Hamilton Angstskala (HAM-A 14 )



Relaterede dokumenter
Hamiltons Depressionsskala

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark

Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala. ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød

Kolding Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

SKRIV LÆSELIGT. Årsagssammenhæng* Grad seneste dage U- Musands

NÅR ANGSTEN GÅR MED IND I UNDERVISNINGSLOKALET MODUL 3 UDDANNELSESFORBUNDET

Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO:

SCL R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

Oplevet sværhedsgrad På en skala fra 1 til 10. I ringe grad I høj grad Score: 1 Score: 10

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017

Tjek på beboerens medicin

Psykolog John Eltong

Funktionelle Lidelser

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd

Selvkompetence-Guide

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

0 Har aldrig eller næsten aldrig symptomet; døjer aldrig eller næsten aldrig med dette

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

Samtykke til databehandling? Ja Nej. Oplysninger CPR nummer Navn Adresse Husnummer Postnummer By. adresse. Telefonnummer

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

nærvær tryghed - respekt Aktive ældre Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Haderslev Kommune Voksen og Sundhed i eget liv

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019

Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær. Vanedannende medicin skal tages med omtanke

Oversigt over indberetninger om formodede bivirkninger efter vaccination med HPV-vaccine fordelt på regioner i perioden 1. juni august 2013.

Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret

Manchester Livskvalitetsskala (MANSA)

Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS)

Epilepsi, angst og depression

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

Stress, sygdom og sygefravær

BØRN OG UNGES SIGNALER

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Cand. psych. Søren Benedikt Pedersen Klinikchef, autoriseret psykolog

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.

Sådan forebygger spotter og håndterer du stress

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer

Opfølgningsspørgeskema

For at anmode om behandling i Internetpsykiatrien skal du indsende et skema. Skemaet

Arbejdsmiljø OK 2005

Den pårørende i fokus

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Stress. Organisationen under forandring. Stress

INDLEDENDE SPØRGSMÅL. Hvad er din vægt i dag? Føler du dig klar til at få behandling?

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Navn: Alder: Telefonnummer:

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Spørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

INFORMATION TIL FAGPERSONER

Helbredsangst. Patientinformation

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer.

Lær at forebygge, spotte og håndtere stress hos andre!

Skader som følge af alkoholindtag

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den?

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Hvad ved vi om grænser i arbejdet og hvad gør det ved os

INFORMATION TIL FAGFOLK

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

At holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1.

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo

Angstlidelser og behandling. v/ autoriseret psykolog, Stine Hæk Klinik for OCD og Angstlidelser Regionspsykiatrien Vest

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?

OKonteksten OAngst OKognitiv Teori OFilm/Eventyr OHvad gør. man?

Behandling med Pembrolizumab

INFORMATION TIL FORÆLDRE

ANGST ET VILKÅR FOR MANGE

INFORMATION TIL FAGFOLK

INFORMATION TIL FORÆLDRE

Svært ved at holde fokus?

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

INFORMATION TIL FAGPERSONER

Er du sygemeldt på grund af stress?

Symptomregistreringsskema (ugeskema)

1. december 2011 v. Britt Riber

Kropslige øvelser til at mestre angst

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Halsbrand og sur mave

Palliativ indsats for personer med demens.

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD

Transkript:

Hamilton Angstskala (HAM-A 14 ) Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Angst 0 4 2* Anspændthed 0 4 3* Fobisk angst 0 4 4 Søvnforstyrrelser 0 4 5* Koncentrationsforstyrrelser 0 4 6 Nedsat stemningsleje 0 4 7* Generelle somatiske klager (motoriske) 0 4 8 Generelle somatiske klager (sensoriske) 0 4 9 Kardiovaskulære klager 0 4 10 Respiratoriske klager 0 4 11 Gastrointestinale klager 0 4 12 Urogenitiale klager 0 4 13 Øvrige autonome klager 0 4 14* Generelle kliniske fund ved interviewet 0 4 *Angstfaktor Total score 0 56 Sum: HAM-A 14 Ingen angsttilstand: 0 7 Tvivlsom angsttilstand: 8 14 Lettere angsttilstand: 15 19 Moderat angsttilstand: 20 29 Svær angsttilstand: 30 56 44

Manual HAM-A 14 1. Angst Omfatter irritabilitet, bekymring, utryghed, frygt, stigende til panik. Det kan ofte være vanskeligt at skelne mellem den af patienten oplevede angst (de psykiske eller centrale angstfænomener) og de fysiologiske (»perifere«) objektivt iagttagende angstmanifestationsformer, f.eks. hænderrysten og øget svedtendens. Der lægges imidlertid som anført vægt på patientens rapport om bekymring, utryghed, usikkerhed, frygt- og panikoplevelser, d.v.s. den psykiske eller mentale (»centrale«) angstoplevelse. 1 Let tendens til at være bekymret og bange. 2 Klarere tegn til psykisk angst; virker moderat bekymret, utryg, eller bange, men dog i stand til at kontrollere utrygheden. 3 Den psykiske ængstelse og bekymring er så udtalt at patienten af og til har svært ved at kontrollere sin angst, f.eks. på kanten af panikangst. Påvirker således af og til patientens daglige adfærd. 4 Den psykiske angst meget udtalt. Påvirker mere konstant patientens daglige adfærd. 2. Anspændthed Omfatter manglende evne til at slappe af, nervøs uro, spændinger i kroppen, rysten og skælven, hvileløs træthed. 0 Når patienten hverken er mere eller mindre anspændt end vanligt. 1 Når patienten angiver at være noget mere nervøs og anspændt end vanligt. 2 Når patienten klart fremhæver at befinde sig i en tilstand præget af manglende evne til at slappe af, indre uro, som han har svært ved at bekæmpe. 3 Når anspændtheden er svær at kontrollere; interfererer delvist med de daglige aktiviteter. 4 Anspændtheden er så udpræget, at den klart 3. Fobisk angst Herved forstås angst, som opstår, når patienten befinder sig i særlige situationer. Disse situationer kan være åbne eller lukkede rum, det at stå i kø, at køre i bus eller med tog. Patienten skal opleve lindring ved at undgå at komme i sådanne situationer. Det er vigtigt at bemærke sig, at der ved vurderingen lægges vægt på, om der i forbindelse med den aktuelle episode har været tale om en mere fobisk angst end vanligt, idet det er ændringen fra habitualtilstanden, som vurderes. 2 Når patienten har haft oplevelsen af fobisk angst, men var i stand til at bekæmpe den. 3 Når patienten har haft svært ved at bekæmpe sin fobiske angst, som derved delvist har forstyrret patientens dagligdag. 4 Når den fobiske angst i udpræget grad har grebet forstyrrende ind i patientens dagligdag. 45

4. Søvnforstyrrelser Dette item omfatter alene patientens subjektive oplevelse af søvnlængde (antal timer pr. døgn) og søvndybde (let eller afbrudt søvn versus dyb eller fast søvn). Til grund for bedømmelsen lægges forløbet af de foregående 3 døgn, uanset igangværende behandling med hypnotika eller sedativa. 0 Vanlig søvnlængde og søvndybde. 1 Ved let nedsat søvnlængde eller let afbrudt søvn, f.eks. indsovningsbesvær, men uden ændring i søvndybden. 2 Når søvndybden yderligere er blevet mere overfladisk; søvnen klart afbrudt, men søvnlængden stadig over halvdelen af den vanlige. 3 Når såvel søvnlængden som søvndybden er betydeligt ændret, således at patientens rykvise søvn sammenlagt kun udgør nogle få timer pr. døgn. 4 Når det er vanskeligt at tale om søvnlængden, fordi patientens søvndybde angives at være så overfladisk, at der mere er tale om minutters indslumring eller blunden end om egentlig søvn. 5. Koncentrationsforstyrrelser Dette item omfatter den nedsatte psykiske og mentale aktivitet. 0 Vanlig intellektuel aktivitet. 1 Må anstrenge sig mere end sædvanligt for at samle tankerne om sit arbejde. 2 Selv ved anstrengelse er det svært for patienten at koncentrere sig. Er mindre initiativrig end sædvanligt. Bliver hurtigere»hjernetræt«. 3 Har yderligere koncentrationsbesvær. Er 46 ubeslutsom, uden initiativ. Har svært ved at følge med i TV eller læse avis. Der lægges vægt på patientens subjektive oplevelse af koncentrationsbesvær, men der scores 3, hvis der ikke er overbevisende objektive tegn herpå under interviewet. 4 Har vanskeligt ved at følge med i en almindelig samtale, hvilket der er klare tegn på under interviewet. 6. Nedsat stemningsleje Omfatter såvel den verbale som den nonverbale tilkendegivelse af patientens oplevelse af tristhed, nedtrykthed, modløshed, håbløshed og hjælpeløshed. 1 Let tendens til at være nedstemt, ilde til mode, i dårligt humør. 2 Klarere tegn til nedsat stemningsleje, virker moderat nedtrykt, men virker ikke håbløs. 3 Stemningslejet kraftigt nedsat, eventuelt ledsaget af nonverbale tegn (f.eks. gråd). Giver udtryk for håbløshed. 4 Stemningslejet meget svært nedsat, med klare tegn til håbløshed eller hjælpeløshed. 7. Generelle somatiske klager (motoriske) Omfatter mathed, stivhed, ømhed gående over i egentlig smerter, som mere eller mindre diffust er lokaliseret til muskelapparatet, f.eks. smerter i nakke- og skulderåg, muskulær hovedpine. 0 Når patienten er hverken mere eller mindre stiv eller øm i sine muskler end vanligt.

1 Når patienten angiver at være noget mere stiv eller øm i sine muskler end vanligt. 2 Når klagerne får karakter af smerter. 3 Når muskelsmerterne delvist interfererer med patientens daglige aktiviteter. 4 Når muskelsmerterne er så udtalte, at de i udpræget grad interfererer med patientens daglige aktiviteter. 8. Generelle somatiske klager (sensoriske) Omfatter øget trætbarhed og svaghed gående over i egentlige funktionsforstyrrelser af sanseapparatet. F.eks. øresusen, synsforstyrrelser, varme- eller kuldefornemmelser eller prikkende fornemmelser i huden. 0 Er ikke til stede. 1 Når det er tvivlsomt, om patientens angivelse af at være generet af trykkende eller prikkende fornemmelser (f.eks. i øre, øjne eller hud) er mere udtalt end vanligt. 2 Når de trykkende fornemmelser i øret får karakter af øresusen, i øjet som synsforstyrrelser, i huden som generende, prikkende fornemmelser eller paræstesier. 3 Når de generelle sensoriske klager interfererer med patientens dagligdag. 4 Når de generelle sensoriske klager er så udtalte, at de i udpræget grad interfererer med patientens daglige aktiviteter. 9. Kardiovaskulære klager Omfatter takykardi, palpitationer, trykken for brystet, brystsmerter, dunkende fornemmelse i blodårerne, besvimelsestendens. 0 Er ikke til stede. 2 Når de beskrevne kardiovaskulære symptomer er til stede, men patienten er i stand til at bekæmpe dem. 3 Når patienten ind imellem har vanskeligt ved at bekæmpe de kardiovaskulære symptomer, således at de delvist interfererer 4 Når de kardiovaskulære symptomer er så udtalte, at de klart interfererer med de daglige aktiviteter. 10.Respiratoriske klager Omfatter pressen eller sammensnøringsfornemmelse i hals eller bryst, dyspnø gående over i kvælningsfornemmelser. 2 Når de respiratoriske symptomer er til stede, men patienten kan kontrollere symptomerne. 3 Når patienten ind imellem har vanskeligt ved at bekæmpe de respiratoriske symptomer, således at de delvist interfererer 4 Når de respiratoriske symptomer er så udtalte, at de klart interfererer med de daglige aktiviteter. 47

11.Gastrointestinale klager Omfatter synkebesvær, sugende fornemmelse i maven (halsbrand eller brændende fornemmelse i maven, mavesmerter i forbindelse med måltiderne, oppustethed, kvalme, opkastninger), borborygmi (maverumlen), diarré eller obstipation. 0 Ingen gastrointestinale klager. 1 Når det er tvivlsomt, om patientens klager adskiller sig fra det for patienten vanlige. 2 Når én eller flere af de ovennævnte gastrointestinale klager er til stede, men ikke 3 Når de gastrointestinale klager delvist F.eks. tendens til at have besvær med at kontrollere afføringen. 4 Når de gastrointestinale klager er så udtalte, at de klart interferer 12.Urogenitale klager Omfatter hyppige eller mere imperative miktioner, menstruationsforstyrrelser, nedsat seksuel interesse eller evne. 0 Ingen urogenitale klager. 1 Når det er tvivlsomt, om patientens klager adskiller sig fra det for patienten vanlige. 2 Når der er lette urogenitale klager. 3 Når de urogenitale klager indimellem er meget udtalte. F.eks. tendens til at have besvær med at kontrollere vandladningen. 4 Når de urogenitale klager er udtalte og konstante. F.eks. besvær med at kontrollere vandladningen. 13.Øvrige autonome klager Omfatter mundtørhed, rødmen eller bleghed, øget svedtendens, svimmelhed. 2 Til stede i let grad. 3 Når de ovennævnte autonome klager delvist 4 Når de ovennævnte autonome klager er så udtalte og konstante, at de klart interfererer 14.Generelle kliniske fund ved interviewet Man observerer, om patienten ved interviewet har virket spændt, nervøs, urolig, pillende, rastløs, tremulerende, bleg, hyperventilerende eller svedende. På baggrund af sådanne observationer vurderer man globalt efter følgende skala: 0 Virker ikke angstpræget. 1 Det er tvivlsomt, om patienten er angstpræget. 2 Patienten har virket let angstpræget. 3 Patienten har virket middelsvært angstpræget. 4 Patienten har virket udtalt angstpræget. 48