A N A L Y S E 12-01-2011 Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse Analysens hovedpointer: - Nye tal viser, at transportafstand har betydning for, om unge får en ungdomsuddannelse - Det er især på erhvervsuddannelserne, at der er en udfordring. Her har eleverne længst til deres uddannelsesinstitutioner og størst frafald. Konkret er der gennemsnitligt næsten dobbelt så langt til erhvervsuddannelser som til gymnasier i de kommuner, der har de laveste gennemførselsprocenter. - Øget centralisering af uddannelser vil påvirke unges adgang til ungdomsuddannelse. - Egenbetalingen for transport til ungdomsuddannelser er lagt op til at stige med ca. 70 procent. Dette er endnu en faktor, der kan få unge, der er på vippen, til at fravælge en ungdomsuddannelse. Nye tal fra Danske Regioner viser, at de kommuner, der har de laveste andele af en ungdomsårgang, der gennemfører en ungdomsuddannelse, samtidig er kommuner, hvor de unge i gennemsnit har længst til deres uddannelse. I de 24 kommuner, hvor andelen af unge, der har eller er i gang med en ungdomsuddannelse, er lavest, har de unge i gennemsnit 18,7 km. til deres ungdomsuddannelse. Det er mere end 50 procent længere end de 24 kommuner, hvor flest opnår en ungdomsuddannelse (se tabel 1). Her har de unge i gennemsnit 11,8 km til deres ungdomsuddannelse. Der ser således ud til at være en sammenhæng mellem, om de unge får en uddannelse, og hvor langt de har til nærmeste uddannelsessted. Der er naturligvis en række andre faktorer, der også er bestemmende for om unge får en uddannelse, bl.a. forældrenes uddannelsesniveau, etnicitet og uddannelsestradition i lokalområdet. Tallene tyder således på, at der også er en sammenhæng mellem familieindkomst og om unge får en uddannelse. Idet ele-
ver fra husstande med lav husstandsindkomst også generelt har længere transportafstand til ungdomsuddannelser, bekræfter det blot, at såvel indkomst som transportafstand har en betydning for gennemførelsesprocenten. Side 2 Tabel 1: Gennemsnitlig afstand til ungdomsuddannelserne rangeret efter andele af unge i kommunerne med eller i gang med en ungdomsuddannelse. Kommuner rangeret efter andel 15-19 årige med eller i gang med en ungdomsuddannelse Gennemsnitlig transportafstand (km én vej) 1.-24. kommune (højest andel af unge med eller i gang med ungdomsuddannelse) 11,8 25.-49. kommune 12,0 50.-74. kommune 13,6 75-98. kommune (lavest andel af unge med eller i gang med ungdomsuddannelse) 18,7 Note: Uddybes i tabel D3 i Dokumentationsnotat om transport og ungdomsuddannelser Kilde: Transportvaneundersøgelsen (DTU), Danmarks statistik og Danske Regioner Afstanden er især en udfordring på erhvervsuddannelserne. De uddanner en stor andel af de unge, der kommer fra uddannelsesfremmede miljøer samtidig med, at de unge på erhvervsuddannelserne har størst frafald (se tabel 2). Tabel 2: Forventede fuldførelsesprocenter på ungdomsuddannelserne Uddannelsestype Forventede fuldførelsesprocenter Alment Gymnasium (stx) 84 Hf 72 Hhx 79 Htx 75 Erhvervsuddannelser 48 Kilde: Tal der taler 2009 (Undervisningsministeriet, 2010) Samtidig er den gennemsnitlige transportafstand til erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser markant længere end til almene gymnasier og navnlig i gruppen af kommuner med de laveste andele af en ungdomsårgang, der gennemfører en ungdomsuddannelse. I denne gruppe af kommuner er der gennemsnitligt næsten dobbelt så langt til erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasiale uddannnelser (24,2 km) som til almene gymnasier (12,6 km).
Kommende centralisering vil påvirke unges adgang til ungdomsuddannelse. Side 3 I regeringens oplæg Danmark i balance i en global verden ønsker man at give de unge i yderområder lettere adgang til uddannelse. Et initiativ i den forbindelse er at skabe flere campusser og styrke samarbejdet på tværs af uddannelsestyper for at gøre frafald til omvalg af uddannelse, samt styrke studiemiljøet og kvaliteten af uddannelse. Der er i dag stor forskel på, hvor mange steder uddannelserne udbydes. De almene gymnasier er meget udbredte, mens erhvervsuddannelserne og de erhvervsgymnasiale uddannelser er mindre udbredte (se tabel 3). Tabel 3: Antal udbud af ungdomsuddannelser Uddannelsestype Antal udbud Alment Gymnasium (stx) 146 Hf 97 Hhx 60 Htx 48 Merkantile grundforløb (hg) 57 Tekniske grundforløb* 18-48 *De tekniske grundforløb er eksempelvis bygge og anlæg. Kilde: Tal der taler 2009 (Undervisningsministeriet, 2010) Der er derfor behov for at sikre en bred uddannelsesdækning. De unge bør have reelle valgmuligheder ift. ungdomsuddannelser, uanset hvor de bor også i yderområder. I dag er der dele af landet, hvor de unge har meget langt til fx en erhvervsuddannelse. I Region Hovedstaden er der eksempler på, at lokale filialer af grundforløb får flere unge til at starte på en erhvervsuddannelse. Det offentligt finansierede uddannelsessystem skal koordineres, så der kommer mest uddannelse for pengene. Koordineringen skal bidrage til, at flere unge får en ungdomsuddannelse. Hovedudfordringen er at sikre gode uddannelsesmuligheder for alle unge i en fagligt og økonomisk bæredygtig struktur, der er robust overfor ændringer i elevtallet. Uddannelsesdækningen skal tilpasses lokale og regionale behov og geografi. Bystørrelser, erhvervsstruktur, demografi og de unges søgemønstre kan være parametre for den konkrete organisering. De konkrete løsninger skal findes lokalt/regionalt i samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, regio-
ner, erhvervsorganisationer, faglige organisationer og Undervisningsministeriet. Side 4 Nogle steder er campus en god løsning. Campus kan give de unge et bedre studiemiljø og kan give lærerne et stærkt fagligt miljø. Etablering af campus er dog ikke en universel løsning. Der kan ikke være campus alle steder, og afstand til campus vil for nogle unge blive for stor. Andre steder kan en løsning være, at to ens uddannelser - fx to almene gymnasier - samarbejder om dækningen i et område. Eller at to gymnasier fusionerer for at opretholde et gymnasium i et yderområde, hvor elevtallet er mindre, men hvor der er et behov for en uddannelsesinstitution. En tredje løsning er, at to forskellige ungdomsuddannelser samarbejder om udbud. F.eks. kan et hhx og stx placeres samme sted. Det giver de unge flere valgmuligheder og skaber faglige og økonomiske stordriftsfordele samtidig med, at fagligheden sikres. Andre løsninger kan være forlagt undervisning og IT-understøttet undervisning, der giver mulighed for uddannelse i alle dele af landet.
Stigende transportomkostninger for de unge til ungdomsuddannelserne Side 5 Som opfølgning på regeringens genopretningsplan er der desuden fremlagt et forslag om at spare 75 mio. kr. årligt på tilskud til uddannelsessøgendes transport fremlagt i Folketinget. I oplægget til SU-reform er der dog samtidig afsat 25 millioner kroner til supplerende støtte målrettet de unge, der har lang transport til nærmeste ungdomsuddannelse. De unge, der har langt til deres uddannelsessted, skal med forslaget selv betale 551 kroner pr. 30 dage af deres transport mod 324 kroner i dag. Dvs. at det bliver 70 procent dyrere for de unge, der har langt til uddannelse. Når man hæver egenbetalingen, må man sikre at uddannelsesudbud er tilgængelige også for borgerne i yderområder. De unge bør have reelle valgmuligheder ift. ungdomsuddannelserne, uanset hvor i landet de bor. I dag er der som sagt dele af landet, hvor de unge har meget langt til fx en erhvervsuddannelse.