Projektdel 1: fokus på nattelivets fagprofessionelle

Relaterede dokumenter
TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TAKE CARE. UNDERSØGELSE AF ADFÆRD Roskilde Festival

B_7b: Integration gennem aktivt medborgerskab

1. Hav klare retningslinjer på arbejdspladsen og følg op på dem!

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016

Godkendelse af koordinatorfunktion for seksuel sundhed

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination August 2016

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik

Kære Hassan Nur Wardere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

Bestyrelsesmøde nr. 97, d. 6. dec Pkt. 4b. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse

Politiets Tryghedsambassadør -koncept

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

Midlertidige overgangsboliger i Herning Kommune for unge hjemløse

Antimobbestrategi for Balle Musik - & Idrætsefterskole

VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN

Projektoplæg. Projekt om effektivisering af energimærkning af offentlige bygninger

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg

1 - BK_erhverv brandingproces Hører til journalnummer: G Udskrevet den TIMER. 14t-2d. 14t-2d

3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling. Bernstorffsgade København V. Telefon

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016

Digitale krænkelser på skemaet

Antimobbestrategi. Derfor har vi følgende målsætninger:

Vejledning om håndtering af seksuel chikane og krænkende handlinger på arbejdspladsen

SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at det er helt uacceptabelt, at mennesker bliver udsat for seksuel chikane.

Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere.

Kommunikationsstrategi 2022

Sæt skub i egu! 1. Baggrund. 2. Projektets formål

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Undersøgelse om seksuel chikane blandt 3F ere inden for Privat Service, Restauration og Hotel. Udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST

1. Rammen for rygeforebyggelse i København Røgfrit København 2025 Den Røgfri Generation 2. Røgfri Skoletid Erfaringer 3. Røgfri Ungdomsuddannelse

Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever

Sundhedsaftalen Porteføljestyringsværktøj

Trivselsundersøgelse

Forandringsteori for Frivilligcentre

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Øvrige tilskud til projektet fra Socialstyrelsen

Møde i kommunikationsgruppen - Referat

ANTIMOBBESTRATEGI LEARNMARK HORSENS

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave

Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik

Politik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune

Mobning på arbejdspladsen

Peter Hollbaum-Hansen Aftenskolernes Samråd i København Borgergade 12, København K Kr.

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE

Tønder Kommune har været på Facebook siden 2009 og den officielle facebookside bliver suppleret af andre facebooksider i decentralt regi.

Uddelte midler Opslag 2016/3

Landsbyklynger. Pilotprojektet

Dato Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid

Udkast - Procesplan udarbejdelse af Frivilligpolitik

Samlet varig ændring

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Forebyggelse af digitale sexkrænkelser blandt unge: Evaluering af deshame undervisningsmaterialer

DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet

Roller og arbejdsopgaver i en lokal baba-indsats

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for klasse. Identitet og handlekompetence.

Et stærkt studenterfællesskab

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.

Cases og handlemuligheder

Task Force - Kvinder og virksomheder i samarbejde (Navn for projektet udadtil, defineres sammen med virksomhedslederne ved første møde)

Submission #50 Roskilde Kommune

Erfaringer fra projekt. Kattunneq

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune

Landsbyerhvervsklynger

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion

Mobning foregår i og omkring fællesskaber både offline og online, hvor flere personer har mere eller mindre synlige og skiftende roller.

DEN RIGTIGE VEJ TIL JOB

TekSam Årsdag TekSam s tilbud til industriens virksomheder. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST

Pulje til virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016

Projektskabelon Gade- & dialogfest Vesterbro

Workshop vedrørende praktikplanen

Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik

TÅRNBY KOMMUNE Ungdomsskolen

Introduktion Fokusområde: Kendskab Fokusområde: Kompetencer Fokusområde: Succes sammen Fokusområde: Politisk dagsorden...

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

Projekt ViVirk R vidensbaserede virksomhedsrettede ressourceforløb

Transkript:

PROJEKT GRÆNSER I NATTELIVET Tiden er inde til konkret forandring og handling for at afbøde og forebygge seksuel chikane i nattelivet. På 3 dage fik den virale #MeToo kampagne skabt et massivt fokus på seksuelle chikane, som kvinder udsættes for. Både på de sociale medier, i tv- og radioprogrammer blev problemstillingen drøftet af meningsdannere og fagprofessionelle, der var positiv indstillet eller skeptisk overfor kampagnen. Ikke desto mindre blev #MeToo en SoMe kampagne, der for alvor fik mænds øjne op for hvor omfattende seksuel chikane er, og ikke mindst hvordan det opleves fra kvindernes side. En viral kampagne og den efterfølgende debat er dog ikke nok til at skabe en reel forandring eller adfærdsændring, og slet ikke når det ikke er tydeligt, hvilke løsninger der skal til. Med #MeToo er der opstået et momentum for aktivt at handle i forhold til at komme med konkrete handlingsansvisninger og skabe adfærdsændringer, der kan forebygge og afbøde seksuel chikane i nattelivet. Seksuel chikane defineres som verbalt eller fysisk berøring af seksuel karakter uden samtykke. Nattelivet er det sted, hvor seksuel chikane er særligt udbredt. Hver 7 ud af 10 kvinder oplever ufrivillig berøring i nattelivet, og dertil kommer det antal gange, at kvinderne i nattelivet oplever uhensigtsmæssig tilråb og andre verbale krænkelser. Derfor er nattelivet et godt sted at få skabt konkrete handlingsorienteret løsninger, der her og nu kan afbøde, og på sigt forebygge seksuel chikane, så vi ikke få en #MeToo version 2. DareGender søger derfor Kultur- og Fritidsudvalget finansiel støtte til Projektet Grænser i Nattelivet. Projektet vil udvikle konkrete handlingsanvisninger, der kan skabe en reel forandring i forhold til at afbøde og forebygge seksuel chikane i nattelivet. Projektet henvender sig til både brugerne af/gæsterne i nattelivet og fagprofessionelle i nattelivet. Det gør det, fordi det er helt essentielt at både gæsterne i nattelivet får konkrete handlingsanvisninger til at afbøde seksuel chikane og fagprofessionelle får konkrete redskaber til at håndtere situationer med seksuel chikane i nattelivet. Målgruppen omfatter fagprofessionelle og gæster i nattelivet for at opnå synergi og bedst mulig effekt af indsatsen. KONKRETE INITIATIVER Projektdel 1: fokus på nattelivets fagprofessionelle Udfordringen 1: 7 ud af 10 kvinder oplever seksuel chikane når de går i byen. At seksuel chikane er et reelt problem blev særdeles tydeligt med #MeToo. Strategisk målsætning 1: Gennem indsigt og viden om seksuel chikane og derefter implementering af konkrete handlingsanvisninger (ToolKit), får professionelle i nattelivet redskaber til på en konstruktiv måde at håndtere situationer med seksuel chikane.

Det gør vi ved følgende aktiviteter: Aktivitet 1: Udvikling af Toolkit til fagprofessionelle. Der udvikles et toolkit til professionelle i nattelivet. Formålet er at udstyre professionelle og personalet med konkret viden om, redskaber og handleanvisninger til at håndtere sager og situationer med seksuel chikane på en konstruktiv måde. Der er tale om en meget praksisnær tilgang bygget på lige dele hands-on erfaringer og viden om, hvordan man bedst muligt kan takle seksuel chikane i nattelivet (her kigger vi særligt på engelske og amerikanske erfaringer og viden herom). Formålet er, at gæsterne oplever, at personalet er handledygtige til at håndtere situationer med seksuel chikane konstruktivt. Aktivitet 2: Afholdelse af 2 x 2- timers workshop for fagprofessionelle i nattelivet Formålet er at omsætte praksiserfaringer fra nattelivet til konkret handlingsmuligheder. Derfor inviteres repræsentanter fra nattelivet ind til deltagelse i 2 workshops. Første workshops er en kortlægning af, hvordan personalet oplever problemerne med seksuel chikane og hvilke dilemmaer man som fagprofessionel står i, når man skal takle situationer med seksuel chikane, og inputs til handlingsanvisninger (de skal være aktive medskabere af handlingsansvisningerne). Formålet er at skabe indsigt i, på hvilken måde seksuel chikane er et problem, og hvordan man som fagprofessionel kan være med til at løse på en tilgængelig og overskuelig måde. Anden workshop handler om implementering af toolkit og erfaringer med at anvende redskaberne og handlingsanvisninger. Her inviteres repræsentanter fra Everyday Sexisme ind, og fremlægge hvordan ToolKitet kunne have været brugbart for dem, og hvordan de ønsker det skal sættes i anvendelse. Formålet er at få igangsat omsætningen fra ord (vi har et problem) til handling (sådan gjorde jeg da jeg løste problemet). Som opfølgning vil det være muligt at komme rundt på beværtningerne for at undersøge hvordan det går med at anvendelsen af TOOLKIT, og sikre at beværtningerne oplever at de kan bruge handlingsanvisningerne på en nem og tilgængelig måde. Aktivitet 3: Lanceringsevent af TOOLKIT Formålet med lanceringen er, at få skabt opmærksomhed på at både Københavns Kommune, DRC og beværtningerne handler på at skabe positive rammer for nattelivsudfoldelse ved at tage afstand fra og handle på seksuel chikane når det sker. Men også at få flere beværtninger, og andre grupper af professionelle som er i nattelivet fx spillesteder eller servicepersonale i 7-Eleven, spisesteder o.lign. til at tage toolkit til sig og begynde at anvende det når de møder det i deres arbejde. Projektdel 2: Fokus på gæsterne i nattelivet Udfordring 2: Seksuel chikane er med til at skabe utryghed når man går i byen. Strategisk målsætning 2: Igennem forskellige aktiviteter for og af gæster i nattelivet, sættes der

fokus på, hvordan man som bystander kan være med til at gribe ind overfor seksuel chikane. Det vil vi med en kombination af forskellige aktiviteter eller aktivismer i nattelivet, hvor vi gør gæsterne opmærksom på, hvilke handlemuligheder man har, og hvad man konkret kan gøre. Det skal følges op af en kommunikationsindsats (se projektdel 3). Aktivitet 1: Brugerpanel med unge fra nattelivet Med et brugerpanel inviterer vi unge/gæster, der bruger nattelivet ind til sparring og dialog. Panelet skal sammensættes med repræsentativitet i forhold til alder (18-25 år, 25-35 år og +35), køn og minoritetsbaggrund. Formålet med brugerpanelet er at få bragt forskellige stemmer i nattelivet i spil i forhold til at bidrage til at identificere, hvori barriererne består i forhold til adfærd og holdning til seksuel chikane og ikke mindst i forhold til konkrete løsninger. Brugerpanelet skal være med til at give konkrete indsigter og bidrage til handlingsanvisningerne. Samtidig er brugerpanelet væsentligt for hele kommunikationen af projektet, og derfor inddrages deres indsigter ligeledes i det arbejde. Brugerpanelet vil blive inddraget 3 gange under projektforløbet. Aktivitet 2: Aktionsgruppe af frivillige Det er vigtigt at rette blikket mod de arenaer, hvor seksuel chikane sker i nattelivet. Derfor skal der iværksættes aktionsgrupper af frivillige i regi af DareGender, der tager ud i nattelivet og skaber opmærksomhed om seksuel chikane. Gruppen vil med synlighed (tydelig identitet), humor, respekt for nattelivets løssluppenhed og dialog lave forskellige aktioner igennem nattelivet. Grupperne vil 1-2 gange om mdr. igennem projektforløbet bevæge sig rundt i nattelivet og blandt gæsterne i nattelivet og den vej igennem sætte fokus på hvad man kan gøre for at afbøde seksuel chikane. Formålet er at vise at konkret handling og igennem dialog med gæster og fagprofessionelle sætte fokus på hvad man kan gøre og hvordan man kan håndtere det på en konstruktiv måde. De frivillige vil blive klædt på til at være til stede i nattelivet og til fagligt at sætte fokus på seksuel chikane. KONKRETE AKTIVITETER Projektdel 3: Kommunikative indsatser Udfordring 3: Der er mange beretninger om, hvad kvinder oplever med seksuel chikane, men meget lidt kommunikativ viden om, hvad man kan gøre for at afbøde og forebygge det. Strategisk målsætning 3: Derfor skal der laves en kommunikationsindsats, der sætte fokus på seksuel chikane og hvordan man kan være med til at afbøde (og derved forebygge) seksuel chikane. Aktivitet 1: SoMe/Viral kampagne Fokus skal være på hvad man kan gøre, når man står i byen og enten oplever seksuel chikane eller

er vidne til at det sker. Produktet er 1 spots/film. Aktivitet 2: Kommunikationsindsatser til at underbygge hele projektet For at Grænser i nattelivet skal lykkes på den gode måde, er det væsentligt at alle projektets indsatser og igennem hele projektforløbet bliver målrettet målgruppen og formidlet i et let og tilgængeligt sprog. Aktivitet 3: Formidling af Toolkit Det skal være tilgængeligt og nemt at gå til i forhold til handlingsanvisninger og redskaber. Det kræver en stor visuel formidling af dette både digitalt og i papirsform. Aktivitet 4: Kommunikationsindsatser til at understøtte Aktionsgruppen Det vil fx være forskelligt merchandise med handlingsanvisninger, synlig identitet når gruppen går rundt i gaderne, og lign. Hele forløbet er projektledet af DareGender i samarbejde med MÄRK. Projektet er et samarbejde mellem Københavns Kommune, DareGender og MÄRK. Derudover har vi en tilkendegivelse fra DRC omkring et finansielt samarbejde. Vi er endvidere meget åben overfor andre samarbejdspartnere således at projektet kan spille ind i kultur- og fritidsforvaltningens andre initiativer i forhold til at afbøde og forebygge seksuel chikane i nattelivet. Projektet lægger sig op ad Københavns kommunes indsats ift. diskrimination i nattelivet og kan setup minde om den indsats. Derfor vil denne indsats kunne sammenlignes og erfaringer fra tidligere inddrages aktivt særligt i starten af projektet. Den værdi som Grænser i Nattelivet kan tilføre deltagerne i projektet er: at blive forerunners og netop udgøre et forbillede for at forebygge og mindske seksuel chikane i nattelivet. Endvidere bliver deltagerne centrale i forhold til at sikre en langsigtet indsats og blivende fokus på forebyggelse og mindskelse af seksuel chikane i nattelivet. Personalet får det med sig, at de får konkrete redskaber, som de kan bruge, og som de kan videregive til deres kollegaer. Københavns kommune får ved denne indsats dels gjort det tydeligt at seksuel chikane er et problem i nattelivet, dels at være med til at skabe rammerne for et ikke diskriminerende natteliv og dels at Københavns kommune viser betydning af en kommunal indsats til at forebygge og mindske seksuel chikane i nattelivet. HVAD VED VI OM SEKSUEL CHIKANE! Seksuel chikane i nattelivet er et problem, der igennem det sidste års tid er blevet sat større og større fokus på. Det er overvejende kvinder, som oplever at blive seksuelt chikaneret i nattelivet. Undersøgelser viser sammenstemmende, at 57 % af de adspurgte kvinder oplever ufrivillig berøring i nattelivet og 87 % af de adspurgte oplever det gentagne gange (YouGov for MetroExpress,feb

2016;TNS Gallup for Berlingske,aug 2016; Analysebeureauet Analyse og Tal for 3F, Nov 2016). Det vil sige 7 ud af 10 kvinder oplever at blive chikaneret på grund af deres køn og seksualitet, og oplever grænseoverskridende adfærd når de færdes i nattelivet. Det kan føles og være utrygt at færdes i nattelivet, og grænserne svære at se grænser som opleves udflydende og vanskelige at sætte. Utallige beretninger på sitet Everyday Sexisme vidner om, at seksuel chikane i nattelivet er tabubelagt og at kvinderne ofte mødes med fordomme om: Du er snerpet, Sådan er det at gå i byen, Åhh det var bare for sjov. Eller af jamen jeg troede det var sådan noget, som jeg skulle finde mig i. Men også professionelle i nattelivet oplever ikke at vide, hvordan man skal håndtere sexistiske situationer og som derfor negligerer oplevelserne. Derfor er det vigtigt at målrette en indsats som giver fagprofessionelle i nattelivet redskaber til at håndtere situationer med seksuel chikane. Det bliver yderligere udfordret af at grænser kan opleves individuelt, at nattelivet handler om flirt og seksualitet, og derfor er der ikke klare og faste grænser, men noget som er individuelt og opleves forskelligt fra person til person: Hvor en person oplever at et klap i numsen er et kompliment, kan det opleves af den anden som en overskridelse af egne grænser. Og den der oplever det som en overskridelse af egne grænser, oplever at nattelivet også rummer kimen til utryghed, så det bliver ubehageligt at færdes i. Så problemet er, hvor går grænsen mellem flirt og seksuel chikane i nattelivet? Samtidig er nattelivet en arena for at feste og have det sjovt. Det er et mødested for mennesker, der vil feste - det er et sted med flirt, druk og udskejelser. Det er en arena hvor køn, seksualitet og alkohol får friere tøjler, og hvor der sker et kontrolleret tab af kontrol (Mie Birk Jensen:2016). Vi mener, at med en indsats målrettet både professionelle og gæster i nattelivet, kan det være med til at sikre, at alle uanset køn oplever, at det at feste og slå sig løs ikke nødvendigvis samtidig betyder risici for at få sine grænser overskredet. Målgruppe Projektdel I: Her er den primære målgruppe: sikkerhedspersonale og barpersonale på københavnske beværtninger, spillesteder og diskoteker. Projektdel II: Her er den primære målgruppe: Gæsterne i nattelivet, dvs. unge kvinder som oplever at blive seksuelt chikaneret går de færdes i nattelivet og unge mænd som enten er vidner til eller udøver seksuelt chikane. Projektdel III: Målgruppen for den kommunikative indsats er både fagprofessionelle og gæster i nattelivet, men

med særligt fokus på gæsterne i nattelivet. Tidsplan for aktiviteterne Projektet skal løbe over 14 mdr. med opstart 1. december 2017 og slut januar 2019. December 2017: Opstart af Grænser i nattelivet Planlægning og udvikling af projektplan for de forskellige aktiviteter Samle de centrale aktører og samarbejdspartnere til et kick off møde samt indgå diverse samarbejdsaftaler. Opstart af rekruttering af deltagere til workshops og brugerpanel Udarbejdelse af kommunikationsstrategi i samarbejde centrale aktører og samarbejdspartnere. Lancering af Grænser i Nattelivet. Januar marts 2018: Igangsættelse af forskellige aktiviteter Afholdelse af 1. workshop for fagprofessionelle. Afholdelse af 1. møde med brugerpanelet. Udarbejdelse af aktivitets- og tidsplan for aktionsgruppen. Rekruttering og oplæring af frivillige til aktionsgruppen. April juni 2018: Udvikling af Toolkit til fagprofessionelle Planlægning og afholdelse af 2. workshop for fagprofessionelle Planlægning og afholdelse af 2. møde med brugerpanelet. Aktionsgruppen er i gang med forskellige aktiviteter i nattelivet. Juli september 2018: Lanceringsevent med ToolKit. Udbredelse af og opfølgning på Toolkit til fagprofessionelle i nattelivet. Aktionsgruppen er i gang med forskellige aktiviteter i nattelivet. Afholdelse af 3. møde med brugerpanelet. Oktober december 2018: Lancering af SoMe kampagne. Udbredelse af og opfølgning på Toolkit til fagprofessionelle i nattelivet. Aktionsgruppen er i gang med forskellige aktiviteter i nattelivet. Vurdering af hvordan og hvorvidt indsatsen evt. kan bruges i andre kommuner. Januar 2019: Afslutning af projektets forskellige aktiviteter. Opsamling af erfaringer og evaluering af projektet.

Afrapportering og regnskab. Succeskriterier og forventede resultater Succeskriterier: - At minimum 10 beværtninger deltager i forløbet. - At minimum 10 beværtningerne omsætter toolkit til konkret handling. - At minimum 30 kvindelig nattelivsgæster rapporterer at toolkit har gjort en forskel og øget deres oplevelse af sikkerhed i nattelivet. - At minimum 30 beværtninger o.lign indgår i et mere langtsigtet netværkssamarbejde om at sætte fokus og videreudvikling af indsatsen til bekæmpelse af seksuel chikane i nattelivet. - At minimum 20 frivillige bliver en del af aktionsgruppen og minimum tager ud og møder unge gæster i nattelivet 24 gange i projektforløbet. - At unge gæster får konkrete handlingsmuligheder til at sige fra overfor seksuel chikane. Forventede resultater: På kort sigt: - Følgegruppe etableres med repræsentanter fra Kbh Kommune, Everyday Sexisme/Danske Kvindesamfund, repræsentanter fra restaurationsbranchen, Center for Rusmiddelforskning, MÄRK og DareGender. Formål: at give inputs til processen og aktiviteterne og sikre at udvikling af TOOLKIT både imødekommer nattelivets aktører kombineret med viden herom. - At indgå samarbejde med beværtningerne om at gennemføre forløbet. - Udarbejdelse/udvikle og implementering af TOOLKIT som konkrete redskaber og handlingsanvisninger til, på konstruktiv måde, at håndtere seksuel chikane i nattelivet. - At ungepanelet oprettes og den vej igennem skabes et målrettet fokus på handlemuligheder i forhold til at afbøde og forebygge seksuel chikane. - At skabe opmærksom på at det er muligt at gøre noget ved seksuel chikane. På langt sigt: - At udbyde konsulentbistand til andre fagprofessionelle i nattelivet til at forebygge og gribe ind når seksuel krænkende adfærd i nattelivet opstår. - At negativ adfærd omkring håndtering af seksuel chikane ændres til positiv indgriben. - At gøre det socialt accepteret at seksuel chikane er et NoGo, når du går i byen. - At gøre det socialt accepteret at gribe in når seksuel chikane sker. - At nedbringe antallet af kvindelige gæster som oplever seksuel chikane i nattelivet. Budget KR. 499.641,00 (se for specifikationer nedenunder)

dec. 2017-feb. 2019 Nr Aktivitet Beskrivelse kr. 1 Udvikling af toolkit 15.000 2 Afholdelse af workshop 99.000 3 Lanceringsevent 8.000 4 Brugerpanel 5.000 5 Aktionsgruppe 26.000 6 Kommunikation 80.000 Subtotal Aktiviteter 233.000 7 Projektledelse 15t/u x 255kr x 61 uger 233.325 8 Revision 10.000 9 Uforudsete udgifter 5% af samlet budget 23.316 TOTAL 499.641 Noter til budget 1 Toolkit merchandice og ekstern kvalitetssikring. Omfatter både forberedelse, honorar til eksterne samarbejdspartnere, afholdelse inkl. mødeforplejning og 2 lokaleleje. 3 Omfatter invitation, lokaleleje samt forplejning. 4 Rekruttering og annoncering af medlemmer til brugerpanelet, materialer og forplejning. 5 Uddannelse/opkvalificering, identitet og merchandice/midler til aktiviteter. 6 Kommunikation dækker over både løn og konkrete kommunikationsindsatser. Projektleder skal stå for koordinering af projektets forskellige dele og samarbejdspartnere, ansvarlig for 7 udvikling af toolkit og afholdelse af workshop, samt tovholder for brugerpanel og aktionsgruppen. 8 Til ekstern revisor.