Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet Aalborg Kommune Vejdirektoratet 1995 1998
Indholdsfortegnelse 1. Resumé 2. Problemerne 2.1. Trafikpulje 1995 3. Målene 3.1 Projektets mål 3.2 Projektets organisering 3.3 Indhold af ABC-projektet 4. Resultaterne 4.1 ABC-cykelruten og nye cykelstier 4.2 Aktiviteter på virksomhederne 4.3 Information og kampagner 5. Konklusion 2
1. Resumé Aalborg Kommune modtog i 1995 støtte fra Trafikpulje 1995 til et demonstrationsprojekt om cykeltrafik - Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet. Projektet er gennemført i samarbejde med Vejdirektoratet. Målet for projektet var at få flere til at bruge cyklen som det daglige transportmiddel til og fra arbejde. Indsatsen i projektet blev koncentreret om de kortere ture i en korridor på strækningen mellem Skalborg i den sydlige del af Aalborg og Lufthavnen i Nørresundby, hvor der ligger en lang række arbejdspladser. I projektet har der været et samarbejde med 9 lokale virksomheder med samlet 12.000 medarbejdere. Indsatsen i projektet var bygget op omkring: ABC-cykelruten og nye cykelstier, hvor der er etableret en cykelkorridor nord-syd gennem Aalborg og Nørresundby. I korridoren er etableret både cykelstier, samt en alternativ cykelrute, der forløber af mindre trafikerede og fredelige villaveje. På den nordlige del af cykelruten har det været muligt at følge udviklingen i antallet af cyklister, da der ikke findes reelle alternativer til transportkorridoren langs Thistedvej. Tællingerne har vist en stigning på den nordlige del af cykelruten på mellem 5% og 20% i perioden fra 1995 til 1998. Dette skal sammenholdes med at der generelt i Aalborgområdet er en stagnation i antallet af cyklister. Aktiviteter på virksomhederne, hvor en række lokale virksomheder har deltaget i projektet ved blandt andet at udarbejde aktivitetsplaner, der motiverer medarbejderne til at bruge cyklen mellem arbejde og bolig. Der har endvidere på virksomhederne været gennemført et forsøg med firmacykler, ligesom der er blevet gennemført flere andre aktiviteter - herunder 2 spørgeskemaundersøgelser omkring medarbejdernes transportvaner. Et af projektets mål var at få flere til at bruge cyklen i det daglige arbejde. Blandt medarbejderne på virksomhederne angiver 9%, at de har ændret deres transportvaner som følge af projektet. Information og kampagner Det har været et mål, gennem projektet at skabe en holdningsændring til fordel for brug af cykel som transportmiddel. Gennem flere kampagner er projektet præsenteret for medarbejderne på de deltagende virksomheder, men også generelt for offentligheden. Der er eksempelvis udarbejdet en cykel-avis, der blev uddelt til samtlige af kommunens 75.000 husstande ligesom der er blevet udsendt et cykelstikort. 3
2. Problemerne Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme en bæredygtig transport, herunder forbedre forholdene for de lette trafikanter. I 1994 blev vedtaget en handlingsplan for trafik og miljø i Aalborg Kommune. Heri beskrives blandt andet plangrundlaget samt de overordnede mål for indsatsen om trafik og miljø. Planen indgår som en del af kommuneplanlægningen og bliver derfor revideret hvert 4. år. Som opfølgning på handlingsplanen for trafik og miljø vedtog byrådet efterfølgende en cykelstiplan i 1995. I planen beskrives det eksisterende stinet og den fremtidige planlagte udbygning. Der er endvidere blevet gennemført en række konkretet tiltag for at forbedre forholdene for især de svage trafikanter. Det drejer sig blandt andet om flere renoveringer af veje og pladser i byområder, hvor formålet har været at fjerne uvedkommende trafik, sikre bedre forhold for fodgængere og cyklister samt forbedre det æstetiske miljø. John F. Kennedys Plads renoveret i 1995 Et område, hvor der har været gjort en stor indsats er ved forbedring af forholdene for cyklisterne. Der er samlet 160 km. cykelsti i Aalborg kommune, og desuden findes et udbredt system af rekreative stier, der også i et vist omfang kan anvendes til cykelforbindelser. 4
Ud over anlæg af cykelstier er der gennemført flere tiltag til forbedring af forholdene for cyklisterne. I flere kryds, der benyttes af mange cyklister, er der i forbindelse med trafiksikkerhedsarbejdet anlagt blå cykelfelter eller bilisternes stopstreger er blevet tilbagetrukket. Den forøgede indsats for at bedre forholdene for cyklisterne kunne i begyndelsen af 1990 erne ikke aflæses som en reduktion i antallet af uheld. 600 500 Antal uheld 400 300 200 Cykel Bil 100 0 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 Uheldsudvikling for cyklister og bilister i Aalborg Kommune fra 1988 til 1994. For af forbedre forholdene for cyklisterne - herunder gøre det mere sikkert at cykle, indledte Aalborg Kommune i 1995 et samarbejde med Vejdirektoratet om et demonstrationsprojekt for mere sikker cykeltrafik. Projektet, der fik navnet Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet - oftest forkortet til ABCprojektet, blev støttet med knap 5,4 mio. kr. fra Trafikpulje 95. 2.1 Trafikpulje 1995 Trafikpuljen blev i 1995 oprettet på finansloven for at fremme regeringens mål og strategier på transportområdet. I alt 35 mio. kr. kunne anvendes som tilskud til demonstrationsprojekter under den forudsætning, at de lokale vejmyndigheder skød et tilsvarende beløb ind i de enkelte projekter. Tilskuddene kunne gives til projekter inden for emnerne: Fremme af sikker cykeltrafik, støjbekæmpelse langs trafikerede bygader, lokale trafiksikkerhedsplaner samt hastighedsplanlægning og differentierede hastighedsgrænser. Omkring den sikre cykeltrafik blev især lagt vægt på at projekterne kom til at belyse det komplicerede samspil mellem sikkerhed og bedre fremkommelighed for cyklister. Projekterne skulle derfor vise løsninger, der både fremmer cyklismen og øger sikkerheden for cyklister. 5
Som oplæg blev anført, at projekterne kunne demonstrere, hvad der i praksis skal til for at få flere til at cykle i stedet for at køre bil. Det kan eksempelvis ske ved at etablere hurtige og direkte cykelkorridorer i byområder, ved at lukke biltrafikken helt ude fra cykel/gågader eller tvinge bilerne til at køre på cyklisternes og fodgængernes betingelser. Endvidere blev lagt vægt på at løsninger blev set i helhed med kampagner og information, som øger den lokale interesse og medvirken i at opnå målene om øget sikkerhed for cyklister. 6
3. Målene Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet blev gennemført i perioden fra 1995 til 1998. Indsatsen i projektet blev koncentreret om bilisternes ture mellem arbejde og bolig på strækningen mellem Skalborg i den sydlige del af Aalborg og Lufthavnen i Nørresundby. De ture projektet blev rettet i mod var de kortere ture på under 4 kilometer indenfor byområdet samt ture på 4-6 kilometer til/fra byområdet til virksomhederne ved Thistedvej og lufthavnen. 3.1 Projektets mål Det overordnede mål var at øge cykeltrafikkens andel af persontransportarbejdet frem til år 2005, samt at forbedre trafiksikkerheden for cyklisterne. Dette skulle blandt andet nås gennem: Øget fremkommelighed og forbedret trafiksikkerhed for cyklister ved etablering af sikre cykelforbindelser Differentierede tilbud til cyklister ved etablering af et alternativt cykelstinet Synliggørelse af projektet via kampagner, der blandt andet rettes mod medarbejdere på virksomheder Forskellige tiltag - eksempelvis introduktion af firmacykler på en række lokale virksomheder. De overordnede mål for ABC-projektet var, at: overflytte 6% af turene mellem bolig og arbejdssted i korridoren fra bil til cykel forøge cykeltrafikken på de strækninger, hvor der blev anlagt cykelsti skabe en holdningsændring til fordel for brug af cykel som transportmiddel antallet af uheld med cyklister ikke steg under/efter projekter 3.2 Projektets organisering Som en del af projektets organisation blev nedsat en følgegruppe med en række lokale virksomheder og organisationer. Formålet med følgegruppen var at være diskussionspartner omkring projektets indhold og udvikling, samt at være medvirkende til at formidle projektets ideer videre til offentligheden. De 9 virksomheder i følgegruppen har også deltaget aktivt i projektet - blandt andet gennem at udarbejde aktivitetsplaner til fremme af medarbejdernes transport på cykel samt ved at gennemføre et forsøg med firmacykler. 7
Følgende virksomheder og organisationer er repræsenteret i følgegruppen: Virksomheder Organisationer : Berner A/S Rambøll A/S Seminarium for Håndværk og Design Aalborg Kommune, Administrationscenteret Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning Aalborg Kommune, Social- og Sundhedsforvaltningen Aalborg Postkontor Aalborg Sygehus Aalborg Tekniske Skole : Dansk Cyklist Forbund Danmarks Naturfredningsforening Aalborg Politi Til den daglige styring af projektet har været nedsat en projektbestyrelse med 2 medlemmer fra Vejdirektoratet, 3 medlemmer fra Aalborg Kommune samt 2 medlemmer valgt af følgegruppen. Anvendelsen af følgegrupper har tidligere med tilfredsstillende resultat været anvendt i forbindelse med større anlægsprojekter i kommunen. Følgegrupperne har vist sig at være et godt redskab til at afklare problemer, der angår de berørte brugere. 3.3 Indhold af ABC-projektet Arbejdet i ABC-projektet har været opdelt på 3 hovedområder. ABC-cykelruten og nye cykelstier Etablering af en cykelkorridor nord-syd gennem Aalborg og Nørresundby. I korridoren er etableret cykelstier langs en række af de mest befærdede veje. Samtidig er der blevet etableret en alternativ cykelrute, der forløber af mindre trafikerede og fredelige villaveje. Som grundlag for arbejdet med etablering af cykelstier og -rute er gennemført en række tællinger af cykeltrafikken (både manuelle og maskinelle), ligesom der er gennemført en kortlægning af uheld med cyklister. Aktiviteter på virksomhederne En række lokale virksomheder deltager i projektet ved at de udarbejder aktivitetsplaner, der motiverer medarbejderne til at bruge cyklen mellem arbejde og bolig. Der er endvidere på virksomhederne blandt andet gennemført et forsøg med firmacykler. Som grundlag for vurdering af aktiviteterne på virksomhederne er blandt andet gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt medarbejderne. 8
ABC-projektets cykelrute med placering af de deltagende virksomheder Information og kampagner Det har været et mål, at der gennem projektet sker en holdningsændring til fordel for brug af cykel som transportmiddel. Gennem flere kampagner er projektet præsenteret for medarbejderne på de deltagende virksomheder, men også generelt for offentligheden. 9
4. Resultaterne 4.1 ABC-cykelruten og nye cykelstier Cykelstierne i Aalborg og Nørresundby fremstår i dag som et sammenhængende net, hvor der kun mangler cykelstiforbindelser langs enkelte af de mest trafikerede strækninger. En del af de tidligere manglende strækninger er blevet anlagt med cykelsti i forbindelse med ABC-projektet. Der er således blevet anlagt cykelsti langs den mest trafikerede gade i Aalborg - Vesterbro, hvor der dagligt kører 30.000 biler og 3500 cykler. I projektet er samlet etableret omkring 3 km. cykelsti langs Thistedvej, Vestergade, Vesterbrogade og Vesterbro. Endvidere er på Dag Hammarskjölds Gade etableret en strækning på 0,5 km. med cykelbane/cykelsti. Målet med at etablere et sammenhængende cykelstinet er at skabe bedre adgangsmuligheder til blandt andet handelsområderne i byens centrum samt til kommunens rekreative områder. Cykelstier etableret i forbindelse med ABC-projektet. Vesterbro (øverst tv.) Vesterbrogade (øverst th.) Thistedvej (nederst th.) Som et alternativ til cykelstierne langs vejene er anlagt en godt 10 km. lang cykelrute mellem Lufthavnen i Nørresundby og Skalborg i den sydlige del af Aalborg. Her har cyklisterne fået mulighed for at anvende fredelige og lidt trafikerede strækninger som eksempelvis villaveje. 10
ABC-projektets cykelrute med gennemførte tiltag Som en del af cykelruten er flere steder anlagt nye stier. Dette er eksempelvis sket langs Limfjorden i Nørresundby, hvor en knap 2 km. ny sti blandt andet går gennem det nyanlagte rekreative område Lindholm Strandpark og via en 50 m. lang stibro over Lindholm Å til erhvervsområdet ved lufthavnen. Ud over stibroen er der endvidere etableret cykelstiramper 2 steder på cykelstiruten. Ved Vestre Mariendal Skole, der ligger ved den sydlige del af cykelstiruten, er 2 eksisterende ramper blevet forbedret. De er ændret, så de ikke mere er så stejle, ligesom tilslutningen til de eksisterende stisystemer er blevet gjort mere trafiksikker. 11
Ved Østre Allé, der ligger umiddelbart syd for Aalborg bymidte, er blevet lavet en cykelstirampe til Hjulmagervej, der ligger i et niveau 7 meter under Østre Allé. Rampen har af pladsmæssige årsager fået en hældning på 137 o / oo, men er stadig en forbedring i forhold til den tidligere trappe på stedet. Cykelrute etableret med ABC-projektet Rampe ved Østre Allé (øverst tv.) Rampe ved Vestre Mariendal Skole (øverst th.) Skiltning af cykelruten (tv.) Stibro over Lindholm Å (nederst tv.) Cykelstiruten i Nørresundby (nederst th.) På cykelruten er endvidere gennemført generelle forbedringer med hensyn til vedligeholdelse og trafiksikkerhed. Gennem anlæg af den alternative cykelrute er det nu for cyklisterne blevet muligt at vælge mellem flere ruter, hvad enten det er til og fra arbejde eller til fritidskørsel. 12
Evaluering På cykelstierne og -ruten er trafikudviklingen for cyklister blevet fulgt før og efter, at der i projektet er sket ændringer. Der er således talt på 12 steder på cykelruten. På den sydlige del af ruten har det været vanskeligt at følge udviklingen med sikkerhed, da det på denne del af strækningen er muligt for cyklisterne at finde alternative parallelle veje. Det har derimod være muligt på den nordlige del af cykelruten at følge udviklingen med en tilfredsstillende sikkerhed, da der ikke findes reelle alternativer til transportkorridoren langs Thistedvej. Det har således været muligt at lægge 2 tællesnit ind. Det første snit udgøres af Lufthavnsvej og ABC-stien, mens det andet snit udgøres af Thistedvej og strækningen mellem broerne. Tællingerne har vist en positiv udvikling for tællesnittene på den nordlige del af cykelruten på mellem 5% og 20% i perioden fra 1995 til 1998. Denne udvikling skal ses i sammenhæng med, at den generelle udvikling i Aalborg Kommune, viser at cykeltrafikken er stagneret. 600 500 Cyklister pr. døgn 400 300 200 Før Efter 100 0 Lufthavnsvej ABC-sti ved Stenholm Thistedvej Mellem broerne Udviklingen i antallet af cyklister på den nordlige del af ABC-projektets cykelrute fra 1995 til 1998. Registreringerne viser, at antallet af cyklister på cykelruten varierer mellem 30 og 4200 cyklister pr. døgn. 13
Antal cyklister på ABC-ruten (1998-1999) Inden etablering af cykelruten skete der i perioden fra 1992 til 1994 i gennemsnit 17,3 uheld med cyklister på de strækninger, der i dag udgøres af ABC-cykelruten. Etableringen af cykelruten blev afsluttet i sommeren 1997. På grund af en række store anlægsarbejder på vejene omkring ABC-ruten, har der ikke været et normalt trafikmønster. Der er derfor på nuværende tidspunkt ikke foretaget en uheldsvurdering af projektet. 14
4.2 Aktiviteter på virksomheder I starten af ABC-projektet blev taget kontakt til en række virksomheder, der var beliggende i umiddelbar nærhed af cykelruten. Der var 9 lokale virksomheder, der meldte positivt tilbage omkring deltagelse. Virksomhederne har deltaget i en række konkrete aktiviteter - forsøg med firmacykler, udarbejdelse af aktivitetsplaner samt undersøgelser omkring transportvaner. Resultaterne fra de forskellige aktiviteter har efterfølgende indgået som en del af evalueringen af det samlede projekt. Forsøg med firmacykler Som den første aktivitet på virksomhederne blev i perioden fra 14. maj til den 14. november 1996 gennemført et forsøg med 35 firmacykler. Der blev indgået en aftale med virksomhederne om, at firmacyklerne skulle bruges af medarbejderne til interne transportopgaver (eksempelvis ved møder, indkøb og tilsyn), men herudover også til transport mellem arbejde og bolig. Virksomhederne kunne efter forsøgsperioden på 6 måneder overtage firmacyklerne kvit og frit, hvis der var kørt mindst 300 km. på hver cykel. Hvis en virksomhed ikke havde nået 300 km., kunne firmacyklerne købes til en reduceret pris. Kørselsregnskabet skulle dokumenteres ved udfyldelse af kørebog, hvoraf fremgik regnskab med hvor langt, der blev kørt på firmacyklen, hvad cyklen blev brugt til samt hvad man ville have gjort uden firmacyklen (eksempelvis sparede bilture). 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 0 1-2 3-4 5-6 7-8 9-10 11-12 13-14 15-16 17-18 19-20 21-22 Den forholdsmæssige fordeling på turlængder kørt på firmacykler. 15
I løbet af de 6 måneder blev samlet kørt 21.669 km på firmacyklerne. Dette svarer til gennemsnitlig 619 km. for hver cykel, hvor antallet af kørte kilometer pr. firmacykel varierer fra 335 km. til 1095 km. Hver firmacykel kørte gennemsnitligt 84 ture på de 6 måneder (varierende mellem 27 og 158 ture), hvoraf de fleste af turene er af kortere længde (under 6 km). Længden af den enkelte tur varierer efter målet for turen. Således er ture mellem arbejde og bolig generelt længere end ture, hvor formålet er indkøb, post eller møde. Firmacyklerne har været brugt til mange forskellige formål, dog adskiller kørsel mellem arbejde og bolig sig markant, men der er også en del ture til møder og indkøb. I den kørebog, som er blevet udfyldt ved hver tur på en firmacykel skulle angives om firmacyklen erstattede et andet transportmiddel. Af de 21.669 km., som er kørt på firmacyklerne, har de 18.188 km. været som erstatning for et andet transportmiddel. Forsøg med firmacykler Andet 18% Andet 15% Taxi 12% Arbejde- Bolig 43% Cykel 7% Bus 21% Møde 23% Post 2% Indkøb 13% Privatbil 37% Tjenestebil 8% Antal ture fordelt på turlængder Antal kilometer fordelt ved erstatning for andet køretøj. En spørgeskemaundersøgelse på virksomhederne viste at 97% af de ansatte syntes, at det var en god idé med firmacykler. Udarbejdelse af aktivitetsplaner Et af målene for virksomhederne i ABC-projektet var at udarbejde aktivitetsplaner, der skulle være medvirkende til fremme af medarbejdernes brug af cyklen som transportmiddel. 16
Som inspiration til arbejdet på virksomheden blev udarbejdet en håndbog til udarbejdelse af virksomhedsplaner. Håndbogen indeholdt generelt materiale omkring blandt andet cykling og sundhed samt fakta om ABC-projektet. Endvidere var der for hver virksomhed individuelt materiale - herunder resultaterne af de transportvaneundersøgelser, som var gennemført på virksomhederne. Endelig indeholdt håndbogen også et paradigma til en aktivitetsplan, som virksomhederne kunne bruge som udgangspunkt for deres egen plan. I løbet af 1998 fik 7 af de 9 virksomheder i projektet udarbejdet aktivitetsplaner, og efterfølgende er flere af de foreslåede aktiviteter i planerne også blevet gennemført. Blandt de aktiviteter, der hyppigst blev foreslået i planerne var udbygning af forsøget med firmacykler, forbedring af cykelparkering samt fokus på cykling og sundhed. Der var endvidere medtaget forslag om firmabeklædning, etablering af omklædning og bad samt fremme af samkørsel. Evaluering På virksomhederne i projektet har evalueringen bestået af 2 spørgeskemaundersøgelser med fokus på medarbejderens transportvaner samt registrering af parkerede cykler omkring den enkelte virksomhed. Som opstart på projektet blev i vinteren 1995/1996 gennemført en spørgeskemaundersøgelse på virksomhederne. Der indkom i alt 1650 spørgeskemaer af de 4075 uddelte skemaer. Dette svarer til en svarprocent på 40 %. Denne undersøgelse er efterfølgende sammenholdt med en undersøgelse fra sommeren 1998, hvor der indkom 1050 spørgeskemaer af 3700 uddelte. Dette svarer til en svarprocent på 28 %. De 2 undersøgelser har givet en basisviden omkring de ansattes transportvaner blandt andet omkring årsagerne til at cyklen bruges/ikke bruges som transportmiddel. 17
Ingen gener Andet - diverse Andet - forurening Andet - vejarbejde Andet - vejret Andet - snerydning Utryghed Dårlig belægning Ingen cykelsti Passage ved busstop Stop ved lyssignal 0% 5% 10% 15% 20% 25% De største gener på cykelturen Dårlig belægning, manglende cykelsti og utryghed i trafikken var de 3 største gener ved at være cyklist, da ABC-projektet startede. I projektet er der taget fat på disse forhold gennem anlæg af cykelstier samt ved forbedringer af cykelruten - både med hensyn til belægning, men også med hensyn til trafiksikkerhed. Blandt de vigtigste grunde til af cykle på arbejde skiller 3 sig klart ud : Man får motion og frisk luft på sin cykeltur, man kommer hurtigt frem, samt at cyklen som transportmiddel er billig i drift. Andet Ingen mulighed for bil Ingen parkering for bil Bruger cykel i arbejde Miljøhensyn Motion/frisk luft Hurtigt frem Cyklen er billig i drift 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% De vigtigste grunde til at cykle på arbejde Den tid det tager at komme på arbejde og afstanden mellem bopæl og arbejdsplads, er de vigtigste grunde til ikke at cykle på arbejde. 18
Vil ikke cykle Andet - diverse Andet - magelighed Andet - vejret Andet - sne/glatføre Afhentning af børn Bil til ærinder til/fra arbejde Ingen cykelparkering Farligt/utrygt Det tager for lang tid Der er for langt 0% 5% 10% 15% 20% 25% De vigtigste grunde til ikke at cykle på arbejde Ud over kortere afstand og kortere tidsforbrug er anlæg af flere cykelstier og bedre vedligeholdelse angivet som ændringer, der skal til for at svarpersonerne vil cykle på arbejde. Det er i den forbindelse værd af bemærke, at det kun er 2% af svarpersonerne, der angiver, at de ikke vil cykle på arbejde. Andet - Forskellige årsager Andet - Bedre vejr Andet - Bedre/ny cykel Andet - Bedre snerydning Vil ikke cykle Mindre biltrafik Dyrere at være bilist Mulighed for bus/cykel Bad/omklædning Bedre cykelparkering Bedre vedligeholdelse Flere cykelstier Ikke så lang tid Ikke så langt 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Ændringer der skulle til at cykle på arbejde Spørgeskemaundersøgelserne på de 9 virksomheder viste endvidere, at 70% af de ansatte havde hørt om projektet. De vigtigste informationskilder var på arbejdspladsen, hvor ansatte har fået information gennem kollegaer, gennem foldere distribueret på virksomhederne samt den generelle information på virksomhederne. Et af målene med ABC-projektet var at få medarbejderne til at bruge cyklen i stedet for bilen. 19
Ja 9% Nej 91% Ændrede transportvaner som følge af ABC-projektet Blandt medarbejderne på virksomhederne angiver 9% (samlet 92 medarbejdere), at de har ændret deres transportvaner som følge af projektet. Ændringen i transportvane er ligeligt fordelt mellem oftere brug af cyklen mellem arbejde og bolig samt generelt oftere brug af cyklen. Stigningen på de 9% skal ses i sammenhæng med, at før projektet blev sat i gang, blev cyklen allerede brugt som hovedtransportmiddel af 45% af medarbejderne på de 9 virksomheder. At der er sket en stigning i andelen af medarbejdere, der er begyndt at cykle, kan også aflæses i antallet af parkerede cykler ved de 9 virksomheder. I forhold til før projektet kan på virksomhederne noteres en stigning på 30% i antallet af parkerede cykler. Stigningen har være størst på Aalborg Sygehus, hvor der har været en stigning på 45% i antallet af parkerede cykler. 20
4.3 Information og kampagner I forbindelse med ABC-projektet er der gennemført flere kampagner, ligesom offentligheden ved flere lejligheder er informeret om projektet. Offentligheden er blandt andet blevet informeret i forbindelse med opstarten af projektet (August 1995), forsøget med firmacykler (Maj-november 1996), anlæg af stibroen over Lindholm Å (Februar 1997), indvielsen af cykelruten (Juni 1997) samt i forbindelse med afslutningen af projektet (oktober 1999). Udsendelse af informationsmateriale Løbende i projektet er udsendt forskelligt informationsmateriale, hvoraf noget har været til offentligheden generelt, mens andet materiale kun har været udsendt til virksomhederne i projektet. Blandt det generelle informationsmateriale er foldere og plakat sendt til blandt andet biblioteker i forbindelse med projektets opstart. Ved indvielse af projektets cykelstirute blev omdelt en cykel-avis til samtlige af kommunens 75.000 husstande. Endvidere blev udsendt et cykelstikort, der siden sommeren 1997 er blevet trykt i 15.000 eksemplarer. Eksempler på informationsmateriale. 21
På virksomhederne har været udsendt en folder om forsøget med firmacykler. Der har endvidere været udleveret trøjer, T-shirts, kasketter samt reflekser til kontaktpersonerne samt medarbejderne på virksomhederne. Som en del af informationen omkring projektet blev i maj 1997 udarbejdet en 15 minutter lang Tv-udsendelse om projektet. I udsendelsen, der blev vist på TVDanmark, fortalte blandt andet virksomhedsrepræsentanter om deres erfaringer med projektet. Pressekontakt Pressemeddelelser har kun været udsendt til de arrangementer, hvor der på forhånd blev vurderet, at der var en reel mulighed for omtale. Der er således blevet udsendt pressemeddelelse i forbindelse med: - forsøget med firmacykler - indvielse af cykelstibro - indvielse af cykelruten - udgivelse af cykelstikort Det er til et bredt udvalg af medierne - både de elektroniske og de trykte, at der har været udsendt pressemeddelelser. ABC-projektet har ved flere lejligheder været omtalt i pressen. 22
Offentlige markeringer Ved en række lejligheder har der været offentlige markeringer i ABC-projektet. Offentligheden har været inviteret med ved opstarten af forsøget med firmacykler (maj 1996) og ved indvielsen af cykelstiruten (juni 1997), mens indvielsen af cykelstibroen (februar 1997) samt ministerbesøg var mere indbudte arrangementer. Stemningsbilleder fra offentlige markeringer. Præsentation af forsøget med firmacykler ( tv.) Rejsegilde for cykelstibroen (øverst th.) Indvielse af cykelruten (nederst th.) 23
5. Konklusion Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet, der blev gennemført i perioden fra 1995 til 1998, har blandt andet haft som det overordnede mål at øge cykeltrafikkens andel af persontransportarbejdet. Indsatsen i projektet blev koncentreret om de kortere ture i en korridor på strækningen mellem Skalborg i den sydlige del af Aalborg og Lufthavnen i Nørresundby, hvor der ligger en lang række arbejdspladser. Det overordnede mål skulle blandt andet nås gennem: Øget fremkommelighed og forbedret trafiksikkerhed for cyklister ved etablering af sikre cykelforbindelser Differentierede tilbud til cyklister ved etablering af et alternativt cykelstinet Synliggørelse af projektet via kampagner, der blandt andet rettes mod medarbejdere på virksomheder Forskellige tiltag - eksempelvis introduktion af firmacykler på en række lokale virksomheder. For at opfylde de opstillede mål er blevet investeret 10,7 mio. kr. samt mange arbejdstimer - således er der alene i Aalborg Kommunens Tekniske Forvaltning brugt over 6300 timer på projektet. Arbejdet i ABC-projektet har været opdelt på 3 hovedområder. ABC-cykelruten og nye cykelstier, hvor der er etableret en cykelkorridor nord-syd gennem Aalborg og Nørresundby. I korridoren er etableret cykelstier langs en række af de mest befærdede veje. Samtidig er blevet etableret en alternativ cykelrute, der forløber af mindre trafikerede og fredelige villaveje. På den sydlige del af cykelruten har det været vanskeligt at følge udviklingen i antallet af cyklister, da det på denne del af ruten er muligt for cyklisterne at finde alternative parallelle veje, der ikke er omfattet af cykelruten Det har derimod være muligt på den nordlige del af cykelruten at følge udviklingen, da der ikke findes reelle alternativer til transportkorridoren langs Thistedvej. Tællingerne har vist en udvikling på den nordlige del af cykelruten på mellem 5% og 20% i perioden fra 1995 til 1998. Dette skal sammenholdes med at der generelt i Aalborg-området er en stagnation i antallet af cyklister. Aktiviteter på virksomhederne, hvor en række lokale virksomheder har deltaget i projektet ved blandt andet at udarbejde aktivitetsplaner, der motiverer medarbejderne til at bruge cyklen mellem arbejde og bolig. 24
Som opstart blev gennemført et forsøg med firmacykler. I løbet af forsøgsperioden på 6 måneder blev samlet kørt 21.669 km på firmacyklerne. Dette svarer til gennemsnitlig 619 km. for hver cykel. I løbet af 1998 fik 7 af de 9 virksomheder i projektet udarbejdet aktivitetsplaner for medarbejdernes cykeltrafik, og efterfølgende er flere af de foreslåede aktiviteter i planerne også blevet gennemført - blandt andet med forbedret cykelparkering på flere virksomheder. Som en del af aktiviteterne er blevet gennemført 2 spørgeskemaundersøgelser på virksomhederne. Her er der blevet stillet spørgsmål omkring transportvaner blandt andet omkring årsagerne til at cyklen bruges/ikke bruges som transportmiddel. Dårlig belægning, manglende cykelsti og utryghed i trafikken var de 3 største gener ved at være cyklist, da ABC-projektet startede. I projektet er der taget fat på disse forhold gennem anlæg af cykelstier samt ved forbedringer af cykelruten - både med hensyn til belægning, men også med hensyn til trafiksikkerhed. Blandt de vigtigste grunde til at cykle på arbejde skiller 3 grunde sig ud, nemlig at man får motion og frisk luft på sin cykeltur, man kommer hurtigt frem, samt at cyklen som transportmiddel er billig i drift. Et af projektets mål var at få flere til at bruge cyklen i det daglige arbejde. Blandt medarbejderne på virksomhederne angiver 9%, at de har ændret deres transportvaner som følge af projektet. At der er sket en stigning i andelen af medarbejdere, der er begyndt at cykle, kan også aflæses i antallet af parkerede cykler ved de 9 virksomheder. I forhold til før projektet kan på virksomhederne noteres en stigning på 30% i antallet af parkerede cykler. Information og kampagner. Det har været et mål, gennem projektet at skabe en holdningsændring til fordel for brug af cykel som transportmiddel. Gennem flere kampagner er projektet præsenteret for medarbejderne på de deltagende virksomheder, men også generelt for offentligheden. Præsentationen er blandt andet givet i forbindelse med opstarten af projektet, forsøget med firmacykler samt ved indvielsen af cykelruten. Der er løbende i projektet udsendt forskelligt informationsmateriale. Den mest omfattende information skete i forbindelse med indvielse af cykelstiruten, hvor der blev omdelt en cykel-avis til samtlige af kommunens 75.000 husstande. Samtidig blev udsendt et cykelstikort, der efterhånden er trykt i 15.000 eksemplarer. Som en del af informationsindsatsen er udleveret trøjer, T-shirts, kasketter samt reflekser til kontaktpersonerne samt medarbejderne på virksomhederne. 25
Sammenfattende kan konkluderes, at resultatet af ABC-projektet har været meget tilfredsstillende, da de opstillede mål for projektet er blevet nået. Projektets resultater kan således sammenfattes til følgende: ABC-projektet har sat cyklen i fokus som transportmiddel - både generelt, men ikke mindst på de virksomheder, der har deltaget i projektet. Der er blevet etableret en række nye cykelstier samt en ny cykelrute, der har forbedret trafiksikkerheden, trygheden og fremkommeligheden for cyklisterne. Flere er begyndt af bruge cyklen til den daglige transport. ABC-projektet har således været medvirkende til, at Aalborg i dag opfattes som en by, hvor der tages hensyn til cyklisterne. Dette bekræftes af, at det kun er 15% af de 1050 adspurgte medarbejdere på virksomhederne i projektet, der efter projektets gennemførsel ikke synes, at Aalborg er en god by for cyklister. 26