Stillings- og personprofil. Rektor. Espergærde Gymnasium og HF



Relaterede dokumenter
Stillings- og personprofil. Rektor. Nyborg Gymnasium

Jyllandsgade 2 DK Struer. Tlf.: Fax: struer- statsgym@stgym.dk gym.dk

Stillings- og personprofil. Rektor. Sct. Knuds Gymnasium

Stillings- og personprofil. Rektor Egedal Gymnasium & HF

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Rektor. Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. September the better the school, the better the learning

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil. Skoleleder. Forældreskolen i Aarhus

Stillings- og personprofil Skoleleder

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Syddansk Musikkonservatorium søger vicerektor

Stillings- og personprofil. Uddannelsesleder HF og AVU i Køge VUC Roskilde December 2013

Viceforstander til. Efterskolen Østergård. Job- og personprofil

Stillings- og personprofil. Afdelingsleder til fælles økonomi- og lønafdeling Haderslev Kommune

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil. Rektor Odense Katedralskole Oktober 2015

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Stillings- og personprofil. Direktør. Kunsthal Charlottenborg

Stillings- og personprofil. Uddannelseschef Høje-Taastrup Gymnasium

Job- og personprofil. Sekretariatschef til Holstebro Kommunes Børn og Unge forvaltning

God ledelse i Solrød Kommune

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

Stillings- og personprofil. Rektor. Haderslev Katedralskole

Stillings- og personprofil. Sekretariatschef Danske SOSU-skoler

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Studieservicechef VUC Roskilde December 2013

Stillings- og personprofil. Direktør Learnmark Horsens Juni 2015

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Stillings- og personprofil. Ret- og administrationschef Energitilsynet

Jobprofil. Direktør Gymnasieskolernes Lærerforening (GL)

Job- og personprofil. Uddannelseschef til Campus

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

SFO-LEDER ENGELSBORGSKOLEN LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. København oktober Job- og personprofil. gør god ledelse bedre

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

Stillings- og personprofil. Lægelig direktør. Sygehus Lillebælt Region Syddanmark. April 2015

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne-

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

Administrerende sygehusdirektør

Stillings- og personprofil Skoleleder. Hellerup Skole

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil

JOB- OG PERSONPROFIL. Planlæggere Nordfyns Kommune

Leder til HR-afdelingen i Horsens Kommune Stillings- og personprofil

Kommunaldirektør til Ishøj Kommune

ARoS Aarhus Kunstmuseum

Direktør til AAB Vejle baggrund til stillingsopslag

Bocenter for unge og voksne med særlige behov Jobprofil. Afdelingsleder for. Samværs og aktivitetstilbuddet Regnbuen & Følstruphusene - Hus A

Solrød Kommune Job- og personprofil

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN

Strategier i Børn og Unge

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Stillings og personprofil. Forstander. Kofoeds Skole

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Rekruttering af direktør

Job og personprofil for skolechef

Stillings- og personprofil. Forebyggelseschef. Hovedstadens Beredskab

Baggrund Den tidligere skoleleder er gået på pension, efter at have været skoleleder på Skovbrynet Skole i 16 år.

Stillings- og personprofil

Job- og personprofil. Uddannelseschef til områderne

strategi for Hvidovre Kommune

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Stillings- og personprofil

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE SKANDERBORG MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

Transkript:

Stillings- og personprofil Rektor Espergærde Gymnasium og HF Januar 2012

Opdragsgiver Espergærde Gymnasium og HF Adresse Gymnasievej 2 3060 Espergærde Telefon: 49 13 42 22 www.eg-gym.dk Stilling Refererer til Ansættelsen Rektor Bestyrelsesformanden Ansættelsen sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Stillingen aflønnes i henhold til lønramme 38. Der vil være mulighed for evt. tillæg efter forhandling. Såfremt rektor er tjenestemand, overgår vedkommende til en overenskomstansættelse, hvor det vil være muligt at bevare den optjente tjenestemandspension. Tiltrædelse: 1. august 2012. Yderligere oplysninger Rekrutteringsprocessens forløb Kan fås ved henvendelse til bestyrelsesformand, borgmester Thomas Lykke Pedersen, tlf. 25 29 19 42 eller hos MUUSMANN, tlf. 70 11 20 22. Stillingen opslås i: Berlingske, Politiken og Gymnasieskolen samt en række relevante portaler på nettet, herunder www.jobnet.dk og www.job-i-staten.dk Ansøgning sendes til job@muusmann.com mrk. Rektor, Espergærde Gymnasium og HF. Ansøgningsfrist: 8. februar 2012 kl. 12.00. Samtaler og test afholdes på følgende datoer: 1. samtale den 1. marts 2012. Test hos MUUSMANN den 7. marts 2012. 2. samtale den 12. marts 2012. 2

Kort om Espergærde Gymnasium og HF Espergærde Gymnasium og HF har igennem en årrække opnået flotte resultater og står samlet set i en gunstig position. Skolen har en velfungerende bestyrelse, et samarbejdende ledelsesteam, et fagligt stærkt og dedikeret lærerkorps (110) og 1.050 motiverede og aktive elever, der er stolte af deres skole. Skolen har en velfungerende infrastruktur og velholdte fysiske rammer. Espergærde Gymnasium og HF er en skole, som i åbenhed og dialog arbejder med udfordringer og muligheder. Skolens ledelse, medarbejdere og elever tager til stadighed gymnasieskolens skiftende problemstillinger op for at motivere eleverne og styrke læringen og det sociale liv. Det indebærer, at skolen f.eks. sætter en række vigtige temaer og problemstillinger til debat. Det gælder f.eks. undervisningens tilrettelæggelse, undervisningens rum og udstyr, pædagogik, IT i undervisningen, lærernes kompetencer, elevernes forudsætninger, fysiske rammer, ledelse af skolen, elevers trivsel og det sociale miljø. Den levende debat om skolens løbende udvikling bidrager til, at den fremstår som den bedste uddannelsesinstitution og en attraktiv skole og arbejdsplads. Espergærde Gymnasium og HF har et visionsgrundlag i bevægelse, og skolen efterlever sit arbejdsgrundlag og sine værdier. Skolen har således både en grøn og en international profil. Der er netop afholdt årets simulerede FN-forsamling - EGMUN - med deltagelse af 400 studenter fra både ind- og udland. Ceremonien blev åbnet af HKH Kronprinsesse Mary på Glyptoteket og er et godt udtryk for skolens ambitionsniveau. Sideløbende med disse aktiviteter arbejder skolen med prioriteringsdebatter, herunder også om arbejdsvilkår/-miljø og de økonomiske rammer og tilpasninger. Dette arbejde foregår i åbne processer frem mod beslutningerne i skolens bestyrelse. Skolens lærerkorps er kendetegnet ved stor erfaring og en jævn aldersfordeling, som også bidrager til progressive og balancerede udviklinger - f.eks. i forhold til de pædagogiske opgaver. Lærerne fungerer som fremragende rollemodeller for eleverne, og lærerkorpset er præget af et stort engagement. Skolens elever udviser et stort engagement og har høje ambitioner, hvilket er i en fin samklang med skolens høje faglige niveau. Eleverne præger i høj grad skolens liv og viser stor vilje til fællesskab, der indgår i balanceret alliance med selvstændighed og initiativlyst. Det ses tydeligt, at elever trives med, at skolen fokuserer på at udnytte elevernes styrker og interesseområder frem for fokusering på svagheder. Denne linje giver betydelige faglige og personlige resultater. Skolens økonomi karakteriseres af, at der findes en fin optimering mellem skolens kapaciteter og aktiviteterne. Skolens fysiske faciliteter udnyttes således optimalt. Elevsøgningen er god, hvilket afstedkommer et sikkert elevgrundlag. Økonomistyringen er sikker og velfungerende, hvilket - sammen med gode elevprognoser - giver en stabilitet, der virker positivt ind i skolens miljø og kultur. I 2011 forventes et positivt økonomisk resultat, selv om der er foretaget betydelige investeringer, f.eks. i bygningsmassen. 3

Skolens bygningsmasse er velegnet til at rumme nye pædagogiske undervisnings- og arbejdsformer. Faglokalerne er veludstyrede og moderne. Bygningerne er i god vedligeholdelsesmæssig stand. Udearealerne er smukke og funktionelle. TAP-medarbejderne er kompetente og engagerede. Skolen har et godt omdømme og har en meget fin status i lokalområdet - og også internationalt. Skolen profiterer af både at rumme STX- og HF-uddannelser. I STX profilerer skolen ikke bestemte faglige områder, men det er et tydeligt kendetegn, at skolen sætter et højt ambitionsniveau. Derfor satses på høj faglighed i de studieretninger, mange valgfag og sprog, som skolen tilbyder. Denne strategi har givet stor søgning - en tilstand, som ønskes opretholdt og cementeret i fremtiden. Resultatet er, at skolen dels starter med fulde klasser og løbende kan optage elever, der foretrækker Espergærde frem for det gymnasium, de er optaget på. Derfor er Espergærde Gymnasium og HF s nettofrafald meget lavt. Skolens mission, vision, værdigrundlag og politikker kan ses på hjemmesiden: www.eg-gym.dk Her findes også en række andre oplysninger. Fakta om Espergærde Gymnasium og HF Etableret af Karmeliterordenen i 1430. Den nuværende bygningsmasse stammer fra 1979. Skolen har ca. 1.050 elever, ca. 110 lærere og 15 TAP ere. Budgettet for 2011 udgør 83 mio. kr., og der forventes som nævnt et mindre overskud. I 2010 opnåede skolen et resultat på 3 mio. kr. Der pågår nyrenoveringer og tilbygninger. Skolen må afvise knap 100 ansøgere pr. år på STX og HF. Skolen har en bestyrelse på 8 medlemmer bestående af repræsentanter for det private erhvervsliv, kommunens politiske ledelse, Region Hovedstaden, videregående uddannelser, lærere samt elever. Formand er borgmester Thomas Lykke Pedersen, der også er formand for ansættelsesudvalget. Bestyrelsens rolle er at tegne de langsigtede strategiske sigtelinjer og værdier for skolen samt være rektors sparringspartner. Der etableres et stort ledelsesrum for rektor, som det forventes, at den pågældende udfylder. Skolens ledelse består udover af rektor af 1 vicerektor og 4 inspektorer. 4

Rektors hovedopgaver og faglige profil Rektor skal først og fremmest fungere som skolens samlende figur. En leder, der har stor legitimitet og accept i forhold til alle relevante samarbejdspartnere, herunder ikke mindst elever, forældre og medarbejdere på skolen. Rektor skal se samspillet med eleverne som en særlig vigtig opgave. Rektor skal prioritere og have lyst til samværet, samspillet og dialogen med eleverne. Rektor skal være opsøgende og nærværende over for alle elever og elevgrupper, og herunder være en rektor, som eleverne ser op til på den gode måde. Ambitionsniveauet er højt, og kravene til det faglige niveau er et vigtigt succeskriterium for skolen. Rektor skal formidle et billede af en skole for de elever, der vil uddannelse. Samtidig skal rektor motivere de elever, der ikke er parate hertil i udgangspunktet. Denne rolle er overordentlig vigtig på Espergærde Gymnasium og HF. Rektor fremstår således som en positiv figur for eleverne - en person, som stiller krav til eleverne om aktiv deltagelse i et velfungerende, skabende og udviklende gymnasialt uddannelsesmiljø. Det betyder også, at rektor skal stille sig åben over for elevernes aktiviteter, og herunder stille sig positivt over for, at skolen bruges aktivt af eleverne - også uden for almindelig skoletid. Rektor skal derfor have blik for at understøtte de mange initiativer, der kommer fra såvel elever som medarbejdere. Den nye rektor skal tænke ud af boksen og skabe rammerne for, at initiativer og innovative idéer kan opstå på skolen - såvel blandt elever som lærere - og anvendes proaktivt, således at der eksisterer et udviklende og spændende læringsmiljø. Rektor skal derfor arbejde målrettet for, at skolen er en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere - lærere, TAP ere og pedeller. Dette forudsætter en tydelig kommunikerende, involverende og innovativ samarbejdsstil, hvor alle medarbejdere arbejder for at realisere skolens forskellige strategier, mål og visioner. Evnen til at skabe gode udviklingsprocesser og medspil, der samtidig skaber resultater, er derfor en vigtig opgave for rektor. Det forventes således, at skolens kommende rektor tør gå helt nye og ambitiøse veje, tage initiativer, der understøtter dette samt sikre opfølgning med henblik på at nå nye resultater i undervisning, pædagogik og samspil for derigennem også at stå stærkere i konkurrencen med andre gymnasier/uddannelser. Skolens ledergruppe er velfungerende, og den nye rektor skal indgå som gruppens visionære chef, der er i stand til at sikre, at gruppen agerer optimalt og professionelt, således at alle kompetencer og ledelsespotentialer i gruppen udnyttes bedst muligt. Ledergruppen skal i særlig grad formidle et godt samarbejde internt på skolen og fortsat sikre, at driften fungerer i alle henseender. Rektor skal være initiativrig og innovativ i forhold til ledergruppen og samtidig sikre, at gruppen fungerer som et egentligt ledelsesteam, hvor opgavevaretagelsen præges af stor grad af delegering af ansvar og kompetence. Rektor er en drivkraft, der kan finde løsninger, sikre styring, hvor dette er påkrævet, og implementere og sikre opfølgning i en moderne og udviklingsorienteret uddannelsesorganisation. 5

Rektor skal være i stand til at etablere et velfungerende, visionært, tillidsfuldt og professionelt samarbejde og samspil med en bestyrelse, der har store ambitioner på en række felter. Samspillet skal koncentrere sig om at holde et skarpt fokus på strategisk ledelse med henblik på at planlægge, udvikle og evaluere skolens samlede aktiviteter. Det er ligeledes væsentligt, at rektor skaber gode relationer og frugtbare samarbejder med ministeriet, styrelser og andre relevante samarbejdspartnere. Der skal opbygges succesfulde netværk, ligesom rektor skal være indstillet på at trække på lokale, nationale og internationale ressourcer og muligheder. Opsummerende om hovedopgaverne Det er væsentligt, at den nye rektor viderefører og udvikler Espergærde Gymnasium og HF s strategier, rammer og stærke kultur med fokus på at sikre høj faglighed og progressiv pædagogisk udvikling, implementere skolens værdier og strategier, sikre en sund økonomi og fortsat udvikle skolens profil og identitet. Rektor har det overordnede ledelsesansvar for pædagogiske, administrative, økonomiske og personalemæssige forhold med reference til bestyrelsen og ministeriet. Skolens ledelse varetager i fællesskab følgende overordnede områder: Skolens stærke og bæredygtige relationer til elever og medarbejdere. Den faglige og pædagogiske ledelse, der vedrører skolens kerneydelse: Undervisningen. Samarbejdet med skolens omgivelser, afgivende og modtagende uddannelsesinstitutioner, kommunen, regionen og ministeriet. Personaleledelse i forhold til alle ansatte, herunder politikker, principper for medarbejderudviklingssamtaler, kompetenceudvikling, efteruddannelse m.v. Samarbejde med råd og udvalg, herunder ikke mindst elevernes. Økonomisk og administrativ ledelse. Rektors personlige profil Den rette kandidat skal have ledererfaring fra undervisningssektoren og gerne erfaringer fra andre sammenhænge også. Hertil kommer en relevant uddannelsesmæssig baggrund og en solid undervisningserfaring - meget gerne fra det almene gymnasium, idet andre erfaringer også kan være relevante. Det er afgørende, at kandidater har et højt ambitionsniveau for ledelsesopgaven og dermed også medvirker til at sætte et højt ambitionsniveau for skolen, dens elever og medarbejdere. Det er væsentligt, at kandidater har indgående erfaring med, hvorledes moderne og innovative pædagogiske miljøer fungerer og udvikles. Rektor har formentlig undervisningserfaring fra en gymnasial uddannelse eller lignende og må gerne selv repræsentere en stærk faglig og akademisk profil. Det er et krav i lovgivningen, at ledere af uddannelser, der udbyder uddannelsen til studentereksamen, skal have uddannelseskompetence i ét eller flere fag inden for uddannelsens fagrække. 6

Den nye rektor har skabt resultater gennem samspil og samarbejde, der tager udgangspunkt i fremsynede tilgange, hvor relationsskabelse og en anerkendende og involverende lederstil er fremtrædende, ligesom delegering og tillid har været kendetegnende for indsatserne. Erfaring med strategisk orienterede opgaver er en vigtig ballast. Rektor skal helhjertet kunne prioritere deltagelse og engagement i medarbejdernes og elevernes dagligdag - og prioritere at være til stede for elever og alle medarbejdergrupper. Den nye rektor skal være karismatisk - det vil sige at være veltalende, synlig, udadvendt - en person, som trives i lederrollen - og som kan lide at blive set og hørt. Til denne profil hører også at være en naturlig og tillidsvækkende kommunikator og formidler. Rektor skal være empatisk, autentisk og repræsentere en tydelig personlig integritet. Skolens nye leder skal samtidig kunne håndtere konflikter professionelt og turde udfordre normer og kulturer i en verden, hvor større omstillinger kan være vanskelige at gennemføre. Gymnasieskolen står over for store udfordringer og forventninger fra omverdenen, hvorfor den nye rektor skal kunne udfordre konstruktivt og turde gå nye veje. Robusthed er derfor en nødvendighed. Espergærde Gymnasium og HF s nye leder træder ind i en organisation, der er dynamisk og innovativ i alle henseender, og hvor undervisning og faglighed på højt niveau har meget høj prioritet. Skolens nye rektor skal kunne fungere i sådanne rammer og sikre en udvikling ind i fremtiden, hvor skolens resultater og positioner fortsat er markante. Andet Kandidater til stillingen skal være indstillet på at gennemgå en ledelsestest hos MUUSMANN. 7