Forslag til forløb om ulighed Udarbejdet af Maria Bruun Bundgård, en af forfatterne til Sociologisk SET Det overordnede formål med forløbet er at få indblik i, hvordan man kan måle ulighed/lighed samt hvilke konsekvenser det kan have for et samfund, at der er ulighed/lighed sociologisk set. Der arbejdes med ulighed både økonomisk og socialt set, herunder social arv. Et område der ikke udelukkende er sociologisk, men også økonomisk og politisk tværdisciplinært. Kompetencer: sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale mønstre formulere hypoteser Kernestof: social differentiering og social mobilitet Tema/formål Lektie Arbejdsform Hvordan måles velstand og ulighed? BNP, absolut og relativ fattigdom, Sociologisk SET, side 90-96 Arbejdsopgaver til eleverne: Hvordan kan man lave en revideret inddeling af befolkningen, som kan erstatte SFI s socialgruppeinddeling? Argumenter for og imod brugen af BNP som velstandsmål. 1 Find DKs medianindkomst i fx samfundsstatistik og udregn fattigdomsgrænsen ved hhv. 50% og 60% af medianindkomsten. Sammenlign dette tal med gennemsnitsindkomsten og forklar, hvorfor forskellen eksisterer. Center for Alternativ Samfundsanalyse har opstillet et standardbudget som baggrund for at definere en absolut fattigdomsgrænse i DK. 2 Undersøg hvordan budgetterne er opstillet og hvordan den absolutte grænse ser ud i forhold til de relative grænser, der er udregnet ovenfor ved 50% og 60% af Gini-koefficient Supplerende materiale fra en økonomibog om medianindkomsten. Hvilke typer af indkomst giver det mening at beregne gini-koefficienten ud fra? Find den 1 Se http://www.information.dk/204164 2 http://www.dr.dk/nyheder/htm/magasiner/penge/pm0602/pm0602-casarapport.pdf
Ulighed i sundhed gini-koefficient Begrebet social arv. Sociologisk SET, side 100-104 Sociologisk SET, side 105-110 udregnede koefficient ved forskellige typer indkomst. 3 Hvilken kritik kan der gives af gini-koeffiecienten? (siger ikke noget om indkomstniveauet) Sammenlign gini-koefficienten for forskellige lande 4. Ser det ud som forventet? Eleverne opstiller hypoteser om, hvilke sammenhænge der er mellem sundhed og uddannelse, socioøkonomisk gruppe og samlivsstatus. Hypoteserne testes vha. rapporter fra Statens Institut for Folkesundhed. 5 Konklusioner skrives og det diskuteres, hvorfor disse sammenhænge findes. Inden lektien læses af eleverne, skriver de om de mener den sociale arv i DK er større eller mindre end i andre lande og begrunder dette. Derudover overvejer eleverne hvordan man metodisk kan måle social arv. Opgave til eleverne: Find Det Økonomiske Råds efterårsrapport fra 2001. 6 På side 164 beskrives hvordan man kan beregne social mobilitet for forskellige lande. Derudover findes en tabel, der viser mobilitetsindeks for 6 lande. Opstil på baggrund af denne tabel samt fx jeres viden om velfærdsmodeller 2 hypoteser om social mobilitet. Undersøg hvad amerikanerne ifølge en undersøgelse fra 2009 mener om mobiliteten i USA 7. Eleverne skriver, inden de læser lektien, hvordan de mener, den sociale arv kan brydes. Opgave til eleverne: Undersøg forskellige gymnasiers karaktergennemsnit (øvelse side 105) 8. Husk at overveje hvilke kriterier 3 http://www.dors.dk/graphics/synkron-library/publikationer/rapporter/efter%e5r_2001/kap2.pdf fra side 122 4 https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/fields/2172.html og http://en.wikipedia.org/wiki/gini_coefficient 5 Fx http://www.si-folkesundhed.dk/upload/kap_4_sundhedstilstanden_status_og_udvikling.pdf og http://www.si-folkesundhed.dk/upload/kap_2._sundhed_og_helbred.pdf 6 http://www.dors.dk/graphics/synkron-library/publikationer/rapporter/efter%e5r_2001/kap2.pdf 7 http://www.economicmobility.org/poll2009 8 http://statweb.uni-c.dk/uvmdataweb/default.aspx?report=kgy-gns-region-linje
gymnasierne bør vælges ud fra, når den sociale arv skal undersøges. Hvordan vil Bourdieu forklare denne ulighed i gymnasiers karaktergennemsnit? Opsamling på forløbet: Hvilke konsekvenser har ulighed for et samfund? Skriftlig opgave udarbejdet i forløbet: Lighed og ulighed i Danmark (2 elevtimer) 1. Hvilke forklaringer på udviklingen i indkomstfordelingen kan udledes af datamaterialet? Figur 1 og tabel 3: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Fordeling og levevilkår 2008. Figur 2 og 3: Kim Hundevadt: Farvel til ligheden, Jyllandsposten, 31.07.05. Gengivet i studentereksamen, vejledende opgavesæt nr. 1, 2005.