Sundhedsafdelingen www.jammerbugt.dk/sundhedsafdelingen Gode råd om type 2 diabetes Sukkeralkoholer kan give diarré eller andre gener fra mave- og tarmkanalen, hvis du spiser mere end 20-25 g af gangen. Sødemidlet Birkesød er udvundet af birkesaft, der indeholder xylitol. Birkesød giver dermed lidt stigning i blodsukkeret - ligesom de øvrige sukkeralkoholer. Fruktose (frugtsukker) anvendt som sødemiddel kan ikke anbefales til personer med diabetes. Naturligt forekommende fruktose (fra frugt) kan godt spises. Sådan lever du bedre med type 2 diabetes Sundhedsafdelingen www.jammerbugt.dk/sundhedsafdelingen
Type 2 diabetes er en hyppigt forekommende sygdom - det skønnes at 200.000-300.000 danskere har sygdommen type 2 diabetes, hvoraf kun halvdelen er diagnosticerede. Egne notater Type 2 diabetes, som ikke behandles og varetages tilstrækkeligt, er langt fra ufarligt. Til gengæld kan du selv gøre meget for at holde sygdommen nede og dermed få en høj livskvalitet - både via den rigtige kost samt den rigtige form for og mængde af motion. Denne pjece henvender sig til personer, som ønsker at få en større viden omkring sygdommen type 2 diabetes og ligeledes kendskab til, hvordan sygdommen varetages bedst muligt.
Egne notater Hvad er type 2 diabetes? Diabetes hedder egentligt diabetes mellitus, som er græsk og betyder: Honning, der flyder lige igennem. Navnet hentyder til, at diabetikere med et højt blodsukker, udskiller sukker i urinen. Diabetes kaldes også for sukkersyge. Der findes to hovedformer for diabetes type 1 og type 2. Type 2-diabetes er en kronisk sygdom, hvor kroppens evne til at omsætte glukose (sukkerstof) er forringet. Det skyldes, at virkningen af insulin i kroppen er forringet, eller at kroppen ikke producerer tilstrækkeligt insulin. Insulin er et hormon, der dannes i bugspytkirtlen. Insulin er nødvendigt, for at kroppens celler kan optage glukose fra den mad, vi spiser. Når bugspytkirtlen ikke producerer tilstrækkeligt insulin, stiger blodets indhold af glukose ud over det normale. Man får forskellige ubehagelige symptomer, og der kommer sukker i urinen.
Ved type 2-diabetes er cellernes følsomhed for insulin nedsat. Tilstanden kaldes insulinresistens. Med andre ord er der for få nøglehuller på cellernes overflade, og insulinen (som er nøglen) åbner derfor ikke i tilstrækkelig grad cellen, så glukose kan komme derind. Cellernes evne til at optage glukose fra blodet nedsættes således og for at kompensere for dette, producerer bugspytkirtlen mere insulin. Efterhånden bliver den øgede insulinproduktion dog også utilstrækkelig, og bugspytkirtlen kan ikke længere producere den nødvendige mængde insulin som kroppen har brug for. De sødestoffer, der ikke påvirker blodsukkeret, er velegnede til personer med diabetes. Det er: Cyklamat (E 952) Sakkarin (E 954) Aspartam (NutraSweet ) (E 951) Acesulfam K (Sunett ) (E 950) Thaumatin (E 957) Neohesperidin DC (DC=dihydrochalcon) (E 959) Sucralose (E 955) Erythritol (Sukrin) (E 968) Den anden gruppe af sødestoffer kaldes også sukkeralkoholer eller polyoler. Disse er energigivende, dvs. de omdannes i kroppen og får blodsukkeret til at stige (mindre end sukker). Det er f.eks.: Sorbitol (E 420) Maltitol, maltitolsirup (E 965) Isomalt (E 953) Lactitol (E 966) Xylitol (E 967)
Brug af sødemidler/sødestoffer Til brug i husholdningen kan de forskellige sødestoffer købes under forskellige produktnavne. Ofte er flere sødestoffer blandet i det enkelte sødemiddel. Flere sødemidler f.eks. strøprodukter samt søde- og bagemidler indeholder også fyldstoffer. Nogle fyldstoffer giver stigning i blodsukkeret f.eks. maltodextrin, mens fyldstoffer som polydekstrose, inulin, oligofruktose og cellulose ikke giver stigning i blodsukkeret. Stevia Sødemidlet Stevia er ikke godkendt som sødemiddel i EU og anbefales derfor ikke af bl.a. Diabetesforeningen. Stevia udvindes fra urten Stevia, der vokser i Sydamerika. Stevia giver ikke stigning i blodsukkeret. Du kan anvende sødestoffer som hel eller delvis erstatning for sukker. Sødestoffer er tilsætningsstoffer, der alle har et såkaldt E-nummer. I Positivlisten, udgivet af Fødevarestyrelsen, kan du se i hvilke mængder og til hvilke produkter sødestoffer må anvendes. Grænseværdier for blodsukker For højt blodsukker og sukker i urinen er, som beskrevet, et udtryk for type 2 diabetes tilstand, men hvor går grænsen mellem syg og rask? Blodsukkeret ligger, normalvis, mellem 4 og 7 mmol/ l normalt er det omkring 5 mmol/l., 1-2 timer efter at du har spist stiger blodsukkeret til ca. 7 mmol/l mens det, efter en nat hvor der, normalvis, ikke forekommer hverken mad eller drikke, kan falde til ca. 4 mmol/l dette kaldes fasteblodsukker. Ligger blodsukkerværdierne på over 11 mmol/l efter et måltid og over 7 mmol/l ved det såkaldte fasteblodsukker, kan lægen, som hovedregel, konstatere type 2 diabetes. Sødestoffer kan inddeles i stoffer, der ikke giver stigning i blodsukkeret og stoffer, der giver lidt stigning i blodsukkeret. Kilde:www.diabetes.dk
Symptomer Symptomerne på diabetes er mange, men ofte kan de være svage og kan, af mange, blot omfattes som almindelige svækkelsestegn, som forekommer i mindre grad for de fleste mennesker nu og da. Symptomerne kan bl.a. være træthed, tørst, hyppig vandladning, kløe/svampeinfektion i skridtet, kløe og sår på benene, kramper, uro i benene, skiftende syn/ svimmelhed i løbet af dagen, kvalme og hurtig sultfølelse kort tid efter et måltid. FORBRÆNDING Motion er, på lige fod med kosten, medvirkende til at påvirke type 2 diabetes i en positiv retning. Dyrk motion 30 min 2-3 gange om ugen og sørg for, at du i din hverdag rører dig så meget som overhovedet muligt. Tag cyklen eller gå så ofte som det er muligt!! Stå af bussen et stop for tidligt eller et stop for sent og gå det resterende stykke! Drop elevatoren - tag trappen Hold walk and talk møder på din arbejdsplads Gå en tur med hunden - luk den ikke bare ud i haven! Brug fritiden med familien med gåture ved skov og strand Læg gåture eller løbeture ind i din kalender som en naturlig del af din hverdag!! Meld dig til en fritidsaktivitet, gerne sammen med en ven eller veninde - det er oftest lettest hvis man er to!!
Er du i tvivl om en vare er et sundt produkt, kan du, på samme måde som med det tidligere beskrevne fuldkornsmærke, gå efter den nye mærkning med nøglehullet. Nøglehullet er et nyt kostmærke, som er placeret tydeligt på de varer, der indeholder mindst sukker, fedt og salt samt flest kostfibre og fuldkorn. Behandling Hvis blodsukkeret ligger unormalt højt i længere tid stiger risikoen for følgesygdomme f.eks. i øjne, kredsløb, nyre og nervesystem. Målet med behandling af type 2 diabetes er derfor at holde blodsukkerniveauet så tæt på et normalt niveau som overhoved muligt. Dette kan gøres via både kost- og motionsændringer, da disse ændringstiltag vil gøre cellerne mere modtagelige overfor insulin, så sukkeret lettere kan føres fra blodbanen og ind i cellerne. 80 % af alle nydiagnosticerede type 2 diabetikere er overvægtige og et vægttab på bare 10 % vil betyde, at de fleste bliver mere eller mindre symptomfrie og kan leve så tæt på et normalt liv som overhovedet muligt.
Behandling Følger du kostanbefalingerne, som anbefales i forbindelse med behandling af type 2 diabetes kan du nå langt! Rådene er følgende; Spar på den animalske fedt og vælg først og fremmest de vegetabilske fedtstoffer Spis magert - både kød, pålæg, mælk, ost og surmælksprodukter Spis mange grøntsager - minimum 400 g Spis groft - både fuldkornsris og -pasta samt groft brød - hver dag Spis mange små måltider - 5-6 om dagen Drik rigeligt med væske og spar på sukkerholdige drikke samt alkohol Brug gerne kunstige sødemidler som ikke påvirker blodsukkeret! Udover de gængse kostråd, som de fleste mennesker bør leve efter, kan man for diabetikere sige, at noget af det vigtigste er, at begrænse mængder og portionsstørrelser af de hurtigt omsættelige kulhydrater som bl.a. findes i slik, marmelade, frugt, honning, hvidt brød, hvid pasta og ris samt juice mm. Spis 3 hoved måltider og tre mellemmåltider!! Morgenmad 1 2 skiver rugbrød (afhænger af størrelse) med magert pålæg, magert ost (se indkøbsguide), smøreost el. hytteost Evt. 1 tsk. marmelade (sukkerfri) el. honning Eller magert surmælksprodukt med mysli eller havregryn samt lidt rosiner og mandler Eller havregryn, mysli, Rugfras, Havrefras eller Speltfras med skummet el. minimælk Formiddag 1 skive groft knækbrød el. rugbrød el. grovbolle med magert pålæg eller ost samt et valgfrit stykke frugt Frokost 2 skiver rugbrød - gerne 1/2 til 1/1 med fisk Magert pålæg eller mager ost 100-200g grønt, cherrytomater, agurk, peberfrugt gulerod i stave, broccoli el. blomkål i buketter, avocado, asparges mm. Eftermiddag 1 skive groft knækbrød el. rugbrød el. grovbolle med magert pålæg eller ost samt et valgfrit stykke frugt Aftensmad Brug tallerkenmodellen - 125-150g kød, 2-3kartofler (ægge-størrelse), 1/2 tallerken med grønt, frisk, frost, bagt, stegt, dampet mm. (1 portion!! (Sen aften) Hvis den lille sult dukker op senere på aftenen er det ok at tage et stykke frugt eller grønt, en skive knækbrød, rugbrød el. 1 grovbolle med magert ost eller en lille portion hjemmelavet frugtsalat lavet på Cheasy A38. Få flere gode råd og ideer i Sund By butikkerne!!
Udover tallerkenmodellen er smørebrødsmodellen et redskab du kan bruge i forbindelse med tilberedning af den kolde frokost eller aftensmad. Undlad eller spar på fedtstoffet og brug kun de plantebaserede smørprodukter! Brug magert pålæg eller ost mm.( se indkøbsguiden!) og brug en masse grønt som tilbehør og pynt både over og under pålægget!! Disse former for kulhydrat er let-nedbrydelige og vil derfor, lynhurtigt, give en blodsukkerstigning - en stigning, som insulinet ikke vil kunne nå at reagere ordentligt på og dermed ikke vil kunne få transporteret ind i cellerne. Som tommelfingerregel stiger blodsukkeret 1-2 mmol/l, hvis du spiser 10g kulhydrat. Blodsukkeret bør ligge mellem 4-10 mmol/l. Det vil være højest 1 ½ - 2 timer efter, at du har spist. Ved at måle dit blodsukker før og efter du har spist, kan du selv finde frem til, hvordan dit blodsukker påvirkes af den mad du spiser og tilpasse det i din hverdag!!
Modsat de hurtige kulhydrater, findes der langsomt optagelige kulhydrater i bl.a. groft brød, grove grøntsager som kål og rodfrugter, havregryn, groft knækbrød og fuldkornsris og pasta. Er du i tvivl om, hvorvidt et produkt er et fuldkornsprodukt kan du bl.a. gå efter fuldkornslogoet. Udover indkøbsguiden kan tallerkenmodellen hjælpe dig i din hverdag. Tallerkenmodellen er en guide, du kan bruge for at finde ud af hvordan maden fordeles mest hensigtsmæssigt på tallerkenen. 1/2 af tallerkenen skal være fyldt med grøntsager - alle tæller med, friske, frosne, kogte, dampede, bagte mm. 1/4 af tallerkenen skal være med magert kød - 125-150 g - det meste kød er tilladt så længe fedtindholdet ikke overskrider 10 g fedt pr. 100 g. 1/4 af tallerkenen skal være med kartofler, ris, pasta eller groft brød - mængden svarer til max 3 kartofler af æggestørrelse og tilsvarende øjemål af pasta eller ris, vælg fuldkornsris eller fuldkornspasta!! Spis 1 portion til aftensmad med denne fordeling!! Logoet findes bl.a. på brødprodukter, morgenmadsprodukter og mel-typer og er din garanti for, at produktet indeholder et minimum af fedt, sukker og salt samt et maksimum af kostfibre.
Spis dig sund Diabetesforeningens indkøbsguide kan hjælpe dig til at træffe de sundeste valg, når du handler ind. Klip guiden ud eller bed om en ny indkøbsguide i en af kommunens 3 Sund By Butikker. Indkøbsguiden kan opbevares i din pung, så den er let og hurtig at finde frem, når du står i butikken med en vare i hånden!! Klip " Spar på den animalske fedt og vælg først og fremmest de vegetabilske fedtstoffer Spis flere fødevarer, som indeholder umættet fedt som f.eks. fede fisk som sild, makrel og laks, nødder, avocado, oliven samt raps og olivenolie Drop fedtstoffet på brødet eller spar på det! Skift til minarine, som f.eks. Blå Becel 38 %, hvis du ikke kan undvære fedtstof på brødet Steg din mad i oliemargariner som f.eks. flydende Becel el.lign. eller i de gode olier som f.eks. raps eller olivenolie Smid stegefedt og fedtkant fra kødet ud!! Vælg kød og pålæg med max 10 g fedt pr. 100 g. Vælg oste med max 18 g fedt pr. 100 g / 30+ Vælg mælkeprodukter med max 0,5 g fedt pr. 100 g - hvilket svarer til mælkeprodukter som f.eks. minimælk, skummetmælk og kærnemælk Vælg syrnede mælkeprodukter med max 1,5 g fedt pr. 100 g. Vælg færdigretter, frosne kartoffelprodukter, dressinger, sauce og pålægssalater med max 5 g fedt pr. 100 g. Undgå chips, frituremad, pommes frites, småkager, kiks, chokolade og is eller spis det kun ved særlige lejligheder.
Kilde til mættet fedt - spis mindst af det!! Smør og blandingsprodukter Fløde og creme fraiche Fede oste og fed mælk/yoghurt Fedt kød og pålægsprodukter Kiks Chips Chokolade Is Kager og wienerbrød Hård margarine Kokos og kokosolie/fedt Palmeolie, svinefedt, friturefedt. Vælg oftere rugbrød frem for de lyse alternativer!! Spis havregryn eller mysli til morgenmad Spis grovboller, fiberholdigt knækbrød, rugbrød eller fuldkornsskorper til dit formiddags-, eftermiddags- og det sene aftensmåltid Vælg fuldkornsmel når du bager dit eget brød Kilder til umættet fedt - spis mere af det!! Oliven og olivenolie Avocado Mandler, hasselnødder, valnødder og jordnødder Sesamfrø, sesamsmør og sesamolie Rapsolie Hørfrø Makrel, sild og laks Andre fede fisk Tjek ligeledes varedeklarationen når du køber morgenmadsprodukter - mange typer af morgenmad indeholder alt for meget sukker og fedt samt alt for få kostfibre. Anbefalingerne for morgenmadsprodukter er max 7 g fedt og 10 g sukker pr. 100 g og mindst 8 g kostfibre pr. 100 g. Af de gode og nærende morgenmadsprodukter, som ligger indenfor anbefalingerne, kan nævnes Rugfras, Havrefras, Speltfras, Minifras, havregryn samt en del typer af mysli, som f.eks. Finax Bran Mysli.
Spis groft - både fuldkornsris og -pasta samt groft brød - hver dag De sunde vegetabilske fedtstoffer kommer bl.a. fra disse fødevarer: Groft brød som diverse typer af rugbrød samt knækbrød indeholder mange kostfibre, som kan være med til at holde blodsukkeret stabilt. Også nogle typer af lysere brød, hvidløgsbrød, pitabrød og tortilla pandekager samt fuldkorns pasta og ris samt lasagneplader indeholder fibre!! Tjek varedeklarationen når du køber brød - rugbrød skal indeholde mindst 8 g kostfibre pr. 100 g og max 5 g fedt pr. 100 g. Lysere brødtyper skal indeholde mindst 5 g kostfibre pr. 100 g og max 5 g fedt pr. 100 g.
Spis mange grøntsager minimum 400 g. Grøntsager giver, i modsætning til frugt, ingen alarmerende blodsukkerstigning og er derfor et vigtigt element i diabeteskosten. Ligeledes indeholder, de fleste grøntsager ikke særligt meget energi, hvilket giver øget mulighed for at opnå et vægttab - og derved en stor forbedring af sygdomsbilledet, hvis en stor del af ens dagskost suppleres med grøntsager. Forskellige former for grøntsager indeholder forskellige mængder af vigtige vitaminer, mineraler og fibre og det er derfor en god ide at variere så meget som muligt mellem de mange forskellige slags. Når en stor del af ens dagskost helst skal bestå af grøntsager, kan man hurtigt køre træt og sur i det, hvis menuen står på de samme grøntsager - tilberedt på samme måde, dag efter dag! Derfor er det vigtigt, at man bruger sin fantasi og husker på, at ALLE grøntsager tæller med - uanset om de er rå, kogte, stegte, dampede, bagte eller gemt i kødsovsen, blendet til sovs eller om de er at finde i gullaschen. Ligeledes er det underordnet om de er købt friske eller frosne. Du kan gå på jagt efter inspiration på diabetesforeningens hjemmeside, www.diabetes.dk. Ligeledes kan du købe diverse opskriftshæfter omhandlende diabeteskost og grøntsager i Jammerbugt Kommunes SUND BY butikker, som findes i hhv. Aabybro, Brovst og Fjerritslev.