Livskvalitet & vægtøgning



Relaterede dokumenter
Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Fokuserede spørgsmål Hofteartrose ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter THA. Indhold

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Introduktion til spørgeskemaer. Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Ensomhed og hjertesygdom

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Vægtøgning -hvor hurtigt og hvor meget?

Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose

Lektor & Landskabsarkitekt Ulrika K. Stigsdotter Cand. Pæd. Psyk. & PhD studerende Sus S. Corazon. Program

Træthed efter apopleksi

Måleredskaber til KOL rehabilitering. Thomas Ringbæk, ovl. Hvidovre Hospital Henrik Hansen, fysioterapeut, SCØ og Danske Fysioterapeuter

Funen Anorexia Nervosa Study (FANS) et opfølgningsstudie studie på outcome, mortalitet, livskvalitet og kropssammensætning.

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

Hvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:

Fysisk træning til hjerteklapopererede

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

University of Copenhagen

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft

Adherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Bio-psyko-sociale Sygdomsmodel

Børn af forældre med psykiske lidelser

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017

GRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D,

NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE

Spiseforstyrrelser ved PF. Psykolog, ph.d. Kristine Godt, psykiatrien i Region Midtjylland

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie

2.3 Fysisk og mentalt helbred

KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET. Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet

Depressive spektrum forstyrrelser hos 7-9-årige børn - metodologiske problemstillinger i inklusionsfasen

Rehabilitering af prospektiv hukommelse

Aalborg modellen for tværfagligt, tværsektorielt samarbejde om gode patientforløb for gravide kvinder med en spiseforstyrrelse

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Hvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne?

CRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR)

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS

BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

3 MÅNEDERS OPFØLGNING - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer

Ydelser og patientens vurdering

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Effekt af intensiv genoptræning på. Livsstilscenter Brædstrup

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan?

Glasgow Outcome Scale (GOSE) GOSE. Glasgow Outcome Scale. Dansk manual. Hvidovre Oktober 2008

En hjernerystelse der varer ved. en undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom (PCS).

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

SLUT - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer

SPØRGESKEMAER OG PSYKOLOGISKE TEST - oversigt MAIKEN PONTOPPIDAN

Rehabilitering i et Recovery perspektiv

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Helhedsvurdering af fisk

At være pårørende...

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning

Hvordan involveres ældre med multisygdom i behandlingsbeslutninger i almen praksis? Alexandra Brandt Ryborg Jönsson PhD Studerende

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Selv-rapporteret helbred ved udskrivelsen blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Muskel- og skeletbesvær er hyppigt forekommende i den danske befolkning.

Rigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi

Transkript:

Livskvalitet & vægtøgning

Livskvalitet & lykke Livskvalitet og lykke styrker modstandskraften i mødet med vanskelige tider. Høj livskvalitet = færre psykiske klager & bedre fysisk helbred Øget forskningsfelt Journal of Positive Psychology Journal of happiness study Quality of life research Tyder på at tiltag rettet mod at bedre livskvaliteten/lykken forebygger bedre end tiltag rettet mod grundtilstanden

Hvad er livskvalitet? Synes du jeg har det godt? Synes jeg at jeg har det godt? Anton Aggernæs (f. 1935) 1) Biologiske behov 2) Menneskelig kontakt 3) Meningsfuld beskæftigelse 4) Spændende oplevelsesliv

Fysiske faktorer: Sociale faktorer: Kost Bolig Mobilitet Miljø Fritid Familie/venner Sociale ydelser Uddannelse LIVSKVALITET Økonomiske faktorer: Psykologiske faktorer: Sikkert job Indtægt Velstand Leve standard Tilfredshed Lykke Helbred Sikkerhed

Health Related Quality of Life (HRQoL) Psykologiske faktorer: Tilfredshed Lykke Helbred Sikkerhed

Hvorfor? Opnå en bedre forståelse af patienten Bedre samarbejde med patienten Bedre prognose

Hvorfor? Korrelation imellem risiko faktorer og livskvalitet

Hvorfor? Korrelation imellem risiko faktorer og livskvalitet Monitorere progression

Hvorfor? Korrelation imellem risiko faktorer og livskvalitet Monitorere progression Identificere subtyper

Hvorfor? Korrelation imellem risiko faktorer og livskvalitet Monitorere progression Identificere subtyper Forudsige outcome/prognose

Hvorfor? Korrelation imellem risiko faktorer og livskvalitet Monitorere forløbet Identificere subtyper Forudsige outcome/prognose Sundhedsøkonomi & lovgivning

Global Burden of Disease Study, 1990 Disability Adjusted Life Years (DALY) = Years Lived with Disability (YLD) + Years of Life Lost (YLL) Vos et al., 2001 1 Depression 2 Demens 3 Slidgigt 4 Astma 5 Sukkersyge 6 Angst 7 Brystkræft 8 Syns sgd 9 Slagtilfælde 10 KOL 11 Høre tab 12 Iskæmisk 13 Alkohol misbrug 14 Parkinson 15 Spiseforstyrrelser 16 Social fobi 17 Infertilitet 18 Bipolar lidelse 19 Psykoser 20 Ledegigt sgd

Hvorfor? Korrelation imellem risiko faktorer og livskvalitet Monitorere forløbet Identificere subtyper Forudsige outcome/prognose Sundhedsøkonomi & lovgivning Hvad med som mål for behandling?

Outcome Recovere d Improved Chronic

Hvordan? Generiske spørgeskemaer Enhver patient gruppe/sygdom Helbredsundersøgelser F.eks. Short-Form 36 (SF-36) 1992 Sygdoms-specifikke spørgeskemaer Udviklet til en specifik gruppe/sygdom Tager højde for de små nuancer i sygdommene F.eks. Eating Disorder Quality of Life Scale (EDQLS) 2004/5

Short-Form 36 (SF-36) Generisk spørgeskema Udviklet i 1992. Version 2 i 1998. 36 spørgsmål fordelt på 8 subskalaer (Score 0-6) Physical functioning (PF) Physical role functioning (RP) Bodily pain (BP) General health (GH) Vitality (VT) Mental health (MH) Social role functioning (SF) Emotional role functioning (RE) Physical domain Psychological domain Højere score = bedre livskvalitet

GH HT PF

RP SF BP RE

BP VT & MH

SF PF RP BP GH VT SF RE MH PCS MCS Score 60.0 0.0 22.0 10.0 15.0 50.0 33.0 36 32 31 Norm 83.0 77.9 70.2 70.1 57.0 83.6 83.1 75.2 50.0 50.0 SD 23.8 35.3 23.4 21.4 21.1 23.0 31.6 17.6 10.0 10.0 GH

SF-36 scores Physical Mental PF RP BP GH VT SF RE MH Norm 83.0 77.9 70.2 70.1 57.2 83.6 83.1 75.2 DM2 67.7 56.8 75.6 82.0 76.8 55.7 68.5 56.1 Depr 59.6 34.4 68.7 43.9 46.6 69.9 62.5 66.1 AN 80.2 42.0 65.9 48.8 39.5 46.6 29.5 41.6

EDQLS Sygdomsspecifikt Udviklet i 2004/2005 40 spørgsmål på 12 subskalaer (score 1-5) Minimere egysyntone respons Højere score = dårligere livskvalitet

EDQLS Fremtoning: Jeg forsøger konstant at ændre på min krop Forhold: Jeg fravælger at være sammen med mine venner Spisning: Jeg tænker konstant på mad hele dagen Livssyn: Jeg føler ikke jeg har noget liv Følelsesmæssigt: Jeg overvejer min egen lykke når jeg træffer beslutninger

Eating disorders and quality of life: a review of the literature Jenkins et al. 2011 Patienter med en spiseforstyrrelse har en dårlig livskvalitet Jo flere symptomer, jo dårligere livskvalitet Helbredte patienter Grænsetilfælde AN? BN? EDNOS? BED?

Quality of life in eating disorders: a meta-analysis Winkler et al., 2014 Formål: undersøge forskelle i livskvalitet hos AN, BN, EDNOS og BED Metode: meta-analyse 7 studier (757 patienter) SF-36 Resultater: Nedsat livskvalitet hos spiseforstyrrede Ingen forskel i de 4 diagnosegrupper

Funen Anorexia Nervosa Study

Residing outside of Funen county 52 ED diagnosis FPAS 1994-2004 1064 Funen county 1012 Declined invitation 10 725 Project info, statement of consent, questionnaires Written reminder 280 209 516 Questionnaires returned 528 DXA scans 39 Telephone contact Declined 5 472 Not possible to contact

Vægtøgning & livskvalitet FANS Afslutningsvægt Laveste vægt SF-36 ved follow-up N=291 vægtændring AN 10.7 kg BN 7.3 kg EDNOS 8.4 kg PCS 52.1 52.9 53.4 MCS 42.9 43.3 41.6* Konklusion: ikke en signifikant sammenhæng imellem vægtøgning og livskvalitet ved follow-up

Vægtøgning & livskvalitet Bamford et al., 2015 Nuværende behandling fokus på vægtøgning Klinikeren: fuld vægtrestitution som endeligt mål Kronikeren: ikke samme mål som klinikeren Primære mål: bedring i QoL >< vægt/symptomatologi? Er patienten mere modtagelig for behandling hvis QoL er målet fremfor vægtøgning?

Vægtøgning & livskvalitet Bamford et al., 2015 Formål: undersøge sammenhængen imellem QoL, vægt og symptomer ved AN Outcome: primær: sekundære: Metode: n=63, AN, kvinder, EDQLS, SF-12, WSAS, BDI, BMI, EDE start, 15 uger, EOT, 6+12 mdr QoL vægt & symptomer

Vægtøgning & livskvalitet Bamford et al., 2015 Behandling: 8 mdr ambulant behandling CBT eller SSCM (RCT) Patienterne informeret om primære outcome Resultater: 87% færdiggjorde behandling 80% follow-up 12 mdr efter Konklusion: Bedring i QoL, BMI og symptomer 1) fokusændring til QoL = lav drop-out rate 2) QoL som mål kan føre til bedring i vægt Kan bedring i QoL ske uden vægtøgning og symptombedring?

Symptomer Vægt Livskvalitet

TAK Hovedvejleder: René Klinkby Støving Medvejledere: Niels Bilenberg Kirsten Hørder Økonomisk støtte: Psykiatriens forskningsfond Odense Universitets Hospitals PhD pulje Syddansk Universitets PhD pulje TAK FOR JERES OPMÆRKSOMHED