www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse som forståelse af det politiske system og politiske konflikter underprioriteres Af Anders Stig Christensen Ifølge folkeskoleloven er det en del af folkeskolens formål at den skal forberede til medbestemmelse og medansvar i et samfund med frihed og folkestyre. Men hvordan foregår denne politiske dannelse, og hvordan opfatter lærerne deres opgave i den forbindelse? Resultater fra Odense Seminariums demokratiundersøgelse tyder på at lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, imens demokratisk dannelse som forståelse af det politiske system og politiske konflikter underprioriteres. Idet følgende vil jeg præsentere nogle resultater der belyser hvorledes danske lærere opfatter demokratiet generelt og deres holdning til nogle aspekter af den demokratiske dannelse. Lærernes opfattelse af demokrati Når vi har spurgt til lærernes holdning til det danske demokrati er der generelt stor tilslutning til det politiske system. 98 % er enige 1 i udsagnet demokratiet som vi kender det i Danmark er den bedste styreform, selvom der er 10 % der er enig i at det danske samfund mangler meget i at kunne kalde sig demokratisk. Samtidig er der stor opbakning til deltagerdemokratiske synspunkter, fx mener 65 % at det er meget vigtigt for demokratiet at borgerne kan tage direkte del i politiske beslutninger. En væsentlig diskussion, der angår hvordan man tager beslutninger i demokratiet er om man opfatter demokratiets kerne som en samtale og mellem en mere formel opfattelse af demokratiet, der ser afstemningen som den væsentlige demokratiske beslutningsmetode. Som Hal Koch skrev til forsvar for det samtaledemokratiske synspunkt: Demokratiets væsen er nemlig ikke bestemt ved 1 I det følgende har jeg slået svarkategorierne helt enig og ret enig sammen til en kategori enig. De øvrige kategorier var ret uenig, helt uenig og ved ikke. Der var 131 besvarelser. 1
afstemningen, men ved samtalen, forhandlingen ved den gensidige respekt og ved den heraf fremvoksende sans for helhedens interesse. 2 Når vi har spurgt lærerne direkte om den samtaledemokratiske opfattelse overfor den formelle (afstemninger) vinder den samtaledemokratiske stort: 95 % angiver at det at der foregår en samtale hvor alle synspunkter høres er nærmere deres opfattelse af den demokratiske beslutningsproces end at der træffes beslutninger gennem afstemning. Dette resultat er måske ikke så overraskende i forhold til at der er tale om læreres demokratiopfattelse, men det er et åbent spørgsmål om det afspejler hvad der foregår i det politiske demokrati. Samtidig skal man være opmærksom på at der er flere svagheder ved opfattelsen af demokrati som samtale fx: Hvad hvis der ikke kan findes en helhedens interesse? Og hvis det kombineres med et deltager demokratisk ideal: hvordan skal det så føres ud i livet i forhold til hele samfundet? Og, meget relevant for den der prøver at have en demokratisk samtale i skolen, hvordan kan en samtale være demokratisk når deltagerne er så forskellige i deres evne til at formulere sig? Er det det bedste argument, eller blot den mest velformulerede taler der går af med sejren? Når vi spørger til deltagelsesformer i demokratiet er lærerne generelt mest positive overfor det man kan kalde de traditionelle deltagelsesformer såsom folketingsvalg. På et spørgsmål om hvad der er vigtigt for demokratiet svarer 93 % at det er meget vigtigt at folk bruger deres stemmeret. Udover dette var vi interesserede i at undersøge om lærerne har taget nye deltagelsesformer til sig som har fået opmærksomhed fra forskere, medier og politiske beslutningstagere de senere år. Her arbejdede vi med 5 deltagelsesformer: Den politiske forbruger, der bruger sine indkøb til at sende politiske budskaber. Hende møder vi med økologiske svinekoteletter og bæredygtig Max Havelaarmærket kaffe i Brugsen, men også i mere kollektive aktioner, som fx i den meget omtalte Brent Spar-sag, der førte til en omfattende boykot af Shell. Udenomsparlamentariske aktioner som fx deltagelse i demonstrationer. Hverdagsmageren, der ikke er synderlig interesseret i den store politik men som er aktiv i lokale netværk fx i beboerråd, men gerne udenfor traditionelle foreninger. Brugerbestyrelsesdemokratiet, hvor man deltager, ikke som borger, men som bruger af en offentlig ydelse, og det markedsgjorte demokrati hvor fritvalgsordninger, fx frit sygehusvalg eller frit skolevalg, efterligner markedsmekanismerne på områder der før var underlagt fælles beslutninger. Blandt de lærere vi har spurgt er der 30 % der mener det er meget vigtigt for demokratiet at brugerbestyrelser spiller en effektiv rolle og et tilsvarende antal der mener det er meget vigtigt for demokratiet at borgerne har frit valg af forbrugsgoder og offentlig service, henholdsvis 2 Hal Koch Hvad er demokrati? 4. udgave 1981, Gyldendals Uglebøger s.23 2
at folk tænker politisk når de handler som forbrugere. Væsentlig færre, 19 %, mener det er meget vigtigt for demokratiet at borgerne i givne situationer kan handle udenom de parlamentariske kanaler for indflydelse altså tilslutter sig de udenomsparlamentariske aktioner. Et fåtal, 4 % tilslutter sig hverdagsmagerens holdning at det er vigtigere at engagere sig i lokale fællesskaber end i politik. Med andre ord er lærerne tilhængere af det eksisterende demokratiske system samtidig med at en stor minoritet har tage nye deltagelsesformer til sig den politiske forbruger, brugerbestyrelser og markedsgjort demokrati. Demokratiopfattelser og demokratisk dannelse Lærernes demokratiopfattelse har også konsekvenser for hvad de anser for at være vigtigt i den demokratiske dannelse. Her kunne man i lyset af distinktionen mellem samtale- overfor formelt demokrati stille to forskellige mål op: hvis man har en demokratiopfattelse hvor samtalen er det vigtigste element, så er det naturligvis vigtigt at eleverne lærer at indgå i en demokratisk samtale. På den anden side: hvis man opfatter demokratiet først og fremmest som en styreform, et formelt system til valg af politiske ledere, så er det vigtigere at eleverne lærer om deres rettigheder og det politiske system. Når vi gav lærerne disse to valgmuligheder for at beskrive deres opfattelse af hvad undervisning i demokrati er svarede næsten 90 % at det er at eleverne lærer at indgå i en demokratisk samtale mens kun 5 % procent svarede at det er at eleverne lærer om deres politiske rettigheder og det politiske system. 7 % benyttede sig i dette spørgsmål af muligheden for at angive andre muligheder. (se figur 1) Når vi har spurgt til vigtigheden af forskellige måder at danne til demokrati i de ældre klasser er der klar opbakning til det samtaledemokratiske synspunkt. Der er kun 2 % der ikke mener det er meget vigtigt for den demokratiske dannelse at undervisningen er præget af dialog og respekt, men der er 20 % der mener det er moderat vigtigt eller ikke vigtigt at eleverne lærer om demokratiske processer og institutioner henholdsvis at de diskuterer samfundets problemer (Se figur 2) Disse resultater kan også tolkes på den måde at hvis man skelner mellem demokratiet som livsform, altså en samværsform der ideelt set skal gennemsyre alle mellemmenneskelige forhold og demokratiet som en formel procedure til at tage beslutninger for et samfund, er lærerne mest optagede af demokratiet som livsform. En demokratiopfattelse der er let forenelig med demo- 3
kratiet som samtale. Dette er interessant i lyset af at flere undersøgelser peger imod at danske unge er forholdsvis lidt interesserede i at deltage i det politiske demokrati udover som vælgere. 3 Samtale er godt, men er det godt nok? Selvom disse tal skal læses med forsigtighed, da der er tale om en spørgeskemaundersøgelse og svarerne kunnet have faldet anderledes ud hvis formuleringerne havde været anderledes, er der tale om en klar tendens: lærerne tilslutter sig i meget vid udstrækning den samtaledemokratiske opfattelse, og det gælder også hvad angår dannelse til demokrati. Dette er sådan set i overensstemmelse med formålsparagraffen for folkeskolen, der som nævnt angiver at det er gennem et hverdagsliv og en undervisning der er præget af demokrati at eleverne forberedes til et samfund med frihed og folkestyre. Men dette bør ikke overskygge at der bl.a. i fag som historie og samfundsfag er indeholdt krav om at eleverne skal opnå en viden om demokratiet. Det er naturligvis godt hvis Danmarks ungdom lærer at indgå i demokratiske samtaler, men hvis dette ses som det væsentligste, måske på bekostning af mere formelle og videnstunge aspekter af demokratiet, kan det give anledning til bekymring på to planer: for det første giver det en fordrejet forståelse for hvad demokrati er for det andet kvalificerer det ikke i tilstrækkelig grad de unge til faktisk at deltage i det politiske demokrati. Hvis man foregiver at demokratiet, forstået som den styreform vi har i Danmark, svarer til en hyggelig samtale i klasselokalet, hvor alle kender hinanden og lærer at accepterer hinandens forskelle, måske netop fordi man kender hinanden, mister man virkeligheden af syne; den virkelighed der ligger udenfor klassens og skolens fællesskab. Det store demokrati kan ikke nødvendigvis ses som en spejling i stort format af det lille demokrati. Når vi taler om den demokratiske styreform må vi være klar over, at her er tale om er system, der er indrettet til at skabe procedurer for beslutninger mellem grupper, der har modstridende holdninger og interesser. Demokratiet er, også i lille Danmark, en kamp om magt og ikke nogen kaffeklub, hvor man skiftes til at tage kage med. Udfordringen for den demokratiske dannelse i folkeskolen må være at sørge for at eleverne opnår de kompetencer der kan opnås gennem gode diskussioner i klassen, at eleverne bliver gode til at formulere sig, at tage stilling og lærer at respekterer hinandens synspunkter 4, samtidig med at de lærer at forstå det politiske demokratis muligheder og begrænsninger, således at de får en kvalificeret baggrund for at kunne tage stilling og handle i demokratiet. 3 Jf. Uddannelse nr. 2004, Undervisningsministeriet 4 Ifølge de interviews vi har lavet med lærerne er dette noget mange lægger stor vægt på. 4
100 80 60 40 20 0 Spørgsmål: "Hvad indebærer undervisning i demokrati især for dig?" At eleverne lærer at indgå i en demokratisk samtale At eleverne lærer om deres politiske rettigheder og det politiske system Andet Figur 1 5
Spørgsmål: "Børn kan dannes til demokrati på flere måder. Hvor vigtig anser du følgende måder for at være i de ældre klasser?" 120 100 80 60 Ved at undervisningen og skolelivet generelt er præget af respekt og dialog Ved at de opøves i at anvende demokratiske procedurer ved beslutninger vedrørende klassen Ved at de har medbestemmelse i forhold til undervisningen 40 20 Ved at de lærer om de demokratiske processer og institutioner i vores samfund Ved at de har lejlighed til at diskutere samfundets problemer og konflikter 0 Meget vigtigt moderat vigtigt Ikke særlig vigtigt Figur 2 6