Thomas Simonsen

Transkript

1 BACHELORPROJEKT ELEVRÅDENE I ODENSE Thomas Simonsen Institutionen: Vejlederens navn: University College Lillebælt Læreruddannelse på Fyn. Niels Erik Svolgaard Åse Merete Morsø Aflevering datoen 7. april 2015 Omfang i antal tegn Denne opgave eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatter tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Emnevalg og begrundelse Problemformulering: Læsevejledning Metode Observationer Sanderumskolen Regionsmøde Interview Spørgeskema Demokrati i folkeskolen Samtaledemokrati Markedsdemokrati Lov om elevråd Bekendtgørelse om elevråd i folkeskolen Skolerne i Odense Delvurdering Formålet for elevrådet Odenses formål Delvurdering Et godt elevråd Grupperingen Skabe et godt elevråd Punkt 1 Elever der brænder for det Punkt 2 Viden om elevrådsopgaver Punkt 3 Opbakning fra skolen Inddragelse af elevrådet

3 7.1. Den demokratiske vej Opdelte elevråd Sammenhæng mellem klasse og elevrådsrepræsentanterne Diskussion og metodekritik Spørgeskemaundersøgelse Udsagn om et godt elevråd Konklusion Handleperspektiv Referenceliste Bilags Liste Bilag 1 Dispensation for kravet om at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af professionsbachelorprojektet Bilag 2 Alice Marussen, Skoleinspektør Vestre skole. ( 24. november 2014) Bilag 3 Vagn Hansen, Hunderupskolen skoleleder (1. december 2014) Bilag 4 Marianne Boye, Sanderum elevrådskontakt lærer. (14. januar 2015) Bilag 5 Kim Kragsig Melsen, projektleder fra Skoleafdelingen. (28. januar 2015) Bilag 6 Elevråds møde Sanderum skole (23. januar 2015) Bilag 7 Elevmøde Region Vest. (12. december 2014) Bilag 8 Spørgeskema om elevråd Bilag 9 Oversigt over svarene på spørgerskemaet. Lyd 1 Lyd 2 Lyd 3 Vestre Hunderup Sanderum 2

4 Denne opgave er udarbejdet af en studerende der lider af dysleksi, derfor har han fået dispensation om kravet, fra stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af professionsbachelorprojektet. Se bilag Indledning Folkeskolen og de, der underviser i den, er forpligtede til at overholde og opfylde folkeskoleloven. Denne lov starter med at beskrive folkeskolens formål. Her i folkeskolens formålsparagraf står der mange overordnede ting, eleverne skal tilegne sig og blive gjort klar til, fx skal eleverne forberedes til videre uddannelse og blive fortrolige med dansk kultur (Lov om folkeskolen, 1). Men det, jeg synes er mest spændende, er, at formålsparagraffen også beskriver vigtigheden af at lære eleverne om det demokratiske livssyn, og forberede dem til deltagelse i et samfund med folkestyre. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. (Lov om folkeskolen, 1, stk. 3). Men hvordan opdrager man eleverne, så de oplever, at de er klar til at deltage i det danske demokratiske folkestyre? Jeg er af den opfattelse, at et af de steder, hvor der sker en dannelse til og i det demokratiske samfund, er igennem det elevdemokrati, som finder sted i folkeskolen, hvor elevrådsarbejdet er en helt central faktor. Det er dette emne, denne opgave vil behandle. 1.1 Emnevalg og begrundelse Jeg har i mange år syntes, at dette med at skulle oplyse og udfordre eleverne, er en af de mest spændende og mest centrale opgaver i mit kommende virke som lærer, derfor har jeg blandt andet også valgt at have linjefaget samfundsfag, som er med til at give eleverne en demokratisk dannelse, og gøre dem klar til at blive medborgere i det demokratiske samfund. Med samfundsfag giver man eleverne en indsigt i demokrati, og en viden om, hvad det er. I læseplanen for faget samfundsfag kan man læse Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes kompetence til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. (Undervisningsministeriet, 2014a, s.3) Men hvis man kigger i færdigheds- og vidensmålene, der er for samfundsfag, så er det mere den kritiske sans, der bliver fokuseret på (Undervisningsministeriet, 2014b, s.2), men nogle konkrete kompetencer i processen, hvordan man opnår dem (mødeindkaldelse med mere), bliver ikke nævnt. Men disse konkrete kompetencer har man en oplagt mulighed for at stifte bekendtskab med gennem elevrådet, og man har også mulighed for at prøve kræfter med demokratiet. 3

5 Jeg har derfor forsøgt, alle årene jeg har været i praktik, at deltage i elevrådsmøderne på de forskellige skoler, og derved set, hvor forskelligt de arbejder med elevrådet på de forskellige skoler. Men at skolerne vælger at drive elevrådene så forskelligt, som de har valgt, fik mig til at blive nysgerrig på, hvad elevrådet egentlig er for en ting, og hvad det kan i skolerne, men også hvordan man måske kunne drive elevrådene mere hensigtsmæssigt. Derfor valgte jeg at undersøge emnet, hvor jeg kom frem til nogle arbejdsspørgsmål, der lyder sådan: Hvad er formålet med elevrådet? Hvad er et godt elevråd Hvornår og hvorledes skal elevrådet inddrages i skoles virke? Dette har så ført frem til denne problemstilling 1.2. Problemformulering: Hvad er formålet med et elevråd og hvordan skaber man de bedste vilkår på skolerne, så de kan få et godt elevråd, samt hvordan og hvornår skal elevrådet inddrages? 1.3. Læsevejledning Denne opgave er opbygget af 9 afsnit. 1. Indledning, der beskriver, hvorfor jeg har valgte at lave denne opgave, samt hvad denne vil undersøge. 2. Metoder, jeg har brugt til at indsamle min empiri til denne opgave, samt et fortælling om hvorfor jeg har valgt at interviewe, spørge og observere dem, jeg har. 3. Demokrati i folkeskolen beskriver to begreber, der fortæller om to måder at arbejde og udføre demokrati igennem. 4. Lov om elevråd går i dybden med de love og bekendtgørelser, der har betydning for elevrådene i folkeskolen. Med en gennemgang af loven om folkeskolen og bekendtgørelsen om elevrådet i folkeskolen, hvor de beskriver de regler der er for elevrådet. 5. Formålet med elevrådet undersøger de forskellige opfattelser, der er om formålet med elevrådet, ser fra lærernes og elevernes syn. Dette sker ved at sammenligne Danske Skoleelevers opfattelse med et forskningsprojekt fra Odense Seminarium. 6. Et godt elevråd er en analyse på, hvad det er for nogle udsagn, forskellige aktører, der arbejder med og i elevrådet, bruger om det elevråd, der virker. Disse udsagn bliver så grupperet i 3 grupper, ud fra hvad der skal til, for at eleverne i elevrådet kan være et godt 4

6 elevråd. Dette fører frem til, hvordan man så i skolen har mulighed for at hjælpe elevrådet, så rådet for den bedste mulighed for at kunne leve bedre op til udsagnene. 7. Inddragelse af elevrådet her bliver der analyseret de forskellige forståelser, der er for, hvornår elevrådet skal inddrages. Derefter går det videre over i hvilke processer, man som skole skal være opmærksom på, hvis man gerne vil havde alle elevers mening ind i elevrådet. 8. Diskussion og metodekritik. I min opgave er der nogle ting, som jeg har konkluderet undervejs, dette har jeg gjort for at kunne arbejde videre ind i opgaven. I dette afsnit vil jeg diskutere om disse konklusioner holder. Med fokus på mit spørgeskema, og hvordan jeg er kommet frem til hvad der er et godt elevråd 9. Konklusion og Handleperspektiv er en opsamling på, hvilke ting denne opgave er kommet frem til. 5

7 2. Metode Jeg har i dette projekt gjort meget for at indsamle viden, da der ikke er andre, der har arbejdet med dette emne før. Jeg valgte derfor at starte hele denne undersøgelse med at skrive til Danske Skoleelever for at få at vide, hvor der er nogle skoler i Odense, der har et godt elevråd. Her fik jeg disse 4 anbefalet: Vestre Skole Hunderupskolen Sanderumskolen Skt. Klemensskolen Jeg valgte at tage kontakt til de første to skoler, hvor jeg var ude at interviewe skolelederne, og af dem fik jeg en viden om, hvordan elevrådet bliver betragtet fra nogle skolelederes syn. Jeg fik gennem dem kendskab til en person, der hedder Kurt Andersen, som er lærer på Dalumskolen og tillige arbejder med elevråd som koordinator af Børn og Ungeforvaltningens tilbud til skolernes elevrådsarbejde. Kurt har gjort det muligt for mig at deltage i de elevrådsmøder, der er i de 3 regioner i Odense. Jeg har både været ude at observere et af deres regionale møder, men også har været med til deres store fælles elevrådsmøde. Det var til dette fælles møde, jeg uddelte mit spørgeskema, og hvor jeg fik en viden om, hvordan de forskellige elevråd var tænkt i Odense Observationer Disse to observationer findes desværre ikke på film eller som lyd. Men jeg har prøvet at gengive min oplevelse, så godt som muligt i mine bilag, dog under hensyntagen til det antal max sider, der sat til denne opgave Sanderumskolen På Sanderumskolen var jeg ude at lave en deltager observation, hvor jeg prøvede at observere, om der var en sammenhæng mellem, hvor meget eleverne sagde til møderne og i forhold til, 1) længden af den tid, man havde siddet i elevrådet, 2) hvilken årgang eleverne gik på. Jeg undersøgte det ved at være med til mødet, så jeg kunne registrere, hvor meget eleverne sagde, men jeg deltog ikke i selve diskussionerne, så jeg deltog moderat. 6

8 Grunden til jeg fokuserede på de førnævnte ting, var, at jeg i løbet at mine studieår også var med til elevrådsmøder på Risingskolen og Næsby Skole, hvor jeg var i praktik begge steder. Til møderne de to steder fik jeg en oplevelse af, at der var en sammenhæng mellem disse ting Regionsmøde Det elevrådsmøde jeg var til på det regionale niveau, kan ikke sammenlignes med de lokale møder. Det var et møde, der handlede om vidensdeling, hvor elevrådene kunne lære og få inspiration af hinanden. Så jeg ændrede mit fokus i løbet at mødet. Så jeg fik mere viden om, hvad der skete på de forskellige skolers elevråd, end jeg fik mulighed for at kigge på de sociale relationer, disse elever havde med hinanden. Det gjorde, at jeg gik fra at være moderat deltagende til at vær total deltagende under mødet og at jeg i stedet fik lavet et gruppeinterview med eleverne frem for en egentlig observation. (Jacobsen, Hillersdal, Walker, 2014, s ) 2.2 Interview Alle de interview, jeg har lavet, er semistrukturerede interviews, og de fleste findes som en lydfil. De personer, jeg har interviewet, har fået de 4 til 6 spørgsmål nogle dage forinden, så de har haft en mulighed for at tænke lidt over dem, før de skulle svare. Interviewene havde alle en varighed på ca. 30 min., og med det lille antal spørgsmål, som interviewene var bygget op omkring, fik jeg en god mulighed for at komme godt rundt om alle spørgsmålene. Spørgsmålene var lavet så åbne som muligt, så de kunne besvares på mange måder. (Jacobsen et al., 2014, s ) Mine interview kan deles op i nogle forskellige grupper: 1. Skolelederne på Vestre Skole og Hunderupskolen: Disse møder startede denne proces, og hjalp mig med at finde ud af, hvad det var, jeg skulle undersøge i denne opgave. Kan ses under bilag 2 og 3., høres på filerne lyd 1 Vestre og lyd 2 Hunderup. 2. Kontaktlæreren og elevrådet på Sanderum: De gav mig en viden om elevrådet på tæt hold. Hvor jeg kunne se det krydsfelt elevrådsarbejdet foregår i, med mange opgaver og udfordringer. Bilag 4 og 6, og interviewet med kontaktlæreren kan høres på filen lyd 3 Sanderum. 3. Kim Kragsig Melsen (konsulent fra Skoleafdelingen i Odense Kommune): Han gav mig en mulighed for at høre om elevrådet ud fra det kommunale perspektiv, med fokus på hvilke formål Odense Kommune har valgt at arbejde på for at styrke elevrådene. Bilag 5, interviewet findes ikke som lydfil. 7

9 2.3 Spørgeskema Jeg har udarbejdet et spørgeskema, der havde til formål at undersøge om skolerne i Odense levede op til reglerne om elevråd samt at undersøge, om man havde opdelt elevrådene på de enkelte skoler og om skolerne opfordrede alle eleverne til at prøve at sidde i elevrådet. Den population, der har svaret på denne undersøgelse, er elever, der sidder i elevrådet i 22 ud af Odenses 31 folkeskoler (Odense kommune, 2014), hvor man kan gennemføre en normal 9.klasse. Men jeg havde til mål at prøvet at lave en surveyundersøgelse om elevrådene på alle folkeskolerne i Odense, dette blev ikke helt opnået, men jeg synes, at en svarprocent på 70 er udmærket. Undersøgelsen er opbygget af 10 spørgsmål, disse er alle meget lukkede og faktuelle. Alle går ud på at undersøge, hvordan elevrådet fungerer på de skoler, som har svaret. De første gik ud på at finde ud af, hvem der havde svaret, dernæst hvilke klasser der var repræsenteret i elevrådene på de enkelte skoler, derefter nogle spørgsmål om den måde, elevrådene blev drevet på. Til sidst havde jeg et spørgsmål, der handlede om, hvor vidt skolerne var bekendt med Bekendtgørelse om elevråd i folkeskolen (bilag 8). Jeg bruger disse spørgsmål til at generalisere over skolerne i Odense, og bruger dem til at se på, hvordan skolerne lever op til Bekendtgørelse om elevråd i folkeskolen, samt at få et overblik over hvordan man i Odense har valgt at opdele elevrådene på skolerne, derudover at se på hvilke elever, der har mulighed for at sidde i elevrådene. (Jacobsen et al., 2014, s ) 8

10 3. Demokrati i folkeskolen I et forsknings- og udviklingsprojekt på Odense Seminarium, som var et demokratiprojektet fra 2005, arbejdede man på at finde frem til, hvordan skolerne så på det demokratibegreb, der kom ind i folkeskolen med folkeskolereformen i 1975 (Dorf, 2005, s.5). I dette projekt arbejdede man med to måder på, hvordan man kunne arbejde og udføre demokratiske metoder på i folkeskolen. Samtaledemokrati og markedsdemokrati (Christensen og Hansen, 2005, s.9) Samtaledemokrati Fortalerne for samtaledemokratiet mente, at det var vigtigt, at man udarbejdede nogle gode processer til, hvordan man diskuterede en sag, før man tog endelig stilling til sagen, da dette havde indflydelse på deltagernes holdning. Man snakkede om, at man igennem samtalen blev klogere, og når man hørte andres argumenter, kunne man komme frem til den bedste fælles løsning, som alle kunne blive enige om. Demokratiets væsen er nemlig ikke bestemt ved afstemningen, men ved samtalen, forhandlingen ved den gensidige respekt og forståelse og ved den heraf fremvoksende sans far helhedens interesse. Hal Koch (Christensen og Hansen, 2005, s.9). Hal Koch er en af de mest kendte fortalere for denne måde at se på demokratiet på, som man også tydeligt kan læse i citatet her ovenfor, hvor fokusset er på, at man skal have respekt og forståelse for hinanden, og igennem samtalen komme frem til en fælles løsning. Dette lyder for mig som den bedste måde at komme frem til en demokratisk løsning på, faktisk som en drøm. Men som alle drømme, er det måske også svært at opnå det. For hvad nu hvis man ikke kan komme frem til en fælles løsning, at begge personer har lige gode augmenter, men på hver sin måde. Eller eleverne har som regel også meget forskellige evner til at udtrykke deres holdninger, så de elever, der har svært ved at udtrykke sine holdninger, vil kunne blive forbigået af de elever, der har fået gode argumentationsevner (Christensen og Hansen, 2005, s.9) Markedsdemokrati Markedsdemokratiet er en demokratiopfattelse, der går ud på, at alle argumenter har den samme værdi, og målet er at skabe en indfrielse af individuelle mål. I nogle henseender begynder markedsdemokratiet netop der, hvor argumenternes kvalitet ikke vurderes og derfor forfalder til blot forskellige præferencer. (Christensen og Hansen, 2005, s.10). Et af de steder, hvor dette 9

11 demokratisyn viser sig mest tydeligt, er, når folk siger du har din mening og jeg har min, og vi kan kun blive enige om at være uenige. Lektor Jørn Logtager har beskrevet, hvor han ser overgangen mellem samtaledemokratiet og markedsdemokratiet, set i en folkeskolekontekst: Når folkeskolen vægter den personlige stillingtagen, kan det have en positiv effekt for elevernes oplevelse af tillid til egne evner og mod til at deltage, men hvis det sker på bekostning af deres ydmyghed for indsigt og argumenter, skrider man over i en markedsdemokratisk opfattelse, fordi holdninger ikke diskuteres men har lige stor gyldighed uanset begrundelser. (Christensen og Hansen, 2005, s.10) 10

12 4. Lov om elevråd Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. (Lov om folkeskolen, 1, stk. 3). Ovenstående er fra formålsparagraffen, der beskriver, at det er folkeskolens lovbestemte opgave at skabe en folkeskole, der er præget af demokrati. Denne opgave skal løses ved, at hele skolens virke er præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Dette er en opgave, som skolerne kan løse på mange måder, men en af de måder at løse ligeværd og demokrati på er ved at give eleverne mulighed for at være med til at præge de beslutninger, der bliver taget på skolen. De elever, der har en mulighed for at præge skolen, er klassernes repræsentanter i elevrådet, som kan tage klassernes idéer videre i systemet. Det med at have et elevråd er ikke noget, skolerne selv kan vælge, om det er noget de vil have eller ej, for i loven står der også at: Skolens leder inddrager skolens elever i spørgsmål vedrørende elevernes sikkerhed og sundhed. På skoler, hvor der er elevråd, jf. 46, stk. 1, drøftes formen for inddragelse gennem elevrådet. (Lov om folkeskolen, 45, stk. 5). Ved hver skole, som har 5. eller højere klassetrin, har eleverne ret til at danne et elevråd. Elevrådet udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg m.v., som skolens leder har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevernes deltagelse vil stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til elevråd, om elevrådenes virksomhed og om kommunalbestyrelsens forpligtigelse over for elevrådene. (Lov om folkeskolen, 64). Dette er de to steder i loven, hvor elevrådet er beskrevet. Men som den slutter i 46, hvor der står at: Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til elevråd, har udmøntet sig i en hel bekendtgørelse, der kun beskriver elevrådet. Denne bekendtgørelse hedder Bekendtgørelse om elevråd i folkeskolen. 11

13 4.1. Bekendtgørelse om elevråd i folkeskolen Denne bekendtgørelse blev lavet første gang i 2001, hvor den hed Bekendtgørelse om elevråd i folkeskolen og i ungdomsskolen. Da man så lavede den store ændring af folkeskolen i 2014, lavede man nogle små justeringer i ovennævnte bekendtgørelse, samt tilpasse den, så den kun gjaldt folkeskolen, derfor hedder den i dag kun Bekendtgørelse om elevråd i folkeskolen. Denne bekendtgørelse beskriver nogle regler for, hvordan et elevråd skal fungere, som skoleledelsen skal støtte elevrådet i at få op at stå. De vigtigste paragraffer er: 1. Stk. 2. Skolens leder skal opfordre eleverne til at danne et elevråd, hvis eleverne ikke selv tager initiativ hertil. (Bekendtgørelse om elevråd i folkeskolen, 1. stk. 2.). 3. Elevrådet udarbejder forslag til vedtægter, som vedtages på et møde, hvortil alle elever har adgang med stemmeret. Stk. 2. Vedtægterne skal som minimum indeholde bestemmelser om 1) elevrådets størrelse, 2) hvordan og hvornår elevrådets medlemmer og suppleanter vælges samt valgperiodens længde, 3) hvordan det sikres, at skolens forskellige klassetrin repræsenteres i elevrådet på en hensigtsmæssig måde, 4) elevrådets økonomi og regnskabsaflæggelse, 5) fremgangsmåden ved vedtægtsændringer, 6) hvorvidt elevrådet skal fastsætte en forretningsorden, 7) afholdelse af et årligt møde, hvortil alle elever har adgang med stemmeret, med faste dagsordenspunkter såsom aflæggelse af beretning, regnskabsgodkendelse, valg m.v., og 8) hvordan et eventuelt afdelingselevråd skal organiseres. (Bekendtgørelse om elevråd i folkeskolen, 3. stk. 1 og 2.). Man har skrevet 1. Stk. 2 sådan, at det er skolelederen, der skal opfordre eleverne til at danne et elevråd, så der hvert år er et elevråd på alle danske folkeskoler. Dette gør de fleste skoler sådan, at alle klasser i starten af året skal vælge nogle repræsentanter til at sidde i elevrådet. Når elevrådet på skolerne er dannet, har de til opgave at udarbejde nogle vedtægter, der beskriver deres virke. Disse vedtægter skal indeholde følgende: 12

14 Antal skoler Thomas Simonsen Bachelorprojekt 7. april 2015 o Elevrådets størrelse. o Hvordan elevrådet bliver valgt. o Hvordan man sikrer, alle klasser bliver hørt. o Hvordan elevrådets økonomi skal køre. o Hvordan man laver vedtægtsændringer o Om der skal laves en forretningsorden o Hvordan dagordenspunktet til det årlige elevmøde som minimum skal være o Hvis man vælger at opdele elevrådet, så skal der stå, hvordan et afdelingselevråd skal organiseres. I bekendtgørelsen står der, at der skal holdes et årligt møde, der er for alle elever. Dette møde skal have de faste dagsordenspunkter såsom aflæggelse af beretning, regnskabsgodkendelse, valg m.v.. (Bekendtgørelse om elevråd i folkeskolen, 3. stk. 2 pkt.7.) Disse punkter er fastsat af Undervisningsministeriet, som gør, at alle elever har en mulighed for at få indblik i, hvad elevrådet har arbejdet med det seneste år, men giver også eleverne muligheden for at være med til at sætte rammerne for elevrådet fremover. 4.2 Skolerne i Odense Da jeg læste denne bekendtgørelse, undrede jeg mig over, at jeg som elev eller studerende aldrig har oplevet en skole, hvor de har levet op til de regler, der er skrevet i bekendtgørelsen om elevrådet. Dette fik mig til at lave et spørgeskema, der skulle finde ud af, om skolerne i Odense levede op til de regler, der findes. De svar, jeg fik, giver også et indtryk af, at skolerne har valgt at overse nogle af de regler, der er på elevrådsområdet. Et af mine spørgsmål gik på, hvornår eleverne fik mulighed for at vælge en repræsentant i elevrådet: Figur 1 Tallene er fra spørgeskemaet (bilag 8 og 9). 12 Årgangen elevrådet starter for Årgange 13

15 Dette var et meget positivt svar, da det kom frem med et resultat, der viste, at 21 ud af de 22 skoler der er med i undersøgelsen, havde et elevråd for eleverne i 5. klasse og derover, som loven foreskriver, man skal have. Mere tankevækkende viste det sig, at der var 8 ud af de 22 skoler, der havde valgt at lave et elevråd for børnene helt nede fra 1. klasse. Det mest normale var dog, 11 ud af de 22, at skolerne havde et elevråd, der startede i 4 klasse, hvilket jeg tror hænger sammen med, at eleverne i 4. klasse rykker fra indskolingen til mellemtrinet. Jeg havde også nogle andre spørgsmål, der mere handlede om, på hvilken måde man havde valgt at organisere elevrådets arbejde, nemlig spørgsmål om elevrådene havde deres egne vedtægter, økonomi og afholdelse af et årligt elevmøde. Tabel 1: Svar på mit spørgeskema, bilag 8 og 9. Har elevrådet deres egne vedtægter? Ja 12 Nej 10 Har elevrådet deres egen økonomi? Ja 12 Nej 10 Holder I et årligt elevmøde for alle eleverne, som elevrådet står for? Ja 4 Nej 18 Det var disse svar, der undrede mig, fordi alle disse 3 ting var noget skolerne skulle have, hvis man læser bekendtgørelsen om elevrådet, men det er kun på 12 ud af de 22 skoler, hvor elevrådene har deres egne vedtægter eller deres egen økonomi. Men det var ikke de samme 12 skoler, det var kun 8 af skolerne, der gik igen, hvor elevrådet har deres egne vedtægter og deres egen økonomi, så de sidste 14 skoler levede ikke op til dette. Det, skolerne har sværest ved at leve op til, er at afholde det årlige elevmøde, det er nemlig kun 4 ud af de 22 skoler, der gør dette. Disse 4 skoler er også iblandt de 8 skoler, hvor elevrådet har udarbejdet vedtægter og har deres egen økonomi. 14

16 4.3. Delvurdering Ud fra mit syn vil bekendtgørelsen prøve at opdrage eleverne til en demokratisk dannelse, der skal gøre eleverne klar til at være aktive borgere i foreningsdanmark. Da man kræver, at disse elevmøder skal have mange af de samme punkter som til en generalforsamling i en forening, som aflæggelse af beretning, regnskabsgodkendelse og valg (Bekendtgørelse om elevråd i folkeskolen, 3. stk. 2. punkt 7). Dette ser jeg kun som en fordel, at eleverne oplever og kender, for hvis man vil have indflydelse en forening i fremtiden, så skader det ikke at kende de forskellige punkters indhold. Jeg synes også, det er en skam, at det kun er halvdelen af skolerne, hvor elevrådet har deres egne vedtægter, da jeg fra egen erfaring ved, at noget at det, foreninger har sværest ved, er at håndtere vedtægter. Men hvis man giver eleverne et oplæg om dem, og man lærer eleverne, hvordan vedtægterne skal håndteres, så er det ikke det sværeste i verden og jeg synes, at det er noget af det alle elevråd burde prøve at få styr på. 15

17 5. Formålet for elevrådet I loven er det tydeligt beskrevet, at man skal have et elevråd. Men hvad er formålet med et elevråd og hvad er egentlig elevrådets formål. Bekendtgørelse for elevrådet starter med at beskrive, hvad elevrådet skal varetage af opgaver på skolen: 1. Elevrådet varetager gennem samarbejde med skolens leder, det undervisende personale og øvrige personalegrupper elevernes fælles interesser på skolen. (Bekendtgørelse om elevråd i folkeskolen) Elevrådet skal altså varetage elevernes fælles interesser på skolen og være elevernes talerør i forhold til ledelsen. Så elevrådet er muligheden, hvor eleverne kan få indflydelse på skolens hverdag. Det er derfor vigtigt, at de idéer, der kommer fra elevrådet, ikke skal være elevrådets egne holdninger, men at man husker, at man er valgt som repræsentant for sin klasse, og derved også er den, der skal sørge for at formidle klassens holdninger. Ud af dette har Danske Skoleelever så prøvet at skrive, hvad elevrådets formål er i deres bud på nogle standardvedtægter til de lokale elevråd. Det er elevrådets formål at: varetage elevernes interesser styrke elevernes indflydelse på skolen og i undervisningen fremme samarbejdet mellem elever, lærere, forældre, skolens ledelse og de kommunale myndigheder repræsentere eleverne i samarbejdet med andre skoler og de kommunale myndigheder (Høegh, 2011,s 95). For Danske Skoleelever er det altså at varetage elevernes interesser og søge medindflydelse, der er elevrådets formål, dette hænger godt samme med bekendtgørelsen. I demokratiprojektet fra Odense Seminarium undersøgte man også, hvad der var formålet med elevrådet. Her kom man frem til fire forskellige formål: At varetage elevernes interesser Dette er det samme som Danske Skoleelever mener, altså at elevrådet er et organ til varetagelse af elevernes interesser. At opdrage eleverne til demokrati Elevrådet ses som en øvelsesplads til demokrati, hvor man kan lege med det at blive hørt, og lærer at lave mødeindkaldelse, dagordener osv. 16

18 At bidrage til øget trivsel Elevrådet ses som et sted, der kigger på elevernes trivsel på skolen og udarbejder normer for, hvordan man omgås hinanden. Det har intet formål Disse fire forskellige formål giver også fire forskellige måde at drive elevrådet på. Hvad er den vigtigste begrundelse for at have et elevråd på skolen? At varetage elevernes interesser At opdrage eleverne til demokrati At bidrage til øget trivsel Det har ingen opgave Lærere Elever Tabel 2 Lærer og elevråds indtryk af hvad der er elevrådets formål. Pct. (Hansen, 2005, s.57) Når man så spørger lærerne og eleverne hvilket syn, de mener passer bedst på deres syn af elevrådet, får man meget forskellige svar. Lærerne er næsten alle enige om, at elevrådet har et formål, men herefter ryger enigheden så også, for lærerne fordeler sig jævnt over de andre 3 muligheder. Mens eleverne er meget enige om, at elevrådet er der for at varetage elevernes interesser. Så eleverne mener altså, at elevrådet har et politisk formål, mens lærerne i langt højere grad ser det som noget, der har et didaktisk formål. (Hansen, 2005, s.57) 5.1. Odenses formål Kim Kragsig Melsen er en af de personer, der har fået til opgave af Odense kommune at kigge på, hvordan man kan hjælpe skolerne med at klare elevrådsopgaven bedre. Under mit interview med ham snakkede vi om, hvad han ser, at man som kommune kan få ud af at styrke elevrådets arbejde. Her er, hvad han sagde: Vi håber at få forskellige ting ud af det som: At få en mulighed for at høre de unges mening. At lære eleverne bedre om det danske demokrati. At hjælpe folkeskolerne til at leve op til folkeskoleloven. Støtte op om udviklingen af aktive borgere i byen. At lære eleverne om at gøre et Jeg til et vi. (Bilag 5) 5.2. Delvurdering Men behøver der at være en modsætning imellem, at eleverne tror, at elevrådet er der for at give eleverne indflydelse eller at elevrådet er der for at opdrage eleverne til demokrati. For som Lisbet 17

19 Haubro skriver i artiklen Opdragelse til demokrati - en vigtig del af skolens undervisning, så har vi i Danmark det mål, at vi vil opdragelse til demokrati gennem demokrati (s.221). Jeg tror ikke, man kan bliver opdraget til at tage et demokratisk ansvar, hvis man ikke prøver at gå efter indflydelse. Så hvis eleverne i elevrådet tror, at de sidder i elevrådet for at lære om demokrati, så tror jeg ikke, det vil lykkes, men fordi eleverne står fast på, at elevrådet er der for indflydelsens skyld, så tror jeg også, vi har muligheden for at lære eleverne om demokrati, ved at de oplever, at de har en demokratisk medindflydelse. Så for mig er det de 2 sidste udsagn, som Kim sagde, der var mest interessante, at man gerne politisk vil støtte op om at lære eleverne at kunne være talsmænd for en gruppe af folk, og ikke kun at kunne snakke ud fra egne interesser, og derved hjælpe eleverne til at kunne være aktive i det repræsentative demokrati, som også er helt centralt i samtaledemokratiet. Men også det at man mener, at elevrådsarbejde kan være med i udviklingen af aktive borgere, disse aktive borgere, han taler om her, er borgere, der kan være aktive i det demokratiske liv, som præger foreningerne i Odense. 18

20 6. Et godt elevråd Jeg har været ude og interviewe nogle forskellige personer, der enten arbejder med eller i et elevråd. Et af de spørgsmål, jeg har stillet dem alle, er, hvad er et godt elevråd?. Dette spørgsmål har jeg givet til 2 skoleledere (bilag 2 og 3), en kontaktlærer for et elevråd (bilag 4) og nogle elever fra 5 forskellige elevråd (bilag 7). Jeg har nedenfor indsat de ord, de svarede med: Hvad er et godt elevråd Skolelederne Kontaktlæreren Eleverne Aktiv i skolens liv som tager opgaven på sig Deltager i skolebestyrelsen At det er synligt, at der er nogle, der vil skolens bedste Vil skabe en fællesskabsfølelse Vil drøfte skolen men har øje på, hvad der kan lade sig gøre Brænder for det gerne vil tage ansvar. Påtager sig opgaverne Byder ind med idéer Med til at passe på tingene Aktive Åben gruppe Synlige Vil gøre skolen bedre Elevstyret Det er eleverne, der tager ansvaret og ikke kontaktpersonen Tabel 3 Udsagn om hvad der er et godt elevråd. De fleste af disse udsagn er indlysende, men jeg har valgt at komme med en uddybende forklaring til nogle af dem, jeg ikke synes, er så indlysende: Skabe en fælleskabsfølelse Dette er noget skolelederne har stort fokus på, da de mener, at det er her, elevrådet har sit bedste virke, da eleverne i elevrådet har en mulighed for at skabe en kultur om, at skolen er et godt sted at være, og hvis der var nogle ting, der ikke var optimale, så prøver skolen og eleverne sammen at rette op på det. Men elevrådet kunne også være med til at skabe en kultur, der skulle passe på skolens ting, så det ikke bare bliver skolens ting, men alles ting. På Sanderumskolen ville man også prøve at skubbe lidt mere på denne følelsesfaktor ved at give de penge, skolen bruger på at renovere udskolingens område, til selve elevrådet. Hvis eleverne så havde passet godt på deres ting, så ville elevrådet i slutningen af året have mulighed for at bruge pengene på det, de ville. Men omvendt, hvis der var 19

21 mange ting, der skulle renoveres, så ville elevrådet ikke havde nogen penge. Dette skulle så gøre, at eleverne skulle passe bedre på tingene og minde hinanden om det (Lyd 3 - Sanderum, 22:20 min). Vil drøfte skolen Dette var noget, skolelederen på Hunderupskolen lagde stort vægt på (bilag 3): et godt elevråd er, hvis der sidder nogle elever, der er villige til at drøfte skolens udfordringer på et sagligt grundlag, at eleverne er opmærksomme på, hvad der er oppe at vende lige nu og ikke kaster sig ud i at ændre alt på en gang, men at man tænkte lidt strategisk over, hvad der ville svare sig at tage op, hvornår. Fx er det godt at diskutere bevægelse i undervisningen og tilrettelæggelse af lektiecaféen, som er noget, skolerne diskuterer i disse år. Det er også vigtigt at gøre opmærksom på, at det ikke er alt, skolerne selv bestemmer, men det er noget der kommer udefra, som Folketinget og kommunen har vedtaget, så hold fokusset på det, skolen kan gøre noget ved. Åben gruppe Det, som eleverne var mest enige om, var, hvor vigtigt det er for et elevråd, at elevrådet skal være en åben gruppe. Så elevrådet har fokus på at være en gruppe af elever, der er klar til at modtage input fra andre elever og er gode til at få nye elever med i elevrådet. Elevstyret Om elevrådet skulle være elevstyret handlede om, hvor meget kontaktpersonen for elevrådet havde at sige, og dette var eleverne ikke enige om. Nogle mente, at kontaktpersonen for elevrådet skulle lave dagsordenen og mange af de ting der skulle afklares på mødet, fordi det var den person, der vidste, hvad der skulle diskuteres. Andre mente, dette var en opgave for elevrådet selv og at kontaktpersonen mere var en person, man kunne søge hjælp hos. Jeg kunne høre, at dette kom meget an på den kultur, eleverne kom fra, og hvilken måde de var vant til at elevrådsarbejdet fungerede på Grupperingen Jeg har prøvede at gruppere de udsagn, der er i tabel 3, på side 19. Udsagn som deltager i skolebestyrelsen, brænder for det gerne vil tage ansvar, aktive og vil gøre skolen bedre det er for mig noget, der hænger samme med, at man har et elevråd med nogle elever, der vil elevrådsarbejdet og også er villige til at bruge de timer, det kræver for at få indflydelse. At deltage til et skolebestyrelsesmøde kan være en spændende ting, men det ligger også ofte om aftenen, hvor det med at være sammen med vennerne eller sidde foran computeren også trækker, men hvis man brænder nok for sagen, skal man nok finde tiden til det. 20

22 Men det at brænde for det er ikke nok for at kunne opfylde alle disse udsagn. For udsagn som vil drøfte skolen men har øje på, hvad der kan lade sig gøre, byder ind med idéer og deltager i skolebestyrelsen, kan man ikke klare ved kun at brænde for det, man bliver også nødt til at lære, hvad skolen er for en størrelse, for der er mange krav, en skole skal leve op til. Det kommer igennem love og bekendtgørelser, der er pålagt fra staten, samt at skolen har en økonomi, der er bestemt fra kommunen. Så når man diskuterer fx lektiecaféer, er det ikke en diskussion, om man skal have den eller ej, men en diskussion om hvordan gøre man, så den bliver så optimal en ordning som mulig. Så det handler om at give eleverne en viden om, hvilke rammer skolen har, så de kan få en mulighed for at have øje på, hvad der kan ændres, og hvad de kan komme med af idéer, som også er mulige for skolen at opfylde. Men særligt det at sidde i en skolebestyrelse er en opgave, man ikke bare lige tager på sig. For her sidder man og diskuterer med forældre og ledelse om nogle ting, der ofte er på så overordnet et niveau, at hvis man som elev ikke skal føle sig dum i dette forum, kræver det, at man har nogle, der kan hjælpe en, så man er lidt forberedt på, hvad der kan sker på et skolebestyrelsesmøde. Men før elevrådet kan finde ud af, hvad der bliver diskuteret på skolen, og hvilke områder de kan havde indflydelse på, skal man have en opbakning til elevrådet fra skolens side. Hvor skolen informerer elevrådet om, hvad der sker, og hvad skolen gerne vil have elevrådet også kommer med forslag til. Ellers er det nemlig svært for elevråd af leve op til udsagn som aktiv i skolens liv som tager opgaven på sig og påtage sig opgaverne. Jeg har prøvet at samme dette op i 3 grupper: 1. Elever der brænder for det. 2. Viden om elevrådsopgaver 3. Opbakning fra skolen. 6.2 Skabe et godt elevråd Jeg har i forrige afsnit set på, hvad forskellige personer, der arbejder med og i et elevråd, mener, et elevråd skal have for at være et godt elevråd. 1. Elever der brænder for det. 2. Viden om elevrådsopgaver 3. Opbakning fra skolen. Disse punkter, vil jeg så se på, hvad skolerne skal gøre for at leve bedre op til dem. Ved at komme med nogle forslag og nogle pointer, der kan være med til at skabe nogle bedre elevråd: 21

23 Punkt 1 Elever der brænder for det Eleverne fra Vestre Skoles elevråd fortalte fx om, at de havde været ud i klasserne før klasserne valgte repræsentanter til elevrådet, og fortalte, at elevrådet var vigtigt, og at de elever, der ville stille op også skulle ville elevrådsarbejdet (bilag 7). Men det at sidde i et elevråd er ikke noget, eleverne har haft mulighed for at prøve, før de først sidder der, så hvordan skal elever vide, at de vil det og brænder for det? Dette kan særligt være et problem i de yngste klasser, hvor de i de første år skal finde ud af, hvad elevrådet er for noget. Men også i de ældste klasser kan det være et problem at skaffe to repræsentanter, der brænder for elevrådsopgaven, før de stiller op. Så det er nok ikke alle elever, der brænder lige meget for elevrådsarbejdet, og føler sig lige motiveret til det. Men det behøver de måske heller ikke at være på forhånd, for motivationen kan ændres over tid, det beskriver Skaalvik og Skaalvik: I dag er det mere almindeligt, at motivationsteoretikere ser motivation som en situationsbestemt tilstand, der påvirkes af værdier, erfaringer, selvvurdering og forventninger. Elevernes miljø og tilrettelæggelsen af læringssituationen har af den grund stor betydning for elevernes motivation. Læreren har derfor mulighed for at påvirke elevernes motivation. (Skaalvik & Skaalvik 2007, s. 162) Hvis man dermed ikke har elever, der er motiverede for elevrådsarbejdet, bliver man nødt til at prøve at ændre de værdier, erfaringer og forventninger, eleverne måtte have til elevrådet. Lykkes man med det, så kan man også påvirke den motivation, eleverne får for elevrådet. Spørgsmålet er så, hvordan man gør det. Der er mange, der har en mening om motivation, særligt i undervisningssituationer, men et elevrådsmøde kan ikke blot sammenlignes med en normal undervisningslektion, da de førstnævnte mest bliver styret af eleverne, og det er elever, der er eksperterne med viden, og det er kontaktlærerens opgave at være en coach overfor elevrådet og ikke primært en lærer. Derfor har jeg valgt at kikke et andet sted hen, nemlig til en forsker indenfor ledelses- og organisationspsykologi, Morten Kusk Fogsgaard, fra Aalborg Universitet. Han er kommet med nogle vigtige tiltag, der kan ændre og skabe motivation for medarbejdere på arbejdspladser, som jeg synes er vigtige at have med i tankerne, for den person, der er ansvarlig for elevrådet. Fogsgaard er kommet frem til disse 6 tiltag, der virker for at øge motivationen, disse er lavet til en leder, der skal motivere medarbejdere, men jeg har skrevet dem om, så de passer ind i en elevrådssammenhæng: 22

24 Stil åbne spørgsmål Ved at give åbne opgaver til elevrådet hvor man understøtter eleverne i at komme ud med deres viden. Man skal ikke være bange for at give dem komplekse problemstillinger, hvis bare disse handler om elevernes hverdag, så må man hjælpe dem med at formidle deres tanker, så man sørger for at deres idéer kan komme til udtryk. Lyt aktivt og anerkendende Anerkendelse og at lytte aktivt kan gøre en stor forskel for, om eleverne vil komme frem med deres viden. Derfor er det vigtigt, at det samarbejde, der er i elevrådet, er kendetegnet gennem samarbejde og dialog, så alle elever føler, at de bliver anerkendt for deres viden. Dette gælder ikke kun i forholdet mellem eleverne og kontaktpersonen, men også særligt i forholdet mellem de enkelte elever i elevrådet. Tilbyd medbestemmelse Det er vigtig, at elevrådet føler, at det har medbestemmelse. Det er en opgave for kontaktpersonen og lederne på skolen at kunne skabe rammerne for elevrådet, så eleverne ser, at de har medbestemmelse i skolens aktiviteter. Man skal også huske at debattere de rammer, elevrådet har sat op for sig selv, fordi mange af rammerne står i deres vedtægter, som eleverne selv har mulighed for at ændre på given foranledning. Skab en positiv feedbackkultur Man skal som kontaktlærer være opmærksom på, at der i elevrådet er mange elever, hvis man sender elever rundt til forskellige møder, eller man som kontaktlærer selv formidler information videre fra elevrådet til de øvrige instanser, at det er de positive ting, der bliver formidlet tilbage til elevrådet, så man får en positiv feedbackkultur, og det ikke kun er de få frontpersoner, der får de rosende ord, men hele rådet. Dyrk talentudvikling og vidensdeling Man skal huske hele tiden at understøtte kompetenceudviklingen for elevrådet, så elevrådet hele tiden oplever, at de kan klare større og krævende opgaver, så de får mere og mere ansvar. Der vil ofte sidde nogle nye og gamle i rådet, så hvis man hele tiden starter forfra, kan de gamle miste gejsten. Så der er nogle kompetencer, man som kontaktperson skal være god til at lære de nye i rådet. Minimér ydre, adfærdsregulerende kontrol Dette punkt er irrelevant for elevrådet, da det omhandler bonusordninger og løn. (Fogsgaard & Bebe 2015) Jeg tror, at hvis man fokuserer på disse ting som kontaktperson for elevrådet, vil man kunne motivere de fleste elever, der har valgt at give elevrådsarbejdet en chance Punkt 2 Viden om elevrådsopgaver Jeg synes, at skolelederen på Hunderup Skolen i mit interview med ham har beskrevet, hvor vigtigt det er, at man som skole giver elevrådet en uddannelse i at sidde i elevrådet. Han sagde at elevrådet 23

25 har ikke nogle i virkeligheden formelle kompetencer, derfor er det også noget, vi nogle gange skal give dem. (lyd 2 Hunderup - 2:55). Hvordan giver man så elevrådet disse kompetencer? I en rapport om kontaktlærerordningen, fra Farum kommune fra 1981, havde dette som et helt centralt spørgsmål. Her kom man frem til, at elevrådet skulle vide noget om en række ting, som listen viser: Lære skolens struktur og beslutningsniveauer at kende. Elevrådets placering i skolesystemet. Mødeteknikker Man foreslog i rapporten, at man som skole brugte en dag, kort efter elevrådet blev valgt på at holde et kursus for elevrådet. Dette skulle give dem en viden om de 3 ting, der er nævnt her ovenover, men også for en sætte fokus på, at elevrådet lærte hinanden at kende og fik startet elevrådsåret op på en måde, så de elever, der blev valgt, fik mulighed for at sætte deres præg på det kommende års elevrådsarbejde (Danielsen et al., 1981, s. 8) Kursuset kunne indeholde dette: 1. Oplæg om skolens struktur og beslutningsniveauer der bliver holdt af kontaktpersonen, hvor elevrådets placering i skolesystemet bliver inddraget. 2. Viden om de mødeteknikker man bruger i elevrådet, dette kunne holdes af nogle elever, der allerede har nogle års erfaring i elevrådsarbejde. 3. Besøg fra Danske Skoleelever, hvor eleverne får en viden om, at der også er nogle på landsplan, der arbejder for deres sag. 4. Besøg af skolelederen, der fortæller om det, skolen vil fokusere på det næste år. 5. Besøg for formanden fra skolebestyrelsen, som fortæller lidt om, hvad skolebestyrelsen er for en størrelse. 6. Frokost inkluderet i dette møde, så eleverne har noget at samles om. (Danielsen et al., 1981, s. 12) Disse ting ville tage et hel dag, men ville til gengæld give elevrådet viden og en større forståelse for, hvad elevråd er for en størrelse samt at give eleverne en vis grundviden, der ville gøre, at diskussionerne i elevrådet kunne blive mere kvalificerede. Jeg synes, man skal gøre plads mellem oplæggene til gruppearbejde, hvor eleverne skal prøve at komme frem til et fælles arbejdsprogram for det følgende elevråds år.. 24

26 I Odense har man i mange år arbejdet på at lave nogle kursusdage, hvor man samler elever for forskellige skolers elevråd. På mit besøg på Sanderumskolen observerede jeg, at der var nogle elever, der tog ordet mest. Jeg kunne ikke se en sammenhæng i, hvorfor de disse elever sagde så meget mere end de andre. Men det viste sig, at 4 ud af de 5, der sagde mest, havde været med til det kommunale elevrådsseminar (dem med gul). Jeg kan ikke sige om disse 4, der tog ordet mest, var, fordi de havde været med til dette kursus, eller om det var fordi, de sagde mest, at de blev valgt til at skulle med på kurset. Men jeg tror, det har noget med begge dele af gøre Viden elevrådet giver Det danske Folketing besluttede i 1997 at iværksætte en magtudredning, hvor man skulle lave en analyse af demokrati og magt i Danmark. En af disse undersøgelser havde til opgave at kigge på hvilke demokratiske erfaringer folkeskoleeleverne bibringes gennem deres skolegang (Jacobsen, Jensen, Madsen, Sylvestersen, Vincent, 2004, s.7). En af de ting, de inddrog i undersøgelsen, var elevrådet. De kom frem til, at elevrådet er en indføring af eleverne i det repræsentative demokrati. Hvor eleverne har deres første oplevelser med; personopstilling, valg, møder i den valgte forsamling, dagsorden, beslutninger og referater. Samt at det er repræsentanternes opgave at melde tilbage til dem, der har valgt dem (Jacobsen et al., 2004 s. 121). Men det er ikke alle, der får mulighed for at få denne viden, for der er en forskel på den viden, man får ved at blive valgt til elevrådet og så resten af klassen. De valgte De valgte lærer en række værdifulde erfaringer om at opstille og blive valgt til en tillidspost, at sidde i en forsamling med indflydelse, samt arbejde som repræsentant for andre (Jacobsen al., 2004 s ). Det med at være en repræsentant gør, at man skal lære, at man ikke bare taler på egne vegne, men at man er talsperson for hele klassen. Det kan endda være, man skal tale for noget, som man egentlig selv er imod, men som ens klasse er for. Det er min egen erfaring, at det kan være svært at lære og kræver meget tilvænning. Klasse År i Gang de elevrådet tog ordet Tabel 4 oversigt: hvor ofte folk tog ordet til elevrådsmødet på Sanderumskolen. (Bilag 6) 25

27 Resten af klassen For den gruppe, der ikke blev valgt, oplever eleverne en mere passiv rolle i det repræsentative demokrati. Hvor de ikke får samme mulighed for at være med til at forme tingene, det er derfor vigtigt, at man giver eleverne i elevrådet mulighed for at komme tilbage med deres viden til klassen. Så eleverne har en mulighed for at være med til at komme med forslag, og observerer hvor godt eller dårligt den valgte påtager sig rollen, denne erfaring er meget grundlæggende for det repræsentative demokrati. (Jacobsen al., 2004, s. 122). Men for at resten af eleverne i klassen også stifter bekendtskab med; dagsordener, tage beslutninger i fælleskab og skrive og læse referater. Lektor Jens Peter Christiansen kommer med en opfordring til, at man holder elevmøder i de enkelte klasser, for både at lære dem alle om det demokratiske fællesskab og også for at tage en snak om, hvordan det er at gå i klassen. Til disse klassemøder skal eleverne så lære at bruge de redskaber, de også bruger i elevrådet. Disse klassemøder behøver ikke at tage mere end 15 min. (Christiansen, 2007, s. 7) Jeg ville foreslå, at man kunne finde tid til dette i de timer, der er sat af til understøttende undervisning. Man ville på denne måde give flest mulige nogle vigtige kompetencer, som er rare at have, hvis man vil være en aktør i foreningsdanmark Punkt 3 Opbakning fra skolen. For at have nogle elever, der brænder for det og for, at eleverne kan få nogle positive erfaringer med det repræsentative demokrati, skal man have nogle skoler, der bakker op om elevrådet. For når elevrådet oplever, at alt, hvad de kommer med, ikke bliver til noget uden at få en forklaring på, hvorfor det ikke lader sig gøre, så oplever elevrådets medlemmer det som demokrati er noget, man ikke får noget ud af. I undersøgelsen til magtudredningsrapporten spurgte man eleverne om deres forhold til elevrådet, et af spørgsmålene var, Hvilken betydning har elevrådet for dig?. 26

28 Tabel 5 Elevers oplevelser af elevrådets personlige betydning opdelt på klassetrin. Pct. (Jacobsen al., 2004, s. 125) Hvilken betydning har elevrådet for dig? Meget stor Stor Lille Slet ingen Total N betydning betydning betydning betydning 4. klasse klasse klasse klasse klasse klasse Total Her vælger et flertal af eleverne på 63 %, at svare, at elevrådet lille eller slet ingen betydning har. Dette siger for mig meget om, hvor meget skolerne vælger ikke at lytte til elevrådet. For eleverne svarer nemlig også på spørgsmålet, om de synes det var vigtig at have et elevråd? Tabel 6 Elevers oplevelser af, hvor vigtigt de synes, det er for en skole at have et elevråd. Pct. Tabel har jeg selv lavet, men tallene er fra bogen. (Jacobsen al., 2004, s. 131) Hvor vigtigt synes du, det er for en skole at havde et elevråd? Meget vigtigt Vigtigt lidt vigtigt slet ikke N Tabel 7 Elevers oplevelse af, hvor godt elevrådet fungerer. Pct. (Jacobsen al., 2004, s. 129) Det fungerer rigtig godt Det fungerer godt Det fungerer dårligt Hvor godt synes du, elevrådet fungerer? Det fungerer rigtig dårligt Ved ikke Vi var ikke med i elevrådet sidste år Total Her kommer det tydeligt til udtryk, at eleverne synes, det er vigtig, som 75 % svarer, og 67 % mener, at elevrådet fungerer godt. Så hvis elevrådet ikke har en betydning, så må det jo være, fordi de ting, elevrådet prøver at få til at fungere, måske ikke fungerer godt nok, eller fordi skolen ikke tager de ting, elevrådet siger alvorligt nok. Så det er vigtigt at skolen bakker op om elevrådet. Men hvad er det, de skal bakke op med. Ud fra mit synspunkt er der mange ting de skal gøre, her er en liste med det vigtigste: N 27