Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk
Børn falder ud men af hvad? Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet men ikke på det, de falder ud af (Bent Madsen, 2011)
Oplevelse af at høre til Inklusion handler om, at sikre barnets ret til og mulighed for aktiv deltagelse i de etablerede fællesskaber Det vil sige, at alle børn får mulighed for at udvikle sig og være i aktive og trygge fællesskaber med andre børn og forstående voksne også de børn, som af en eller anden grund er i en vanskelig situation og derfor påkalder sig ekstra opmærksomhed (Alenkær&Tetler 2008)
Oplevelse af at høre til 1. Børnene skal være til stede sammen rent fysisk 2. Børnene skal i fællesskabet gøre noget sammen 3. Børnene skal opleve, at de har et gensidigt udbytte af deltagelse (Jørn Nielsen 2013 i Inklusion så det batter )
Relationel forståelse Barnets vanskeligheder opstår i mødet mellem barnet og dets omverden Barnets vanskeligheder fører ikke nødvendigvis til, at barnet bringes i en vanskelig situation Nogle situationer og miljøer sætter børn i en udsat position, mens andre ikke gør det (Janne Hedegaard 2013)
Fokus på sammenhænge Problemforståelsen flytter fra individet, til den sammenhæng individet er en del af Det vil sige, at i stedet for at fokusere på det enkelte barns fejl og mangler og bruge dem som forklaring på vanskelighederne, så sætter det inkluderende dagtilbud fokus på det udviklingsmiljø, som børnene deltager i. (Janne Hedegaard 2013)
Dobbeltperspektivet Individ Fællesskab Inklusion stiller store krav til den pædagogiske faglighed at kunne fastholde det samtidige blik på barnet i en udsat position og det fællesskab, som barnet skal være deltagende i og bidragende til (Pedersen, 2009)
Fire generelle udfordringer i moderne tid Etisk: Flere og flere udelukkes fra det store fællesskab. Eksklusion fra almene fællesskaber forringer livschancerne. Mennesket mistrives hvis det er isoleret. Politisk: Eksklusion truer samfundets sammenhængskraft. Parallelsamfund i uddannelse og arbejdsmarked. Stærke subkulturer truer almenvellet. Pædagogisk: Kategorisende interventioner er barrierer for deltagelse og læring. Ikke alle børn profiterer af den tilbudte socialisering og læring. Specielle foranstaltninger opretholder barnet identitet som afviger / handicappet. Økonomisk: Stigning i antallet af diagnoser. Dyre specialsystemer betyder færre ressourcer til de almene tilbud. Forholdsvis dyre specialtilbud løser ikke udfordringen for de udsatte børn og unge.
Menneskerettigheder Vi tror på og erklærer hermed at: alle børn har en grundlæggende ret til uddannelse og skal have mulighed for at opnå og opretholde et acceptabelt læringsniveau, ethvert barn har unikke egenskaber, interesser, evner og læringsbehov, uddannelsessystemer og uddannelsesforløb skal indrettes og iværksættes på en sådan måde, at de tager hensyn til de store forskelle i egenskaber og behov, de, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn, almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse. (UNESCO Salamanca erklæringen 1994)
De fire diskurser i samtalen om inklusion Ideal Etisk: Menneskerettigheder Individ Politisk: Sikre samfundets sammenhængskraft Samfund Pædagogisk / psykologisk: Læring, identitetsdannelse, socialisering Økonomisk: Lige ressourcefordeling, effektivitet Virkelighed (Clausen, 2013)
Inklusionsopgaven Alle er inde Hvordan kan deltagelse muliggøres? Mindske barriererne for deltagelse Barnet er i vanskeligheder ikke med vanskeligheder? Nogle børn er mere indsatskrævende end andre Gensidig justering - justere den pædagogiske sammenhæng konteksten til de konkrete børn, vi aktuelt har ansvaret for 11
Kendetegn på inkluderende praksis (Clausen & Sørensen 2012)
Specialpædagogikkens udfordring et integreret teoretisk perspektiv pædagogisk personale/lærere/terapeuter føler sig i et dilemmafyldt felt dilemma mellem hensigtserklæringer om inklusion, skabe sociale fællesskaber og et voksende krav om dokumentation og beskrivelse af læreplaner, metoder, effekt etc.
Diagnoser I specialpædagogisk sammenhæng forstås diagnosen som en årsagsbeskrivelse I skolen skal dette omsættes til pædagogisk handling Nødvendigt med et pædagogisk professionelt sprog, der passer ind i skolens kultur Diagnoser er et øjebliksbillede Paradigmeskift nye perspektiver og uanede muligheder (Tetler, 2009 og Hetz 2008)
Nyttige antagelser til udfordre og forstyrre systemets selvforståelse lægge op til refleksion om: - gavner det, der sættes i værk omkring børn med særlige behov rent faktisk børnene? - gavner det på kort sigt? på langt sigt? - hvad betyder problemfokus for barnets selvforståelse? (Tetler 2008)
Ny skolepolitisk målsætning at udvikle et godt almenpædagogisk læringsmiljø at udvikle et differentieret læringsmiljø at identificere barrierer i børnenes miljø der hindrer læring og deltagelse (Tetler, 2008) (Tetler 2008
Tak for denne gang www.inkluderet.dk Udviklingskonsulent Karen Sørensen karen@inkluderet.dk 21168925