, idet den antagelig vil få arbejdsløsheden til at stige yderligere. Dette vil ligge et pres på både den funktionelle og ideologiske sikkerhed pga. de heraf manglende investeringer fra udlandet. Vietnams største handelspartnere ligger i regionen, og dette forhold har medført, at Vietnam er meget sårbar overfor økonomiske kriser i regionen. Dette indebærer, at Vietnam om end nødtvunget bør efterkomme de vestligt orienterede investores krav om lige konkurrencevilkår. Kommunistpartiet kan i så fald opleve det som et pres på den ideologiske sikkerhed. Vietnam har en meget stor udenlandsgæld, men har siden 1998 haft overskud på betalingsbalancens løbende poster. Hermed synes landet, at være inde i en økonomisk positiv udvikling, som må forventes at blive endnu mere markant i kraft af de handelsaftaler, der nu er indgået med EU og USA. Disse handelsaftaler vil igennem investeringer og know how udvikle Vietnams evne til selv at forarbejde råmaterialer og dermed øge den økonomiske gevinst. Denne udvikling kan i bedste fald også have en positiv indflydelse på beskæftigelsen. Regeringen har valgt, at holde fast i beslutningen om at udlændinge ikke kan starte eller drive virksomhed, uden at dette sker igennem en vietnamesisk samarbejdspartner. Dette forhold vil sammen med bureaukrati, korruption og uigennemsigtig lovgivning virke bremsende på de udenlandske investeringer. Det må derfor konkluderes, at den økonomiske faktor påvirker den ideologiske, økonomiske, funktionelle og økologiske sikkerhed igennem de handelsaftaler og samarbejdsaftaler, der giver landet den fornødne stabilitet. Denne positive effekt opnås dog kun under forudsætning af en tilstrækkelig vilje hos landets regering til at gennemføre de planlagte reformer uden hensyntagen til tidligere ideologiske holdninger. Dette synes på nuværende tidspunkt ikke at være tilfældet, men forventes på sigt at blive bedre i takt med et generationsskifte i regeringen. Den økonomiske faktor må derfor i øjeblikket vurderes som værende destabiliserende for den sikkerhedspolitiske situation. 20
6. DEN MILITÆRE FAKTOR. På trods af, at det Vietnamesiske forsvar er blevet mere end halveret gennem de sidste 10 år, har hæren bevaret sin stærke politiske rolle, bl.a. fordi forsvaret fortsat er rekrutteringsbase for højtstående politikere. Den militante holdning synes at være en naturlig del af vietnamesernes adfærd, hvilket landets nationalsang et tydeligt eksempel på (se forside). Det, at værnepligten gælder for både mænd og kvinder, peger på et ønske om, at alle vietnamesere i princippet er soldater. Vietnams koncept for de væbnede styrker vidner om krav til en høj grad af disciplin, og en stor del af de væbnede styrker er i et højt beredskab. Dette vidner om en væsentlig strategisk vilje til at anvende den militære kapacitet. I forsvarskonceptet er der også beskrevet en lang række opgaver af mere samfundsrelateret karakter, hvilket også kan være forklaringen på det høje beredskab. Forsvarskoncepten bygger på en forudsætning om, at landet må klare sig alene og ikke kan forvente støtte fra andre. Landet har ikke indgået militære alliancer og er derfor ikke forpligtiget til at indhente accept af eventuel indsættelse af styrkerne. Kommandoforholdene understreger med al tydelighed præsidentens magt. Han vil kunne bruge denne magt i kampen mod sine modstandere, hvad enten de er traditionelt politiske eller militant politiske. De væbnede styrker tæller også mellem 4 5 mio. mand i de paramilitære styrker, som er organiseret i såvel land som by. Disse styrkers tilstedeværelse tjener ud over regionale formål også som reserver i de egentlige væbnede styrker. Det faktum, at temmelig mange er udstyret med våben i en lidt mindre kontrolleret organisation, kan i visse situationer påvirke den ideologiske sikkerhed, og dermed være farligt for den interne sikkerhed i landet. Man kan derfor konkludere, at den militære faktor påvirker den territoriale sikkerhed, idet det høje beredskab og størrelsen af styrken kan tolkes som værende aggressiv for landene i regionen og som sådan øge det i forvejen lidt spændte forhold til specielt Kina. Den militære faktor er således destabiliserende for den sikkerhedspolitiske situation. 7. DEN INDENRIGSPOLITISKE FAKTOR. Vietnams regering har på mange måder institunaliseret den bureaukratisk korruption, hvilket har betydet demonstrationer og folkelige oprør. Administrationen er et stor tungt og meget lidt fleksibel bureaukratisk system, hvilket medvirker som en stopklods for landets udvikling. Regeringen har endnu ikke kunnet gøre op med dette, hvilket kan betyde, at udenlandske investorer begynder at trække sig ud af landet. Dette sammenholdt med den manglende tilslutning til kommunistpartiet kan give oppositionen en større mulighed for at ligge pres på regeringen til fordel for reformpolitikken. En sådan udvikling kan imidlertid betyde en vis ustabilitet i landet. Men befolkningens bevidsthed om de lidelser, man var ude for under krigene, samt den undertrykkelse Kommunistpartiet tidligere har ført, gør at vietnameserne vil gøre meget for at undgå konfrontationer med omverdenen såvel som politiske konflikter indenlands. Kommunistpartiets ledelse består næsten udelukkende af gamle mænd med en gennemsnitslevealder over de tres. Mange af dem er gamle krigsveteraner, hvilket betyder, at de har svært ved at acceptere Vietnams tilnærmelse til ikke kommunistiske ideologier. De har derfor også svært ved at indstille sig på en verden, der fungerer efter markedsøkonomiske principper. 21