Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap



Relaterede dokumenter
Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Ældre Medicinske Patient

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Fastholdelse af borgeres funktionsniveau under aflastningsophold

Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)

Sundhedsaftalen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen

Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lænderyg, artrose, osteoporose)

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lidelser (fx lænde-ryg, artrose, osteoporose)

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Sundhedspolitisk Dialogforum

Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv

SAM:BO aftalen. Mandag d. 23. september v/projektleder Susanne Magaard, Klinisk IT Psykiatrien

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale

Til Sundhedskoordinationsudvalget

2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales.

Sundhedsaftale og Praksisplan

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Sundhedsaftale

Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet

Principper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune.

Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen

Bilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud. Angst og depression

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen (1.dec 2014)

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Tag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Den Ældre Medicinske Patient

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

Baggrundsnotat: Sundhedsaftalen operationalisering af målsætningerne

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Den nære psykiatri i Midtjylland

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsaftalen i Region Syddanmark

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing?

Oversigt Budgetforslag B

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller

Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

Tidlig Indsats på Tværs

Visioner for Sundhedsaftalen

Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Sundhedsaftale Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014

Genoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning.

Strategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling

Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

Udkast til Kvalitetsstandard for varetagelse af senhjerneskadeområdet

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

DET GODE PATIENT FORLØB TILBAGE TIL HVERDAGEN MED DET UDKØRENDE APOPLEKSITEAM.

Agenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen

Opfølgende hjemmebesøg de kommunalt lægeligeudvalgs vurdering af samarbejdet mellem kommune og almen praksis

Afsluttende status på de politisk besluttede forandringer fra Socialudvalget

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Gentofte Kommune 2015

Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Sundhedspolitisk Dialogforum

Transkript:

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne oplever, at almen praksis, sygehusene og den kommunale plejesektor samarbejder og sikrer gode, sammenhængende patientforløb. De nye sundhedsaftaler, der skal udarbejdes for perioden 2015 18, indebærer et mere forpligtende samarbejde mellem regioner og kommuner, der skal sikre bedre sammenhæng for patienter med behandlingsforløb på tværs af sektorerne. I det lys aftalte Regeringen og KL med økonomiaftalen for 2014 en kommunal prioritering af 300 mio. kr. til at understøtte indsatsområderne i sundhedsaftalerne og ikke mindst samarbejdet mellem regioner og kommunerne. Regeringen og KL er enige om, at der afsættes yderligere 350 mio. kr. i 2015 med henblik på, at der i de fælles sundhedsaftaler opstilles fælles målsætninger inden for følgende mål for den patientrettede forebyggelse: Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser Færre forebyggelige indlæggelser Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene Samtidig er der indgået en ny 3 årig overenskomst med Praktiserende Lægers Organisation. Regeringen har i den forbindelse noteret sig, at regioner og kommuner med overenskomstaftalen har forpligtet sig til over tre år at prioritere 200 mio. kr. inden for regionale og kommunale rammer til samarbejdet med almen praksis i regi af praksisplanudvalgene. Nedenstående er oplæg til hvordan fagsekretariat Sundhed og Handicaps andel af den aftalte 350 mio. skal anvendes på at styrke Det Nære Sundhedsvæsen. Indsats Optimeret faldudredning Fald medfører såvel menneskelige som økonomiske omkostninger gennem øget antal forebyggelige indlæggelser samt genindlæggelser. Nuværende faldudredningsteam består af en sygeplejerske, en social og sundhedsassistent samt en ergoterapeut, hvis hovedopgave er faldudredning af borgere, der er faldet. Det er således formålet med indsatsen, at reducere antallet af hoftebrud med 5 %. Økonomi En øget faglighed og opnormering af nuværende faldudredningsteam vil kunne styrke indsatsen ift. den tidlige indsats samt forebyggende tiltag. Det vurderes derfor, at teamet bør udvides med en fysioterapeut fra Træning, Aktivitet og Rehabilitering, svarende til 7 timer om ugen + afledt mødevirksomhed / audits mv. 80.000 1

Den øgede indsats skal optimere fokus på forebyggende samt rehabiliterende tiltag, primært gennem træning, for dermed at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser samt genindlæggelser forårsaget af fald. Patientuddannelse i osteoporose Sundhedsstyrelsen estimerer, at 300.000 danskere, primært kvinder, lider af osteoporose (knogleskørhed). Samtidig estimeres det, at der årligt sker 7.000 hoftebrug i Danmark. Osteoporose er en væsentlig årsag til at borgere får brud i forbindelse med fald. Herudover kan osteoporose medføre sammenfald af ryghvirvlerne med smertefulde tilstande til følge. Mange får behov for hjælpemidler og hjemmehjælp. Udviklingen af sygdommen kan til en vis grad forebygges med korrekt medicin, kost og rygestop og træning. Det foreslås, at etablere en patientuddannelse med deltagelse af fysioterapeuter, evt. ergoterapeuter, diætist og sygeplejerske. Indsatsen etableres i dialog mellem Træning, Aktivitet og Rehabilitering, fagsekretariat Pleje/Omsorg samt Det Mobile Sundhedscenter med tæt involvering af såvel borgere, patientforeninger som almen praksis. Det foreslås, at etablere fire hold årligt. Indsatsen skal medvirke til at forebygge brud samt bidrage til øget sygdomsforståelse blandt de inkluderede borgere. Genoptræningsplaner fra psykiatrien 250.000 Borgere med psykiske lidelser kan få svære fysiske funktionstab i forbindelse med deres sygdom, herunder i forbindelse med langvarige indlæggelser. Fremover vil vi se at psykiatriske borgere udskrives med en Genoptræningsplan, jf. den nye generations Sundhedsaftaler. Dette kræver at Træning, Aktivitet og Rehabilitering såvel normeringsmæssigt som fagligt er klædt på til denne nye opgave. Genoptræning af borgere med en psykisk lidelse vil i mange tilfælde være individuel og langvarig. Det vurderes på den baggrund at der kan etableres 10 sager årligt for det foreslåede beløb. Indsatsen planlægges og koordineres i tæt samarbejde med Det Mobile 150.000 2

Sundhedscenter samt fagsekretariat Social og Arbejdsmarked. Indsatsen skal sikre, at borgerne med sindslidelser tilbydes genoptræning samt et koordineret rehabiliteringsforløb for dermed at reducere antallet af indlæggelser og genindlæggelser. Livsstil i psykiatrien Psykiatriske patienter får oftere livsstilssygdomme og dør langt tidligere end den øvrige del af befolkningen. Der er derfor behov for øget indsats omkring forebyggelse af livsstilssygdomme hos denne målgruppe. Det mobile sundhedscenter, har med udgangspunkt i Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilsygdomme for mennesker med sindslidelser i Region Syddanmark, gennemført et tre års projekt på Solskrænten. Indsatserne kan med fordel udbredes til resten af kommunens institutioner. Det foreslå derfor en koordineret indsats mellem Det mobile sundhedscenter, Træning, Aktivitet og Rehabilitering og Psykiatri og Misbrug. Indsatsen kan med fordel også understøtte øvrige indsatser, herunder På sporet af en løsning, mindfulness, angst og depressionskurser samt akuttilbuddet på Toften. Indsatsen tilrettelægges ligeledes i tæt samarbejde med almen praksis samt regionen, herunder af en nyligt indgået samarbejdsaftale med Svendborg Psykiatriske afdeling. Indsatsen skal sikre en reducering i antallet af indlæggelser og genindlæggelser forårsaget af en somatisk sygdom blandt borgere med sindslidelser Sårbare unge Der foreslås en styrket indsats for unge udsatte borgere. Psykiatri og Misbrug havde indtil 2010 Det blå felt, som ydede rådgivning til sårbare unge i Faaborg. Det Blå Felt var et neutralt sted, hvor den unge blev mødt, lyttet til og taget alvorligt af interesserede voksne med princip om tavshedspligt og nærvær samt ingen journalføring. 385.000 Det foreslås, at etablere et lignende tilbud med udgangspunkt i erfaringerne fra Det blå felt. Indsatsen etableres som koordineret samarbejde mellem Psykiatri og Misbrug, Montagen, Arbejdsmarkedsområdet, Uddannelsesområdet, BUR, SSP samt med 300.000 3

støtte fra 85 personale. Indsatsen skal med en tidlig intervention forhindre at sårbare unges tilstand forværres og dermed medfører indlæggelser samt diagnosticering. KOL rehabilitering Faaborg Midtfyn arbejder fortsat på at overtage den samlede KOL rehabilitering fra Region Syddanmark. Indsatsen etableres som en patientuddannelse til borgere med svær/meget svær KOL og involverer håndholdte forløb. Dette kræver såvel at Træning, Aktivitet og Rehabilitering normeringsmæssigt som fagligt er klædt på til denne nye opgave. Indsatsen tilrettelægges i samarbejde med fagsekretariat Pleje/Omsorg og kan med fordel indebære afprøvning af digitaliserede løsninger. Indsatsen skal tilbyde borgere med svær/meget svær KOL en rehabiliterende indsats tæt på deres nærområde, for dermed at reducere yderligere indlæggelser og genindlæggelser. Yngre borgere med erhvervet hjerneskade 200.000 Der foreslås en optimeret indsats overfor yngre borgere med erhvervet hjerneskade, herunder udvidet samarbejde med pårørende, udvidet koordinering såvel internt som eksternt samt kompetenceudvikling blandt medarbejderne. Indsatsen sigter mod, at udvide rammen for de allerede eksisterende tilbud, herunder et øget samarbejde med netværk og familie. Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Pleje og Omsorg 200.000 Telesundhed digital kronikerindsats på KOL området Den direkte merudgift til behandling og pleje af KOL er estimeret til at ligge i spændet 60.000 100.000 kr. pr. KOL borger. 33% udgør omkostning til indlæggelser, 20 pct. til overførselsindkomster, 17 pct. til plejehjem og boligydelser, 13. pct. til hjemmepleje og hjælpemidler, 14 pct. til medicin, ambulant behandling og besøg hos egen læge. Den kommunale merudgift er estimeret til 36.000 59.000 kr. pr. KOL borger om året. 4

Borgere med KOL har mange kostbare indlæggelser, der ofte skyldes angst, og det er erfaringen, at de over tid vil blive mere plejekrævende. Med en telesundhedsløsning vil de kunne deltage i ugentlige videokonsultationer med en sygeplejerske, deltage online på fælles lungehold og danne netværk med de andre deltagere, hjemmefra. Det vil skabe øget tryghed for den enkelte borger og væsentligt reducere behovet for genindlæggelser. Både effektiviteten såvel som kvaliteten af behandlingen kan hæves ved hjælp af den nye teknologi. Telesundhedsindsatsen i Faaborg Midtfyn Kommune foretages via KMD Viva som er online kommunikation, både 1:1 og hold. Her kan borgeren føre samtaler med en fagperson 1:1, deltage i holdtræning 1:8 eller i grupper 8:8. Det kan være nødvendigt for sygeplejersken at følge telekonsultationerne op med fysiske besøg hos borgeren. Telekonsultationen bemandes med en fuldtidsstilling og vurderes, at kunne omfatte mindst 30 borgere. Da borgerne har en kronisk lidelse, vil ordningen som oftest være permanent. Det skal dog løbende vurderes, hvorvidt indsatsen hos den enkelte borger lever op til målene. Erfaringerne fra projektet viser, at der er behov for tekniske kompetencer til installation af udstyret hos borgeren, afklaring vedr. mobildækning på borgerens bopæl, undervisning af borgeren og løbende vedligeholdelse af udstyret. Der forventes et behov på ca. 16 timer ugentlig. Indsatsens formål er at styrke borgerens egne ressourcer og viden, så borgeren evner at tackle sin sygdom på den mest hensigtsmæssige måde og understøtte borgerens ansvar for eget liv. Ved at udnytte specialistsygeplejerskernes kompetencer og telekommunikation målrettet, forventes det, at: Borgeren oplever større tryghed i hjemmet. Borgerens mestringsevne og livskvalitet øges, så de kan reagere hurtigere på forværring i deres sygdom. Borgerens individuelle og aktive rolle i eget liv styrkes. Genindlæggelser reduceres med 50%. Den gennemsnitlige indlæggelsestid reduceres med 50%. 640.000 5

Styrket indsat for den ældre medicinske patient (DÆMP) Region Syddanmark og kommunerne i regionen har indgået en tillægsaftale til sundhedsaftalen der bl.a. skal sikre, at målgruppen for indsatsen, den særligt svækkede medicinske patient, får en personlig tilpasset og koordineret støtte til et sammenhængende patientforløb. Udgangspunktet for indsatsen er samarbejdsaftalen om indlæggelse og udskrivning, SAM:BO. Overordnet set har aftalen til formål at: Reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen )indlæggelser. Styrke sammenhængen i og koordination af patientforløb. Identificering af patienter i målgruppen sker med udgangspunkt i en faglig helhedsvurdering foretaget af den sundhedsperson, som har kontakt med patienten/borgeren. Som en hjælp til identificering og vurdering af en patient/borger er der formuleret nogle screeningskriterier, der tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens definition og Dansk Selskab for Almen Medicins vejledning om den ældre patient. Opstart af et DÆMP forløb i kommunen kan ske både i forbindelse med udskrivelse fra sygehus og i forbindelse med nye observationer ved en allerede kendt borger. Den kommunale sygeplejerske vil besøge patienten for at få overblik over eventuelle problemstillinger, iværksætte nødvendige tiltag samt koordinere disse. Ved behov kan sygeplejersken kontakte den praktiserende læge og oplyse om problemstillinger, samt evt. aftale et opfølgende hjemmebesøg. Som udgangspunkt skal den kommunale sygeplejerske være til stede under opfølgning. 925.000 kr. 6