Innovation bør være kerneydelse i enhver klinisk afdeling Det skaber større værdi for patienterne og udvikler personalet, fastslår ledende overlæge på Radiologisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital Af Tom Pederen, journalist Ved CT-Innovationsenheden på Herlev og Gentofte Hospital skaber et nyt og anderledes OPI-samarbejde nu nye metoder for avanceret billeddiagnostik, patientinddragelse og optimering af workflow. Vi vil vide, hvad der virker og lade patienterne få gavn af det hurtigst muligt. Det er ambitionen bag et offentligt-privat samarbejde på CT-Innovationsenheden på Radiologisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital, som igennem snart to år har skabt spændende resultater. Virksomheden Siemens Healthcare og Region Hovedstaden har i fællesskab placeret en Dual Source High End CT-scanner af nyeste type på Radiologisk Afdeling. Aftalen indebærer, at 50 procent af CT-scannerens kapacitet stilles til rådighed for aktiviteterne omkring innovation, mens den anden halvdel indgår i afdelingens almindelige kliniske workflow. For medarbejderne på Herlev Hospital betyder det, at de får rådighed over et stykke avanceret sundhedsteknologi, til udvikling af deres projekter midt i den kliniske hverdag og med direkte inddragelse af kolleger og patienter. For Siemens betyder innovationssamarbejdet, at man får del i erfaringerne med fx patient- og kliniske behov samt arbejdsgange. Sammen med nøglepersoner på afdelingen udvikler og tester virksomheden således nye løsninger i klinisk praksis. Skaber værdi og energi Innovation bør være en kerneydelse i enhver klinisk afdeling, fastslår ledende overlæge Michel Nèmery, Radiologisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital. For det første er målet med innovation at skabe større værdi for patienten, og for det andet er innovation grøn energi til engagerede medarbejdere, der motiveres af at være med til at udvikle deres eget fag og arbejdsområde. Vi taler om professionel nysgerrighed. Michel Nèmery er initiativtager og arkitekt bag den offentligt-pri- SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS 4 2015 43
Overlæge, Thomas Boel fra Gastroenheden (th) gennemgår innovations-skanninger med overlæge Peter Sommer fra Radiologisk Afdeling X. 44 TFDS TFDS 4 2015 S U N D H E D S V Æ S E N E T L I G E N U
vate innovationsenhed. Det overordnede formål med innovationen er at give svar på de voksende udfordringer med kvalitet og produktivitet inden for begrænsede ressourcemæssige rammer. Innovationsprojekterne skal også give og kvalificere idéer til, hvordan de nye hospitaler i regionen skal designes, med afsæt i udstrakt medarbejderog patientinvolvering. CT-enheden på Herlev Hospital passer dermed præcist ind i regionens innovationsstrategi om Nyt, Nyttigt og Nyttegjort. Ifølge Michel Nèmery er den grundlæggende funktion værdiskabelse for patienterne gennem innovativ teknologianvendelse og optimering af workflow lige fra henvisning til beskrevet billeddiagnostik, med inddragelse af patienterne og deres ressourcer i den diagnostiske proces, samt automatisering og bedre kommunikation hele processen igennem. Den målrettede innovation i det kliniske miljø skal understøtte effektiv udvikling og test af ny sundhedsteknologi, udvikle bedre scanningsmetoder samt understøtte vidensdeling og implementering af de opnåede resultater andre steder, nationalt såvel som internationalt. Giver praktiske erfaringer Samarbejdspartneren Siemens Healthcare ser også innovationsprojektet som en oplagt lejlighed til at komme tættere på den daglige virkelighed i klinikken: Der er masser af projekter, hvor man forsker i udvikling af selve udstyret. I Herlev laver vi innovation på basis af udstyret og inddrager brugere, patienter og pårørende, hvilket giver os meget værdifulde erfaringer, siger direktør for Siemens Healthcare i Danmark, Bjarne Roed. Han er imponeret over, det miljø, der allerede er skabt omkring CT-projektet, hvor han kalder medarbejderne for»ildsjæle«. De konkrete resultater af innovations-samarbejdet er allerede på vej ud af pipelinen i Herlev: CT-Innovationsenheden er etableret i nye fysiske rammer, hvor vidensdeling, effektivt workflow og positiv patientoplevelse fra starten er tænkt ind i indretning og design. Et meget håndgribeligt eksempel er en ny app til patientinformation. Patienten har allerede adgang til den, inden vedkommende ankommer til Radiologisk Afdeling. App en giver patienten en række informationer om behandlingen på hospitalet, og ikke mindst giver den interaktive opbygning en værdifuld viden retur til behandlerne. Patienten kan i en række overskuelige step med tastatur og skærm give et indtryk af sine forventninger, kendskabsniveau og andre forhold, så personalet er parat til at målrette kommunikationen individuelt, når patienten ankommer på afdelingen. App en er udviklet af en ekstern partner i tæt samarbejde med Siemens og Radiologisk Afdeling, og et konkret eksempel på hvordan patienter inddrages i egen behandling. En ny kontrastpumpeteknologi er testet, og resultatet viser et effektiviseringspotentiale på op til 10 procent ved CT-scanning i forhold til hidtil anvendte teknologi. Løsningen er nu implementeret bredt i afdelingen, som råder over 7 CTscannere i alt. SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS 4 2015 45
Billeddiagnostikken skal frem i kæden Næste udslag af innovationsprojektet er et såkaldt Multiple Rule-Out setup, som der er stigende international opmærksomhed omkring. Førende specialister inden for radiologi, kardiologi, neurologi og akutmodtagelse har etableret et tværfagligt samarbejde, hvor der skal gennemføres pilottest for at nytænke de kliniske procedurer for de allerførste faser af akut-patientforløbet. Populært sagt går det ud på at rykke billeddiagnostikken frem i kæden, fra patienten ankommer til hospitalet. I første omgang vil princippet blive bragt i anvendelse på Herlev Hospitals akutmodtagelse. Radiologien er jo grundlaget for mange kliniske beslutninger. Derfor vil vi demonstrere, hvilke fordele der er ved, at en scanning af en patient sker med det samme, når patienten bliver bragt ind. Dermed får vi en effektiv mulighed for med det samme at diagnosticere, hvad patienten fejler og dirigere denne til det optimale kliniske speciale og ikke mindst at udelukke, hvad vi kan se, at patienten ikke fejler, siger overlæge Michel Nèmery. Overlæge Thomas Boel, fra Gastroenheden er en af de centrale kliniske samarbejdspartnere, og han ser stort potentiale i det nye setup. Effekten fra CT-innovationscenteret kan mærkes på to fronter. For det første at radiologerne, med afsæt i den nye CT-teknologi, bidrager til at forbedre differentialdiagnostikken i forhold til den akutte patient, hvilket åbner nye muligheder for den måde det tværfaglige samarbejde foregår i akutmodtagelsen. For det andet at Radiologisk Afdelings medarbejdere igennem CT- Innovationscentret tager større del i det brede samarbejde mellem specialerne på hospitalet. Jeg ser det som nyt, og meget spændende, at også radiologerne tager en aktiv rolle i det akutte patientforløb dels ved at forbedre diagnostikken og dels ved at samarbejde omkring flowet så den akutte patient diagnosticeres og dermed behandles hurtigere. Jeg tror det får afgørende betydning for akutområdets udvikling. Teknologiudviklingen er til fordel for det nye princip: nye generationer af CT-scannere arbejder hurtigere, billedsoftwaren bliver bedre og ikke mindst er stråledosis reduceret meget kraftigt med nye typer scannere. På en lang række områder mener Michael Nèmery derfor, at Multiple Rule-Out-princippet, til akutte og uafklarede kritisk syge patienter, vil blive praksis i løbet af få år. Radiolog Peter Sommer Ulriksen, som er den lægefaglige innovative kraft i projektteamet, har udforsket mulighederne med den nye scannertype, og han ser spændende muligheder. De nye skannere kan nu skanne det dobbelte volumen med en lavere stråledosis end tidligere hvilket betyder, at vi kan tilbyde at benytte CT-scanning til et større udsnit af patienter. Vi kan med andre ord udnytte den lavere stråledosis og scannerens hastighed til at udelukke flere farlige tilstande samtidigt ved den uafklarede akutte patient. Effekten af den forbedrede teknologi betyder, at vi kan påvirke patientudredningsflowet martkant og tilbyde akutmodtagelsens speciali- 46 TFDS TFDS 4 2015 SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU
ster en fuldstændig skanningsundersøgelse af akut dårlige patienter. Med den nye tilgang vil den ansvarlige kliniske læge i samarbejde med radiologen, og med afsæt i CTscanningen, hurtigt kunne udelukke operationskrævende sygdom i samtlige organer og stille en præcis diagnose. Det betyder groft sagt, at vi kan erstatte stetoskopet og lægens følsomme fingre i den traditionelle første undersøgelse af den akutte patient, med en præcis helhedsvurdering i 3D. Det vil få den positive effekt, at lægerne kan fokusere meget mere energi på patientens sygehistorie og planlæggelse af det videre forløb i behandlingen. Innovation som ledelsesredskab At etablere en bruger- og behovsdreven innovationsenhed i klinisk praksis er en opgave, der kræver ekstra indsats fra alle i processen. Ikke alene ændres de fysiske omgivelser, der kommer nyt avanceret udstyr og samarbejdsformerne forandres. Men der opstår også udfordringer, man måske ikke er vant til i sin kliniske hverdag: Fokus skal hele tiden være på at forbedre, og de opnåede resultater skal konstant formidles. App en giver patienten en række informationer om behandlingen på hospitalet, samt værdifuld viden retur til behandlerne. Ledende overlæge, Michel Nèmery (tv) og divisionsdirektør for Siemens Healthcare Bjarne Roed har begge været tæt involveret i App-projektet. SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS 4 2015 47
Ifølge Michel Nèmery er Innovation simpelthen et ledelsesredskab; forandringsledelse gjort praktisk, siger han og roser sine kolleger i afdelingen for en utrolig entusiasme omkring alle forandringerne. Kernen er cirka 10 forskellige personer, men projektet giver daglige berøringsflader til masser af andre kolleger. Når vi sidder og spørger, om vi kan gøre noget bedre. Ja, så prøver vi, understreger han. Og direktør Bjarne Roed fra Siemens Healthcare understreger en pointe, som innovationsprojektet også har vist: Det er meget vigtigt for sammenhængen i sådan et projekt, at kvalifikationerne hos alle de involverede følger med. Undervisning i ny teknologi og teknologianvendelse skal tænkes ind fra starten, og ressourcerne til uddannelse skal være til stede, før projektet realiseres, siger han. Fokus og struktur på dét vi vil Ledende Partner Jarl Christensen fra konsulenthuset Conceptmaking har De mange kulørte Post-it notes giver ledende partner Jarl Christensen (midten) fra Conceptmaking og udviklingsteamet bestående af Radiograferne Henriette og Kenneth (tv) samt Radiolog Peter (th) overblik over, hvordan de mange projekter skrider frem. fra den tidlige start været tilknyttet CT-Innovationscentret for at støtte OPI-processen på vej. I første omgang med strategisk sparring til afdelingsledelsen og Siemens Healthcare omkring hvorledes innovationsprocessen bedst kunne designes. Jeg er meget positiv over, at vi med CT-Innovationsenheden formår at inddrage de kliniske afdelinger på hospitalet. Det hér er et perfekt eksempel på hvordan lysten til at udfordre den nyeste teknologi fuldt ud og nysgerrigheden på at forstå og komplementere hinandens fagligheder, centralt omkring patienten, kan omsættes til at skabe kliniske såvel som organisatoriske gennembrud, udtaler Jarl Christensen. En af de vigtigste grunde til at vi skaber de resultater vi gør, beror 48 TFDS TFDS 4 2015 SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU
på at vi som projektledelse har fokus på at løfte de involverede medarbejderes evner til at samarbejde både internt mellem faggrupperne (radiograf/radiolog) og eksternt med hospitalets andre kliniske afdelinger. Vi har igennem en længere årrække arbejdet med ledelse og organisering af akutområdet, og jeg syntes det er meget spændende at CT-innovation nu ser ud til at få positiv indflydelse på det tværfaglige arbejde omkring den akutte patient. Vi har udformet en innovationsmodel hvor de nuværende 24 identificerede projekter følges tæt. Det er min erfaring at projektdeltagerne ofte har stor energi i den tidlige fase hvor pilottest beviser om nye kliniske processer kan realiseres. Men som Michel Nemery ofte pointerer, så skal patienterne have gavn af innovationen hurtigst muligt, og derfor skubber jeg ofte energi ind i de efterfølgende projektfaser hvor delresultaterne skal valideres i større skala og implementeres i praksis, understreger Jarl Christensen. Den eksterne konsulent er med til at sætte fokus og struktur på dét vi vil vi vil nemlig gerne det hele, står først, når organisationen kan men er selvfølgelig nødt til at prioritere, siger overlæge Michel Nèmery, ringer i selve løsningen, siger Jarl genkende sine egne tanker og erfa- der kan anbefale ekstern assistance Christensen. Det kræver oprigtig til at få de komplicerede processer inddragelse af medarbejderne, og er til at glide i den kliniske dagligdag. fantastisk energigivende og effektivt når det gennemføres helhjertet! Bæredygtighed af et projekt op- Michel, Jarl, Peter, Henriette, Bjarne og Kenneth foran SOMATOM Definition Flash Dual Source scanner på Radiologisk afdeling, Herlev Hospital. SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS 4 2015 49