TOFTHØJS-ÅSEN GIM UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard

UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2007

Blistrup Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt (Stednr. 010102-118) UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard Resumé Udgravningen viste en udnyttelse af området i mindst 3 forskellige perioder af oldtiden: i senneolitikum har man haft boplads formentlig hvor den nuværende Lerbjerggård ligger bevidnet af fund i udsmidslag mod øst. I ældre bronzealder har man anlagt en grube på stedet med fund af bl.a. fladehugget pilespids. I yngre bronzealder etableres en bebyggelse i den nordøstlige del repræsenteret af en C14-dateret brønd og div. keramikdaterede gruber. Samtidig hermed anlægges de første kogestensgruber i en markant koncentration ned ad en sandet skråning (bevidnet af såvel keramik som C14-datering). Denne skråning er udkanten af selv samme højning, som længere mod vest huser højgruppen Maglehøje. Det er tydeligt, at dette vestlige tyngdepunkt af gruberne skal knyttes sammen med de intensive aktiviteter omkring højgruppen, som de senere års undersøgelser har påvist. Denne udnyttelse fortsætter op i førromersk jernalder: en af gruberne er dateret ca. 150 f.kr. Denne datering svarer til dateringerne på en kogestensgrubekoncentration undersøgt ved Maglehøjvej, 200 m mod vest. Dette modsvarer antagelig den periode, man rituelt og gravlæggelsesmæssigt har udnyttet højgruppen. Undersøgelsens forhistorie Gilleleje Museum blev gennem en annonce i Uge-Posten 2/5 2006 opmærksom på, at grunden omkring Lerbjerggård i Udsholt var blevet udstykket til sommerhusgrunde og udbudt til salg. At Museet ikke erfarede sagen gennem de sædvanlige kanaler skyldtes, at der ikke var tale om en lokalplanssag. Udstykningen omfattede ca. 11.000 m2. Gilleleje Museum foretog en arkæologisk prøveundersøgelse af arealet juni 2006 (se rapport v. H. Berndt), hvor der blev påtruffet kogestensgruber, en brønd og et stenalders udsmidslag fortidsminder, som krævede en udvidet undersøgelse. Gilleleje Museum udfærdigede et budget for en sådan undersøgelse, som blev godkendt af Kulturarvsstyrelsen i brev af 28/8 2006 og af bygherre (Brian Rode og Benedikte Johansen) i notat af 29/8 2006. Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Undersøgelsen forløb i perioden 28/8 til 14/9 2006, heraf 5 dage med gravemaskine og en dag med minigraver. Hertil en dag med gummiged til jordflytning. Daglig leder var cand. phil. Tim Grønnegaard, ansvarlig leder var mus. insp. Liv Appel. Gravemaskinen fra entreprenørfirmaet Svend Erik Norby blev ført af Frank NN. Gummigeden fra samme firma blev ført af Jan NN. Afgravningsplanen var, at en gummiged dag 2-3 skulle medvirke til at flytte jordbunkerne, så gravemaskinen ikke skulle flytte jorden mere end én gang. Skel, træer og vej gjorde, at jordbunker kun kunne lægges øst for feltet. Imidlertid gjorde den ualmindeligt regnfulde sensommer at gummigeden kørte fast i den opblødte jord og måtte trækkes fri. Til alt held var det muligt at

deponere en del af jorden i den centrale del af feltet, hvor der ikke fremkom noget af betydning, således at tidsplanen alligevel kunne overholdes. Feltet blev afgravet til undergrundens top med mindre at anlæggene lå delvis oppe i et nedre muldlag. Det mindre felt mod øst i udsmidslag blev afgravet med gravemaskine til toppen af de fundførende lag, hvorpå resten blev afgravet med minigraver i tynde skrab mens en arkæolog gik bagefter og fladeskovlede (fig. 10). Felterne blev opmålt 1:100. Anlæg, lag og kontekster blev bogstavnummereret (a, b, c aa, bb o.s.v.) og alle fund blev indledningsvis henført til disse anlægsnumre og efterfølgende x- nummereret (se fundliste). Alle anlæg blev snittet med håndkraft, undtagen brønden anl. p, der blev snittet med maskine. Alle snit blev beskrevet 1:20. Udvalgte snit er gengivet fig. 14-23. Anlæg, der indeholdt fund, blev efterfølgende tømt for så vidt muligt at få et bredt materiale med Trækul blev udtaget til C14-analyse og vedbestemmelse fra anlæggene, hvor det var muligt mange af kogestensgruberne var sodsværtede, men indeholdt ikke egentlige trækulsstykker. Prøverne til naturvidenskabelig analyse blev efterfølgende udvalgt efter deres potentielle udsagnsværdi. Til C14 blev udvalgt to prøver fra kogestensgruber af vidt forskellig type for at se, om forskellen mellem dem kunne være kronologisk betinget, samt en prøve fra brønden anl. p for at se om bopladsgruber og kogestensgruber kronologisk kunne knyttes. Mht. vedbestemmelse blev et stykke trækul fra hver egnet kogestensgrube udvalgt for på denne måde at få størst mulig spredning i resultatet. Flere prøver fra samme grube skønnedes i mange tilfælde blot at give flere stumper af samme stykke træ. Feltgrænserne blev opmålt med GPS af Niels Wickman fra Holbæk Museum. Ved samme lejlighed blev der foretaget en terrænopmåling af undergrundens top, som kunne danne udgangspunkt for højdekurver, der tegner et klarere billede af datidens landskab end det nuværende terræn. Vedbestemmelse af trækul fra kogestensgruberne blev foretaget af mus. insp. Claus Malmros, Nationalmuseet NNU (se fig. 8). Kulstof-14-dateringerne fra pladsen blev foretaget af Poznan Radiocarbon Laboratory (Polen) v. Tomasz Goslar (se fig. 6-7). Jordprøver fra en brønd blev udtaget til makrofossilanalyse v. Sabine Karg, Nationalmuseet NNU. Konserveringen af en ravklump fra udgravningen blev foretaget af Bevaringscenter Øst i Køge. Journalist Karl Erik Frederiksen fra Frederiksborg Amts Avis besøgte udgravningen 6/9 resulterende i en artikel 3/10 2006.

ANLÆGSBESKRIVELSER Udsmidslag mod øst (neolitikum/yngre bronzealder) Lavningen øst for gården var genstand for en udvidet undersøgelse (fig. 1-2), fordi der under prøveundersøgelsen blev fundet et gråt siltlag (anl. bb) nederst med enkelte flintafslag samt en sleben tyknakket, tyndbladet økse fra enkeltgravstid/senneolitikum (se fig. 25). Der var derfor grund til at tro, at man her kunne undersøge et rent udsmidslag fra denne periode. Billedet viste sig dog mere kompliceret: ud over 28 flintafslag, lidt brændt flint, et forstenet søpindsvin, lidt knogle samt dyretænder (fig. 27-29) fandtes blandt enkelte ukarakteristiske sideskår et sideskår fra et stort forrådskar med beklasket yderside (fig. 26), der klart kan dateres til yngre bronzealder. Der måtte dermed være flere faser i materialet, hvilket ikke umiddelbart var synligt under afgravningen. Lagene i lavningen ser også ud til at være aflejret successivt gennem længere tid som følge af naturlig erosion. Den neolitiske boplads, som øksen stammer fra, har snarest ligget på den lille knold, hvor Lerbjerggård ligger i dag, mens den yngre bronzealders boplads, som det beklaskede sideskår stammer fra, snarest svarer til de gruber og brønden, som blev undersøgt mod nordvest. Grube fra senneolitikum/ældre bronzealder Midt i hovedkoncentrationen af kogestensgruber fandtes en 3 x 1 m lang badekarformet grube, anl. ae (se fig. 4). Gruben blev skåret af en kogestensgrube (anl. ac) og måtte dermed være ældre end denne. Inventaret viste da også, at grube ae skilte sig ud tidsmæssigt i forhold til de øvrige fund fra pladsen. Fundet af en fladehugget pilespids med modhager (fig. 39) viste, at gruben skal dateres til senneolitikum/ældre bronzealder, en periode, hvorfra egentlige bopladsspor er ret sjældne i Gilleleje Museums område. Gruben, der var 30 cm dyb, ses i snit på fig. 23. Fylden kunne deles i to lag: nederst et 15-20 cm tykt lag sortbrun sodsværtet muld med en del trækul og en del ubrændte håndstore sten samt hovedparten af fundene, øverst gråbrun muld også med flint og keramik. Gruben indeholdt store mængder flintafslag, i alt 110 stk, heraf ca. 10% ildskørnede. En stor del af afslagene er lavet på en matgrå danienflint. Der var en del brændt knogle, hovedparten dog i små pulveriserende stumper, samt spredt brændt ler. Ud over pilespidsen fandtes en smuk skeskraber (fig. 40), som også er karakteristisk for perioden. Hertil fandtes 3 karakteristiske kanthuggede stumpe genstande, som må have haft samme funktion (ildslagningssten?) (fig. 42), et ildskørnet afslag med rundet enderetouche (fig. 43), et retoucheret afslag (fig. 41) samt en spånkniv (fig. 44). Af keramik fandtes en del skår, de fleste fra samme store forrådskar (fig. 37-38). Magringen i dette kar er speciel porøs muligvis kan der være tale om knoglemagring, men det må en nærmere analyse afgøre. Grubens funktion er uvis og genstandene ser ud til at være endt her sekundært. Mange af genstandene (knogle, flint, ler, trækul) er ildpåvirkede, men der ser ikke ud til at have brændt ild i selve gruben. Bopladsgruber og brønd mod nordøst (yngre bronzealder) På fig. 24 ses en koncentration af bopladsgruber i den nordøstlige del af feltet, der tolkes samtidige, dels p.gr. deres isolerede beliggenhed, dels p.gr. af sammenfaldende dateringer i såvel keramik som C14, som alle peger på yngre bronzealder. Brønd anl. p: Dette anlæg var snittet allerede under prøveundersøgelsen og blev genopgravet i den udvidede undersøgelse. Derved blev kun en tangent tilbage i profil (se fig. 13-14). Anlægget er nedgravet ca. 150 cm i undergrunden og tolkes som en brønd, fordi det har de karakteristiske lodrette sider, en markeret brøndkasse opfyldt med kulturjord, samt undergrundsmateriale, der var kastet tilbage i hullet efter opbygning af brøndkassen. Der var dog intet bevaret af selve brøndkassen, ligesom der heller ikke kom vand ud af jordvæggen. Fylden indeholdt ikke nogen daterbare fund, men to af lagene i brøndkassens opfyld indeholdt en del trækul, hvoraf en prøve

blev sendt til C14-datering, som viste 2765 BP, dvs. ca. 900 f.kr., dvs. yngre bronzealder, periode IV. Der blev udtaget jordprøver til makrofossilanalyse fra de trækulholdige lag, men der er i skrivende stund ikke kommet resultat herfra. Gruber anl. m og n: Disse to gruber lå tæt ved hinanden og var nærmest parallelle og var begge ca. 2,5 x 0,6 m store, ligesom lagfølgen var den samme (se snit fig. 21-22). De tolkes derfor som samhørende. Gruberne var hhv. 35 og 50 cm dybe, nederst 20 cm gråbrunt muld, øverst brun muld. Kun det øverste lag indeholdt fund: enkelte flintafslag + keramik. Anl. m indeholdt et sideskår med beklasket yderside, der daterede det til yngre bronzealder. I samme grube fandtes et indadbuet randskår fra et sikar (fig. 34). Karret er gennemboret i lodrette rækker helt op til randen. Sikar fra yngre bronzealder er tidligere fundet på Gilleleje Museums undersøgelser ved Persano (Blistrup) og Toftegård (Bakkebjerg). Deres funktion menes at være i forbindelse med osteproduktion eller dampkogning. Grube anl. k: Dette er en sammenhængende dobbeltgrube, hhv. 25 og 55 cm dyb, sidstnævnte spidsbundet (se snit fig. 20). Lagfølgen er den samme i gruberne: nederst brungråt muld med en del håndstore ubrændte sten samt lidt keramik og flint, øverst gråbrun muld. To af skårene har små vandrette cigarformede afstribede vulster 3 cm under den indbuede rand, et træk, der klart kan dateres til yngre bronzealder (se fig. 31-32). Et lille sideskår har afstribningsornamentik med parallelle streger. Et andet sideskår har en vulst med fingerindtryk (fig. 33). Grube anl. o: Denne grube er rund og 60 cm dyb, nederst et lag af 30-40 cm store sten. Øverst en opfyldning af gråbrun muld fyldt med håndstore ildskørnede sten, som umiddelbart ledte tanken hen på en kogestensgrube, hvilket ikke var tilfældet. Mellem kogestenene var en del flintafslag, heraf et med en bor-lignende spids og en del keramik, heraf et randskår med indadbuet fortyndet rand (formentlig bronzealder). Det er tydeligt, at de egentlige bopladsspor fra bronzealderen ligger på den lerede veldrænede, højereliggende østlige del af feltet. Den tilhørende hustomt har antagelig ligget i umiddelbar nærhed. Kogestensgruber fra yngre bronzealder og førromersk jernalder Den vestlige del af feltet var præget af en stor koncentration af kogestensgruber (se fig. 4), i alt 34 stk. Som det fremgår af terrænopmålingen ligger gruberne ned ad en sandet skråning ned mod en lavning. De lavestliggende af dem har formentlig ligget helt nede i vandkanten. Langt hovedparten af dem var cirkelrunde og 80-100 cm i diameter, to var aflangt ovale. Nogle af gruberne i den nordlige del var delvist nedgravet i et nedre muldlag. Gruberne var nedgravet 10-20 cm i undergrunden. Nederste lag bestod af sodsværtet sand med håndstore ildskørnede sten. Nogle af gruberne har herover et muldlag, hvor der kan være en smule flintafslag. Undtagelserne fra dette generelle billede skal nævnes her: Anl. b: Gruben er nedgravet 80 cm i undergrunden og er rundet spidsbundet (se snit fig. 18). Over kogestenslaget er et nedskredent sandlag (rent undergrundsmateriale, endnu et trækulslag samt en 40 cm tyk sodsværtet muldopfyldning med enkelte flintafslag og en stor skårflage fra et beklasket forrådskar, som klart kan dateres til yngre bronzealder (se fig. 30). Trækul fra dette anlæg er C14- dateret og viser ca. 900 f.kr., dvs. yngre bronzealder per. IV. Gruben er således samtidig med brønden anl. p i den østlige del af feltet. Anl. c: Gruben var nedgravet en hel meter i undergrunden og var spidsbundet, i de nederste 35 cm lå sodlaget med kogesten, herover et helt sterilt sandlag (se snit fig. 15). Anl. s/t: Gruben var 3,4 m lang og 90 cm bred, badekarformet og fladbundet (se snit fig. 16). Langs bunden var et sodsværtet lag, som kun langs kanterne var lidt bevaret og hvor der indgik kogesten. Det så ud til, at laget med kogesten oprindelig havde dækket hele anlæggets bund og efterfølgende var gravet bort. Det kan forklare, hvorfor laget er bevaret langs kanterne: her er oldtidsmenneskets

skovl ikke nået ud. Alle de mange udsmidte kogesten i lavningen mod sydøst må også stamme et sted fra. C14-dateringer: Ud over anl. b er også kogestensgruben anl. a C14-dateret. Anl. b er udvalgt efter kriteriet atypisk kogestensgrube, anl. a er et eksempel på en typisk kogestensgrube. Den er dateret til ca. 150 f.kr., dvs. førromersk jernalder per. 2 eller 3 og er dermed samtidig med den koncentration af kogestensgruber, der er undersøgt ved Maglehøjvej, kun ca. 200 m mod vest (sb. 118). Det vil sige, at kogestensgruberne kan opdeles i to faser: en i yngre bronzealder samtidig med bopladsgruberne mod øst og en i førromersk jernalder samtidig med lignende gruber mod vest. Vedbestemmelser: Mus. insp. Claus Malmros fra Nationalmuseet NNU foretog vedbestemmelse af trækul fra 10 af kogestensgruberne. Udbredelseskortet fig. 8 viser fordelingen af træsorterne: mest almindelig er el (5 stk.), dernæst kommer hassel og ask (hver 2 stk.) samt bøg (1 stk.). Det var markant anderledes end gruberne fra Maglehøjvej, hvor langt hovedparten af prøverne var eg. Udsmidslag i lavning nedenfor kogestensgruber I lavningen øst for hovedkoncentrationen af kogestensgruber var undergrunden grå og udvasket, og som det fremgår af fig. 51 begynder et større afløb fra højningen mod vest fra dette sted. I denne lavning fandtes store uformelige fyldskifter med sod og en del ildskørnede sten, der formentlig er kasserede kogesten. Disse fyldskifter skal snarere tolkes som udsmidslag end som egentlige nedgravninger, idet de sjældent var mere end 10 cm tykke og formentlig har ligget i vådmark. Alle disse fyldskifter blev fladeskovlet. En af dem, anl. ah indeholdt som noget usædvanligt en 4 cm stor ubearbejdet ravklump (se fig. 46), som kun blev erkendt, fordi skovlen skar en lille bid af den. Ravet er formentlig opsamlet med forarbejdning for øje og er ved en fejltagelse endt i udsmidslaget. I fyldskiftet anl. ar fandtes en knusesten (fig. 49) og en slibesten/kværnsten af sandsten (fig. 50). Hertil kommer et randskår, som formentlig er fra bronzealder. Anl. ao indeholdt en koncentration af skår fra et forrådskar (se fig. 47), der formentlig også skal dateres til bronzealder. Undersøgelsens kulturhistoriske kontekst Fig. 51 viser, at området omkring Maglehøjvej er præget af dels en stor rigdom af fortidsminder, dels en stor kronologisk bredde i aktiviteten. Den markante højgruppe Maglehøje er tilsyneladende kun den synlige top af isbjerget. Mosepotter fra Tragtbægerkultur samt votivfund af flint fra senneolitikum viser, at aktiviteterne startede allerede i neolitisk tid. Muligvis kan den ældste fase i nogle af Maglehøjene føres tilbage til senneolitisk tid. Fundet af en Tragtbægerkulturs økse og div. flækker viser også egentlige bopladsspor fra neolitisk tid. Ældre bronzealder er repræsenteret ved bopladsgruben fra Tofthøjs-Åsen, samt muligvis gravhøjene. Bopladsspor fra yngre bronzealder er fundet både ved Kishøjen og Tofthøjs-Åsen, sidstnævnte også med egentlige anlægsspor og en brønd. Også undersøgelserne ved Persano (Blistrup) og Toftegård (Bakkebjerg) vidner om intens bebyggelse i yngre bronzealder i området. Mest markant er dog de mange kogestensgruber, som dukker op i store mængder i selv smalle kabeltracéer i området. Gruberne er primært C14-dateret til tidlig førromersk jernalder, men også til yngre bronzealder. Efterretninger fra anlægsarbejder i forbindelse med forlystelsesparken sydøst for Maglehøje viser, at den store koncentration af kogestensgruber ser ud til også at fortsætte sydøst for højgruppen. Aktiviteterne i området synes at ophøre hen mod Kristi fødsel. Her er de formodede gravritualer i forbindelse med gravhøjene snarest også ophørt.

KONKLUSION Udgravningen viste en udnyttelse af området i mindst 3 forskellige perioder af oldtiden: i senneolitikum har man haft boplads formentlig hvor den nuværende Lerbjerggård ligger bevidnet af fund i udsmidslag mod øst. I ældre bronzealder har man anlagt en grube på stedet med fund af bl.a. fladehugget pilespids. I yngre bronzealder etableres en bebyggelse i den nordøstlige del repræsenteret af en C14-dateret brønd og div. keramikdaterede gruber. Samtidig hermed anlægges de første kogestensgruber i en markant koncentration ned ad en sandet skråning (bevidnet af såvel keramik som C14-datering). Denne skråning er udkanten af selv samme højning, som længere mod vest huser højgruppen Maglehøje. Det er tydeligt, at dette vestlige tyngdepunkt af gruberne skal knyttes sammen med de intensive aktiviteter omkring højgruppen, som de senere års undersøgelser har påvist. Denne udnyttelse fortsætter op i førromersk jernalder: en af gruberne er dateret ca. 150 f.kr. Denne datering svarer til dateringerne på en kogestensgrubekoncentration undersøgt ved Maglehøjvej, 200 m mod vest. Dette modsvarer antagelig den periode, man rituelt og gravlæggelsesmæssigt har udnyttet højgruppen. Gilleleje 7/2 2007 Tim Grønnegaard arkæolog cand. phil. Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre Gilleleje Museum

OVERSIGT Udgravningsfelterne er markeret med rødt. Fig. 1 Udgravningsfelterne er markeret med rødt. Fig. 2

UNDERGRUND OG ANLÆG Undergrundstype relateret til topografi. Gul: rent sand. Grågrøn: grågult let leret sand, nogle steder med en del sten. Gråt: kompakt udvasket gråt sand. Orange: ler. Fig. 3 Anlæg Rød signatur: kogestensgruber. Brun signatur: forhistoriske gruber (kun sikre gruber er fremhævet). Gråbrun signatur: udsmidslag med sod, ildskørnede sten, keramik m.m. Fig. 4

FUND Fund Fig. 5 Keramik: Rød signatur Bearbejdet flint: Grøn signatur Rav: Orange signatur Knusesten, granit: Blå signatur Slibesten/kværnsten, sandsten: Gul signatur Signaturens størrelse varierer efter fundets relative betydning/mængde.

C14-DATERINGER TOFTHØJS-ÅSEN TOFTHØJS-ÅSEN Resultater af C14-dateringer. Fig. 6 Anlæggene, der er C14-daterede, er markeret med rødt. Fig. 7

VEDBESTEMMELSER Vedbestemte trækulsprøver fra kogestensgruber (vedbestemmelse v. Claus Malmros, Nationalmuseet NNU). El (alnus sp.): Rød signatur Hassel (corylus avallana): Blå signatur Ask (fraxinus excelsior): Grøn signatur Fig. 8 Bøg (fagus silvatica): Gul signatur

FOTOS Oversigt over vådmarksfeltet mod sydøst. Set fra NØ. Fig. 9 Undersøgelse af vådmarksfeltet: Minigraveren afgraver i tynde skrab, hvorpå arkæologen fladeskovler. Fig. 10 Oversigt over hovedfeltets sydvestlige del med hovedkoncentrationen af kogestensgrube. Bemærk det grå udvaskede sand i lavningen, der tolkes som aflejringer efter et afløb mod syd. Set fra NØ. Fig. 11 Oversigt over hovedfeltets centrale del. Lerbjerggård i baggrunden. Set fra NV. Fig. 12

FOTOS Anl. p (formodet brønd), profilsnit, set fra øst. Snittet udgør kun den vestlige tangent af anlægget, idet det også blev snittet under prøveudgravningen. C14-dateringen fra anlægget er ca. 900 f.kr. (jfr. snittegning nedenfor). Fig. 13 Anl. p Lagbeskrivelse 1 Gråbrun sandet muld. 2 Mørk gråbrun sodsværtet muld med talrige trækulsnister og enkelte sprængstykker af ildskørnede sten. Herfra udtaget trækul til C14-datering. 3 Grågult sandet ler. 4 Som 2. 5 Grågult muldblandet leret sand. 6 Mørkt gråbrunt sodsværtet muld med en del trækulsnister (ikke så meget trækul som i lag 2). 7 Brungult sandet ler med enkelte små muldklatter. Formentlig nedkastet undergrundsmateriale efter anlæggelse af brøndkassen. 8 Undergrund: øverst brungult sandet ler, nederst grågult sand. Fig. 14

FOTOS Anl. c Lagbeskrivelse: 1 Brungråt muldblandet sand. 2 Sort sodsværtet muldblandet sand fyldt med 10-20 cm store ildskørnede sten. 3 Gult sand (undergrund). Anl. c (kogestensgrube, profilsnit) set fra øst. Fig. 15 Anl. s/t Lagbeskrivelse 1 Lys gullig let muldblandet sand. 2 Sort sodsværtet muldblandet sand. Laget fandtes sporadisk langs hele anlæggets bund, navnlig tydeligt i den nordlige ende. 3 Grågult sand (undergrund). Fig. 16 Anl. s/t set fra SØ. Anl. a set fra SØ. Anl. a lagbeskrivelse: 1 Mørk gråbrun sandet muld. 2 Sort sodsværtet sandet muld fyldt med 10-15 cm store ildskørnede sten. Trækulsprøve fra laget C14-dateret til ca. 150 f.kr. 3 Gult sand (undergrund). Fig. 17

FOTOS Anl. b profilsnit, set fra S. TOFTHØJS-ÅSEN Anl. b, lagbeskrivelse: 1 Vækstlag (brun muld). 2 Brun muld (nedre muldlag). 3 Mørk gråbrun sodsværtet muld. Indeholdt 8-10 flintafslag, en del små sprængstykker af ildskørnede sten, samt enkelte keramikskår, heraf en stor skårflage af forrådskar med beklasket yderside (se fig. xx). 4 Sort sodsværtet sandet muld. 5 Gult sand (nedskredent undergrundsmateriale). 6 Mørk gråbrun sodsværtet muld. 7 Sort sodsværtet sandet muld fyldt med hånd- til hovedstore ildskørnede sten. Trækulsprøve herfra C14-dateret til ca. 900 f.kr. 8 Gult sand (undergrund). Fig. 18

BOPLADSGRUBER Anl. o, lagbeskrivelse: 1 Gråbrun muld fyldt med håndstore, ildskørnede sten + enkelte keramikskår + 2-3 flintafslag. 2 Gråbrunt muld. 3 Klumper af gult ler blandet med brungråt muld. 4 Brungult sandet ler (undergrund). Fig. 19 Anl. k, lagbeskrivelse: 1 Gråbrun sandet muld. 2 Brungråt muld med en del håndstore ubrændte sten samt enkelte keramikskår (yngre bronzealder). 3 Som 2. 4 Brungult sandet ler (undergrund). Fig. 20 Anl. n, lagbeskrivelse: 1 Brun muld med spredte keramikskår + et flintafslag. 2 Gråbrunt muld med en smule trækul. 3 Brungråt sandet ler (undergrund). Fig. 21 Anl. m, lagbeskrivelse: 1 Brun muld med enkelte keramikskår (yngre bronzealder) + et par flintafslag. 2 Gråbrunt muld. 3 Brungult sandet ler Fig. 22 (undergrund). Fig. 23 Anl. ae, lagbeskrivelse: 1 Mørk gråbrun sandet muld. Indeholdt en del flintafslag, enkelte keramikskår. 2 Sortbrun sodsværtet sandet muld. Indeholdt en del trækulsnister og en del 8-10 cm store sten, heraf de fleste tilsyneladende ubrændte, en del brændt flint, talrige flintafslag, en del keramik,en skeskraber, en fladehugget pilespids med modhager + spredt brændt ler. Datering: senneolitikum/ældre bronzealder. 3 Gulliggråt leret sand med jernudfæld- ninger (undergrund).

BOPLADSGRUBER TOFTHØJS-ÅSEN Bopladsgruber i feltets nordøstlige del. Se profiltegninger fig. xx-xx. Fig. 24

GENSTANDSFOTOS Tyknakket tyndbladet økse. Datering: Enkeltgravstid eller senneolitikum. Fundet i udsmidslag anl. bb under prøveundersøgelsen. Fig. 25 Fig. 27 Fig. 25 x53 Div. flintafslag fra udsmidslag anl. bb x52 Sideskår med beklasket yderside. Datering: yngre bronzealder. Fundet i udsmidslag anl. bb. Fig. 28 x58 Forstenet søpindsvin fra udsmidslag anl. bb. Fig. 29 x55 Tænder fra kvæg. Fundet i udsmidslag anl. bb

GENSTANDSFOTOS x2 Skårflage med ansats til bund fra stort forrådskar med beklasket yderside. Datering: yngre bronzealder. Fra anl. b (kogestensgrube). Fig. 30 x11 Sideskår med spidsoval vulst med lodret afstribning. Datering: yngre bronzealder. Fra anl. k (bopladsgrube). Fig. 31 x11 Sideskår med spidsoval vulst med lodret afstribning. Datering: yngre bronzealder. Fra anl. k (bopladsgrube). Fig. 32 Fig. 33 x11 Sideskår med rund vulst med fingerindtryk. Datering: yngre bronzealder.fra anl. k (bopladsgrube).

GENSTANDSFOTOS X13 Randskår fra sikar. Fra anl. m (bopladsgrube). Datering: yngre bronzealder. Fig. 34 x17 Randskår fra anl. o (bopladsgrube). Datering: formentlig bronzealder. Fig. 36 Fig. 35 x20 Flækkekniv fra pløjelag (anl. q). x29 Randskår fra stort forrådskar fra anl. ae (aflang bopladsgrube). Keramikken er muligvis knoglemagret (se detail på fig. xx). Datering: senneolitikum/ældre bronzealder. Fig. 37 x29 Detail med randskår af mulig knoglemagret keramik. Fra anl. ae (bopladsgrube). Fig. 38

GENSTANDSFOTOS x30 Fragm. fladehugget pilespids med modhager fra anl. ae (aflang grube). Datering: senneolitikum/ældre bronzealder. Fig. 39 x31a Skeskraber fra anl. ae (aflang grube). Datering: senneolitikum/ældre bronzealder. Fig. 40 x31 Retoucheret afslag fra anl. ae (aflang grube). Datering: senneolitikum/ældre bronzealder. Fig. 41 x31b 3 stk. kanthuggede stumpe genstande (ildslagningssten?) fra anl. ae (aflang grube). Datering: senneolitikum/ældre bronzealder. Fig. 42 x32 Ildskørnet afslag/flække med rundet enderetouche fra anl. ae (aflang grube). Datering: senneolitikum/ældre bronzealder. Fig. 43

GENSTANDSFOTOS x33 Spånkniv fra anl. ae (aflang grube). Datering: Senneolitikum/ældre bronzealder. Fig. 44 x34 Flintafslag fra anl. ae (aflang grube). Datering: Senneolitikum/ældre bronzealder. Fig. 45 x41 Ubearbejdet ravklump fra anl. ah (udsmidslag med kogesten i lavning). Fig. 46 x45 Randskår fra udsmidslag i lavning (anl. ao). Datering: Formentlig bronzealder. Fig. 47

GENSTANDSFOTOS x46 Randskår fra udsmidslag i lavning, anl. ar. Datering: formentlig bronzealder. Fig. 48 x48 Knusesten af granit. Fra udsmidslag i lavning, anl. ar. Datering: formentlig bronzealder. Fig. 49 x49 Slibesten/kværnsten af sandsten. Fra udsmidslag i lavning, anl. ar. Datering: formentlig bronzealder. Fig. 50

FORTIDSMINDER 109 Fortidsminder omkring undersøgelsesområdet. Fig. 51 Gravhøje, såvel sløjfede som eksisterende er markeret med rød cirkel. Bopladsspor er markeret med firkant. Vådområder i oldtiden er markeret med blåt, egentlige åer med mørkeblåt. Sb. 89: Fund af flinteflækker. Sb. 107: Maglehøjvej. 3 kogestensgruber og grube med svedne knogler i kabeltracé. Sb. 108: Maglehøjvej. Kogestensgrube i kabeltracé. Sb. 109: Åkandesø. Moseområde med votivfund fra Tragtbægerkultur og senneolitikum. Sb. 118: Undersøgelsesområdet, Tofthøjs-Åsen (senneolitikum/ældre bronzealder, yngre bronzealder, førromersk jernalder). Sb. 119: Maglehøjvej. Markant koncentration af kogestensgruber fra tidlig førromersk jernalder. Sb. 122: Løsfunden sleben økse fra ældre Tragtbægerkultur. Sb. 123: Kishøjen 9. Udsmidslag fra yngre bronzealder samt tre kogestensgruber.

AVISOMTALE Frederiksborg Amts Avis 3/10 2006. Fig. 52

TIDSTAVLE De forskellige perioder repræsenteret i udgravningen er angivet Fig. 53 med røde pile.

FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 1 Anl. a Trækul Kogestensgrube Trækulsprøve. Fra nedre lag mellem kogesten. Prøve udtaget til C14 og vedbestemmelse. 2 Anl. b Keramik Kogestensgrube, lag over kogesten. Stor sammenhængende skårflage med beklasket bug i lodrette bånd. Øverste del af karret er ikke beklasket, selve randen mangler. Hertil et lille sideskår fra et andet kar. 3 Anl. b Flint Kogestensgrube, lag over kogesten. 6 afslag, heraf et ildskørnet. 4 Anl. b Trækul Kogestensgrube Trækulsprøve. Fra nedre lag mellem kogesten. Prøve udtaget til C14 og vedbestemmelse. 5 Anl. c Trækul Kogestensgrube Trækulsprøve. Fra nedre lag mellem kogesten. Prøve udtaget til vedbestemmelse. 6 Anl. d Trækul Kogestensgrube Trækulsprøve. Fra nedre lag mellem kogesten. Prøve udtaget til vedbestemmelse. 7 Anl. g Flint. Kogestensgrube, øvre lag. Et afslag.. 8 Anl. h Keramik Nedre muldlag i lavning. Sideskår, oldtid. 9 Anl. h Flint Nedre muldlag i lavning. Et afslag. 10 Anl. i Flint. Kogestensgrube, øvre lag. To små afslag. 11 Anl. k Keramik Rund dobbeltgrube. 28 skår. To af skårene har små cigarformede afstribede vulster 3 cm under den indadbuede rand og kan dermed dateres til yngre bronzealder. Et andet skår har en vulst med fingerindtryk. Et lille sideskår har afstribningsornamentik med parallelle streger. 12 Anl. k Flint Rund dobbeltgrube. 4 afslag. 13 Anl. m Keramik Aflang grube. 5 skår, heraf et randskår fra et tykvægget sikar med gennemboringer helt op til randen. Skår med beklasket overflade antyder en datering til bronzealder. 14 Anl. m Flint Aflang grube. 4 afslag. 15 Anl. n Keramik Aflang grube. Sideskår, oldtid.

FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 16 Anl. n Flint Aflang grube. Et afslag. 17 Anl. o Keramik Grube, øvre lag. 35 skår, heraf et randskår med indadbuet fortyndet rand. Formentlig bronzealder. 18 Anl. o Flint Grube, øvre lag. 8 afslag, samt et stykke med bor-lignende spids. 19 Anl. p Trækul Brønd, nederste lag (profil lag 5) Trækulsprøve. Prøve udtaget til C14. 20 Anl. q Flint Pløjelag Lille flækkekniv ell. lign. 21 Anl. r Keramik Dyregang i undergrund. Bundskår, oldtid. 22 Anl. v Keramik Kogestensgrube, øvre lag. Sideskår, oldtid. 23 Anl. v Trækul Kogestensgrube Trækulsprøve. Fra nedre lag mellem kogesten. Prøve udtaget til vedbestemmelse. 24 Anl. y Trækul Kogestensgrube Trækulsprøve. Fra nedre lag mellem kogesten. Prøve udtaget til vedbestemmelse. 25 Anl. ø Flint. Kogestensgrube, øvre lag. Et afslag. 26 Anl. å Flint Kogestensgrube, øvre lag. Et afslag. 27 Anl. å Trækul Kogestensgrube Trækulsprøve. Fra nedre lag mellem kogesten. Prøve udtaget til vedbestemmelse. 28 Anl. ad Keramik Nedre muldlag. Sideskår, oldtid. 29 Anl. ae Keramik Aflang grube. 33 skår af tykvæggede groft magrede kar, muligvis alle samme kar. Skårene er tilsyneladende magret med brændt knogle. 2 randskår. Datering: Senneolitikum/ældre bronzealder. 30 Anl. ae Flint Aflang grube. Fragm. fladehugget pilespids med modhager. Datering: Senneolitikum/ældre bronzealder. 31a Anl. ae Flint Aflang grube. Skeskraber. Datering: Senneolitikum/ældre bronzealder.

FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 31b Anl. ae Flint Aflang grube. 3 stk. kanthuggede stumpe genstande i mat flint med uvis funktion. Datering: Senneolitikum/ældre bronzealder. 31c Anl. ae Flint Aflang grube. Retoucheret afslag. Datering: Senneolitikum/ældre bronzealder. 32 Anl. ae Flint Aflang grube. Ildskørnet afslag/flække med rundet enderetouche. Datering: Senneolitikum/ældre bronzealder. 33 Anl. ae Flint Aflang grube. Spånkniv ell. lign. Datering: Senneolitikum/ældre bronzealder. 34 Anl. ae Flint Aflang grube. 110 afslag, heraf 10 ildskørnede. En påfaldende stor del af afslagene (ca. 15%) er lavet på en matgrå danienflint. 35 Anl. ae Brændt flint Aflang grube. 17 fragmenter, tilsyneladende ikke dele af afslag. 36 Anl. ae Brændt knogle Aflang grube. 5 fragmenter. 37 Anl. ae Trækul Aflang grube. Trækulsprøve til vedbestemmelse/c14. 38 Anl. af Flint Kogestensgrube, øvre lag. Et afslag. 39 Anl. ag Trækul Kogestensgrube Trækulsprøve. Fra nedre lag mellem kogesten. Prøve udtaget til vedbestemmelse. 40 Anl. ah Keramik Udsmidslag i lavning med kogesten og Sideskår, oldtid. trækul. 41 Anl. ah Rav Udsmidslag i lavning med kogesten og Ubearbejdet stor ravklump. trækul. 42 Anl. al Flint Kogestensgrube, øvre lag. To små afslag. 43 Anl. al Trækul Kogestensgrube Trækulsprøve. Fra nedre lag mellem kogesten. Prøve udtaget til vedbestemmelse. Intet restmateriale. 44 Anl. an Keramik Nedre muldlag i lavning. Sideskår, oldtid. 45 Anl. ao Keramik Udsmidslag i lavning. 52 skår, heraf 3 randskår, muligvis alle fra samme kar: fandtes i en Koncentration på 40x40 cm.

FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 46 Anl. ar Keramik Udsmidslag i lavning. Randskår, meget groft magret. 47 Anl. ar Flint Udsmidslag i lavning. Et afslag. 48 Anl. ar Granit Udsmidslag i lavning. Knusesten. 49 Anl. ar Sandsten Udsmidslag i lavning. Fragm. kværnsten. 50 Anl. av Trækul Kogestensgrube Trækulsprøve. Fra nedre lag mellem kogesten. Prøve udtaget til vedbestemmelse. 51 Anl. ba Flint Kogestensgrube, øvre lag. Et afslag. 52 Anl. bb Keramik Gråt udsmidslag i felt mod øst. 10 skår af groftmagret keramik. Et af skårene har lodrette beklaskede lister og kan dateres til yngre bronzealder. 53 Anl. bb Flint Gråt udsmidslag i felt mod øst. 28 afslag. 54 Anl. bb Brændt flint Gråt udsmidslag i felt mod øst. 2 fragmenter. 55 Anl. bb Tand Gråt udsmidslag i felt mod øst. 5-6 fragmenter af tænder fra drøvtygger (formentlig kvæg). 56 Anl. bb Knogle Gråt udsmidslag i felt mod øst. Fragm. lemmeknogle fra større pattedyr. 57 Anl. bb Trækul Gråt udsmidslag i felt mod øst. Trækulsprøve. 58 Anl. bb Fossil Gråt udsmidslag i felt mod øst. Forstenet søpindsvin.