INDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED JANNI NICLASEN, PH.D., LEKTOR CENTER FOR SUNDHEDSSAMARBEJDE
TRIVSEL HOS ÆLDRE MENNESKER Stigning i antallet af ældre over 65 år: Efterkrigsgenerationer på pension Bedre sundhed Politiske satsninger på velfærd
TRIVSEL HOS ÆLDRE MENNESKER >50% af ældre rapporterer at de har god mental sundhed (SST, 2010) 9,7% oplever at de er ensomme (Christensen et al 2011) 14,1% oplever at de sjældent eller aldrig træffer venner og familie (Christensen et al 2011) Ca. 20% har en psykisk sygdom (WHO, 2016)
TRIVSEL HOS ÆLDRE MENNESKER Mange lever ikke op til et karikeret billede af ældre: Udfolder deres potentiale Klare dagligdagens udfordringer Bidrager positivt til samfundet
RAPPORT Systematisk gennemgang af den videnskabelige litteratur i samarbejde med Sundhedsstyrelsen Fokus: Sundhedsfremme og forebyggelse Alder: 65+ Eksklusion: fysisk og psykisk sygdom RCT studier Vestlig kontekst Engelsksprogede Seneste ti år
TRIVSEL HOS ÆLDRE MENNESKER Skelnen mellem psykisk sygdom og mental sundhed Flourishing: Højt niveau af mentalt velbefindende, er optimistisk, har energi, er målrettet, et positivt selvbillede, højt psykosocialt funktionsniveau Languishing: Er psykisk udtrættet, lavt selvværd, følelse af tomhed, social isolation, lavt psykosocialt funktionsniveau
TRIVSEL HOS ÆLDRE MENNESKER
EKSEMPEL PÅ EN INDSAT Lifestyle redesign intervention Rammesættende indsats Formål: at forbedre ældres mentale sundhed gennem livsstilsændringer Ugentlige gruppe og individuelle sessioner Ledes af ergoterapeut Målsætninger: Bevidsthed om dagligdagsrutiner Mål om sundere rutiner Opbygning af relationer
SYSTEMATISK LITTERATURGENNEMGANG Metode Systematisk søgning i Pubmed og PsycINFO Bloksøgninger og kædesøgninger 4810 studier identificeret Screening og kvalitetsvurdering 53 studier af god eller middel kvalitet 50 studier med fokus på den enkelte ældre, 3 studier om hjemmeplejen Fysiske, kognitive, psykologiske og sociale indsatser
KONKLUSION Generelt meget få studier Mange forskellige indsatser Meget simple indsatser, og ikke af særlig høj videnskabelig kvalitet Ingen indsatser evalueret i mange studier Derfor ikke relevant at pege på enkelte indsatser Men en række faktorer går på tværs af indsatserne
HVAD SÅ UD TIL AT VIRKE? Individrettede indsatser: 40 om ældre der bor i egen bolig og 10 om ældre på plejehjem Overvægt af indsatser rettet mod fysisk aktivitet og psykologiske indsatser, få sociale og kognitive indsatser
HVAD SÅ UD TIL AT VIRKE? Motivation Individuelle præferencer og behov Fysisk og kognitivt funktionsniveau Mental sundhedstilstand ved baseline
HVAD SÅ UD TIL AT VIRKE? Sociale aspekter og gruppebaserede aktiviteter Omfanget af indsatsen Inddragelse af sundhedsprofessionelle
HVAD SÅ UD TIL AT VIRKE? Følger de planlagte aktiviteter Overholdes og udføres som planlagt Inddragelse og supervision fra sundhedspersonalet
HVAD SÅ UD TIL AT VIRKE? Indsatser om hjemmepleje (i alt tre studier): Individuelle støtte- og helbredsplaner med formål at genopbygge og vedligeholde funktionsniveau Egne målsætninger der løbende justeres Klar til implementering
HVILKE ERFARINGER HAR VI I DANMARK? I det systematisk review ingen studier af dansk oprindelse Snowball formål: hvad findes der i DK/ hvad gør man? Ikke-systematisk gennemgang Hvad findes der af evidens for de danske indsatser? Synliggørelse af de danske indsatser
HVILKE ERFARINGER HAR VI I DANMARK? Snowball svar fra 38 kommuner Der findes en del Indsatserne i Danmark adskiller sig ikke markant fra de internationale indsatser Mange indsatser om fysisk aktivitet og sociale indsatser Få kognitive Nogle psykologiske
EKSEMPEL PÅ EN INDSAT Formål: at forebygge ensomhed blandt enlige ældre over 65 år At give enlige ældre en fælles naturoplevelse Tager på tur hver 14. dag, og mødes derimellem Gruppebaseret Øget fysisk aktivitetsniveau Understøtte nye sociale relationer http://sundhedscenter.vesthimmerland.dk/sun dhedsfremme/aktiv-i-naturen/
HVAD ER DER BRUG FOR FREMADRETTET? Der skal udvikles metoder og redskaber til systematisk indsamling og deling af viden og erfaring Elektronisk dataplatform: Kommunerne får et overblik over sundhedstilstanden i deres kommune (kan bruges til at udbyde og udvikle præcist de indsatser der er behov for) Udnytte Danmarks potentiale til forskning (koble systematisk indsamlet viden med registerdata)