Internettet - nyt medie, nye problematikker? Et speciale om danske forældres holdning til og håndtering af deres børns sikkerhed på internettet

Internettet - nyt medie, nye problematikker? Et speciale om danske forældres holdning til og håndtering af deres børns sikkerhed på internettet

Specialeafhandling Roskilde Universitetscenter, Kommunikation Vejleder: Arne Thing Mortensen Afleveringsdato: 11. december 2003 Udarbejdet af: Betina Engelhardt Rasmussen Maja Børsting Aagaard Maria Stedal

KAPITEL 1: INDLEDNING... 1 PROBLEMFELT... 1 SPECIALETS UDGANGSPUNKT... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 AFGRÆNSNING... 4 BEGREBSAFKLARING... 4 KAPITEL 2: VIDENSKABSTEORI OG METODE... 6 VIDENSKABSTEORETISK STÅSTED OG MÅLGRUPPEFORSTÅELSE... 6 Forskningsdesign... 6 Konstruktivismen og hermeneutikken... 6 Målgruppeforståelse... 8 METODE... 10 Kvantitativ og kvalitativ metode... 10 Kvalitativ metode... 11 Overvejelser i forbindelse med afsenderinterview... 11 Overvejelser i forbindelse med fokusgrupper... 12 Begrundelse for valg af fokusgrupper som metode... 12 Forberedende overvejelser... 12 Screeningskrav... 13 Valg af sammensætning af fokusgrupper... 14 Rekruttering... 15 Strukturering af fokusgruppeinterview... 15 Moderatorrolle... 16 Afholdelsessted... 17 Refleksioner efter afholdelse af fokusgrupper... 17 Interviewguide... 17 Interviewsituation... 18 Transskribering... 18 Fremgangsmåde for kodning og kategorisering... 19 Kodning og kategorisering... 19 KRITISK STILLINGTAGEN TIL BRUG AF TEORI... 21 RELIABILITET, VALIDITET OG GENERALISERBARHED... 22 KAPITEL 3: KOMMUNIKATIONSMILJØ... 25 MEDIEDEBAT OG -PANIK... 25 BØRNEMEDIEFORSKNINGEN PESSIMISME OG OPTIMISME... 27 POLITISKE PERSPEKTIVER... 29 NYT MEDIE NYE UDFORDRINGER... 33 KAPITEL 4: MÅLGRUPPEANALYSE... 37 FREMGANGSMÅDE FOR ANALYSE... 37 TYPOLOGI OVER FORÆLDRENE I FOKUSGRUPPE 1, 2 OG 3... 38 ANALYSE AF MÅLGRUPPEN... 41 Barnets internetbrug og -kompetencer... 42 De 6-8-årige børn... 42 De 9-12-årige børn... 44 De 13-16-årige børn... 45 Regler i forbindelse med internettet... 47 Regler i forbindelse med børns adgang til internettet... 47 Regler i forbindelse med børns aktiviteter på internettet... 49 Vidensbank eller legeplads... 53 Helbred... 55 Chat... 60 Porno... 63 Opdragelse via dialog... 64

KAPITEL 5: KOMMUNIKATIVT TILTAG... 68 HENSIGTSMÆSSIG MÅLGRUPPE... 69 HENSIGTSMÆSSIG HENVENDELSESFORM... 70 Selvregulering i privat regi og erfaringsudveksling... 71 Medierådets tiltag... 72 Online og offline erfaringsudveksling... 74 HENSIGTSMÆSSIGT INDHOLD... 78 KAPITEL 6: KONKLUSION... 83 LITTERATURLISTE OG KILDEFORTEGNELSE... 83 BØGER... 83 INTERNETARTIKLER OG RAPPORTER... 87 INTERVIEW OG MØDER... 88 HJEMMESIDER... 89 LITTERATURLISTE OG KILDEFORTEGNELSE

Kapitel 1 1 KAPITEL 1: INDLEDNING Problemfelt Internettet er genstand for debat på såvel den hjemlige arena mellem børn og voksne som på den offentlige arena mellem aktører med divergerende holdninger til det nye medie. Nye medier har i historisk perspektiv altid skabt interesse og diskussioner, som ofte har resulteret i forskellige former for mediepanikker. Med udviklingen af det trykte medie opstod den første mediepanik i massekommunikationens historie (Drotner, 1999 (A), p. 35). I Danmark opstår de første mediepanikker i begyndelsen af 1900-tallet som følge af populærlitteraturens udbredelse i form af billige ugeblade og seriehæfter rettet mod ungdommen (Drotner, 1999 (A), p. 40). Senere er lignende debatter og mediepanikker opstået i forbindelse med radioen, fjernsynet, videofilm og senest mobiltelefonen, internettet og computerspil. Fælles for alle disse diskussioner og panikker er, at: Mange voksne eksperter, fra pædagoger og psykologer til kulturkritikere og politikere, definerer det nye massemedium som et problem navnlig for børn og unge af social, psykologisk eller moralsk karakter (eller blandinger af alle tre aspekter); andre voksne - der som oftest er i mindretal - forsvarer det nye medium. Begge grupper påtager sig rollen som problemløsere. Ofte etableres der juridiske, pædagogiske eller politiske modforanstaltninger, og debatten dør hen - indtil et nyt problem viser sig på den offentlige arena. (Drotner, 1999 (A), p. 34) To poler kendetegner således den offentlige debat om børns internetbrug - en pessimistisk og en optimistisk. I den nyere debat har internettets muligheder og begrænsninger været i fokus. Store dele af den offentlige debat har drejet sig om, hvordan børnene bruger internettet, hvilke problematikker deres internetbrug rejser, hvem der skal lære børnene at anvende mediet hensigtsmæssigt og hvordan. De voksne diskuterer og bekymrer sig, lig tidligere former for mediepanikker, om børnenes dannelse og mediebrug: I komplekse foranderlige samfunn er man ofte nostalgisk på vegne av fortiden og bekymret for fremtiden, og for de der skal bebo den. Hvem og hva vil de bli som voksne? Ingen bekymrer seg om pensjonistene leser dårlige ukeblad om konger og kjendiser; vi bekymrer oss for barnas medier. Barna er under formning; hvordan vil den digitale verden forme dem? (Frønes, 1998, p. 14)

Kapitel 1 2 Problemstillingerne kompliceres ydermere af, at voksne ikke, på samme måde som børn, er fortrolige med og har kendskab til de nye medier. Internettet er for mange i den ældre generation noget nyt, der kræver specielle kompetencer og indsigt for at kunne anvendes. I modsætning hertil anvender mange børn internettet som en naturlig del af deres hverdag på samme måde, som de anvender fjernsynet og radioen. Det resulterer i, at mange børn er mere kompetente brugere af internettet end deres forældre: Det er historisk nyt, at børn på et område har erfaringer og kompetencer, der overgår mange voksnes. Dette forhold giver ofte anledning til diskussioner, som afslører en øget bekymring for, at der opstår en generationskløft mellem de avantgardistiske børn og deres forældre og lærere. (Sørensen, 2000, p. 17) Generationskløften kommer til udtryk på flere måder, og forældrenes muligheder for at regulere børnenes internetbrug vanskeliggøres. Internettets iboende anarkistiske karakter (Hoff-Clausen, 2002, p. 22) samt dets udvidede tilgængelighed komplicerer ydermere forældrenes handlerum i forhold til deres børns færden på internettet. Spørgsmålet er, hvorvidt ovenstående aspekter har betydning for danske forældres syn på deres børns aktiviteter og færden på internettet? Er forældrene i stand til at håndtere de udfordringer, der kan opstå i mødet mellem barnet og mediet, eller savner de redskaber, hvormed de kan hjælpe børnene til hensigtsmæssig internetbrug? Specialets udgangspunkt Specialets omdrejningspunkt udspringer af en undren over det begrænsede fokus, i henholdsvis den offentlige og videnskabelige debat, på forældres opfattelse af børns brug af internettet. En af de få politiske aktører, der fokuserer på netop forældrene, er Medierådet for Børn og Unge, der fungerer som rådgivende organ under Kulturministeriet. Medierådet for Børn og Unge, tidligere Statens Filmcensur, rådgiver i dag hovedsageligt i forhold til film og computerspil, og deres fokus på internettet ligger derfor uden for deres traditionelle arbejdsområde (Gynther og Boe, d. 7/4 2003, p. 3 1 ). På trods af dette indgår Medierådet for Børn og Unge sammen med tilsvarende instanser fra Sverige, Irland, Norge og Island i et større EU-støttet projekt, SAFT (Safety and Awareness for Tweens 2 ), der har fokus på børns sikkerhed på internettet. 1 Når der refereres til Gynter og Boe, d. 7/4 2003, svarer dette til bilag D. 2 SAFT er senere i forløbet blevet ændret til at stå for Safety, Awareness, Facts and Tools, men vi anvender betegnelsen Safety and Awareness for Tweens i specialet, idet dette var navnet på undersøgelsen, da vi indledte samarbejdet med Medierådet for Børn og Unge i februar 2003.

Kapitel 1 3 Den danske del af SAFT-projektet er således delt ind i to overordnede faser: vidensamling og videnspredning (Gynther, d. 21/02-2003). Vidensamlingen består hovedsageligt af to kvantitative undersøgelser af dels forældres holdninger til deres børns brug af internettet og dels børns brug af internettet. Videnspredningen består blandt andet af uddannelsespakker til børn og onlineinformation og råd om børns sikkerhed på internettet til lærere og forældre. Det er dog igennem SAFT-projektet pålagt Medierådet for Børn og Unge at gennemføre flere tiltag uafhængigt af de kvantitative undersøgelsers resultater (Gynther og Boe, d. 7/4 2003, p. 7-9). Eksempelvis skulle Medierådet for Børn og Unge i forbindelse med SAFT-projektet udarbejde en hjemmeside med ti tips, udsende uddannelsespakker til børn i folkeskolen samt tilrettelægge og gennemføre et kommunikativt tiltag med danske forældre som målgruppe. Da SAFT-projektet er et EU-finansieret projekt, er der ikke bevilget penge fra den danske stat til projektet, hvilket også har betydning for de rammer, som Medierådet for Børn og Unge kan udarbejde og gennemføre ovennævnte tiltag inden for. Ydermere er en række samarbejdspartnere tilknyttet projektet, heriblandt ITbrancheforeningen, Biblioteksrådet og Børnerådet. Medierådet for Børn og Unge ønskede at foretage et kvalitativt studie af forældres holdninger til deres børns internetsikkerhed, for på baggrund heraf at kunne udarbejde et hensigtsmæssigt kommunikativt tiltag til forældrene. Dog var der fra EU ikke afsat midler til en sådan undersøgelse, og vi indgik derfor i den forbindelse et samarbejde omkring gennemførelsen af en kvalitativ undersøgelse med henblik på udarbejdelsen af et oplæg til en kommunikationsindsats. På baggrund af det skitserede problemfelt har vi valgt følgende problemformulering: Problemformulering Hvilke problematikker mener danske forældre, at der eksisterer i forhold til deres børns sikkerhed på internettet, og hvordan håndterer forældrene disse? På baggrund af en analyse af kommunikationsmiljøet og målgruppen, hvordan skal Medierådet for Børn og Unge hjælpe forældrene med at håndtere disse problematikker?

Kapitel 1 4 Afgrænsning For at indsnævre specialets fokus har vi valgt udelukkende at undersøge danske forældres holdninger til deres børns sikkerhed på internettet. Vi afgrænser os således fra at belyse de kvantitative resultater fra de øvrige SAFT-lande. I tråd med dette har vi valgt hovedsageligt at benytte os af relevante danske undersøgelser og anvender kun udenlandske undersøgelser, såfremt der ikke foreligger danske undersøgelser på området. Efter aftale med Medierådet for Børn og Unge afgrænser vi os ydermere fra at beskæftige os med den konkrete udformning af det kommunikative tiltag og kommer således udelukkende med et forslag til den overordnede strategi i forbindelse med henvendelse til forældrene. Ydermere opstiller vi, på baggrund af vores målgruppeundersøgelse, det optimale forslag, og afgrænser os i den forbindelse fra at belyse de økonomiske og politiske betingelser, som Medierådet for Børn og Unge er begrænset af. Børn og medier er et emne, der befinder sig i et krydsfelt mellem flere forskellige fagområder såsom pædagogik, psykologi, sociologi og kommunikation. Da dette er et kommunikationsspeciale, har vi valgt så vidt muligt at afgrænse os fra de øvrige fagområder, men inddrager begreber og undersøgelser fra disse, når det er relevant for specialets fokus. Da vi har valgt at foretage en kvalitativ fokusgruppeundersøgelse af forældres holdninger til deres børns sikkerhed på internettet, afgrænser vi os fra at belyse problemstillingen ud fra et hverdagslivsperspektiv. Vi opnår derfor ikke indsigt i forældre og deres børns hverdagsliv ud fra eksempelvis observationer, men undersøger derimod forældrenes forståelse af deres børns internetbrug i hverdagen. Begrebsafklaring For at eksplicitere vores forståelse af nøglebegreber i specialet vil vi i nedenstående foretage en begrebsafklaring. Begrebet sikkerhed på internettet dækker således over en række aspekter. Her menes der sikkerhed i forhold til: virtuelle forulempelser, udveksling af personlige oplysninger, eksponering for underlødigt indhold (eksempelvis vold og porno) og fysisk møde med chatvenner.

Kapitel 1 5 Internettet bliver i specialet omtalt som et massemedie. Internettet er efter vores synspunkt et anderledes medie end de traditionelle massemedier, idet brugeren via interaktiviteten i høj grad selv udvælger relevant information. Samtidig giver mediet dog afsender mulighed for at nå ud til en bredere målgruppe på grund af blandt andet mediets tilgængelighed. Således kan samtaler i intime rum i chatfora anskues som dialogisk kommunikation, hvor information på offentlige institutioners hjemmesider kan ses som en mere traditionel form for massekommunikation. Internettet kan derfor betegnes som såvel et massemedie som et dialogisk medie, og vores betegnelse af internettet, som et massemedie, skal derfor ses i lyset af dette. Vores forståelse af begrebet kommunikation er, at kommunikation er en vedvarende dialogisk proces, hvori både afsender og modtager har essentiel betydning. Vi mener i forlængelse heraf, at reception altid er perspektivisk, idet receptionen af et givent kommunikativt tiltag altid sker ud fra modtagerens nuværende forståelseshorisont (Mikkelsen, 1989, p. 73). Samtidig mener vi, i lighed med Lars Qvortrup, at trods afsenderens intention med et givent budskab, kan denne aldrig eliminere risikoen for, at modtagerens reception adskiller sig fra det intenderede budskab (Qvortrup, 2001, p. 142). Vi anvender ydermere betegnelserne kommunikativt tiltag og informationsindsats synonymt - begge betegnelser er et udtryk for ovenstående kommunikationsforståelse. I specialet anvender vi ydermere begrebet generationsmodsætning, som lægger sig op af, det inden for feltet udbredte begreb, generationskløft (Werner, 1999, p. 46; Sørensen, 2000, p. 17; Sefton-Green, 1998, p. 10). Med begrebet generationsmodsætning ønsker vi at understrege, at der efter vores synspunkt ikke er tale om én generationskløft, men derimod om en lang række forskellige former for modsætninger generationerne imellem. Vi mener således, at det er forkert at tale om internettet som et medie, der skaber en generationskløft eller fungerer som brobygger, idet børnenes og forældrenes opfattelse af internettet på nogle områder adskiller sig fra hinanden og på andre områder nærmer sig hinanden. Vi anvender endvidere begrebet informationssamfund for at understrege, hvilken del af samfundet vores undersøgelse fokuserer på: den mediemæssige dimension. Det er ikke ensbetydende med, at vi udelukkende opfatter samfundet som et informationssamfund, vi ser det derimod også som eksempelvis et semiotisk samfund eller et videnssamfund. I tråd med vores socialkonstruktivistiske perspektiv (jf. kapitel 2) anerkender vi, at samfundet ikke er et statisk fænomen, men derimod kan beskrives på flere forskellige måder alt afhængig af det perspektiv, man anlægger.

Kapitel 2 6 KAPITEL 2: VIDENSKABSTEORI OG METODE Videnskabsteoretisk ståsted og målgruppeforståelse I følgende afsnit vil vi redegøre for det videnskabsteoretiske ståsted, som danner baggrund for specialets forskningsdesign. Formålet er at eksplicitere de videnskabsteoretiske retninger, som vi er inspireret af, samt belyse hvorledes valgene har betydning for specialets metodologiske grundlag. Forskningsdesign Vores forskningsdesign kan karakteriseres som et intensivt design, der går i dybden med få enheder og opererer med mange variable (Sayer, 1992, p. 243). Et intensivt forskningsdesign er kendetegnet ved fleksibilitet både i forhold til valg af teori og metode, og forskeren ved ikke præcis på forhånd, hvordan det, der undersøges, optræder og erkendes i forskellige verdener (Halkier, 2001, p. 44). Bente Halkier beskriver forskningsprocessen således: I intensive forskningsdesign forandrer éns egen viden og idéerne til at analysere denne viden sig, efterhånden som man har været i kontakt med flere informanter, ved mere om deres dagligdagstanker og handlinger samt har tilegnet sig nye begreber. (Halkier, 2001, p. 44) I forlængelse heraf kan forskningsprocessen i specialet karakteriseres som en abduktiv proces, hvori vi pendler mellem empirisk og teoretisk arbejde og dermed skaber analytisk viden (Blaikie, 1993, p. 176-178; Jensen, 1995, p. 154). I praksis betyder det, at vi i hele forskningsforløbet skiftevis har inddraget vores forforståelser, teoretisk viden inden for feltet og empiriske undersøgelser i relation til vores problemstilling. Ifølge Egon G. Guba og Yvonna S. Lincoln er det som forsker vigtigt at være bevidst om både sit eget og de valgte metoders paradigmatiske udgangspunkt (Guba og Lincoln, 1994, p. 105), og vi vil derfor i det følgende redegøre for de to videnskabsteoretiske retninger, der ligger til grund for vores intensive forskningsdesign. Konstruktivismen og hermeneutikken Vores videnskabsteoretiske forståelse udspringer af en kombination af henholdsvis konstruktivismen og hermeneutikken. Fra det konstruktivistiske paradigme er vi

Kapitel 2 7 inspireret af hovedantagelsen om, at der ikke eksisterer en objektiv virkelighed skabt af individuelle subjekter. Derimod er der ud fra et konstruktivistisk standpunkt tale om multiple virkeligheder, alt efter hvilket perspektiv der anlægges på en given problemstilling (Guba og Lincoln, 2000, p. 178; Guba og Lincoln, 1990, p. 27). Virkelighederne konstrueres socialt igennem den måde, hvorpå individet italesætter erfaringer via sproget. Dermed eksisterer der, ud fra et konstruktivistisk synspunkt, mange forskellige versioner af fænomener, og erkendelser er derfor principielt relative. Vi ønsker således i vores undersøgelse at belyse forældrenes forskellige forståelser af deres børns sikkerhed på internettet: Med et sådant udgangspunkt [konstruktivistisk] kan forskningen gå ud på at forstå de kontekstspecifikke betingelser for at fænomenet er opstået på givent tidspunkt, eller at forstå hvorfor et socialt fænomen opfattes som det gør af forskellige personer på et givent historisk tidspunkt, i en given kontekst. (Pedersen og Land, 2001, p. 27) Således belyser vi i kapitel 3 de, ud fra vores teoretiske og empiriske forståelse, relevante kontekstuelle betingelser for forældrenes opfattelser af sikkerhedsproblematikker de politiske, forskningsmæssige og offentlige debatter. Samtidig belyser vi med den empiriske undersøgelse i kapitel 4 forældrenes forskellige konkrete oplevelser og forståelser i sammenhæng med den forståelsesramme, vi har produceret i kapitel 3. Vores anden inspirationskilde er hermeneutikken, hvorfra vi inddrager hovedantagelsen om sammenhængen mellem del og helhed den hermeneutiske cirkel (Kvale, 2001, p. 58; Jensen, 2002, p. 21-22). Vi tilslutter os dog nyhermeneutikken, der med Gadamer bevæger sig bort fra troen på én overordnet sandhed (Blaikie, 1993, p. 63-69). Ud fra den hermeneutiske forståelse må forskeren undersøge dele såvel som helhed og herved sætte dem over for hinanden i forsøget på at forstå meningen med et givent udsagn. Ydermere er en fortolkning af en tekst ud fra en hermeneutisk forståelse altid båret af den historie, forskeren selv har. Vi er således prægede af vores forforståelser og har derfor kontinuerligt ekspliciteret udviklingen i disse (jf. bilag VII, VIII, IX, X). I specialet kommer bevægelsen mellem del og helhed til udtryk på flere niveauer. Eksempelvis ser vi på dele af den enkelte interviewpersons udsagn, samtidig med at vi forsøger at sammenholde de forskellige udsagn og karakterisere helheden, det vil sige interviewpersonens samlede forståelse af problemstillingen. Derudover forsøger vi som nævnt at forstå forældrenes udsagn (del) i form af

Kapitel 2 8 analysen 3 i kapitel 4 på baggrund af en bredere kontekst (helhed) i form af analysen af kommunikationsmiljøet i kapitel 3. Vores kobling af konstruktivismen og hermeneutikken skal ses i lyset af Halkiers pointe om analytisk pragmatisme (Halkier, 2003, p. 114-116). Halkier argumenterer for, at undersøgeren bør lade sine valg af tilgange afhænge af henholdsvis undersøgelsesfeltets problemstillinger og undersøgerens erkendelsesteoretiske bagage. Således er anvendelsen af flere forskellige tilgange ikke et udtryk for, at alle videnskabsteoretiske kombinationer er tilladte, men derimod at sammensatte fænomener kræver sammensatte videnskabsteoretiske tilgange: Jo mere jeg arbejder med undersøgelser, hvor problematikken bevæger sig rundt på tværs af diverse faggrænser, og feltet er en kompleks og sammensat størrelse jo mere forekommer det mig nødvendigt at arbejde med sammensatte tilgange med flere forskellige perspektiver for at kunne erkende noget om, hvad der foregår. (Halkier, 2003, p. 115) Konstruktivismen og hermeneutikken udgør således tilsammen det videnskabsteoretiske ståsted, hvorfra vi opstiller undersøgelsens metodologiske grundlag. Vores kobling mellem de to videnskabsteoretiske retninger er i tråd med Kirsten Bransholm Pedersen og Birgit Lands argumentation herfor. Pedersen og Land argumenterer for, at de to videnskabsteoretiske retninger ikke adskiller sig væsentligt på det ontologiske niveau, idet nyhermeneutikken, med dens opgør med troen på én sandhed, bevæger sig over mod konstruktivismens ontologi med multiple sandheder (Pedersen og Land, 2001, p. 31). I lyset af såvel konstruktivismens virkelighedsforståelse som nyhermeneutikkens del-helhedsforståelse kan vores empiriske undersøgelse anskues som ét billede af problemstillingen, mens SAFT-forældreundersøgelsen eksempelvis udgør et andet billede (jf. bilag L). Billederne repræsenterer hermed forskellige virkelighedsforståelser, og samtidig repræsenterer hvert billede en del af den samlede helhed forældres opfattelse af børns sikkerhed på internettet. Målgruppeforståelse Koblingen af det konstruktivistiske og hermeneutiske perspektiv har betydning for vores målgruppeforståelse, som er inspireret af strømningerne inden for det pædagogiske felt om begrebet handlekompetence. Begrebet opstod i 1980 erne inden 3 Vi er bevidste om, at analysen igangsættes ved afholdelsen af fokusgrupperne, idet man som forsker allerede på dette tidspunkt begynder at analysere deltagernes udsagn. Dog anvender vi i specialet betegnelsen analysen om den konkrete analyse i kapitel 4. De øvrige faser betegner vi som henholdsvis transskribering, kodning, kategorisering og analysefaser.

Kapitel 2 9 for det danske pædagogiske miljø i opposition til det daværende fremherskende pædagogiske paradigme (Jensen og Schnack, 1995, p. 110; Schnack, 1993, p. 6). Handlekompetencebegrebet skal ses som et opgør med tanken om adfærdsmodifikation, hvori antagelsen, om at man kan skabe adfærdsændringer hos en målgruppe, hersker (Schnack, 1998, p. 19). Denne antagelse lå til grund for flere tidligere kampagner og projekter i folkeskolen, hvori man forsøgte at ændre elevers adfærd eller opbygge bedre vaner hos dem i forhold til eksempelvis mad, motions og rygevaner (Schnack, 1993, p. 6). Med handlekompetencebegrebet anlægges i stedet et perspektiv, hvori eleverne anses som i stand til selv at kunne kvalificere deres handlinger. Ud fra en sådan subjektforståelse er det derfor undervisningens sigte at styrke elevernes handlekompetencer og ikke at ændre deres adfærd (Schnack, 1993, p. 10). Handlekompetencebegrebet kan på et videnskabsteoretisk niveau opfattes i tråd med fænomenologiens subjektforståelse at subjektet altid forholder sig til objektet, og at dette forhold danner grundlag for al erkendelse (Zahavi, 2003, p. 16-19). Subjektet anskues som frit i forhold til objektet, da det intentionelt kan vælge og fravælge i forhold til objekter og dermed har egen handleevne. Vi mener i forlængelse heraf, at fænomenologiens subjektforståelse, og hermed handlekompetencebegrebets iboende subjektforståelse, kan sammenlignes med og dermed kobles til konstruktivismens grundlæggende subjektforståelse. Konstruktivismen tillægger ligesom fænomenologien subjektet handleevne, idet subjektet, som tidligere nævnt, ud fra et konstruktivistisk perspektiv har mulighed for at vælge forskellige beskrivelser af virkeligheden. Eksempelvis kan interviewpersonerne italesætte deres oplevelser af deres børns sikkerhed på internettet på én måde i vores undersøgelse, mens de i en anden sammenhæng italesætter samme oplevelser på en anden måde. Ovenstående handlekompetenceperspektiv kan overføres til strategisk kommunikation og udgør grundlaget for vores målgruppeforståelse. Vores opfattelse af strategisk kommunikation bygger således ikke på antagelsen om, at man som afsender kan ændre målgruppens adfærd via eksempelvis informationskampagner. Vi mener derimod, at sigtet med strategisk kommunikation er at opstille information, som målgruppen kan vælge at reflektere over, inden målgruppen handler. Der er altså ikke tale om, at man via strategisk kommunikation kan skabe eller direkte ændre handlinger hos målgruppen, men derimod at strategisk kommunikation kan være med til at igangsætte refleksion, som måske kan have betydning for målgruppens fremtidige handlinger. Ud fra vores målgruppeforståelse er det således ikke Medierådet for Børn og Unge,

Kapitel 2 10 der, med løftede pegefingre, skal definere hvilke emner, i relation til børns sikkerhed på internettet, der er relevante for danske forældre. Det er derimod forældrene selv, via deres erfaringer og holdninger, der skal definere eventuelle relevante emner. 4 Denne opfattelse af forældrene som handlekompetente kommer ydermere til udtryk i Medierådet for Børn og Unges pædagogiske grundsyn (Gynther og Boe, 7/4 2003, p. 7). Vi ser således forældrene som handlekompetente og søger igennem vores empiriske undersøgelse at belyse, hvordan de opfatter deres børns sikkerhed på internettet. Med denne indsigt i forældrenes opfattelser kan vi vejlede Medierådet for Børn og Unge om, hvorvidt danske forældre har behov for yderligere information og redskaber til at styrke og kvalificere deres handleberedskab i forbindelse med håndteringen af deres børns sikkerhed på internettet. Der er tale om handlekompetence på anden hånd, idet forældrene fungerer som formidlende part i forhold til deres børn. Den viden, som Medierådet for Børn og Unge stiller til rådighed for forældrene, kan måske være med til at kvalificere forældrenes handlekompetence (1. hånd), således at de kan være med til at kvalificere deres børns handlekompetence (2. hånd). Metode Vores videnskabsteoretiske ståsted samt vores målgruppeforståelse danner, i samspil med vores problemformulering, baggrund for de metodologiske valg og fravalg, som vi har foretaget i forbindelse med undersøgelsens forskningsdesign. Således ekspliciterer vi i dette afsnit de konkrete overvejelser, vi har haft i forbindelse med valg af metoder samt planlægning og udførelse af fokusgruppeundersøgelsen. Kvantitativ og kvalitativ metode Kvalitative og kvantitative metoder har hver især styrker og svagheder. Kvantitative metoder er særligt egnede, hvis man som forsker ønsker at foretage undersøgelser, der kan generaliseres ud fra (Neumann, 1997, p. 132). De kvantitative metoder kan således ikke belyse individers forståelser og betydningsdannelser. De kvalitative metoder egner sig derimod netop til at forklare sådanne mere komplekse og dynamiske fænomener: De kvalitative metoder søger data om processer og betydninger. Den processuelle tilgang leder frem til undersøgelser af hvorledes et socialt fænomen indskriver sig i en bestemt kontekst (...) Det betydningsmæssige element leder frem til undersøgelser af 4 Dette er i tråd med Waggerhausens pointe om det åbne sundhedsbegreb, hvor sundhed defineres i et samarbejde mellem behandler og klient (Waggerhausen, 1994, p. 85-86).

Kapitel 2 11 hvorledes social erfaring skabes og gives mening, forhold der ikke kan opgives i kvantitative termer som mængde, intensitet, frekvens og lignende. (Pedersen og Land, 2001, p. 24-25) I forhold til valg af metode mener vi ikke, at den ene metode er at foretrække frem for den anden. Valget af metode afhænger af, hvilken problemstilling der ønskes belyst: Argumentationen for valg af metode må hentes i det konkrete, i den problemstilling der står til analyse. (Pedersen og Land, 2001, p. 17). Vi har valgt hovedsageligt at benytte os af den kvalitative tilgang i specialet, men inddrager ydermere kvantitative resultater. Via den kvantitative undersøgelse udført af Medierådet for Børn og Unge, SAFTforældreundersøgelse (jf. bilag L), får vi viden om danske forældres oplevelse af deres børns internetbrug, mens vi via den kvalitative metode producerer viden om forældrenes holdninger til og erfaringer med dette. Den kvalitative undersøgelse skal dog ikke betragtes som en kontrol eller uddybning af den kvantitative undersøgelse. Derimod supplerer de to metoder hinanden: At kvalitative og kvantitative tilgange kan søge forklaringer og eventuelt løsninger på det samme samfundsmæssige problem, men med forskellige metoder, behøver imidlertid ikke betyde, at det ene resultat er mere rigtigt end det andet. Dataenes fundamentalt forskellige karakter kan tværtimod betyde, at de kan supplere hinanden. (Pedersen og Land, 2001, p. 25) Kombinationen af de to metoder skal i forlængelse af dette ikke ses som et forsøg på at validere den kvantitative med den kvalitative eller omvendt. De to metoder producerer derimod viden om kompleksiteten i problemstillingen børn og internet. Man [kan] argumentere for, at vi inden for samfundsvidenskabelige problemstillinger ofte arbejder med komplekse, multidimensionelle fænomener. Eller man kan argumentere for, at der altid eksisterer forskellige fortolkninger af det samme fænomen (...). Derfor kan det højne validiteten af undersøgelsens resultater, hvis kombinationen af flere metoder kan producere viden om fænomenets forskellige dimensioner eller fortolkninger. (Halkier, 2003, p. 18) I de følgende afsnit vil vi redegøre for vores overvejelser i forbindelse med planlægningen og udførelsen af fokusgruppeundersøgelsen med danske forældre samt vores interview med afsender. Kvalitativ metode Overvejelser i forbindelse med afsenderinterview Vi har foretaget et kvalitativt interview med formand Karsten Gynther og

Kapitel 2 12 sekretariatsleder Susanne Boe fra Medierådet for Børn og Unge. Formålet med afsenderinterviewet er at undersøge afsenders intentioner med at deltage i SAFTprojektet. Interviewet er semistruktureret (Kvale, 2001, p. 129), idet vi spørger ind til specifikke emner fra interviewguiden (jf. bilag J), samtidig med at interviewpersonerne får mulighed for at bidrage med aspekter, der ligger uden for interviewguidens emner. Overvejelser i forbindelse med fokusgrupper Begrundelse for valg af fokusgrupper som metode Ifølge Halkier er fokusgrupper særligt egnede til tre ting. At belyse: Mønstre af betydninger i gruppers beretninger, vurderinger og forhandlinger. Hvordan sociale processer fører til bestemte indholdsmæssige fortolkninger. Normer for gruppers praksisser og fortolkninger (Halkier, 2003, p. 112). I vores speciale fokuserer vi ikke direkte på en analyse af den sociale interaktion mellem deltagerne i fokusgrupper, men vi forholder os til, hvad interaktionen betyder for deltagernes udsagn. Den sociale interaktion har betydning for den viden, som produceres i fokusgrupper, og gruppedynamikken kan derfor medføre, at deltagerne udtrykker implicit viden. Endvidere får vi som analytikere mulighed for at følge eventuelle skift i forældrenes holdninger i løbet af fokusgruppediskussionerne. Derudover er fokusgrupper i vores tilfælde fordelagtige, idet forældrene har dét til fælles, at de alle har børn. Dermed kan de spørge ind til hinandens forforståelser, på en måde som vi ikke er i stand til, idet ingen af os selv har børn. Deltagerne kan således spørge ind til hinandens erfaringer og forståelser ud fra en kontekstuel forforståelse, som vi ikke har. Vi vil med fokusgrupperne undersøge, hvordan forældrene i en diskussion med hinanden oplever deres børns sikkerhed på internettet, og hvordan forældrene håndterer eventuelle problematikker i hverdagen. Forberedende overvejelser Valget af fokusgrupper som forskningsmetode indebærer en lang række afgørende overvejelser og beslutninger omkring planlægning, rekruttering, moderering samt analyse af fokusgruppen (Morgan og Scannell, 1998, p. 4). De fire faser er alle vigtige, dog har valgene i planlægningsfasen afgørende betydning for hele fokusgruppeforløbet: We thus do not think of the planning process as something that happens up front. Instead, we emphasize a planning process that carries through from the first decision

Kapitel 2 13 to use focus groups to the final analysis and reporting. (Morgan og Scannell, 1998, p. 3) I planlægningsfasen er der flere forhold, vi som forskere skal være opmærksomme på. De valg, der træffes, får betydning for, i hvor høj grad deltagerne diskuterer og interagerer og dermed for de data, der produceres i fokusgrupperne. Mange processer spiller ind i forbindelse med afholdelsen af en fokusgruppe, og refleksionerne over disse og deres betydning for fokusgruppeundersøgelsen fremgår af følgende afsnit. Screeningskrav Vores screeningskrav for fokusgrupperne er valgt på baggrund af tendenser i SAFTforældreundersøgelsen (jf. bilag L) og forskningsresultater inden for området børn og internet samt praktiske forhold. Vi ser ingen tydelige tendenser i SAFT-forældreundersøgelsen inden for kategorier såsom enlige forældre og par, forældrenes internetkompetencer og geografisk placering. Derimod ser vi tendenser til, at børnenes alder og køn har betydning for forældrenes syn på sikkerhedsproblematikkerne. I vores gennemgang af de kvantitative resultater ser vi blandt andet en tendens til, at forældrenes bekymringer hænger sammen med børnenes køn og alder. I relation til køn er 17 % af forældrene til drenge eksempelvis bekymrede for, at børnene besøger pornohjemmesider, hvor kun 13 % af forældrene til piger deler denne bekymring (jf. bilag L, Q. 9). I relation til alder viser materialet, at 17 % af forældrene til 6-8-årige børn har porno som den største bekymring, hvorimod kun 11 % af forældrene til 13-16-årige angiver porno som den største bekymring (jf. bilag L, Q. 9). Derudover har vi, igennem vores læsning af diverse undersøgelser og teorier om unge og medier, erfaret, at netop køn og alder medvirker til, at børnene bruger medierne forskelligt (Drotner, 1999 (B), p. 181; Audon et al., 2001, p. 37-38; Sørensen og Olesen, 2000, p. 19; Lauridsen og Nørgaard, 2002, p. 13-15; Drotner, 2001 (A), p. 187; Stald, 2001, p. 10). Af praktiske årsager er det mindre vanskeligt at finde interviewpersoner til fokusgrupperne på baggrund af deres børns alder og køn, end hvis vi skulle rekruttere på baggrund af eksempelvis forældrenes internetkompetencer. Det ville medføre, at vi skulle gennemføre et mindre telefoninterview for at kunne rekruttere dem. Rekrutteringskravet ville yderligere være problematisk, da det ville blive baseret på forældrenes opfattelse af deres egne internetkompetencer og ikke deres faktiske kompetencer.

Kapitel 2 14 Valg af sammensætning af fokusgrupper Vi har således valgt at foretage tre fokusgrupper med forældre til børn i tre forskellige aldersgrupper: 6-8, 9-12 og 13-16 år. På trods af at vi har valgt at lægge hovedfokus på børnenes alder i vores rekruttering, ignorerer vi ikke kønsforskellene, idet vi sammensætter grupperne, så de består af forældre til både drenge og piger. Vi har valgt at sammensætte fokusgrupperne med fire til seks deltagere. Vi efterstræber, at hver gruppe gennemføres med seks deltagere, men hvis der kommer afbud, gennemføres fokusgruppen såfremt der er mindst fire deltagere til stede. Valget skal ses i lyset af Wibecks pointe om (...) att ett lämpligt deltagarantal i en fokusgrupp är inte färre än fyra och inte fler än sex personer (Wibeck, 2000, p. 50). I en gruppe på mindre end fire deltagere kan der ifølge Wibeck opstå dyader/triader 5, som kan skabe en negativ gruppedynamik, der ikke fordrer diskussion. Har fokusgruppen mere end seks deltagere, er der derimod en risiko for, at der dannes subgrupper, som diskuterer indbyrdes. Derudover vil et gruppeantal på mere end seks vanskeliggøre deltagernes mulighed for at have øjenkontakt med hinanden en faktor som også har stor betydning for samhørigheden i fokusgruppen. Samhørigheden er vigtig at skabe, men samtidig bør den ikke være så stærk, at den har betydning for deltagernes diskussionslyst i en negativ retning. Ifølge Halkier bør en fokusgruppe således hverken være for homogen eller for heterogen (Halkier, 2003, p. 31). Det homogene aspekt i vores fokusgrupper er, at forældrene alle har et barn i den samme aldersgruppe, og at alle deltagerne er bosiddende på Sjælland. 6 Det heterogene er til dels barnets køn, forældrenes køn, social baggrund, internetkompetencer samt alder. Vi har valgt at sammensætte fokusgrupperne af forældre, der ikke kender hinanden, ud fra den betragtning, at en fokusgruppe sammensat af eksempelvis vennepar vil producere nogle indforståetheder, som vi som forskere ikke har mulighed for at forholde os til (Wibeck, 2000, p. 53). Derudover vil en fokusgruppe, sammensat af folk der kender hinanden, kunne reproducere nogle rollefordelinger blandt deltagerne, som kan medføre, at bestemte emner ikke berøres (Krueger og Casey, 2000, p. 11). 5 En dyade består af to personer, mens en triade består af tre personer. Dyaden kan skabe en samhørighed mellem de to personer, der eksempelvis mindsker deltagernes diskussionslyst. I en triade kan der opstå negative gruppedynamikker, idet den ene part eksempelvis udelukkende indtager den mæglende rolle, holder sig uden for eller forsøger at spille de to øvrige deltager ud imod hinanden (Wibeck, 2000, p. 49-51). 6 Da vi ikke så markante forskelle mellem landsdele i det kvantitative materiale, har vi ud fra en praktisk betragtning valgt at interviewe forældre bosiddende på Sjælland.

Kapitel 2 15 Rekruttering Grundet blandt andet praktiske forhold har vi valgt at rekruttere deltagere til vores tre fokusgrupper gennem vores eget netværk via den såkaldte snowball-sampling (Neergaard, 2001, p. 30; Wibeck, 2000, p. 68). Vi har lagt vægt på, at den person der modererer interviewet ikke kender deltagerne i fokusgruppen personligt. På den måde forsøger vi at undgå, at deltagerne påtager sig en bestemt rolle eller holder sig tilbage i diskussionen på grund af, at hun eller han kender moderatoren. En anden fordel ved at rekruttere gennem vores sociale netværk er, at vi håber på, at deltagerne føler sig mere forpligtede til at møde op. I forbindelse med rekrutteringen har vi endvidere udarbejdet et brev (jf. bilag F), som vi sender til deltagerne inden afholdelsen af fokusgruppen. Brevet indeholder oplysninger om tid, sted og dato samt en påskønnelse af deres deltagelse. Dagen inden afholdelsen sender vi en påmindelsesmail til alle deltagere og giver dem på den måde en sidste mulighed for at melde afbud. Strukturering af fokusgruppeinterview For at gøre det muligt både at give plads til deltagernes perspektiver og interaktion, samtidig med at vi er sikre på at få belyst vores egne forskningsinteresser, vælger vi at strukturere fokusgruppeinterviewene ud fra David L. Morgans såkaldte tragtmodel: In a funnel-based interview, each group begins with a less structured approach that emphasizes free discussions of specific questions. The funnel analogy matches an interview with a broad, open beginning and a narrower, more tightly controlled ending. This compromise makes it possible to hear the participants own perspectives in the early part of each discussion as well as their responses to the researcher s specific interests in the later part of the discussion. (Morgan, 1997, p. 41) Tragtmodellen indebærer således, at der startes med et par meget åbne, beskrivende spørgsmål, hvorefter der spørges mere specifikt og målrettet. Vi strukturerer yderligere interviewguiden med inspiration fra Richard A. Krueger og Mary Anne Caseys (Krueger og Casey, 2000, p. 44-46) opdeling af spørgsmål i: åbningsspørgsmål, introduktionsspørgsmål, overgangsspørgsmål, nøglespørgsmål, afsluttende spørgsmål og slutspørgsmål (jf. bilag E). Strukturen har hjulpet os til at fordele tiden imellem øvelser og de forskellige former for spørgsmål samt stille spørgsmålene i en hensigtsmæssig rækkefølge. Vi har derudover afsat tid til en introduktion til interviewet, der beskriver retningslinierne for interaktionen og giver svar på deltagernes potentielle spørgsmål om praktiske forhold samt formålet med fokusgruppen. Det er imidlertid vigtigt, at formålet med undersøgelsen ikke forklares for detaljeret, da en sådan forklaring kan

Kapitel 2 16 medføre, at deltagerne undlader at tage aspekter op i diskussionerne, fordi de er nervøse for, at de ligger uden for diskussionens formål (Wibeck, 2000, p. 44). I introduktionen understreger vi endvidere, at der ikke findes rigtige eller forkerte svar, men at alle holdninger er vigtige (Wibeck, 2000, p. 30). Halkier påpeger, at introduktioner er et essentielt element i fokusgrupper: Introduktionen er noget af det vigtigste i fokusgrupper. Med introduktionen skaber moderatoren rammerne for det sociale rum omkring interviewets interaktion. (Halkier, 2003, p. 56) I forlængelse af dette påpeger Halkier endvidere, at en præsentationsrunde kan være med til at få alle deltagere varmet op. Det har vi valgt at efterleve, og i vores fokusgrupper fungerer præsentationsrunden endvidere som åbningsspørgsmål. I præsentationsrunden har vi lagt vægt på udelukkende at bede deltagerne om at fortælle deres navn samt deres barns køn og alder. Vi har således ikke bedt deltagerne om at oplyse deres ægteskabelige status, beskæftigelse eller bopæl, idet det kan have betydning for interaktionen mellem deltagerne (Krueger og Casey, 2000 p. 44; Stewart and Shamdasani, 1990, p. 37-38). For at fokusere diskussionerne i fokusgrupperne har vi valgt at inddrage forskellige former for stimulusmateriale (Wibeck, 2000, p. 66): en indledende associationsøvelse (hvad tænker I, når jeg siger børn og internet? skriv tre ting) og fremvisning af seks udvalgte overskrifter fra avisartikler (jf. bilag H). Sidstnævnte øvelse er placeret i slutningen af fokusgruppeforløbet, for på den måde at undgå, at diskussionerne i hele forløbet udelukkende fokuseres omkring avisoverskifterne (Wibeck, 2000, p. 67). Moderatorrolle Det, der kendetegner en fokusgruppe i forhold til andre former for kvalitative gruppeinterview, er, at en fokusgruppe altid har en moderator (Wibeck, 2000, p. 24). Moderatorens grad af involvering i diskussionen afhænger af problemstillingen. I vores fokusgruppeundersøgelse har vi valgt at lade moderatoren indtage en forholdsvis tilbagetrukket position og dermed i nogen grad lade deltagerne styre diskussionen selv. Dog er det moderatorens opgave at sørge for, at diskussionen ikke kører af sporet, at alle deltagere kommer til orde, at tiden overholdes og at prikke til deltagernes holdninger, hvis moderatoren oplever den såkaldte ja-ja effekt at den adspurgte vil svare ja på et spørgsmål om eksempelvis hendes eller hans behov for information om børn og internettet (Olsen, 1998, p. 74-75; Halkier, 2001, p. 47).

Kapitel 2 17 Det er vigtigt, at moderatoren er upartisk i forhold til deltagernes holdninger og eksempelvis ikke tilkendegiver enighed eller uenighed i form af verbale eller nonverbale udtryk. Hvis moderatoren eksempelvis nikker samtykkende eller siger ja, det er rigtigt til et udsagn, kan det medføre, at de øvrige deltagere undlader at give udtryk for modsatte holdninger. Samtidig er det vigtigt, at moderatoren virker så afslappet og naturlig som muligt ikke mindst i forbindelse med introduktionen. Hvis moderatoren virker for nervøs, kan det smitte af på deltagerne og få indflydelse på diskussionen (Wibeck, 2000, p. 74). Dog mener vi, at en sådan nervøsitet kan løsne op for stemningen, så længe man blot giver udtryk for den. Foruden moderatoren har vi valgt, at der ved hver fokusgruppe er en assistent til stede. Assistentens opgave er at nedskrive talerækken (til understøttelse af transskriberingen) og støtte moderatoren i form af eventuelle opfølgende spørgsmål. Assistenten skal, ligesom moderatoren, være opmærksom på, hvilke verbale og nonverbale signaler hun sender. Moderator og assistent evaluerer efter hver fokusgruppe en såkaldt debriefing (Wibeck, 2000, p. 76) og refleksionerne anvendes som forberedelse på den følgende fokusgruppe i form af eksempelvis justeringer i interviewguiden. Afholdelsessted Som tidligere nævnt har valg af afholdelsessted betydning for fokusgruppens vellykkede gennemførelse. For at situationen skal blive så naturlig og kontekstuel som mulig, har vi valgt at afholde fokusgrupperne privat. Her forsøger vi at skabe en afslappet og tryg stemning, der ligger tættere på deltagernes diskussionssituation omkring for eksempel middagsbordet, end hvis vi for eksempel havde valgt at afholde interviewet på et institutionelt sted som Roskilde Universitetscenter. Refleksioner efter afholdelse af fokusgrupper Interviewguide Ved afholdelsen af den første fokusgruppe oplevede vi, at deltagerne ved interviewguidens spørgsmål nummer to (Hvilken en af disse overskifter ville få jer til at stoppe op og læse artiklen, hvis I så den i avisen?) (jf. bilag E) i diskussionen med de andre deltagere hurtigt slap den overskrift, der var deres første indskydelse. For at undgå det i de følgende fokusgrupper foretog vi en mindre ændring i interviewguiden. Deltagerne skulle i stedet skrive overskriften ned hver især og derefter fortælle, hvorfor de havde valgt netop dén overskift. Først derefter skulle deltagerne diskutere sig frem til én overskrift. Ved på den måde at justere interviewguiden kunne vi

Kapitel 2 18 fastholde deltagernes første indskydelser i forhold til avisoverskrifterne, følge med i en eventuel ændring af deltagernes meninger og samtidig bevare diskussionen af mediernes dækning af emnet. I den første fokusgruppe viste det sig desuden, at deltagerne forholdsvis hurtigt kom omkring interviewguidens spørgsmål. Moderator stillede derfor en række opfølgende og uddybende spørgsmål, som vi efterfølgende samlede til brug for de næste to fokusgrupper (jf. bilag E). Bortset fra ovennævnte aspekt fungerede interviewguiden tilfredsstillende. Da de fleste aldrig havde deltaget i en fokusgruppe før, var den lange introduktion hensigtsmæssig, idet den skabte en god indledende stemning blandt deltagerne. Interviewsituation At vi afholdt fokusgrupperne privat var med til at skabe en afslappet og naturlig stemning ved alle fokusgruppeinterviews. De fleste af deltagerne ankom lidt før tid, hvilket gav os mulighed for en uformel snak inden selve interviewet, og den uformelle snak skabte hurtigt en god atmosfære. En af vores metodiske overvejelser i forbindelse med fokusgrupperne var deltagerantallet. Vi gennemførte alle tre fokusgrupper som planlagt og fik kun et enkelt afbud til fokusgruppe 2, som derfor blev gennemført med i alt fem deltagere. Deltagerantallet viste sig at være hensigtsmæssigt der var nok deltagere (og dermed forskellige synspunkter) til at skabe diskussion men samtidig ikke for mange, således at alle kom til orde uden moderators indblanding. Ved alle interviewene oplevede vi desuden, at deltagerne fungerede som interviewere i forhold til hinanden og spurgte ind til hinandens oplevelser og erfaringer. Flere af deltagerne gav i forbindelse med debriefingen udtryk for, at det havde været spændende og udbytterigt at høre de øvrige deltageres holdninger og erfaringer med deres børn og internettet. Transskribering Transskriberingen af de tre fokusgrupper er ifølge Steinar Kvale en fortolkningsproces i sig selv: Transskriptioner er ikke kopier eller repræsentationer af en oprindelig virkelighed, men fortolkningsmæssige konstruktioner (...) Den levende samtale ansigt til ansigt bliver fikseret til transskriptioner. En udskrift er en overskridelse, en transformation fra én fortælleform den mundtlige diskurs til en anden fortælleform den skriftlige

Kapitel 2 19 diskurs. (Kvale, 2001, p. 166-167) Transskriptionerne danner grundlag for den videre analyse og fortolkning af det kvalitative materiale, som vi har produceret i form af de tre fokusgrupper. Vi har valgt at lade assistenten transskribere fokusgrupperne, da det kan være vanskeligt for en person, der ikke har været til stede ved fokusgruppeinterviewet, at skelne deltagernes stemmer fra hinanden. Assistenten er derudover den person, der har nedfældet talerækken og vigtige pointer i løbet af diskussionen. Vi er bevidste om, at der er mange forskellige måder at transskribere på, og at transskribering er en fortolkningsproces i sig selv (Kvale, 2001, p. 161). Derfor har vi udarbejdet et sæt transskriptionskonventioner (jf. bilag K), som fungerer som guidelines, når vi hver især skal transskribere. Med disse forholdsregler forsøger vi at gøre vores transskriptioner forholdsvis ens: Transskriptionskvaliteten kan forbedres ved hjælp af klare instruktioner om transskriptionsprocedurer og formål, helst ledsaget af en reliabilitetskontrol. (Kvale, 2001, p. 165) En sådan reliabilitetskontrol har vi valgt at foretage ved at lade moderator kontrolaflytte synkront med en kontrollæsning af transskriptionerne. Den person, som ikke har deltaget i fokusgruppen, har desuden lyttet båndet igennem for derved at få indblik i fokusgruppens diskussioner. Hermed opnår vi alle tre en form for fortrolighed med samtlige fokusgrupper, hvilket er hensigtsmæssigt i forbindelse med den efterfølgende analyse. Fremgangsmåde for kodning og kategorisering Kodning og kategorisering Kodningen og kategoriseringen er grundlæggende redskaber i bearbejdningen af fokusgrupperne og danner således baggrund for den videre analyse: (...) coding links different segments or instances in the data. We bring those fragments of data together to create categories of data that we define as having some common property or element. We define them as being about or relating to some particular topic or theme. The coding thus links all those fragments to a particular idea or concept. (Atkinson og Coffey, 1996, p. 27) Kodningen af interviewene kan inddeles i to runder. I første kodningsrunde har vi hver især læst det enkelte fokusgruppeinterview igennem og kodet dette interview individuelt. I anden kodningsrunde vedtog vi, på baggrund af de individuelle