Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer:557302 Journalnr.: 090.30K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Indsæt link til skolens handlingsplan 2015 1 1 jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (BEK nr 1010 af 22/09/2014), 7, stk. 3 og 4
1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for 2015-2016 Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for 2015-2016 Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål 2012 2013 2014 måltal 2014 Resultat 2015 måltal 2015 evt. rev. måltal 2016 måltal Grundforløb under ét 11,4 15,8 13,0 12,0 10,0 10,0 Hovedforløb under ét 7,1 3,6 4,0 3,1 4,0 4,0 Tabel 1.3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2012/13 2013/14 2014/15 2015/16 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét 70 58 73 60 Hovedforløbet under ét 109 116 98 76
2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2014 Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2014 Skema 2.2: Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Hvordan er FPDG udfoldet i Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag centreres omkring eleverne og afspejles i undervisningsforløbet. Der fokuseres bl.a. i faglighed skolens strategi, målsætning og undervisning? og fastholdelse. Kvalitetsbegrebet der overordnet præciserer indholdet i dette fælles grundlag betyder, at skolen arbejder for at undervisningen centreres om den enkelte elev med størst mulig udnyttelse af elevens kompetencer. At de enkelte elever bliver så dygtige, de kan, betyder også, at vi som skole skal understøtte elever, der bryder sociale baggrunde og uddannelsestraditioner Vi arbejder for, at anvendelsesorienteret undervisning såvel praktisk som teoretisk styrker elevernes læringslyst. Indsatsområderne har alle fagprofessionelt fokus. Det er en fælles opgave i den lærende skole, at etablere og implementere læringsmiljøer, der retter sig Hvordan formidles FPDG til bestyrelse, lærere og elever? Hvad har evalueringen vist? Hvordan vil skolen følge op på erfaringerne? mod en mangfoldig elevgruppe. Der holdes ugentlige pædagogiske møder. Lærerne laver evaluering og holder samtaler med elever. FPDG præsenteres for bestyrelsen. Eleverne oplever mere sammenhænge i undervisningen specielt mellem teori og praktik. Tiltagene fortsættes det kommende år. Hvilken effekt har de valgte aktiviteter haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Skema 2.3: Evaluering af arbejdet med styrket differentiering På hvilken måde og med Eleverne arbejder enkeltvis og/eller i niveaumæssige grupper hvor bl.a. hvilke metoder differentierer tid, mængde, sværhedsgrad, teoretisk/praktisk indlæringsmetode m.v. skolen undervisningen? er en differentieret størrelse. I visse fag føres en port folie hvor resultaterne løbende bedømmes. Den samlede stofmængde overstiger kravet men giver også dygtige elever mulighed for ekstra indlæring. Der kræves et minimum resultat for indstilling til eksamen. Præsentation, tilfredshed og fastholdelse er relativt stigende med øget fokus på den enkelte elev. Hvad har virket / ikke virket? Alle nævnte tiltag virker positivt. Hvordan følges der op på Blandt lærergruppen holdes ugentlige pædagogiske møder hvor elever erfaringerne? og undervisningsforløb evalueres og tilpasses.
Skema 2.4: Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete aktiviteter Skolens lærere, studievejleder og forstander har været på elevbesøg i har skolen iværksat for at praktikperioden mellem grundforløbet og 1. hovedforløb. Målet er at styrke lærernes, virksomhedernes og praktikvejledernes skab i processen. Vi ønsker at få ajourført praktikmappen til gavn for binde teori og praktik sammen. Praktikmappen er også et vigtigt red- samarbejde om det fælles eleven, arbejdsgiver og skolen. uddannelsesansvar over for Målet er også at fastholde og forøge antallet af praktikpladser. Studievejlederen har et meget stort lokalkendskab til de enkelte den enkelte elev? praktiksteder. Hvilken effekt har aktiviteterne haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvad har virket/ikke virket? Hvordan følges der op på erfaringerne? Både elev og arbejdsgiver er glade for besøget. Praktikmappen har mange fordele. Den understøtter arbejdsgiveren i læringsprocessen, så han/hun kan se, hvad eleven skal lære i praktikperioden. Alle nævnte tiltag virker positivt. Blandt lærergruppen holdes ugentlige pædagogiske møder hvor elever og undervisningsforløb evalueres og tilpasses. Efter besøgene hos eleverne i praktik er gennemført, samles der på de ugentlige pædagogiske møder op på de enkelte elever i praktik. Skema 2.5: Valgfrie indsatsområder Indsatsområde nr. 2.5 Beskrivelse af indsatsen Hvilken effekt har indsatsen haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Hvad har virket / ikke virket? Skal indsatsen videreføres? (Hvis ja, angives start- og sluttidspunkt) Skolemiljø Sammenhæng mellem kostskolemiljø, fritidsmuligheder og undervisningsmiljø. Der tilføres løbende flere fritidsmuligheder bl.a. idrætsaktiviteter, værksted, virksomhedsbesøg, aktiviteter ud af huset m.v. Flere af aktiviteterne kan have fagligt islæt og der tilstræbes en til flere ugentlige pligtige aktiviteter hvor også en eller flere ansatte deltager. Næsten alle elever finder aktiviteterne positive især de fagrelevante. Det forøger præstationer, fastholdelse og tilfredshed. En del holder også på retten til selv at disponere over fritid. Aktiviteterne bidrager desuden til elevernes sociale kompetencer på tværs af faggrene og alder. Især virksomhedsbesøg har positiv effekt. Ja, det er en løbende proces der fortjener fortløbende udvikling.
Indsatsområde nr. 2.6 Beskrivelse af indsatsen Hvilken effekt har indsatsen haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Hvad har virket / ikke virket? Skal indsatsen videreføres? (Hvis ja, angives start- og sluttidspunkt) Kontaktlærerordning Alle elever er tilknyttet en kontaktlærer/klasselærer Formålet er bl.a. at skabe større indsigt og fortrolighed mellem elever-skolen-forældre-arbejdsgivere. Næsten alle elever finder kontaktlærer/klasselærer rollen positiv. Det gør skolegangen lettere for eleverne og dermed også en forøgelse af præstationer, fastholdelse og tilfredshed. Det er med til at øge elev/lærer relationer. Alle forhold har virket positivt. Ja, det er en løbende proces der fortjener fortløbende udvikling. 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer 3.1. Frafald Skema 3.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp at øge gennemførelsen Skolens overordnede udfordringer mhp. at øge gennemførelsen. 1. Bogligt svage elever som samtidigt ikke er motiveret for landbruget. 2. Der er en stigende del, der ikke kan finde en praktikplads, og da vi ikke kan bruge skolepraktik inden for landbrug, vil de der ikke finder en praktikplads falde fra. 3. Elever med manglende sociale kompetencer, især i forhold til egen aldersgruppe. Når man ikke har det godt med sine kammerater, kan det svære svært at fortsætte uddannelsen.
Skema 3.2: Profil af frafaldsgrupper Frafaldsgruppe nr.: 1 Hvem falder fra (f køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, f faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Frafaldsgruppe nr.: 2 Hvem falder fra (f køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, f faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Frafaldsgruppe nr.: 3 Hvem falder fra (f køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, f faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Piger og drenge Grundforløbet Landbrug Eleverne synes, at niveauet er for krævende, og med elevernes manglende engagement gør det, at de har meget svært ved at følge undervisningen. Nogle elever har en diagnose f.eks. ADHD Lidt svage piger og drenge Sidst eller lige efter grundforløbet Landbrug Mangel på praktikpladser. Der er for store udgifter for arbejdsgiverne til at ansætte en svagere elev. Piger og drenge Under grundforløbet Landbrug Eleverne har en diagnose og kan ikke klare uro omkring sig. De kan ikke indfinde sig i fællesskabet.
4. Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder 4.1: Skolens implementeringsstrategi Hvordan sikres løbende opfølgning på skolens implementeringsstrategi? Hvor ser skolen de største udfordringer ift implementering af reformen? Evalueres ved fælles pædagogiske møder, desuden ekstraordinære pædagogiske møder for netop at sætte fokus på implementeringsstrategien. Deltagelse i SIP kurserne. Kompetenceforskel ved indgang til gf del 2 afhængig af deltagelse/ikke deltagelse ved gf del 1. 4.2. Skolens fælles pædagogiske og didaktisk grundlag Hvilke aktiviteter vil skolen sætte i gang for at implementere FPDG? Hvordan inddrages bestyrelsen i arbejdet med skolens FPDG? Hvordan inddrages lærerne i arbejdet med skolens FPDG? Hvornår og hvordan vil skolen evaluere skolens FPDG? 4.3. Styrket differentiering Undervisningen tilpasses den enkelte elev. Der udarbejdes vejledning for den enkelte elevs uddannelsesforløb. Inddrages ikke, men orienteres løbende. Lærerne er grundstenen for udarbejdelse af skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. Der holdes en række udviklingsmøder. Evalueres løbende hvor den enkelte elevs undervisningsforløb vurderes. Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Hvilke målgrupper er der for den styrkede differentiering? Hvorledes og hvornår skal aktiviteterne evalueres? Herunder evt. delmål Ved praktisk undervisning udarbejdes porte folio. Det betyder at eleverne får øget medansvar over for opgavens udførelse samt tidsforbrug. Det betyder også at alle elever ikke nødvendigvis når alle opgaver. Teoretisk undervisning tilpasses den enkelte elev også med differentiering af opgaver. Elever med manglende praktiske færdigheder. Elever med manglende teoretiske færdigheder Elever med forskellige læringsstile Umotiverede elever Elever med forskellige former af diagnoser. Ved praktisk undervisning udarbejdes porte folio. Ved hver opgaves afslutning udføres evaluering. Teoretiske undervisning samt opgavebesvarelser evalueres løbende. Individuelle samtaler med elever og kontaktlærer/klasselærer/faglærer
4.4. Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen gennemføre for at sikre sammenhæng mellem læring i praktikken og skoleundervisning? Angiv antal lærere, der siden 2013 har deltaget i kortere virksomhedsforløb og hvor mange, der skal deltage i det kommende år? Hvorledes og hvornår skal aktiviteten evalueres? Herunder evt. delmål Besøge alle elever i praktikperioden Vejledning i brugen af praktikmappen Anvendelse af praktikdata i teoretisk undervisning Evaluering af praktikpladsbesøg 2 Evalueres ud fra indhold af praktikmappe der afleveres og rettes under skoleforløbet.
4.5 Implementering af enkelte elementer i reformen: a) Udvikling af euv, b) Undervisningsmiljø, c) Helhedsorienteret og tværfaglig undervisning, og d) Erhvervspædagogisk kompetenceløft A) Udvikling af euv Hvordan vil skolen tilrettelægge arbejdet med realkompetencevurdering, herunder organisatorisk forankring og ændringer ift. hidtidig praksis? Hvilke initiativer planlægger skolen, der understøtter et voksenpædagogisk miljø? Indledende samtale med studievejleder. Skriftlige prøver samt demonstration af nogle praktiske færdigheder. Samtale med en til 2 faglærer. Gennemgang og vurdering af forskellige beviser for deltagelse i formel uddannelse. Samtale med planlægning af uddannelsesforløb Deltagelse i kurser vedr. særlige omkring voksenpædagogik og undervisning. B) Udvikling af undervisningsmiljø Hvilke konkrete aktiviteter vil Sætte undervisningsmiljø på skemaet og gennemføre undersøgelser skolen sætte i gang? med efterfølgende forbedring af elevernes fysiske og æstetiske rammer, sundhed, fagligt læringsmiljø samt trivsel. Hvorledes skal udviklingen evalueres? Herunder evt. delmål Gennemføre årlige undersøgelser blandt elever, med efterfølgende evalueringer C) Udvikling af helhedsorienteret og tværfaglig undervisning Hvordan er skolens arbejde med helhedsorienteret, tværfaglig undervisning organiseret? Hvilke konkrete aktiviteter har skolen sat i gang? Hvorledes skal aktiviteterne evalueres? Herunder evt. delmål Der er afholdt fælles møder med ideoplæg, diskussion og udvikling af helhedsorienteret tværfaglig undervisning. Der er oprettet grupper bestående af en person fra hver faggruppe. Der er udviklet planlægningsmateriale hvor der tværfagligt kan bydes ind på samme kompetencer. Herved dannes tværfaglige team til planlægning, udvikling samt gennemførelse af undervisning. Der gennemføres skriftelig evaluering blandt eleverne. D) Erhvervspædagogisk kompetenceløft (10 ects point) Har skolen en plan for, hvordan den vil sikre, at det er- Nej. hvervspædagogiske kompetenceløft nås inden 2020? Angiv skolens skøn for, hvor 10. mange lærere, der inden 2020 skal deltage i kompetenceløftet?
4.6 Status for skolens implementering af andre elementer fra reformen Hvor langt er skolen nået med implementering af flg. reformelementer: Eu Udvikling af grundforløbets 1. del Udvikling af uddannelsesspecifikke fag på grundforløbets 2.del. Motion og bevægelse Fag på højere niveau Talentspor Etablering af samarbejde med VUC om forlagt undervisning på erhvervsskolen I mindre grad I nogen grad I høj grad Udført Supplerende kommentarer 4.7 Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Tabel 4.1. Skolens mål for indgåelse af uddannelsesaftaler (antal aftaler) 2 2013 fakt. 2014 fakt. 2015 mål 2016 mål Ordinære uddannelsesaftaler 96 54 40 40 Kombinationsaftaler Restuddannelsesaftaler 43 40 30 30 Korte uddannelsesaftaler Ny mesterlæreaftaler Delaftaler under skolepraktik Tabel 4.2. Skolens mål for alternative muligheder til at få elever uden uddannelsesaftale i praktik (antal elever) 2013 fakt. 2014 fakt. 2015 mål 2016 mål Praktik i udlandet 2 2 2 2 VFU for elever i skolepraktik Skolen udfylder Skolen udfylder Skolen udfylder Skolen udfylder 2 OBS! Vær opmærksom på at værdier mindre end fem, grundet diskretionshensyn, ikke vil fremgå af tabellen.
Tabel 4.3. Hvor lang tid er elever uden uddannelsesaftaler i alternativer til uddannelsesaftaler (samlet antal uger)? 2013 fakt. 2014 fakt. 2015 mål 2016 mål Praktik i udlandet VFU for elever i skolepraktik Tabel 4.4. Skolens mål for det praktikpladsopsøgende arbejde (antal virksomheder) 2013 fakt. 3 2014 fakt. 3 2015 mål 2016 mål Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen 40 40 45 45 har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen 70 43 45 45 har besøgt Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen 15 15 15 15 har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen har besøgt Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har 15 15 15 15 haft telefonkontakt med Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har besøgt Skema 4.7.1: Skolens plan for det praktikpladsopsøgende arbejde i 2015 Beskrivelse af indsatser mhp opnåelse af de af skolen angivne produkt- og procesmål (i tabel 4.1 4.4) Synliggørelse af uddannelsesforløb over for arbejdsgivere. Dette gøres bl.a. gennem informative artikler i landbrugsrelevante medier, løbende kontakt til potentielle lærermestre via telefoni, sociale medier, dyrskuer, uddannelsesmesser m.v. Desuden arbejdes der tæt sammen med Landboungdom og Jobstafetten. Generelt har studievejledningen på Kjærgård Landbrugsskole godt kenskab og gode relationer til mange potentielle landmænd. De inviteres til bl.a. åbent hus arrangementer, åbent landbrug m.v. hvor der gives information om det at være/blive lærermester. 3 I det omfang, skolen har registreret dette.
Tabel 4.5: Evaluering af skolens praktikpladsopsøgende arbejde Hvor mange ressourcer afsatte skolen i 2014 til det opsøgende arbejde (arbejdstimer og/eller lønkroner)? Hvordan tilrettelagde skolen i 2014 sin opsøgende aktivitet, herunder strategi for at undgå ikke-besatte praktikpladser inden for det geografiske og branchemæssige område, som skolens praktikpladsopsøgende virksomhed dækker? Har skolens erfaringer fra 2014 givet anledning til ændringer i det opsøgende arbejde? (sæt kryds) Hvordan har skolen koordineret sin indsats med andre erhvervsskoler, faglige udvalg/lokale uddannelsesudvalg, regioner, kommuner og andre aktører på området, herunder hvordan regionernes arbejdsmarkedsbalancer mv. indgår i det praktikpladsopsøgende arbejde? Har skolens erfaringer fra 2014 givet anledning til ændringer i koordineringen? (sæt kryds) Hvilken rolle har skolens evt. praktikcenter haft i det opsøgende arbejde? Har erfaringerne med et evt. praktikcenter på skolen medført ændringer i skolens organisatoriske placering af det opsøgende arbejde? (sæt ) 1500 arbejdstimer Skolens studievejleder har stort kendskab til ejere af praktikpladser. Skolen anvender normale medier inden for landbruget til søgning af praktikpladser så som www.jobstafetten.dk, landboungdom, opslag fra landmænd, besøg ved landmænd, og telefonisk kontakt. Ja Nej Skolen har et solidt kendskab til landbrugets aktører, herunder landbrugets organisationer. Dette konkrete kendskab benyttes til at målrette indsatsen med at finde landmænd der vil indgå en praktikpladsaftale. Ja Nej Har ikke praktikcenter Ja ligger nu i praktikcentret Nej ligger samme sted Har ikke praktikcenter