Den Kognitive Indfaldsvinkel

ARTIKEL Lene Metner & Peter Storgård, PsykologCentret Viborg (2007): Den Kognitive Indfaldsvinkel Udgivet på www.krap.nu ( www.krap.nu/vinkel.pdf) Den Kognitive Indfaldsvinkel Gennem de sidste par årtier har der i verden foregået en revolution på det terapeutiske felt, den såkaldte kognitive revolution. I Danmark har denne revolution været i gang siden engang i 1990'erne. Den kognitive revolution har ført til at den kognitive terapi og de øvrige kognitive behandlingsformer har opnået en fremtrædende plads i bevidstheden hos de fleste mennesker, som beskæftiger sig professionelt med terapi og forskellige typer af psykologisk/social/pædagogisk behandling og støtte. Det, der efter vores vurdering især har skaffet de kognitive behandlingsformer deres store indflydelse, er, at de i praksis virker godt, samt at det er forståelige teknikker/metoder, som i høj grad giver mening for det enkelte menneske. Ordet kognition kan oversættes til tænkning/erkendelse. I kognitiv behandling benytter man sig i høj grad af de muligheder, som ligger i at belyse, tale om og evt. - sammen med det enkelte menneske - justere på dette menneskes kognitioner. Erfaringen er, at dette er virksomt i forhold til en lang, lang række af de psykiske vanskeligheder, mennesker kan løbe ind i, herunder ikke mindst følelsesmæssige vanskeligheder. Dette vil vi beskæftige os mere indgående med i artiklen Kognitive Modeller. Det giver imidlertid ikke kun mening at interessere sig for andre menneskers kognitioner, når det drejer sig om psykiske vanskeligheder. Ethvert menneske fortolker sine oplevelser - og tænker videre herudfra. Disse kognitioner kommer i vid 1 Den Kognitive Indfaldsvinkel

udstrækning til at bestemme vedkommendes følelser og adfærd - og dermed også vedkommendes menneskelige trivsel. Derfor: Ønsker man at møde og forstå andre mennesker bedre, er en kognitiv indfaldsvinkel altid væsentlig. Dermed er en kognitiv indfaldsvinkel også yderst relevant for folk, som arbejder pædagogisk inden for det almene område med almindelige børn, unge og voksne. Når vi arbejder kognitivt, er det med respekten for, at vi retter os derhen, hvor vores tanker og følelser fortæller os, at vi skal. Man kan ligefrem sige, at tanken og følelsen bliver dét, der giver os vores retning på kompasset. Tilgange, der virker: Den kognitive tilgang er evidensbaseret På det specialpædagogiske felt, hvor man bredt formuleret arbejder med mennesker med særlige behov, er der brug for at benytte forståelsesrammer og metoder, som giver muligheder for at yde en virksom indsats. De kognitive principper og metoder giver mulighed for at arbejde på måder, der virker. Hvordan kan vi nu blot påstå dét? Det kan vi, fordi de kognitive teorier, modeller og metoder er evidensbaserede. Dette betyder, at de siden den spæde start i 1950'erne langsomt er bygget op i en stadig vekselvirkning mellem idéudvikling og praktisk afprøvning. Kun de idéer, der var virksomme i praksis, videreudviklede man på. Eller sagt på en anden måde: De metoder, man har holdt fast ved, er dem som har vist sig effektive. Det betyder, at vi idag står med en lang række praktisk afprøvede tilgange og metoder, som principielt er effektive. I virkeligheden er det naturligvis ikke så enkelt, at man blot tager en bestemt metode, man har læst om i en bog, i anvendelse - og dermed er sikret succés. Faktisk er den kognitive tilgang besnærende enkel teoretisk set, mens den enkelthed, lethed og effekt, vi tilstræber i den kognitive praksis, langtfra er let at mestre. Det evidensbaserede slår ikke kun igennem i den måde, de kognitive tilgange og metoder er blevet skabt på. Også i det praktiske arbejde med at søge at hjælpe/ støtte et andet menneske er vi til stadighed interesserede i at undersøge: Virker det? Forstår den, jeg arbejder med, hvad vi er i gang med? Oplever vedkommende 2 Den Kognitive Indfaldsvinkel

selv at få hjælp, at få det bedre? Hvordan kan vi opdage fremskridt eller bedring? Fordi vi er så interesserede i virkning/fremskridt/bedring, benytter vi os meget ofte af registrering. Registrering: Indsamling af viden sammen med personen Vi registrerer hvornår noget lykkes for personen, vi registrerer mestringen af modgang, vi registrerer negative og positive følelser - og meget andet, hvilket vi uddyber i artiklen Kognitive Metoder - Praksisdelen. Registrering er så interessant, fordi den giver os mulighed at finde ud af, om indsatsen virker. Kan vi ikke registrere nogen positiv udvikling, må vi agere anderledes. Ligesom det i omgangen med veteranbiler, ældre maskiner etc. kan være en god idé altid at banke på glasset på et instrument, inden man aflæser det - for at få den mest præcise måling ud instrumentet - kan det ved arbejdet med registrering være hensigtsmæssigt først at se på, om man får fat i det væsentlige i den måde, man registrerer på. Synes selve registreringen at være i orden, må man - når positiv udvikling ikke kan registreres - justere på de metoder, man anvender, måden man anvender dem på, eller måske justere på hele den forståelse, man har skabt sig af personen og vedkommendes vanskeligheder. Det eneste, vi aldrig gør, er at lægge ansvaret fra os og bebrejde den person, vi arbejder med, at vi ikke kan spore nogen fremskridt, ved f.eks. at betegne vedkommende som værende uden for pædagogisk rækkevidde. At opleve verden fra sit eget perspektiv - og fra den andens Når vi arbejder kognitivt, sker dette altid med udgangspunkt hos den person, vi arbejder med. Det sker med udgangspunkt i denne persons måde at opleve, tænke, føle og handle på, og det sker med en grundlæggende respekt for denne persons særlige måde at være menneske på. Udgangspunktet er altså at møde det andet menneske dér hvor det er, og starte dér, som det hedder i en berømt passage hos den store danske filosof og teolog Søren Kierkegaard. Siden Kierkegaards tid (1800-tallet) har man bl.a. i den eksistentialistiske filosofi beskæftiget sig indgående med mødet mellem mennesker. Heri kan hentes megen forståelse af hvilke krav, det sætter til én at ville møde et andet menneske, hvilket vi selv har haft stort udbytte af at læse om. 3 Den Kognitive Indfaldsvinkel

Når vi møder et andet menneske, konstaterer vi at han/hun har et perspektiv på tingene. Billedligt kan man forestille sig at han/hun så at sige står et bestemt sted i et landskab og anskuer dette i det perspektiv, placeringen i landskabet tilsiger (se figur 1). Derfra hvor personen står, er der noget, som er helt tydeligt, noget som er længere væk, og noget, han slet ikke kan se. Dermed kan man selvfølgelig ikke udelukke at han udmærket ved, hvad der befinder sig på det skjulte sted, for måske har han set det på TV eller læst om det i en bog o.s.v. Billedet med personen i landskabet giver os mulighed for forestille os, at vi stiller os hen ved siden af ham og forsøger at se tingene fra hans perspektiv. Som fagperson har man naturligvis også sit eget perspektiv på dét, man arbejder med. Ud fra sin uddannelse, særlige faglighed, erfaringsbaggrund etc. skaber man sine egne særlige vinkler og forståelser af sin praksis. Når man, som ovenfor nævnt, skal søge at se tingene fra det andet menneskes perspektiv, betyder dette ikke, at man skal forkaste sit eget perspektiv. Snarere er der behov for, at man bliver i stand til at rumme og arbejde med et dobbeltperspektiv. Den kognitive tilgang baserer sig på at udgangspunktet er hos det enkelte menneske, hvorfor man nødvendigvis må bestræbe sig på først og fremmest at forstå dét, som dette menneske forstår. Herudaf bliver det forhåbentligt tydeligt, hvorfor man som kognitiv behandler principielt ikke har brug for at ligge inde med personlige arbejdspapirer eller lignende, som dén, man arbejder med, ikke har adgang til at se. Idet man løbende gør sit bedste for at møde og forstå det menneske, man søger at hjælpe, er det snarere oplagt at dele sine vurderinger og vinkler med vedkommende, så snart man har 4 Den Kognitive Indfaldsvinkel

fundet frem til noget mere, som muligvis kunne være fremmende for arbejdet. Dette kommer vi bl.a. nærmere ind på i artiklen Kognitive Metoder - Praksisdelen i afsnittet om kognitiv sagsformulering. Flere fagfolk om samme sag: Forskellige perspektiver, forskellige kognitioner En særlig udfordring opstår, når flere fagfolk skal arbejde sammen om én og samme sag. Udfordringen, som mange sikkert vil nikke genkendende til, består i, at hver fagperson vil kunne anlægge sit perspektiv og tænke sit om det menneske, det hele handler om. Man kommer i praksis ud for, at flere af disse fagfolk møder med deres egen forståelse (tænkning om årsagssammenhænge, hvilket kognitivt kaldes en attributionsteori), som de også er i stand til at forklare og begrunde, men at de har svært ved at acceptere de øvrige fagfolks forståelsesmodeller - og slet ikke ønsker at stille deres egen forståelsesmodel i baggrunden til fordel for en andens. Man kan, som det hedder, blive forelsket i sin egen model, og man kommer da til at lægge ekstra godt mærke til tegn, som bekræfter éns egen tankemodel, éns eget perspektiv. Vi har i grafikken herunder og i boxen på næste side illustreret en sådan situation - lidt karikeret, men baseret på en sag fra det virkelige liv. Elefanten og de 5 blinde mænd 5 blinde mænd har til opgave at beskrive en elefant. Èn af de blinde mænd får fat i halen og erklærer, at der er tale om et reb. En anden bedømmer et ben som en søjle, mens én vurderer dyrets side til at være en mur. Tegning: Kaj Storgaard Figur 2 Den 4. blinde står med snablen og erklærer, at der er tale om en slange, mens den sidste af de blinde har fat i et øre og mener, der er tale om et tæppe. 5 Den Kognitive Indfaldsvinkel

5 fagpersoner / 5 perspektiver. Drengen Anders er den samme... Skolesystemets opfattelse: Moderens opfattelse: Familiecentrets opfattelse: Kommunens opfattelse: Egen læge: Box 1 Anders er en dreng, der ikke vil i skole. Der er tale om relationelle problemer og et familieterapeutisk forløb anbefales. Moderen skal finde sin rolle i forhold til Anders som udover puberteten har sociale vanskeligheder Anders problemer skyldes skole-nederlag relateret til mobning og manglende kammeratskab. Han får ingen nye relationer i forbindelse med et skoleskift Anders problemer skyldes antageligt en depression idet drengen er stille og kun svarer på direkte spørgsmål, og da kun med énstavelsesord Kommunen mener, det har noget med relationen til moderen at gøre og mener, at et samtaleforløb er løsningen Lægen forholder sig primært til det medicinske og anbefaler at Anders undersøges af kompetente personer fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium inden en medicinering Vi kunne foreslå at en sådan gruppe fagfolk i stedet først og fremmest tog udgangspunkt i barnets/ menneskets eget perspektiv og oplevelse, snarere end hos sig selv. Dette er kort udtrykt, næsten PIXIbogs-agtigt, men vi mener det. Relationsarbejde i den kognitive ramme At arbejde kognitivt indebærer en vægtning af tanker og følelser, men relationen er naturligvis også af stor betydning. Vores syn på relationer er således, at de udgør en særdeles vigtig dimension, som vi ofte arbejder både med og via, men vi bør gå videre herfra og også inddrage det kognitive og emotionelle. Vi vurderer relationer som vigtige, men vi antager, at man ikke afgørende kan forandre på tingenes tilstand alene via en relation her er det nødvendigt at få tænkningen med. 6 Den Kognitive Indfaldsvinkel

Lad os som eksempel forestille os en lærer, som oplever store udfordringer i forhold til en elev, og som forsøger sig med relationsarbejde, øver sig i at sende positive udspil til eleven og tager sine gode samspilskvaliteter i brug. Når dette er afprøvet et antal gange med minimal eller uden særlig stor effekt, afbrydes forsøget sandsynligvis, og læreren går tilbage til normal praksis. Ved at støtte os til den kognitive forståelse ved vi, at den grundlæggende tænkning, eleven har om sig selv, er vigtig (begrebet grundtanker, se artiklen Kognitive Modeller for mere herom). Vi ved også, at lærerens egne tanker om eleven er betydningsfulde for, hvordan han møder eleven, så udover dét at bruge relationen vil vi udforske tænkningen hos både elev og lærer og forsøge evt. at omstrukturere det, der måtte være behov for at forandre på. Gode relationelle indsatser kan være uvirksomme hvis de ledsages af en tænkning som f.eks.: Hvis han ville, så kunne han godt gøre det, jeg beder om, eller: Nu gør han det bare, fordi han vil være på tværs. Vi bliver med inddragelsen af den kognitive forståelse bevidste om hvor lang tid, det tager at forandre en tænkning (på grundtanke-niveau), som hedder: Jeg er ikke noget værd, eller der er ingen, der vil mig. Vi bliver dermed bedre i stand til at bevare tålmodigheden og holde focus på arbejdet og de små skridt, vi kalder den mindste ændring, der gør en forskel. Om det centrale i gode relationer kan der læses mere i artiklerne Social Kompetence, Social Færdighedstræning Praksisdelen og Anerkendelse og Validering. Konstruktivisme Den kognitive terapi er konstruktivistisk, og den kognitive, pædagogiske ramme vi i denne bog præsenterer, hviler ligeledes på et konstruktivistisk grundlag. Konstruktivisme betegner den grundidé, at vi som mennesker ikke blot opfatter og erkender vores omverden som den er, men at vi inde i vore egne hoveder danner os egne forestillinger, modeller og antagelser. Vi konstruerer så at sige vore egne versioner af den ydre virkelighed. Selv om hvert enkelt menneske for sig selv konstruerer sin egen version af virkeligheden, er vi ofte ret enige med andre mennesker om nogle hovedtræk. Sproget 7 Den Kognitive Indfaldsvinkel

er vi fælles om, og det hjælper med til at give os nogle forståelsesrammer for virkeligheden, som vi kan være fælles om. Også kulturen trækker i dén retning. Det er dog meget let at få øje på forskellene mellem vores individuelle konstruktioner af den ydre virkelighed - uden at vi behøver at vende os mod mennesker med særlige psykiske vanskeligheder. En kommunes politik og ageren på et bestemt område forstås af nogle borgere som et nedskærings-felttog, mens andre forstår den som fornuftige effektiviseringer. I folkeskolen tales der for tiden en del om rummelighed. Dette forstås af nogle som skjulte nedskæringer, mens andre forstår det som et udtryk for at alle børn skal være velkomne i skolen. Der skal nok også være nogle, som blot trækker på skuldrene og erklærer: Blot endnu en plan, som aldrig bliver til noget; de snakker og snakker. Vi kan tale med hinanden om, hvordan vi hver især oplever virkeligheden, set fra vores perspektiv og ud fra vores særlige tilgang til livet. Når vi taler sammen, kan vi afstemme vores egen forståelse efter de forståelser, vi kan høre andre mennesker give udtryk for. Denne evne til tilpasning er central for mennesker og er med til at sikre, at vi kan fortsætte med at leve tæt på hinanden, trods forskelligheder. Vi kan høre andre fortælle om deres konstruktioner af virkeligheden, og vi kan overveje hvilken mening dette giver for os - f.eks. ved at søge at tage en andens 8 Den Kognitive Indfaldsvinkel

perspektiv på virkeligheden og ved at søge at forstå de grundlæggende antagelser hvorudfra han/hun konstruerer sine synspunkter, holdninger etc. Kognitiv terapi er konstruktivistisk. Vi arbejder i kognitiv terapi direkte med menneskers opfattelse og tænkning, og vi forstår en række psykiske vanskeligheder som forbundne med systematiske forvrængninger i opfattelsen af dele af virkeligheden, såkaldte kognitive forvrængninger. Også en række andre terapiformer kan betegnes som konstruktivistiske. Det er oplagt her at nævne narrativ terapi og systemisk terapi. Når vi kan konstatere en fælles grundlæggende idé bag disse terapiformer, har det bl.a. den konsekvens, at vi lettere kan integrere og sammentænke modeller og metoder fra terapierne. Det er et udpræget træk ved nutidens tilgang til psykoterapi og behandling, at man i høj grad søger at integrere de mest effektive idéer og metoder fra forskellige terapiretninger - snarere end at lade dem bekrige hinanden, hvilket førhen desværre var almindeligt set. Kognitiv, Ressourcefocuseret og Anerkendende Pædagogik er udsprunget af vort ønske om at sammentænke og integrere en række principper, teorier, modeller og metoder, så vi vil selvfølgelig gerne bekende, at vi har megen sympati for tidens trend med at samle på dét, der virker. Vi vil også gerne erklære vores sympati for den konstruktivistiske grundidé, som er - og i mange år har været - en grundsten i vores tilgang til det praktiske arbejde i forhold til mennesker med særlige behov. Mere om den kognitive indfaldsvinkel Vi har i denne artikel ønsket at give læseren et overordnet billede af, hvordan man kan anskue og arbejde med tingene ud fra den kognitive indfaldsvinkel. Vi har i artiklen nævnt begreber som behandling og terapi, men vi har ikke været grundige i præsentationen af de særlige kognitive modeller og metoder, idet vi har ment det væsentligt først at illustrere, hvordan disse hviler på et bredt, alment anvendeligt grundlag. Det kognitive bliver dog anderledes konkret i en række af de øvrige artikler, som udgør råmaterialet til Grundbogen om KRAP, som vi p.t. arbejder på. I artiklen Kognitive Modeller vil vi præsentere en række af de vigtigste kognitive teorier og 9 Den Kognitive Indfaldsvinkel

forståelser, mens vi i artiklen Kognitive Metoder - Praksisdelen (som titlen siger) bl.a. vil beskæftige os med det helt praktiske aspekt: Hvordan gør man så...??? I artiklen Social Færdighedstræning - Praksisdelen vil vi beskrive denne kognitive behandlingsform. Vi har dog i alle seriens artikler integreret begreber, forståelser og metoder så meget, at læseren i alle artikler vil kunne finde stof omkring den kognitive indfaldsvinkel. 10 Den Kognitive Indfaldsvinkel