23. årgang, nr. 1 Danmark Februar 2010 nyt fra Grontmij Carl Bro Vejlederen Foto: Jonas Vestfalen Vinteren varer længe koster mange penge Det er ikke blot lagerhallerne til salt, der står gabende tomme, når denne vinter er forbi. Også de konti, hvor kommunerne har hensat penge til vinterberedskab, er tømte. Og mon ikke den samme skæbne overgår vedligeholdelseskontoen, når huller og frostskader viser sig for alvor? Derfor er mange kommuner nu begyndt at kigge efter mulige besparelser på vinterdrift og vedligeholdelse.»de mulige besparelser er én af grundene til, at vi har bedt Grontmij Carl Bro om at hjælpe med vinterruteplanlægningen. Men det er også vigtigt, at vi får nogen til at kigge på vinterruterne med friske øjne, og at vi får ruterne beskrevet,«siger Christian Iversen, der er leder af driftsafdelingen i Billund Kommune. Kommunen vil som en af de første gøre brug af en ny ydelse fra Grontmij Carl Bro, nemlig vinterruteplanlægning. Mange kommuner har både brugt og overskredet vinterdriftsbudgettet og har måske brug for at dreje på nogle håndtag, som kan gøre det knap så dyrt næste gang, saltsprederne kommer på arbejde.»vinterdrift er ikke en eksakt videnskab, som kan sættes på formler og overlades helt til computere,«påpeger projektchef Kristian Skoven Pedersen fra Plan & Trafik hos Grontmij Carl Bro i Aalborg, hvor det nye værktøj er udviklet. Lokalkendskab nødvendig Udgangspunktet er dog oplysninger og værktøjer i kommunens vejmanagementsystem. Først og fremmest bruges kommunens egen klassificering og de tidsfrister og standarder for snerydning og saltning, som kommunen har vedtaget. Derudover bruges data og beregningsmodeller fra vejmanagemen t- systemet.»til fx planlægning af en rute for fejning er den slags redskaber ofte tilstrækkelige, men når det gælder vinterruteplanlægning, er det nødvendigt med mange flere informationer. Planlægning af de konkrete vinterruter foregår derfor altid i et tæt samarbejde med den enkelte kommune. Undervejs i forløbet mødes Fortsætter på næste side... Det lysner forude Sæt et mål for vejene Infrastruktur til 5 mio. gæster Kom til Odense og få råd Kalk fjerner pløret Tunnelreparation fra neden
Vinterruteplanlægning Side 2 Fortsat fra forsiden... vi som regel tre gange til workshops, hvor vi dels får afklaret en hel række spørgsmål, dels får tilpasset og justeret ruterne, så de fungerer bedst muligt i praksis,«oplyser Kristian Skoven Pedersen. Det er eksempelvis vigtigt at finde ud af, hvor der er egnede rundkørsler eller større sideveje, som lastbilerne kan bruge til at vende i. Vinterdriftsmateriel kræver mere plads til manøvrering end andre køretøjer. Derudover spiller placering af institutioner, busruter, mulige genveje mellem primærvejene, placering af saltlagre, etc. ind. Brugervenligt output»vi laver en skitseplan og mødes så igen i workshops, hvor vi får finjusteret planen, så den endelige version bliver så god, som vi nu kan lave den. Det skulle gerne betyde, at der er besparelser på brændstofkontoen, saltforbruget, entreprenørtimer og måske antallet af ruter samtidig med at vejene hurtigere bliver farbare og sikre. Hvis kommunen ønsker det, kommer vi tilbage og reviderer planen efter nogle år. Der er måske noget, som ikke virker efter hensigten, og der er kommet nye veje eller måske en ændret prioritering,«oplyser Kristian Skoven Pedersen. Det output, som kommer ud af beregningerne og workshoppene, skal først og fremmest bruges af chaufførerne i vintermateriellet. Ud over detaljerede kort over ruten er der en kørselsvejledning. En vinterruteplan er en hjælp til at løse opgaven. Det er aldrig en fast og ufravigelig køreplan, for der sker altid noget uforudset undervejs. Fastkørte biler, ændring af vejrsituationen, uheld og en hel masse andre forhold gør, at chaufførerne fortsat altid vil have brug for at improvisere. Men en god vinterruteplan er én, som tager højde for så mange af de uforudsete hændelser som muligt. Mere information: Kristian Skoven Pedersen, kristianskoven.pedersen@grontmij-carlbro.dk Foto: Flemming Jeppesen, Fokus Leder Det lysner forude Dette nummer af Vejelederen handler mest om vinter. Denne vinter har kostet dyrt for kommunerne. Vinterdriftsbudgettet var nogle steder brugt, inden vinteren for alvor kom i gang, og vinteren har åbenbaret, hvad års manglende vedligeholdelse egentlig koster. De huller og revner, som bliver så tydelige efter en vinter som denne, opstår ikke, hvis belægningen er velholdt og tæt. Men selv om vinteren i skrivende stund stadig holder Danmark i et solidt frostknugende greb, så vil vi hellere kalde dette nummer af Vejlederen for et forårsnummer. Det lysner nemlig forude. Vi tror ikke bare på, at foråret kommer rent vejrmæssigt. Vi tror også på et forår for de kommunale veje! På forsiden fortæller vi om en ny ydelse, vinterruteplanlægning, der kan være med til at gøre snerydning og glatførebekæmpelse en lille smule billigere næste gang, vi får vinter, som vi husker den fra gamle dage. Du kan også læse om Mariagerfjord Kommune, der traf en politisk beslutning om, at vejene skulle bringes tilbage på sporet, og at der ikke skulle være forskel på vejenes tilstand i øst, vest, syd eller nord. Som en ekstra gevinst af den funktionskontrakt, der kom ud af de politiske overvejelser, bliver frostskaderne nu repareret næsten inden, de opstår. Det kan nemlig bedst betale sig for det asfaltfirma, som har ansvaret for vejenes tilstand de næste 15 år. Betale sig... Det er nøgleordene. Politikerne i kommunerne ved, at det bedst kan betale sig at vedligeholde biler og huse løbende. Ellers kommer regningen i form af dyre reparationer senere. Hvad dét angår, er der ingen forskel på biler, huse og veje. De stramme kommunale budgetter levner dog ikke mange penge til vejene, og det er derfor, vi har inviteret politikere, teknikere og asfalteksperter til forårskonference i Odense den 24. marts. Vi tror, at vi sammen kan finde modeller, som gør det lidt lettere at komme vedligeholdelsesefterslæbet til livs. Og hvis vi kan få politikerne med på ideen, så kommer vår efter vinter også for de danske kommunale veje. Mange lune forårshilsner Jørn R. Kristiansen, Markedschef Grontmij Carl Bro, Vejmanagement
Side 3 Mariagerfjord satte mål for vejene Trafik, infrastruktur og vejenes standard hænger sammen I sommeren 2009 underskrev Mariagerfjord Kommune en af de største funktionskontrakter for vejvedligeholdelse, som er indgået i Danmark. Kontrakten var dog kun kulminationen på et omfattende og dybdegående politisk og strategisk planlægningsarbejde. Det vakte genklang i pressen, da et samarbejde mellem politikere, teknikere og Grontmij Carl Bro i sommer resulterede i en af de største funktionskontrakter inden for vejvedligeholdelse herhjemme. I 15 år skal Munck Asfalt A/S passe på 750 af de 1000 km kommunale veje i Mariagerfjord Kommune. Det får asfaltentreprenøren 170 mio. kr. for. Her i vinter skrev den nordjyske presse igen om vejene i Mariagerfjord. Der var en reportage om asfaltarbejdere fra Munck, der midt i snevejret gik og lappede huller i asfalten.»det er Muncks egen beslutning. Firmaet har jo nok vurderet, at skaderne bliver større og dyrere, hvis man venter til foråret med at reparere dem,«siger formanden for udvalget for Teknik og Miljø i Mariagerfjord Kommune, Preben Christensen. Udvalgsformanden har naturligvis ikke det fjerneste imod, at kommunen bliver berømt for at være først med at reparere de skader, som denne vinter har påført vejene, og det bestyrker ham endnu en gang i, at det var en rigtig beslutning, der blev taget i sommer. En del af en plan»vi i Teknik og Miljøudvalget er blevet drillet en del med, at det er lykkedes os at frede vejene i forbindelse med budgetforhandlingerne de næste 15 år. Og jeg skal da heller ikke lægge skjul på, at det er rigtigt rart, at vi ikke skal diskutere penge til vejvedligeholdelse i mange, mange år fremover.men det er slet ikke det vigtigste. Det vigtigste er heller ikke de besparelser, vi samlet set kan opnå ved, at entreprenøren kan planlægge indsatsen over lang tid. Nej, det vigtigste er, at vi nu har mulighed for at føre de ønsker, vi har for vejenes standard, ud i livet,«understreger Preben Christensen. Funktionsudbuddet er blot en logisk konsekvens af en langsigtet politisk proces. Kommunen har udarbejdet planer for udvikling, infrastruktur, trafik og trafiksikkerhed, og det er på baggrund af denne planlægning, at først et enigt Teknik- og Miljøudvalg og dernæst et enigt byråd anbefalede kontrakten. Og det var derfor, borgmester Hans Christian Maarup ved kontraktunderskrivelsen frejdigt udtalte, at han ikke ryster på hånden selv om det er den beløbsmæssigt største kontrakt, jeg nogensinde har underskrevet. Først politik, så teknik Mariagerfjord Kommune er opstået af fire gamle kommuner, der havde fire forskellige måder at håndtere og prioritere vejvedligeholdelsen på. En af de første politiske beslutninger, som det nye byråd traf, var, at vejenes standard skulle være ens i hele den nye storkommune, og at de ringeste veje skulle bringes på niveau hurtigst muligt. Vejenes ønskede standard blev defineret, og funktionsudbuddet blev så det realistiske middel til at nå målet! Der er altså først blevet gjort et stort stykke politisk arbejde med dels at definere ensartede vejklasser over hele kommunen, dels at aftale præcist, hvilken tilstand de forskellige vejklasser ønskes i. I et pingpong-spil med Foto Mariagerfjord Kommune kommunens medarbejdere og rådgivere har man så fundet ud af, at et funktionsudbud var en realistisk mulighed for at få råd til at opfylde målene, så hurtigt som ønsket.»vi har under hele processen haft et tæt og intenst samarbejde med både vores egne teknikere, med fagchef for Park og Trafik Lars Højmark som drivkraft og med vores rådgiver, Grontmij Carl Bro. Men beslutningen og ansvaret ligger hos os politikere Og hvis jeg må rose os selv, så har Teknik- og Miljøudvalget lyttet meget til teknikerne og været nede i en detaljeringsgrad om vejene, hvor jeg tror, mange kommunalpolitikere ville være stået af. Men nogle gange kan det være nødvendigt at sætte sig ind i detaljerne for at kunne træffe den rigtige beslutning...«mere information: Jørn R. Kristiansen, jorn.kristiansen@grontmij-carlbro.dk Forud for underskrivelsen af den store funktionskontrakt havde blandt andre borgmester Hans Christian Maarup (th) og formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Mariagerfjord Kommune, Preben Christensen forhandlet intenst om mål for vejenes standard.
Billund Kommune Side 4 Infrastruktur til turister og Foto: Flemming Jeppesen, Fokus»Udfordringen er at finde vores nye roller. Heldigvis kan vi også sparre med folk, vi kender godt,«siger leder af stabsfunktionen Park & Vej i Billund Kommune. Turister strømmer til Legoland, lufthavnen og ikke mindst det nye Lalandia. Men turisterne skal ikke kun besøge attraktionerne; de må også gerne besøge og bruge byerne i Billund Kommune. Hvordan gør man en mindre by attraktiv og tilgængelig for turister, uden at den mister sin sjæl, og så lokalbefolkningen stadig synes, at her er et rart sted at bo? Dét er blot en af udfordringerne for Billund Kommune en udfordring, som begge dele af Park & Vej er klar til at tage! Park & Vej optræder to steder på organisationsplanen for Teknik & Miljø i Billund Kommune. Her er BUM-modellen nemlig ført ud i sin yderste konsekvens, og bestiller og udfører har fået hver sin kasse på organisationsdiagrammet. Vejlederen har besøgt begge funktioner myndigheden i Billund og driftsenheden i Grindsted. Vi kortlægger forskellen på før, hvor den praktiske opgave blev løst i samarbejde, men på forskellige måder i de to gamle kommuner, og nu, hvor to selvstændige enheder fortsat er under samme hat, men samarbejder på baggrund af et omfattende og detaljeret udbud, hvor tallet nederst på bundlinjen er afgørende for begge parter. Før er for ikke så længe siden. I foråret 2009 blev hele drifts- og vedligeholdelsesområdet for grønne områder, veje og stier samlet i et fælles udbud. Til licitationen kom to bud fra eksterne entreprenører samt et kontrolbud fra den interne driftsafdeling i Park & Vej. Den interne afdelings bud var billigst, og Park & Vej blev derfor tildelt opgaven fra 1. maj. I første omgang for fire år, men med mulighed for forlængelse i yderligere to år.»det er ikke helt problemfrit. Vi skal jo alle sammen finde vores nye roller. Det hele bliver ikke lettere af, at de to gamle kommuner løste opgaven på forskellige måder og med forskellige kulturer i bagagen,«siger ingeniør og leder af stabsfunktionen Park & Vej i Billund, Kim Søgaard, der også kan fortælle, at 60 procent af medarbejderne i Teknik & Miljø er nye i forhold til tiden før kommunesammenlægningen. Fire-fem millioner gæster Billund Kommune er med sine godt 26.000 indbyggere og to mindre byer med henholdsvis 10.700 og 6.500 beboere én af de helt små kommuner efter kommunesammenlægningen. Til gengæld er kommunen rigt repræsenteret med turistattraktioner og trafikknudepunkter. Lufthavnen og Legoland er gamle kendinge, der hvert år tilsammen får op mod fire millioner mennesker til at lægge vejen forbi.»men det er for en stor dels vedkommende endagsturister. Den nye oplevelsespark, Lalandia, vil måske tiltrække yderligere en halv million mennesker, og mange af dem bor her i længere tid. Det stiller helt nye krav til infrastruktur og faciliteter i byer som Billund og Grindsted. Planlægning af byudvikling, infrastruktur og trafik er derfor højt prioriteret i kommunen i denne tid,«påpeger Kim Søgaard. Billund Kommune har i forvejen rimeligt gode veje i forhold til mange andre kommuner, men når indbyggertallet stiger til mere end det dobbelte i højsæsonen, vil det stille yderligere krav til kvaliteten og fremkommeligheden. Nyt samarbejde med gamle kolleger På det tekniske plan er Billund Kommune sluppet nådigt gennem omvæltningerne i forbindelse med kommunesammenlægningen. Begge de gamle kommuner brugte RoSy som vejforvaltningssystem, og derfor var det relativt enkelt at slå de to forvaltninger sammen. På det politiske og det organisatoriske område var der dog større forskelle, og fx blev harmoniseringen af serviceniveauer først klar lige op til udbuddet. Udlicitering var bestemt ikke et fyord i den gamle Billund Kommune, mens helhedsløsning og internt samarbejde mere var på dagsordenen i Grindsted. Foto: Flemming Jeppesen, Fokus Leif Bonde Jensen fortæller Christian Iversen (tv), at han hellere vil køre ud med salt end at udfylde sedler.
Side 5 Intern udlicitering lokale RoSy forberedt for sammenhæng Helhed er et af nøgleordene for driftsafdelingen i Billund Kommune. Mange kommuner splitter de grønne og sorte områder op, men det er en dårlig idé ifølge Christian Iversen:»Der er ødelagt for millioner af kroner veje, fordi der er plantet træer tæt på vejene, så rødderne ødelægger asfalten. Omvendt er der spildt millioner af kroner på planter, der ikke kan tåle salt, men som alligevel er plantet tæt på en vej.«i RoSy NG, som du kan stifte nærmere bekendtskab til på RoSy-brugerseminaret den 25. marts, fortæller vi mere om blandt andet RoSy SERVICE, der er velegnet til en koordineret drift og vedligeholdelsesplanlægning i kommunerne. Nuancerne i holdningerne har også smittet af på det politiske arbejde og på debatten i den lokale presse, men nu hvor man er landet på et slags kompromis udlicitering, men til en intern enhed kigger man fremad, og alle er enige om at arbejde for, at den nye rollefordeling bliver til gavn for Billund Kommunes borgere og de mange besøgende.»det er selvfølgelig en ny situation, at vi nu sidder på hver sin side af bordet og forhandler om, hvordan vi skal løse opgaverne. Men på den anden side er det da rigtigt godt, at vi kan fortsætte den sparring og det samarbejde, vi altid har haft med Christian Iversen og folkene i driftsafdelingen. Vi kender jo hinanden rigtigt godt,«understreger Kim Søgaard. Ny motivation Christian Iversen er Kim Søgaards pendant i Grindsted. Han er leder af drifts- og vedligeholdelsesafdelingen for Park & Vej og kommer ligesom Kim Søgaard fra den gamle Grindsted Kommune. Driftschefen er enig i, at de nye roller og de vandtætte skotter mellem afdelingerne i kommunen betyder en stor omstilling for medarbejderne:»tidligere var ansvarlighed og helhedsløsning nogle af nøglebegreberne for medarbejderne i driftsafdelingen. Det betød fx, at holdningen var, at man ikke kørte forbi en væltet skraldespand eller et skævt dæksel uden at rette det op. Det er blevet mere bureaukratisk at lave et stykke arbejde, der ikke direkte er beskrevet i udbuddet. Vi skal have lavet en rekvisition, og der bliver ikke så meget plads til improvisation,«siger Christian Iversen, hvis virksomhed i 2003 blev kåret til årets arbejdsplads i Grindsted Kommune. Det skyldes blandt andet, at Christian Iversen altid har satset på trivsel og motivation hos medarbejderne. Alle skal tage ansvar og være stolte af deres arbejde, og så betyder det mindre med faggrænser, og om lige præcis det aktuelle stykke arbejde er beskrevet på en jobplan eller ej. Sådan kan man dog ikke nøjes med at tænke som udfører i en BUM-model.»Vi har i 12 år arbejdet hårdt for, at alle skal tage ejerskab og brænde for vejene og de grønne områder. Alle sætter en ære i, at tingene er i orden. Nu er udliciteringen kommet, og det er også afgørende, at det går godt for driftsenheden som virksomhed. Det er en ny motivationsfaktor, og udfordringen består i at uddanne og motivere medarbejderne til også at være stolte over og tage ansvar for driftsenhedens økonomi og for opfyldelsen af udbudsbetingelserne. Det betyder blandt andet, at noget af arbejdet nødvendigvis må udføres nøjagtigt, som det er beskrevet i udbuddet frem for på den måde, som lang erfaring og uddannelse ellers måske taler for,«uddyber Christian Iversen. Alt er dokumenteret Der er sket en mangedobling af papirmængden og en øget bureaukratisering i Billund Kommune. Det generer dog ikke Christian Iversen, der ved hjælp af et sindrigt system af Exceldokumenter og samlemapper holder styr på alt fra kloakdæksler til personalemøder.»det er nødvendigt, at vi ved præcis, hvad der sker i driftsafdelingen blandt andet fordi vi skal kunne dokumentere, at vi opfylder udbudsbestemmelserne til punkt og prikke,«påpeger Christian Iversen, men tilføjer, at nogle medarbejdere føler, at hverdagen er blevet noget mere besværlig, end den var før:»det hele er blevet lidt mere omstændeligt, og vi bruger meget tid på at udfylde forskellige Foto: Flemming Jeppesen, Fokus Mie Bolesen er gruppeleder for de grønne områder. Hun bruger nu lang tid på at føre lister og sikre udbuddet følges. sedler,«supplerer Leif Bonde Jensen, der netop kommer forbi med en af saltudlæggerne. Christian Iversen regner med, at den øgede mængde bureaukrati er en midlertidig hurdle. Han håber, at man med tiden kan forhandle sig frem til en pulje, som kan anvendes til ad hoc-opgaver, så medarbejderne igen kan tænke i helheder og først og fremmest sørge for at vedligeholde de grønne og sorte områder på den bedst mulige måde. Men foreløbig er det strictly business. Og den interne drift- og vedligeholdelsesafdeling i Grindsted har vist sig at kunne give private virksomheder baghjul både når det gælder kvalitet og økonomi. I praksis lejer afdelingen materiel og de tre materielgårde af kommunen, men selv når lejen er betalt, er der pæne sorte tal på bundlinjen. Driftsafdelingen udfører også drift- og vedligeholdelsesopgaver på kontraktbasis for 37 af institutionerne i Billund Kommune. Mere information: Rita Kjeldsen, rita.kjeldsen @grontmij-carlbro.dk
Den 3. vej: Politikere er velkomne Side 6 Få råd om og til vejene i Odense I 2008 holdt Grontmij Carl Bro en konference, Penge til Veje. Budskabet herfra var klart: Vejene fattes penge og taber vel naturligt nok i konkurrencen om midlerne til skoler, børneinstitutioner og ældreplejen. På årets konference, Vejen ud af dilemmaet følger vi op på denne konklusion, og stiller os alle sammen spørgsmålet: Hvad gør vi så? Vi stillede diagnosen i 2008, og vi har senere fundet den medicin, som vi tror, virker. Medicinen er samarbejde, og derfor arrangerer vi denne gang konferencen i samarbejde med Asfaltindustrien og Dansk Vejforening. Nu mangler vi bare nogen til at ordinere medicinen! Der skal tages politisk stilling, inden medicinen kan bruges. Politikere i danske kommuner skal tage stilling til, hvilken standard de ønsker for deres veje. De skal tage stilling til, hvor mange penge de vil afsætte, og hvem de eventuelt vil samarbejde med for at nå målene. Vejeksperter i kommuner og private firmaer kan beregne, hvordan målene kan nås, og hvordan man får bedst mulige veje for de midler, der er til rådighed. Men det er en politisk opgave at definere målene og ordinere medicinen! Bagdør til TU-medlemmer Tilmeldingen til konferencen, der finder sted den 24. marts i Odense, er egentlig lukket. Men vi vil gerne have flere kommunale politikere med i samarbejdet! Alle medlemmer af tekniske udvalg i kommunerne får dette blad, og vi holder en bagdør åben for kommunalpolitikere, der ønsker indflydelse på, hvordan vi i fællesskab kan løse nogle af de problemer, som egentlig angår alle borgere i dette land. Som det blev udtrykt allerede på konferencen for to år siden. Det er naturligvis vigtigt at prioritere de institutioner og services, som forventes at fungere i en moderne kommune. Men hvis vejene forfalder yderligere, er der alligevel ingen, som kan komme hen til disse institutioner uden at sætte liv og lemmer på spil. Denne vinter har desværre bragt os et stort skridt nærmere dette scenarie! Så for jeres kommunes skyld håber vi at se jer kommunalpolitikere i Odense den 24. marts! I kan tilmelde jer på vej3.dk eller ved at sende en mail til Rita Kjeldsen på rita.kjeldsen@grontmij-carlbro.dk. Venlig hilsen på arrangørernes vegne, Jørn R. Kristiansen, Grontmij Carl Bro Fotos: Hung Tien Vu
Side 7 Den 3. vej: Forvent konkrete løsninger Du definerer selv den tredje vej Foto: Odense KonfereceCenter Konkrete løsningsforslag. Det er målet med konferencen Vejen ud af dilemmaet, som finder sted i Odense den 24. marts. Der findes en tredje vej, selv om kommunerne hverken har råd til at lade stå til eller til at udføre det vedligeholdelsesarbejde, der egentlig skulle til.»det er helt klart vores mål at finde frem til nogle konkrete løsningsmodeller for et samarbejde mellem kommunale embedsmænd, politikere og private virksomheder. Modeller, som gør, at kommunerne kan få hjælp til at komme vedligeholdelsesefterslæbet til livs.«sådan siger Søren Bülow, der er sekretariatschef i Dansk Vejforening, en af de tre arrangører af konferencen.»derfor vil konferencen foregå lidt anderledes, end man er vant til ved den slags arrangementer. Vi lægger vægt på, at deltagerne selv er med til at formulere de forslag til løsninger, som vi kan arbejde videre med. Når vi har hørt indlæggene om erfaringer og problemer fra de kommuner, som har gjort noget, vil vi dele os i mindre grupper. På workshops og info-caféer vil vi have mulighed for at opbygge relationer og udveksle erfaringer, som forhåbentlig gør, at der kommer konkrete og brugbare forslag ud af konferencen,«påpeger Søren Bülow. Eksperter i kommunale forhold Det er en af landets mest vidende eksperter i at analysere politik og spin, politisk redaktør i DR, journalist Ask Rostrup, der leder seancerne og samler op på eftermiddagens workshops. Derfor har de tre arrangører stor tillid til, at det, som kommer ud af dagen, vil være realistisk og brugbart. Det input, som konferencedeltagerne får at arbejde videre med, er også leveret af folk med stor indsigt i og erfaring med veje og de særlige forhold, som gælder for kommunerne. Kommunalforsker, Ph.d. og lektor Roger Buch vil blandt andet komme med et bud på, hvordan kommunerne håndterer misforholdet mellem borgernes forventninger til service og velfærd og de ressourcer, der er til rådighed til at opfylde forventningerne. Borgmester Marie Stærke (A) fra Køge fortæller om sine erfaringer med sammenhængen hvis der er en sådan mellem statens og kommunernes infrastrukturplaner. Effektivitet i teknik- og miljøafdelingerne belyses af kommunalpolitisk ordfører Erling Bonnesen (V), og der er konkrete erfaringer fra to kommuner, der har vovet springet og indledt strategiske samarbejder, samt fra staten, som jo også har vedligeholdelsesproblemer at slås med. Sidstnævnte emne behandles af vejdirektør Per Jacobsen. Du kan se hele programmet på konferencens hjemmeside vej3.dk. Mere information: Jørn R. Kristiansen, jorn.kristiansen@grontmij-carlbro.dk
Aktuelle projekter side 8 Kalk kan få anlægsarbejdet i gang Mange anlægsprojekter har stået stille her i vinter, hvor sne og frost har afløst tø og sjap. Nu står entreprenørmaskinerne utålmodigt og venter på at komme i gang med byggeprojekterne. Desværre afløses snedriverne ofte af vand og pløre, der får de tunge maskiner til at sætte sig fast, hvis de vover sig ud på byggeveje og marker. Heldigvis er det ikke nødvendigt at vente på, at forårssolen får bugt med vandet i jorden. Grontmij Carl Bro anbefaler ofte at tage en gammel metode, der nu er blevet moderniseret og gjort miljøvenlig, i brug: Kalkstabilisering. Ved at tilføre kalk til jorden bindes vandet, og man får i løbet af få minutter en hård og bæredygtig overflade. Det giver en række umiddelbare fordele: Mindre transport: Jorden kan genanvendes på stedet; råjorden behøver ikke transporteres bort, opbevares og eventuelt renses, og man sparer byggematerialer. Øget bæreevne gør det muligt at reducere bundsikringslagets tykkelse og derved spare anlægsudgifter. Ofte store tidsmæssige og økonomiske besparelser. Det sidste havde fx kolossal betydning, da Århus Kommune skulle bygge en ny omfartsvej ved Djurslandsmotorvejen. Tidsplanen var presset, da man opdagede plastisk ler. Kalkstabilisering gjorde, at man kunne bruge jorden alligevel, og kommunen undgik dagbøder samt at køre 400 lastbillæs ler bort. Grontmij Carl Bro arrangerede i efteråret en demonstration af kalkstabilisering for en lang række jyske og fynske kommuner. Kontakt os, hvis du vil vide mere om metoden. Mere information Peter Stockmarr, peter.stockmarr@grontmij-carlbro.dk Utæt tunnel repareret nedefra Når der siver vand gennem et tunneldæk, har man hidtil ofte været nødt til at grave op i vejen ovenfra og udlægge en vandtæt membran i hele vejbanens bredde. Det betyder ofte store og langvarige trafikale gener. Nogle gange må trafikken omlægges, andre gange bliver man nødt til at afspærre dele af kørebanen i en periode. Fugt i tunnel under befærdet vej. Mareridtet blev knapt så slemt takket være ny metode. Foto: Grontmij Carl Bro Da man konstaterede vandnedsivning i en større gangtunnel under Kongevejen i Rudersdal Kommune, blev tætningen udført fra undersiden med et mørtelprodukt, som Grontmij Carl Bro bl.a. har anvendt i forbindelse med tunneller under jernbaner. Mens arbejdet stod på, kunne bilerne på den stærkt trafikerede Kongevejen over tunellen uhindret køre videre.»der er flere fordele ved at reparere tuneller og broer nedefra. Det er billigere og hurtigere, men først og fremmest undgår man de store gener for trafikken, som man normalt oplever ved disse renoveringer. Ulempen ved at tætne nedefra er, at konstruktionen på lang sigt har bedst af at blive tætnet oppefra,«oplyser ingeniøren bag projektet, Jesper Lindehøj fra Grontmij Carl Bro Broer og Tunneler. Mere information Jesper Lindehøj, jesper.lindehoj@grontmij-carlbro.dk Udgiver: Grontmij Carl Bro, Vejmanagement Ansv. red.: Jørn R. Kristiansen, jorn.kristiansen@grontmij-carlbro.dk. Redaktion: Gordon Vahle, gordon@ktank.dk Produktion: Zornig A/S Oplag: 1.850 stk. Kokbjerg 5, DK-6000 Kolding