1.0 INDLEDNING OG PROBLEMFELT...3

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING OG PROBLEMFELT...3 1.1 PROBLEMFORMULERING...5 1.1.1 Arbejdsspørgsmål...5 1.1.2 Uddybning af problemformulering samt arbejdsspørgsmål...5 1.1.3 Afgrænsning...6 1.2 Definitioner & begreber...6 2.0 METODE...8 2.1 PROJEKTDESIGN...8 2.2 PROJEKTDESIGN - MODEL...10 2.3 PROCES, OVERVEJELSER OG KRITIK...11 2.3.1 Arbejdsproces...11 2.3.2 Teoretiske overvejelser...11 2.3.3 Empiriske overvejelser...12 2.4 VIDENSKABSTEORI...13 2.4.1 Diskursteori...13 2.4.2 Historisk redegørelse for diskursteorien....14 2.4.3 Diskursens Ontologi...16 2.4.4 Diskursens epistemologi...16 2.4.5 Diskursteoriens begreber...17 2.4.6 Artikulation...17 2.4.7 Væren og eksistens...17 2.4.8 Dislokation...18 2.4.9 Viden som artikulation...18 2.4.10 Det videnskabsteoretiske valg overfor bæredygtighed...19 3.0 TEORI...22 3.1 DEN DISKURSIVE KAMP...22 3.1.1 Forskellen mellem strukturalismen og den diskursive poststrukturalisme...22 3.2 BRUG AF BEGREBER I DISKURSTEORIEN...23 3.3 FAIRCLOUGH...25 3.4 BÆREDYGTIG TURISME OG DISKURS TEORI...26 3.5 BRUGEN AF DISKURS TEORIEN I FORHOLD TIL PROBLEMSTILLINGEN...26 3.6 ANALYSESTRUKTUR...27 4.0 REDEGØRENDE AFSNIT...29 4.1 TURISME...29 4.1.1 Konsekvenser af turisme...30 4.1.2 Masseturismens historie...32 4.1.3 Opsummering for turisme, konsekvenser af turisme, og masseturismens historie:...33 4.2 UNITED NATIONS WORLD TOURISM ORGANIZATION (UNWTO)...34 4.2.1 UNWTO s Historie...35 4.2.3 Opsummering af UNWTO og UNWTO's historie:...36 4.3 BÆREDYGTIGHED...36 4.3.1 Bæredygtig turisme...38 4.3.2 Opsummering af bæredygtighed og bæredygtig turisme:...40 Side 1 af 77

5.0 ANALYSE...40 5.1 IDENTIFIKATION AF ELEMENTER...41 5.1.1 Opsummering...44 5.2 DISKURSANALYSE...46 5.3 GENNEMGANG AF UNWTO S RAPPORTER...48 5.3.1 Rapport nr. 1...48 5.3.2 Opsummering:...50 5.3.3 Rapport nr. 2...51 5.3.4 Opsamling...54 5.3.5 Rapport nr. 3...55 5.3.6 Opsamling...58 5.4 MOMENTERNES KAMP...60 5.4.1 Momenterne i forhold til diskursen...60 5.4.2 Økonomi...60 5.4.3 Miljø...61 5.4.4 Sociokulturelle aspekter...62 5.4.5 opsamling...63 5.5 IMPLEMENTERINGEN AF BRUNDTLAND-RAPPORTEN OG AGENDA 21...64 5.5.1 Implementeringen som diskurs:...65 6.0 DISKUSSION AF DISKURSÆNDRINGER...67 6.1 IMPLEMENTERING...67 6.2 ÆNDRINGEN AF BÆREDYGTIGHEDSBEGREBETS BETYDNING FOR TURISMEINDUSTRIEN...70 7.0 KONKLUSION...72 8.0 PERSPEKTIVERING...74 9.0 LITTERATURLISTE...76 9.1 BØGER...76 9.2 RAPPORTER...76 9.3 INTERNET SIDER...77 Side 2 af 77

1.0 Indledning og problemfelt At rejse er at leve. Det berømte citat af den danske digter, H.C. Andersen, har været brugt utallige gange til, at beskrive den nysgerrighed og lyst til at udforske nye lande og kulturer, vi som mennesker besidder. At rejse for fornøjelsen skyld er dog ikke noget nyt. Der er registreret turister så langt tilbage som i det antikke Grækenland, hvor privilegerede borgere i Athen tog væk fra byen til kurbade rundt på den Ioniske halvø. En søgen efter at komme væk fra hverdagens stress og de daglige problemstillinger, er ikke et nyt fænomen, men måske derimod nærmere et menneskeligt karaktertræk. Denne søgen efter det ukendte ligger i høj grad til grund for det globaliserede moderne samfund, som vi kender i dag. Mennesket forundring over de ukendte verdener og jagten på nye muligheder har betydet, at vi har udviklet ud os til at være globale borgere i en global verden. Turisme udgør i dag 6 % af verdens samlede BNP, og beskæftiger omkring 127 millioner mennesker i verdenen og udviklingen er estimeret til at blive ved med at stige. Beregninger estimere at der i 2020 vil være 1.6 milliarder turister, som vil rejse til et andet land og de vil sammenlagt forbruge for 2 billioner dollars på verdensplan (UNWTO:1999). I dag er turistindustrien enorm og vi kan som forbrugere vælge og vrage blandt et utal af tilbud om ferierejser. At rejse et par gange om året er nærmere blevet reglen frem for undtagelsen hos mange mennesker, og de traditionelle solrejser til Sydeuropa er ikke længere nok. Vi rejser længere væk, og vi besøger de destinationer, hvor der ikke er for mange andre turister. Vi søger mod steder, hvor vi kan påtage os en udelukkende observerende rolle og ikke behøver at tage det ansvar, som vi må bære derhjemme. At være rejsende er først og fremmest en tilstand, hvor man er væk hjemmefra, fjernt fra sin hverdag, løsrevet fra sine daglige rutiner og forpligtelser (Keld Griner Hansen; Rejsen :1992) Side 3 af 77

Som Keld Griner Hansen beskriver det i hans forord til bogen Rejsen fra år 1992, søger vi som rejsende væk fra rutiner og forpligtelser. Og netop forpligtelser er noget vi som turister, til trods for branchens historie og omfang, ikke kender meget til. Destinationerne, som vi turister besøger, har ofte vanskeligt ved at håndtere de problemer, der følger i halen på de mange turister. Den økonomiske vækst som turisterne tilfører, ledsages ofte af en række miljømæssige problemer samt nogle store udfordringer for destinationernes lokale beboere. Udviklingen kører let af sporet og betyder store samfundsmæssige problemer for destinationerne, som ofte er underudviklede lande. For at løfte og hjælpe den generelle udvikling blev der i 1987 introduceret et nyt begreb kaldet bæredygtighed. Det blev hurtigt adopteret og brugt i forbindelse med turisme, beskrevet som en udvikling, der ikke bringer kommende, eller nuværende generationers behov i fare. En bred og meget fortolkningsmulig definition, der som begreb ikke siger noget i sig selv, uden en relation til både tid og sted. Begrebet bæredygtighed har ligget til inspiration for mange af de tiltag, som er forsøgt implementeret i de sidste 20 år. Mange organisationer har forsøgt med reguleringsforslag omkring bæredygtighed. Den største og mest indflydelsesrige indenfor turismen er UNWTO (World Tourism Organisation), der bruger begrebet som inspiration i deres reguleringsforslag omkring turismeudvikling. I netop turistindustrien er begrebet forsøgt omsat til praksis, idet den konstante udvikling indenfor transport, destinationer og service gør turistindustrien til et af verdens mest dynamiske erhverv. Faktorer som tid og sted i bæredygtighedsbegrebet og relationen til en konstant udviklende industri betyder, at betydningen af begrebet også er i konstant udvikling. Side 4 af 77

Vi ønsker derfor med dette projekt, at undersøge om bæredygtighedsbegrebet, i forhold til turisme, har ændret sig igennem tiden og hvilke konsekvenser dette har for turistindustrien. 1.1 Problemformulering Hvordan ændres bæredygtighedsbegrebet i UNWTO s rapporter, og hvilke konsekvenser kan dette have for turistindustrien? 1.1.1 Arbejdsspørgsmål - Hvad er turisme? - Hvad er konsekvenserne af turisme? - Hvad er World Tourism Organization? - Hvad er en diskursanalyse? - Hvad er bæredygtighed og bæredygtig turisme? - Hvilke elementer indeholder bæredygtighedsbegrebet? - Sker der en udvikling i forståelsen af bæredygtighedsbegrebet igennem tid? - Hvad påvirker elementerne indenfor bæredygtighedsbegrebet og hvilke konsekvenser har dette for den praktiske implementering? 1.1.2 Uddybning af problemformulering samt arbejdsspørgsmål Vi ønsker, at undersøge hvordan World Tourism Organisation, som er en underorganisation til FN, bruger det bæredygtighedsbegreb, der blev udviklet og introduceret igennem Brundtland rapporten i 1987. Turistindustrien er en general sammenfatning af både turister, rejsearrangører, destinationer osv. Side 5 af 77

Vi vil igennem en redegørelse af emnerne turisme og bæredygtighed, redegøre for forståelsen af disse, med henblik på at svare på vores tre første arbejdsspørgsmål. Vi vil herefter gennemgå vores brug af den diskursteori, som vi har valgt at bruge i vores analyse. Ved hjælp af diskursteorien vil vi redegøre for, hvilke elementer der er de bærende indenfor begrebet, og bruge disse elementer i vores analyse af det empiriske materiale fra UNWTO. 1.1.3 Afgrænsning Da turisme er et meget bredt emne, fokusere vi på begrebet bæredygtig turisme. Vi undersøger, hvordan begrebet bruges i nogle udgivende rapporter fra organisationen UNWTO, og nærmere betegnet på indholdet af selve begrebet. For at holde vores analyse indenfor et overskueligt tidsrum, bruger vi Brundtland rapporten og Agenda 21 som de grundlæggende rapporter for bæredygtighedsbegrebet. Dette vil sige, at vi ikke beskæftiger os med miljøproblematikken eller bæredygtighedsbegrebet før år 1987. Efter Brundtland rapporten og Agenda 21, har vi begrænset vores valg af UNWTO rapporter til tre forskellige. Dette har vi gjort, da vi ikke har haft hverken tid eller mulighed for at dække alle aspekter af UNWTO eller turismen. Vi har kort redegjort for konsekvenserne af turisme, men har valgt kun, at bruge disse afsnit som baggrundsstof for forståelsen af de begreber, som vi benytter i projektet. Vi har valgt af lægge vægt på brugen af vores diskursteori, så analysen af konsekvenserne af turisme bliver primært analyseret i forbindelse med de diskursændringer, som vi påviser i projektrapporten. 1.2 Definitioner & begreber I det følgende afsnit beskrives kort de definitioner og begreber, som er brugt i løbet af rapporten. Det er vigtigt for forståelsen af opgaven, at der ikke forekommer misforståelser af ord og begrebernes betydning. Side 6 af 77

UNWTO: World Tourism Organization Videnskabsteoretisk diskursteori: Det overordnede videnskabsteoretiske ståsted - forklaring følger i det videnskabsteoretiske afsnit. Diskursteori: Den valgte retning indenfor den videnskabsteoretiske diskursteori, hedder også diskursteori. Denne diskursteori er en diskursteoretisk retning, som er opstillet af Laclau og Mouffe. Uddybende forklaring følger i teoriafsnittet. Diskursanalyse: En analyse af tekst eller sprog Bæredygtighed: I projektrapporten har vi defineret bæredygtighed via Brundtlandrapporten definition, som er: en bæredygtig udvikling, er en udvikling som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare (Brundtland-kommissionen, 1987: s.51 ) Bæredygtig turisme: World Travel & Tourism Council, the World Tourism Organisation & the Earth Council, hvis definition vi forholder os til, har defineret bæredygtig turisme således: En udvikling af turisme, der opfylder nuværende turisters og værtregioners behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare ( Sørensen, 2007: s. 255). Side 7 af 77

2.0 Metode I dette afsnit redegøres for opbygningen af vores projektrapport samt vores projektdesign. Derudover redegøres der for vores projektmetodiske overvejelser omkring valget af teori, empiri og videnskabsteori. 2.1 Projektdesign Er en kort oversigt over vores projektets opbygning. Projektdesignet er efterfølgende illustreret i fig. 1. Indledning, metode og videnskabsteori: I projektets indledende afsnit redegøres for motivationen bag og derved baggrunden for, den valgte problemformulering. Interessen for bæredygtighedsbegrebet i forbindelse med turisme, ligger til grund for vores problemformulering. Derefter følger en faglig gennemgang af projektets udformning samt en redegørelse af de valg, der ligger til grund for dette. Herefter uddybes vores overvejelser omkring videnskabsteoretiske, teoretiske og empiriske valg. For at skabe et teoretisk grundlag som senere kan bruges i analysen, bliver de brugte teorier i dette kapitel forklaret og gennemgået. Kapitlet afsluttes med en gennemgang af, hvordan vi vil bruge teorien til at analysere vores empiriske materiale. Redegørende afsnit: Dette afsnit har til formål, at give en baggrundsviden for den problemstilling, som vi arbejder med gennem projektrapporten. Her beskrives turisme, konsekvenserne af turisme, bæredygtighed samt bæredygtig turisme. Udover det beskrives organisationen World Tourism Organization, der står bag de tre rapporter, som vil være bærende for vores analyse. Dette afsnit giver læseren indsigt i vores genstandsfelt og hjælper med at skabe en større indsigt i problemstillingen. Analyse og diskussion: På baggrund af vores problemformulering, vil den valgte teori blive brugt i dette afsnit til, at analysere vores empiri. Kapitlet vil give et grundlag for vores diskussion, hvis mål er at føre frem til en konklusion. Vi vil i analyseafsnittet Side 8 af 77

afdække betydningen af bæredygtighedsbegrebet igennem Brundtland rapporten og derefter begrebet bæredygtig turisme. Dette bliver analyseret via de tre UNWTO rapporter, hvilke analyseres med henblik på at påvise eventuelle diskursændringer i begreberne. Konklusion og perspektivering: I vores konklusion vil de væsentligste pointer gennem projektet blive opsummeret, og vi vil give et svar på vores problemformulering. I perspektiveringen vil der blive diskuteret, hvorvidt vores valgte metoder til analysen har været de bedst valgte til at svare endeligt på vores problemformulering. Side 9 af 77

2.2 Projektdesign - model Fig. 1. Projektstruktur Indledning Problemfelt og problemformulering Redegørelse for valg gennem rapporten Præsentation af forskellige retninger indenfor diskursanalyse, hvorefter vi vil finde den bedste metode til vores projekt Diskussion af diskursændringen indenfor bæredygtig turisme, ved hjælp af analyse Metode og videnskabsteori Teori Diskursanalyse Redegørende afsnit Analyse Diskussion Præsentation af diskursteori Præsentation af baggrundsviden, som er relevant for problemstillingen Analyse af begreberne bæredygtighed og bæredygtigturisme, ved hjælp af diskursanalyse diskussion af hvorvidt vores valgte metode til analysen er den bedste Konklusion Perspektivering Konklusion af rapporten Side 10 af 77

2.3 Proces, overvejelser og kritik I dette afsnit redegøres for den anvendte arbejdsteknik og fremgangsmåde for processen af projektrapportens tilblivelse. Derudover indeholder metodeafsnittet en redegørelse for projektets opbygning, vores valgte teori og empiri samt vores videnskabsteoretiske ståsted, diskursteori. 2.3.1 Arbejdsproces Vores fokus har fra starten været på bæredygtighedsbegrebet og turisme. Vi begyndte arbejdsprocessen med at tilegne os grundviden om disse to emner. Udkast til de redegørende afsnit var noget af det første, som vi udarbejdede for at vi alle kunne få en grundforståelse for begreberne. De videnskabsteoretiske overvejelser, som vi gjorde os indgik også tidligt i processen, hvor vi fik diskuteret forskellige muligheder. Vi nåede frem til en enighed om at bruge diskursteorien, da vi syntes den var passende til at beskrive ændringen af begrebet bæredygtighed. Metoden for projektet har vi løbende ændret i takt med, at vi er kommet længere med projektet. Empirien har vi delt ud i mellem gruppens medlemmer, hvor vi har været ansvarlige for, at udarbejde et arbejdspapir. Det har henholdsvis været de redegørende afsnit og de forskellige rapporter, som vi har diskuteret og brugt til at skrive analyseafsnittet. 2.3.2 Teoretiske overvejelser Den valgte teori i projektet er diskursteori. I diskursteorien er der en tæt sammenhæng mellem videnskabsteori, teori og metode. Dette vil blive uddybet nærmere i det videnskabsteoretiske afsnit. Vi har ud fra Phillips og Jørgensens bog om diskursteori fra 1999 identificeret tre forskellige diskurs tilgange. De to tilgange kritisk diskursanalyse og diskursteori har samme videnskabsteoretiske udgangspunkt, men afviger fra hinanden omkring teoriindholdet samt metode. Vi har som udgangspunkt valgt at bruge Laclau og Mouffes diskursteoretiske metodiske opbygning, da vi har valgt at analysere noget afgrænset empiri. Diskursteoriens metode tillader os at analysere begrebernes betydningskamp, som er fokuset i vores problemfelt. Side 11 af 77

Vi har dog ladet os inspirere af den kritiske diskursanalyse, da vi har valgt nogle kronologisk udvalgte rapporter. Baggrunden for dette er, at vi igennem en eventuelt forandring kan analysere en given artikulation af de benyttede begreber. Valget er truffet igennem den videnskabsteoretiske forståelse af diskurser. Dette bliver uddybet nærmere i vores afsnit omkring valg af videnskabsteori I vores diskussionsafsnit har vi valgt, at inddrage aspekter fra empowerment teorien med udgangspunkt i Trevor H.B. Sofields bog Empowerment for Sustainable Tourism Development (2003). Empowerment begrebets betydning er mest brugt til at betegne individers eller gruppers evne til at bestemme deres egne livsbetingelser og vilkår. Mangel på en klar definition af begrebet har resulteret i, at det er blevet brugt i mange sammenhæng og defineret ud fra erfaringer og bestemte situationer (Sofild, 2003: 79). I et turismeudviklings aspekt bliver empowerment brugt med vægt på social og politisk magt, frem for det psykologiske udgangspunkt i det enkeltes menneskes personlige udvikling. Vi har valgt kun at bruge empowerment teorien ad hoc i diskussionen og ikke som et teoretisk grundlag i hele opgaven, da vi udelukkende bruger empowerment med henblik på implementeringen af bæredygtig turisme. 2.3.3 Empiriske overvejelser Projektet tager udgangspunkt i en diskursteoretisk dokumentanalyse. Vi har delt vores empiri op i to grupper, som vi vil bruge til vores analyse. Den første gruppe udgøres Brundtland-kommissionens rapport fra 1987 Vores fælles fremtid, Agenda 21-rapporten fra 1992. Empirien til denne gruppe er udvalgt for at redegøre for, hvilke elementer bæredygtigheds begrebet indeholder. Vi har valgt, at bruge Vores fælles fremtid, da denne rapport introducerede begrebet bæredygtighed. Agenda 21 rapporten er udgivet 5 år efter Brundtland rapporten og er inddraget som empiri, da dens mere konkrete implementeringsforslag giver en forståelse for, hvilke elementer begrebet indeholder. Side 12 af 77

Den anden gruppe af empiri er tre kronologisk udvalgte rapporter, udgivet af UNWTO i henholdsvis 1993, 1998 og 2004. Vi bruger disse tre rapporter, som empiri til vores diskursteoretiske dokumentanalyse. Rapporterne er udvalgt efter kronologisk rækkefølge af udgivelsesårene for, at kunne analysere og diskutere en eventuel udvikling og forandring i begrebet. Vi har valgt UNWTO som kilde til denne empiri, da vi i vores videnskabelige research fandt, at denne organisation var dominerende indenfor udviklingen af bæredygtig turisme. Vi har udvalgt tre rapporter, som organisationen har udstedt med henblik på, at påvirke udviklingen på lokale destinationer samt regionale destinations områder. Samlet har vi igennem udvælgelsen af specifikt empiri fra bestemte organisationer, afgrænset projektrapporten fra andet empiri. Dette valg er truffet på baggrund af vores videnskabsteoretiske ståsted, som bliver gennemgået i næste kapitel. 2.4 Videnskabsteori Herefter følger vores videnskabsteoretiske afsnit, hvor vi vil definere vores videnskabsteoretiske ståsted. Vi har i vores rapport valgt at tage udgangspunkt i Laclau og Mouffe s diskursteori. 2.4.1 Diskursteori I dette afsnit vil vi komme med en indledning til vores videnskabsteoretiske afsnit, omkring diskursteori. Diskursteoriens påstand er, at vores verden er bygget op af diskurser i formuleret gennem vores sprog. Dette betyder, at ord og begreber ses som diskurser. En diskurs kan kort beskrives som et ords eller begrebs betydning (Fuglsang & Bitch 2004:390-91). I kraft af at diskurser er skabt af vores sprog, bliver de aldrig universelle, da vi aldrig kan komme helt tæt på virkeligheden. Dette skyldes, at så snart vi snakker om virkeligheden Side 13 af 77

mediere vi den gennem artikulationen, og derved oplever vi kun at komme tæt på virkeligheden men aldrig at ramme den i dens universelle helhed. Den virkelighed vi opfatter er ikke den rigtige virkelighed, men vores fortolkede version af denne. Diskurser bliver indskrevet i meningssammenhænge, hvilket betyder at det tit er sammenhængen, som beskriver diskursen. Politisk set er der for eksempel stor forskel på om ordet indvandring, indgår i diskurser om social lighed, nationale kulturer eller velfærdstaten (Fuglsang & Bitch 2004:390-91). Diskurser behøver ikke kun at eksistere i vores sprog, men er også indeholdt i materielle forhold, der forbinder både tale, handling og fysiske ting, i et samlet meningsunivers. Diskurser er derfor mere end blot sprog i form at skrift og tale. 2.4.2 Historisk redegørelse for diskursteorien. Diskursteorien har mange rødder. I dette afsnit tages der udgangspunkt i Karl Marxs og den italienske teoretiker Antonio Gramscis teorier, der er grundlæggende for Laclau og Mouffe diskursteori. Det er deres tilgang, som vi har valgt at opbygge vores analyse omkring. I 1960'erne og 1970'erne opstod der problemer med at skelne mellem ideologi og ikkeideologi. Det blev sværere at forstå ideologien, som bundet til bestemte økonomiske udgangspunkter, da de politiske og ideologiske konflikter ikke længere var determineret af positioner i økonomien (Fuglsang, Olsen, 2005:408-410). I 80'erne opstod der specielt i Storbritannien en neogramsciansk bølge, hvor også den 'sproglige drejning' indgår som noget centralt for den strukturelle sprogvidenskabs udvikling og gennem semiologien 1. (www.diskurs.dk, Hansen) Gramsci taler om, hvordan klassesamfundet artikuleres til kollektive viljer, da det ikke kun er de politiske og ideologiske momenter, der artikuleres, men også er gældende for 1 Den generelle læren om tegn og betydningsprocesser uden for det snævert sproglige område. Side 14 af 77

de økonomiske momenter. Overgangen til postmarxismen markeres af opgivelsen af den sidste rest om den økonomiske determination. Laclau og Mouffe beskriver deres position som postmarxistisk med inspiration fra den marxistiske strukturalisme, og i særlig høj grad af Gramscis (Fuglsang, Olsen, 2005:408-410). Gramsci ser bort fra marxismens opfattelse af ideologien, som en partikulær eller specifik interesse, der udgiver sig for at være generel eller universel. Diskursbegrebet opstod som konsekvens af den senere opfattelse af ideologien, som en sløret eller fejlagtig repræsentation af sandheden. Ideologien opfattes ikke længere som noget uforanderligt. Der findes ingen sand viden. Viden er diskursiv og et billede af det, den hævder at være viden om. Viden vil altid være placeret i en kontekst og er derfor farvet af det diskursive felt, som det ligger indenfor. Da det er umuligt at skelne mellem sand og falsk bevidsthed/viden introduceres diskursbegrebet, som en forklaring på, hvordan begreber kan artikuleres. Som Allan Dreyer udtrykker det: Påstanden om historicitet, og om det universelles ultimative umulighed, er udgangspunktet for diskursteori og diskursanalyser. (www.diskurs.dk, Hansen) Pointen bag diskursteori er, at hvis al viden befinder sig indenfor en diskurs, så er der altid andre muligheder, der ekskluderes. Kunne en diskurs være anderledes, og er der derfor tale om eksklusion af alternativer. Kan eksklusionen ses som magtanvendelse, da eksklusionen ikke kan begrundes. Diskursteoriens rationale er denne antagelse om magt og eksklusion, og analyserne skulle derfor gerne lede frem til en problematisering af magtudøvelse. (www.diskurs.dk, Hansen) Laclau og Mouffe hævder, at alle diskursive sociale relationer er magtrelationer og de skelner ikke mellem, hvad der er diskursivt og ikke diskursivt. Derimod adskilles det diskursive felt af ikke fikseret mening og konkrete diskurser, der delvist fikserer mening inden for et bestemt forskelssystem. Ydermere siger de, at: diskurser er sammeneksisterende med det sociale (www.diskursive.dk, Dyrberg) og at alle forhold er diskursivt konstruerede. Side 15 af 77

Diskurs defineres på det operationelle plan, som det talte sprog, og analysen sigter mod at afdække mønstre i selve sprogbrugen. 2.4.3 Diskursens Ontologi Ved at tale om diskursens ontologi kan man, ifølge Laclau og Mouffe, ikke tale om diskurser men om diskursivitet. Diskurserne er ikke skarpt adskilte eller afgrænsede, men er derimod en flydende masse af mening, der falder sammen med det sociale. Indenfor diskursteori taler man i stedet om, at man stikker nåle eller sætter knudepunkter ind i massen af diskurser. Disse nålestik skaber en relativ afgrænsning, der skaber og afgrænser diskurserne. Den afgrænsning bliver ofte betegnet som relative totaliteter, hvilket vil sige, at man fra en given position med specielle formål kan hævde, at de er tilpas afgrænsede til at det giver mening at analysere dem som objekter (Fuglsang & Bitch 2004:392). Diskursteoriens ontologiske niveau bliver betegnet som det diskursive felt, hvilket er lige med mening. Ifølge diskursteorien er alt diskursivt medieret, og vi kan ikke få erkendelsesmæssig adgang til noget uden, at det er en bestemt diskurs. 2.4.4 Diskursens epistemologi Da diskurs er konstruktivistisk, er forholdet mellem epistemologi og ontologi omvendt, forstået på den måde at epistemologien får forrang. Udsagnet om at viden er diskursivt medieret er et epistemologisk udsagn To pointer fra ontologien er vigtige at fremhæve, når vi taler om diskursens epistemologi. Den første er at alt væren er diskursivt artikuleret. Den anden er idéen om dislokalitet. Når vi taler om en videnskabsteoris epistemologi ser vi på teoriens viden, og hvordan den opnås. Som udgangspunkt har epistemologien samme forudsætning som ontologien; der kan ikke opnås nogen sand viden om tingenes eksistens, videnskab er for diskursteorien diskursivt konstrueret og deler derfor med al anden menneskelig praksis en Side 16 af 77

uoverstigelig afstand til ren eksistens også videnskab er i sidste ende dislokeret. (Fuglsang & Bitch 2004:398). 2.4.5 Diskursteoriens begreber Afsnittet redegør for diskursteoriens hovedbegreber, samt en forklaring og en uddybning af disse. 2.4.6 Artikulation Indenfor diskursbegrebet arbejder man med begrebet artikulation. Artikulationen indfanger et forhold, der kan defineres som en sammenkædning af forskellige elementer, hvorved disse elementer modificeres (Fuglsang & Bitch 2004:392). Dette vil sige, at et element kan have forskellig betydning, alt efter hvilken diskurs det bliver indskrevet i. En vigtig del af definitionen på artikulation er begrebet modifikation. Altså at ting er i stand til at ændre sig, hvis de bliver anbragt i en ny sammenhæng. Ingen elementer indeholder ifølge diskursanalytikere en fast kerne, der er omkranset af ydre tilfældigheder. Man taler inden for begrebet om essens omkranset af kontingens. Ifølge diskursteorien, vil man ikke kunne trække en grænse mellem det essentielle og det kontingente ved et givent objekt. For ved at trække en sådan grænse, vil vi ikke kunne vide, hvad denne grænse består af. Om det er den kontingente del eller den essentielle. Hvis grænsen var en del af det nødvendige, ville grænsen dele det nødvendige, hvilket ikke ville give mening. Er grænsen en del af det tilfældige, ville det essentielle have kontingente grænser. Det giver ingen mening at tale om en samlet nødvendighed, hvis denne har tilfældige grænser (For eksemplificering på artikulation se afsnit 3.1.1 og 3.2) Konklusionen er derfor, at hvis det er muligt at modificere noget ved at anbringe det i en ny sammenhæng, har dette noget essentielt indbygget. Derfor hvis artikulation er mulig, er ethvert objekt artikuleret hele vejen. (Fuglsang & Bitch 2004:393.) 2.4.7 Væren og eksistens Et af diskursteoriens spørgsmål er, hvad vi kan sige om verdenen udenfor diskurserne. Altså hvilke universelle sandheder vi kender til i vores verden. Ifølge diskursanalytikerne har vi som meningsbundene væsner, ikke direkte adgang til verden omkring os. Vi kan Side 17 af 77

ikke se verdenen, udenfor den diskurs vi befinder os i, selvom den er der. Teoretikerne mener, at det som er udenfor de forskellige diskurser, ikke er et udtryk for tingenes essens, men derimod et overskud som ikke kan indfanges af en betydningstilskrivning. Dette overskud kaldes i terminologien eksistens, som vi ikke kan have adgang til. Det vi derimod kan få adgang til, er tingenes væren, hvilket vil sige det, det er for os. Ifølge diskursteorien kan væren og eksistens nærme sig hinanden. Det er afstanden mellem dem der muliggøre og sandsynliggøre forskellige artikulationer af, hvad tingene er. Diskursteorien har derfor en ontologi der siger, at alt er diskursivt. Det vil sige, at alt er artikuleret. Alt hvad der har væren er artikuleret og er dermed diskursivt. (Fuglsang & Bitch 2004:393-94) 2.4.8 Dislokation En indskrivning i en diskurs kan aldrig være fuldstændig. Der vil altid være en form for meningsoverskud, som er med til at muliggøre en reartikulation af tingene. Muligheden for reartikulation gør, at en given diskurs ikke kan lukke sig om sig selv, og åbner derfor muligheden for reartikulation. Diskursens umulige lukkethed medføre altså en forstyrethed eller dislokalitet (Fuglsang & Bitch 2004:394-95). 2.4.9 Viden som artikulation. Viden er som objektet i ontologien også artikuleret. Med andre ord kan vi aldrig opnå en sandhed, som ikke er medieret. Som tidligere nævnt i afsnittet om artikulation, kræver tilstedeværelsen af en artikulation to tilstedeværende forhold. Der skal ved den størrelse der artikuleres, være en mængde af meningsoverskud, der kan artikuleres. Desuden kræver det et relativt afgrænset meningsfelt eller diskurs, hvori artikulationen kan finde sted. (Fuglsang & Bitch 2004:398). Kritikere af diskursteorien vil påstå, at med den konstruktivistiske pointe vil det føre til relativisme. Alle synspunkter bliver lige gode, og der kan ikke skabes et specielt billede af den moderne videnskab indenfor natur osv. (Fuglsang & Bitch 2004:398). Ifølge diskursanalytikerne er der ikke hold i denne kritik, for godt nok, ud fra et Side 18 af 77

konstruktivistisk synspunkt, er al viden konstrueret og som udgangspunkt ens. Det vil sige, at al viden er diskursivt medieret. Men, siger de, at al viden som konstruktion betragtet betyder ikke, at man ikke, kan vurdere de enkelte bud i forhold til hinanden. Hovedpointen her er, at en sådan vurdering altid vil være foretaget i en given diskurs. Diskursteorien gør op med forestillingen om, at man ud fra enkeltobservationer kan skabe universelle lovmæssigheder om samfundet og dets individer. Ifølge diskurs teoretikerne kan vi ikke opsætte deterministiske eller kausale love indenfor samfunds-videnskaberne. Diskursteorien siger, at vi må opgive determinationsforestillingen, hvis der kan siges noget kausalt om et givent objekt, hvis der samtidig er et område, der falder udenfor. Hvis en ting er artikuleret, er genstanden artikuleret hele vejen igennem, og det vil derfor være umuligt at opsætte kausale regler og love om et givent objekt. I den Hermeneutiske og fænomenologiske tradition menes, som i diskursteorien, at der ikke kan opsættes forskellige kausaliteter om verdenen. Der kan dog siges noget om menneskelige handlinger alligevel. Forskellen er blot at hvor fænomenologien og hermeneutikken henviser til menneskelig bevidsthed, er diskursteoriens forklaring, at diskurserne er uafgørbare. Man kan altså sandsynliggøre visse hændelsesforløb i forlængelse af de diskursive logikker, der strukturer et givent område (Fuglsang & Bitch 2004:400). Diskursteoriens epistemologiske konklusion kan forekomme en smule paradoksalt da det, der gør viden og videnskab mulig, er muligheden for reartikulation af objekter. Men samtidig i kraft af at reartikulation er mulig, kan der ikke opsættes lovmæssigheder og evig gyldige konklusioner, hvilket medfører at vi aldrig 100 % kan se den, som den virkelig er, uden en mediering (Fuglsang & Bitch 2004:399). 2.4.10 Det videnskabsteoretiske valg overfor bæredygtighed I dette afsnit redegøres for vores videnskabsteoretiske valg overfor bæredygtighed. Samtidig er det formålet at give læseren en forståelse for vores videnskabsteoretiske ståsted, og så langt som muligt give vores bud på, hvordan den viden og forståelse, som vi kommer frem til, skal læses ind i verdenens kontekst. Side 19 af 77

Som det fremgår af problemstillingen, søger vi at finde frem til om forståelsen af bæredygtighedsbegrebet inden for turisme, har ændret sig over en ca. 15-årig periode, og hvilke positive og negative konsekvenser det har for turismen. Vi har valgt diskursteoriens videnskabsteoretiske briller at se verdenen igennem. To argumenter fik os til at forstå, at vi kunne se verdenen igennem diskursteori. Det ene argument gik på, at vi i forhold til problemstillingen undersøger, hvorvidt der er sket en forandring i forståelsen omkring bæredygtighed. Herved fandt vi, med inspiration fra efterårssemesterets videnskabsteoretiske kursus, at teorien om diskurs og dens metoder kunne være hensigtsmæssige i den henseende. Det andet er, at vi ved et nærmere studie af bæredygtighedsbegrebet fandt, at det kunne ses som en artikuleret diskurs, der tilsammen var defineret af mindst tre aspekter: Økonomi, miljø og sociokulturelt (Vi vil i kap 5.2 gennemgå teorien for hvordan disse aspekter spiller ind overfor bæredygtighed). Vi vælger i undersøgelsen at se på, hvordan bæredygtighedsbegrebet kom til udtryk i de enkelte rapporter og fandt det interessant at bæredygtighed, artikuleret gennem sproget, kunne have betydning for den sociale praksis, når spørgsmålet kom til implementeringen af bæredygtighedsbegrebet. Vi har for overskuelighedens skyld valgt at begrænse os til de tre rapporter, som udslagsgivende i kraft af deres skriftlige form, og begrænset os fra historisk at analysere, hvad der har været det udslagsgivende for en evt. ændring fra 1993-2004, men udelukkende kigget på om en ændring i diskursen har fundet sted, og hvordan de enkelte elementer indenfor diskursen har kæmpet om at udfylde diskursen. Vi definerer altså denne diskursivitet som vores ontologiske genstandsfelt. I vores epistemologiske forståelse skal det gøres klart, at vores viden er produceret ud fra den tanke, at verden bliver fortolket gennem diskurser, og at vi kun kan nærme os sandheden i en given tid, men aldrig opnå en universel viden og sikkerhed om verdenen. Ud fra vores fortolkning af diskursteori vil vi i denne type vidensproduktion kun kunne give et form for øjebliksbillede af bæredygtighedsbegrebet udvikling. Vi kan fastlåse diskurserne i de relativt afgrænsede elementer inden for den historiske periode, og Side 20 af 77

derigennem analysere os frem til hvordan UNWTO har formuleret en forståelse af bæredygtig turisme. I konklusionsafsnittet vil vi komme med en vurdering af, hvorvidt vi har kunne overholde ontologiske og epistemologiske fundamenter. Side 21 af 77

3.0 Teori Vi har valgt, at bruge diskursteorien til, at undersøge udviklingen og forståelsen af begrebet bæredygtig turisme. Vi vil i dette afsnit, give en kort introduktion til den overordnede forståelse af diskursteorien samt de begreber, der er knyttet hertil. Afslutningsvis vil læseren blive indført i den valgte brug af diskursteorien, som vi benytter os af i analysen af bæredygtig turisme. Laclau og Mouffes diskurs teori bliver normalt ikke brugt til direkte analyse af empirisk materiale. Ud fra Winther Jørgensen og Phillips Diskursanalyse teori og metode (1999:15), hindrer dette dog ikke muligheden for, at en sådan analyse vil kunne være fyldestgørende. Det kræver blot en anelse fantasi. 3.1 Den diskursive kamp Hovedværket i den moderne diskursteori, Hegemony and Socialist Strategy (1985), er skrevet af Enesto Laclau og Chantal Mouffe. Overordnet sigter denne poststrukturalistiske diskursteori mod en dekonstruktion af sociale fænomener ved hjælp af diskursive redskaber. Der skabes en forståelse for sociale konstruktioner ved hjælp af en diskursteoretisk analyse. (Jørgensen & Phillips 1999, 34). Den poststrukturalistiske diskurs teori forsøger at løse det strukturalistiske systems problem omkring forandring. 3.1.1 Forskellen mellem strukturalismen og den diskursive poststrukturalisme Strukturalismen lægger op til, som i den saussureske forståelse, at tegnene i begreberne og forståelsen heraf, har sin faste plads og betydningen, og derfor er entydige. Laclau og Mouffe gør, i deres tilgang til diskurs teorien, op med dette ved at mene, at begrebernes diskursive kamp om betydning, medfører en konstant forandring. Den kan derfor betegnes som post strukturalistisk (Jørgensen & Phillips 1999, 20). Jørgensen og Phillips forklarer (1999:35) illustrativt, hvordan man kan se udviklingen fra den strukturalistiske tankegang til Laclau og Mouffes poststrukturalistiske tilgang. De Side 22 af 77

betegner strukturalismen med metaforen om et fiskenet, hvor knuderne i nettet repræsentere tegn i sproget, som udgør helheden/betydningen. Disse tegn er forskellige i deres betydning, men deres placering i forhold til hinanden i en enhed, kæder dem sammen og giver dem en entydig betydning. I poststrukturalismen derimod, mener man dog, at knuderne ikke er fastlagte på en bestemt placering, men konstant ændrer sig i forhold til hinanden. Derved ændres karakteren konstant af helhedsbetydningen. Med hensyn til metaforen om fiskenettet, betyder denne kamp selvfølgelig, at brugen af fiskenettet ikke er mulig, da knuderne er i konstant betydnings kamp. Dette betyder, at man ved at analysere fiskenettet, ved hjælp af diskursteorien, kan dekonstruere og fastlåse betydningen af, knudernes betydning i selve diskursen for igen at kunne bruge fiskenettet. (Jørgensen & Phillips 1999: 36) Det er den poststrukturalistiske diskursteoris overbevisning, at de sociale konstruktioner ikke kan fastlåses til en bestemt entydig betydning. Det er nærmere en konstant social kamp af forståelsen og betydningen af begreberne, hvilket til sidst leder til sociale konsekvenser. (Jørgensen & Phillips 1999: 34). Det er derfor diskursteoriens primære opgave at følge begrebernes kampe om betydning. 3.2 Brug af begreber i diskursteorien Laclau og Mouffe opsætter nogle bestemte begreber, som skal bruges til at dekonstruere indholdet af diskurserne. For at redegøre for disse begreber vil vi, som Jørgensen og Phillips, bruge eksemplet af fiskenettet. Alle tegnene i en diskurs er elementer (Jørgensen & Phillips 1999: 36). Dette vil sige, at knuderne i et fiskenet opnår betydning i deres forhold til hinanden og deres placering i fiskenettet/diskursen. Den konstante betydningskamp mellem elementer/knuderne betyder, at der ikke findes en endegyldig betydning af elementerne, men at de derimod er i konstant forandring. Fiskenettet forandrer sig altså konstant. Ren metaforisk kan det bruges til, at fange forskellige typer af fisk, alt afhængig af knudernes placering. Side 23 af 77

Laclau og Mouffe sigter i deres diskursteori efter, at skabe et øjebliks billede af elementerne. Dette forsøger de igennem det, som de kalder lukning af elementernes konstante betydnings glidningsbane (Jørgensen & Phillips 1999: 38). Den konstante betydnings glidningsbane er styret af artikulationen, som konstant forandrer betydningen af elementerne i forhold til hinanden. Artikulationen griber således konstant ind og påvirker elementerne i strukturen af fiskenettet/diskursen. Lukningen bliver et instrument til afgræsning fra de mange elementer, som også påvirker diskursen. Disse udestående elementer bliver af Laclau og Mouffe (Jørgensen & Phillips 1999: 38) betegnet som det diskursive felt. Det er altså de knuder i fiskenettet, som for eksempel ikke har en direkte betydning for, hvilke fisk der bliver fanget, men derimod påvirker helheden af nettet. Lukningen kan dog aldrig blive total, da de mener at elementerne er i konstant forandring omkring hinanden og i forhold til især det diskursive felt. 2 Lukningen har til formål at forsøge at fastlægge elementerne så meget som muligt i forhold til hinanden for, at kunne fastlægge diskursen. Denne transformation af elementerne resulterer i, at de efter lukningen bliver betegnet som momenter i stedet for elementer (Jørgensen & Phillips 1999: 38). Nogle af disse momenter bliver defineret som nodalpunkter, som betegnes som de vigtigste tegn/momenter af diskursen. Alle momenter i en diskurs søger at påvirke netop dette nodalpunkt, for igennem denne at påvirke betydningen af hele diskursen. Et nodalpunkt er et tomt moment, som kun opnår en bestemt entydighed igennem andre elementers påvirkning. (Jørgensen & Phillips 1999: 38). 2 Se evt. Metode og videnskabsteori for nærmere forklaring Side 24 af 77

3.3 Fairclough Vi har valgt at redegøre kort for Faircloughs kritiske diskursanalyse, da vi benytter enkelte elementer af hans teori i analysen. I følge de kritiske diskursanalytikere, er diskurs en vigtig del i sociale sammenhæng. Diskurs er både konstituerende og bliver konstitueret af sociale praksisser. Dette er en modsætning til Laclau og Mouffes diskursteori, da de udelukkende anser diskurs for værende konstituerende. Fairclough mener, at diskurser både afspejler og omformer sociale strukturer. (Jørgensen, 2006:74) Faircloughs intertekstualitetsbegreb har stort set samme teoretiske effekt som artikulation. Det er en sammenkædning af elementer, der giver de nye elementer en ny identitet. (Jørgensen, 2006:144-145) Faircloughs diskursanalyse adskiller sig også fra Laclau og Mouffes diskursteori ved at benytte sig af systematisk lingvistisk 3 analyse. Dog mener Fairclough, at man skal kombinere tekstanalyse med social analyse. Ydermere skelner Fairclough, til forskel for Laclau og Mouffe, mellem det diskursive og ikke diskursive felt. Diskursivt og ikke diskursivt adskiller sig f.eks. ved, at være fysiske praksisser, der er det ikke diskursive, mens f.eks. kommunikative praksisser er diskursive. Kritisk diskursanalyse opfatter ikke sig selv som politisk neutrale, men arbejder derimod for en radikal social forandring (Jørgensen, 2006:76-77). Fairclough nærmer sig poststrukturalismen, ved at hævde at diskursiv praksis, udover at reproducere en allerede eksisterende diskursiv struktur, også udfordrer denne struktur ved at sætte ord på, hvad der kunne ligge udenfor strukturen. Fairclough adskiller sig bl.a. fra andre diskursteoretiker ved at tage stilling til forholdet mellem diskursiv praksis og sociale strukturer, hvilken forhold han betegner som komplekst og varierende over tid (Jørgensen, 2006:78). I analysen af en tekst har Fairclough opstillet en analyse model, der ser på tre dimensioner; tekstens egenskaber (tekst), produktions- og konsumptionsprocesser 3 sproglig Side 25 af 77

(diskursiv praksis), og den brede sociale praksis, som den kommunikative begivenhed er del af (social praksis) (Jørgensen, 2006:80). Tekstanalysen ser på formelle teksttræk, som f. eks. grammatik. Den diskursive praksis lægger vægt på folks måde at forholde sig til teksten ud fra allerede eksisterende diskurser. Den sociale praksis dannes gennem brug af den diskursive praksis. Hvilket vil sige, at tekster medieres gennem konsumering, når folk læser teksterne og forstår dem, ud fra den diskurs, som de befinder sig i. Dog kan den sociale praksis ikke kun analyseres ud fra diskursanalysen, da den sociale praksis også indeholder ikke diskursive elementer. For at analysere den sociale praksis, skal man, udover diskursteorien, bruge sociologisk- såvel som kulturteori. Det centrale formål med den kritiske diskursanalyse er at kortlægge forbindelserne mellem sprogbrug og social praksis. (Jørgensen, 2006:82) I de diskursive praksissers rolle ligger fokus på opretholdelse af den sociale orden og forandring. Sammenfattende for kritisk diskursteori kan man sige, at en tekst skal ses som et produkt, der fremstilles, når en del af virkeligheden italesættes og tillægges mening. Tekst er åben for forskellige fortolkninger, hvilket betyder, at en tekst skal forstås i relation til fortolkeren, den sociale og diskursive praksis. 3.4 Bæredygtig turisme og diskurs teori I følgende afsnit vil det blive klargjort, hvordan Laclau og Mouffes diskursteori vil blive brugt til at analysere vores emne og problemstilling omkring bæredygtig turisme. Vi vil kort gennemgå vores indgangsvinkel til teorien og herefter redegøre for vores brug af diskursteoriens begreber til analysen. 3.5 Brugen af diskurs teorien i forhold til problemstillingen Opbygningen af diskursteorien som elementer i konstant forandring igennem artikulation, stemmer overens med vores videnskabsteoretiske overbevisning omkring udviklingen af Side 26 af 77

bæredygtig turisme. Vi opfatter bæredygtig turisme som værende et moment i konstant forandring. Vi ønsker med diskursteorien, at undersøge udviklingen af forståelsen samt brugen af begrebet, som det bliver introduceret i Brundtland rapporten og i forhold til de praktiske implementerings guides fra UNWTO. Vi ønsker igennem en ren empirisk undersøgelse af tre kronologisk opsatte UNWTO policy guides at undersøge, hvorvidt der et sket en forandring af forståelsen af begrebet og derved også, om brugen af begrebet har ændret sig. 3.6 Analysestruktur Ud fra en sammenfattende redegørelse af Brundtland rapporten fra 1987 og Agenda 21 deklarationen fra 1992, identificeres de elementer, som vi mener har indflydelse for begrebet bæredygtig turisme, som det er defineret i begrebsafklaringen 4. Disse elementer vil således udgøre fokus for vores videre undersøgelse. Via diskursteorien bliver disse elementer omdannet til momenter; betydningen fastlægges af elementerne i hver af de i alt tre artikulationer (UNWTO rapporter) og derved undersøges, hvilken betydning dette har for forståelsen af diskursen. Vi har ud fra Laclau og Mouffes diskursteori (Jørgensen & Phillips 1999, 34) opstilles vores analysemodel på følgende måde: PRAKSIS (Artikulation) 4 Se side 7 Side 27 af 77

ÆKVIVALENSKÆDER (Elementer) NODALPUNKT DISKURS Vi vil igennem artikulationen, hvilket er udformet i UNWTO rapporterne, identificere en ækvivalenskæde. Ækvivalenskæden er udgjort af de elementer, som vi igennem en sammenfatning af Brundtland og Agenda 21 rapporterne vil fastsætte. Ved hjælp af diskursteorien, omdannes elementerne til momenter, og der lokaliseres et nodalpunkt, hvis betydning momenter kæmper om. Herefter vil den pågældende diskurs blive beskrevet. Denne model vil blive brugt til at analyserer de 3 UNWTO rapporter og herved lokaliseres en eventuel udvikling i begrebet. Side 28 af 77

4.0 Redegørende afsnit I de følgende afsnit vil vi komme med en definition af turisme begrebet, hvor der også bliver gennemgået hvilke økonomiske, miljømæssige og sociokulturelle konsekvenser turisme kan have. Ydermere vil vi kort skitsere masseturismens historie. Derefter vil vi beskrive, hvad UNWTO s arbejde består i og gennemgå organisationens opståen og historie. Til sidst vil vi definere begrebet bæredygtighed samt bæredygtig turisme. Disse afsnit er ment som baggrundsviden, og vil ikke blive behandlet yderligere i projektet, men skal skabe en større forståelse for genstandsfeltet i dette projekt. 4.1 Turisme Turisme er et synligt fænomen i vores verdensbillede, og vi bidrager alle til turismen. Vi forholder os til turister, og vi er selv turister. Turisme kan forstås på mange måder alt efter, hvilken kontekst det fremgår i. Turismen er altså et diffust begreb, der er svært at definere. Turismen er et begreb af enorm størrelse, og det er i en konstant udvikling. Turisme er en sammensætning af flere forskellige ydelser, der udover at leverer varer til turister, også leverer vareopgaver til andre, f.eks. detailhandlere, hoteller, restauranter, attraktioner (museer, forlystelsesparker), luftfartselskaber osv. Når vi arbejder med begrebet turisme, er det vigtigt at definere det så præcist som muligt, for at opnå den rette forståelse for begrebet. Indkredses emnet til bæredygtig turisme, er en definition endnu vigtigere, såfremt man ønsker at påvirke udviklingen i en positiv retning. I nedenstående afsnit vil vi så vidt muligt tydeliggøre den definition af turisme, som vi ønsker at arbejde med i vores projekt. Ifølge UNWTO s definition er en turist en person, der: - Bevæger sig i tid og rum udover sit sædvanlige miljø. - Ikke modtager løn fra det sted, som personen rejser til. - Overnatter i det pågældende land. - Ikke opholder sig i det pågældende land i mere end et år. Side 29 af 77

Man kan således sige, at en turist er en person, der rejser fra ét sted til et andet, for en kortere eller længere periode, men vender hjem igen. Folk der altid er på farten (f.eks. pendlere, soldater på manøvre eller besætning på skib/fly), betragtes ikke som turister. UNWTO s definition omfatter ikke kun rejsende på ferie, men også personer, der besøger et land i forbindelse med studier eller forretning. Definitionen på turisme er derfor meget bred, da den omfatter alle rejsende, der rejser med mindst et døgns ophold uden for hjemmet uanset hvilket formål rejsen måtte have. Turisme er derfor en uholdbar ting, som stort set indbefatter alle, som rejser eller tager på ferie. Derfor kan det også være svært at skære turisme over en kam, og der er stor forskel på, hvorvidt forskellig turismeformer skader miljøet eller ødelægger et lokalmiljø. 4.1.1 Konsekvenser af turisme Der er et utal af faktorer, der gør, at destinationerne ikke tåler presset fra den tiltagende turisme. De miljømæssige konsekvenser er en del af det. Mange steder er ikke gearet til det voldsomme overrend af mennesker, som det udsættes for. Naturen er på mange rejser et vigtigt element. Vand, strand, sand m.v. og andre mere eller mindre unikke landskaber, danner basis for mange populære destinationer og attraktioner. Hvilke konsekvenser turisme har overfor miljøet kan være svære at måle, bl.a. fordi turismeproduktet til stadighed betragtes som værende immateriel. Udover at drive rovdrift på naturværdier, er der adskillige andre faktorer, som kan have en ødelæggende effekt. Nedenstående en tjekliste fra Lundtorps rapport, der kommer med et bud. Naturen Bebyggelse 1. Planter og dyr Forstyrrelse af ynglende dyr Jagt Dræbe dyr for souvenirs Dyrs vandringer i området Ødelægge vegetation ved plantesamling 1. Bymiljøet Arealer tages ud af hidtidig anvendelse Bygninger får nye formål Bevarelse og renovering af historiske bygninger, landskaber og steder Kontraster mellem bydele for turister og Side 30 af 77

Ændringer i naturen som følge af byggeri til turisme Skade vildtreservater. 2. Forurening Vandforurening ved affald, olieudslip mv. Luftforurening fra køretøjer Støjforurening fra busser mv. 3. Erosion fastboende Ændringer i grundvandstand 2. Visuel forurening Skæmmende bygninger Affald Omfattende og/eller høj bebyggelse Ny arkitektonisk stil Turister og deres udstyr Reklamer i landskabet 4. Naturressourcer Tømme drikkevandsressourcer Risiko for brand 3. Infrastruktur Overbelastet infrastruktur Ny infrastruktur ( Lundtorp, 1997:114) Sociokulturelle konsekvenser er bl.a. sammenspillet mellem lokalbefolkningen og turister, hvor der kan forekomme en grundlæggende ulighed. Turisterne er gæster, der som kunderne/køberne er den nydende part, hvorimod lokalbefolkningen er tjenerne og værtsfolk, som servicerer. Dette modsætningsforhold kan skabe ubalance. Samtidig er der også forskellen ved de forskellige kulturer, der mødes. F.eks. kan nævnes værdigrundlag, religion, traditioner, skikke, levemåde, adfærd, tidsanvendelse, økonomisk forskel og holdning til fremmede. (Lundtorp, 1997:114.) Som en positiv konsekvens af turisme, kan nævnes den økonomiske vækst, som kommer til en given destination, når en turismeindustri opstår. Turismen kan også være årsag til stor beskæftigelse på givende områder, når turismen indtræffer. Det er grunden til, at turismen trods alt kan være ønskelig. (Lundtorp, Side 31 af 77