5TYPOLOGIER AF ÆGTEFÆLLEFORSØRGEDE MED IKKE-VESTLIG BAGGRUND FORSKELLIGE INDSATSER TIL FORSKELLIGE MENNESKER BESKÆFTIGELSE SKJULTE RESSOURCER MOTIVATION JOB & UDDANNELSE ØGET SELVSTÆNDIGHED ARBEJDSFÆLLESSKAB Udviklet af Projekt 500 i samarbejde med kommunerne i Aarhus, Lyngby-Taarbæk, Hjørring, Frederiksberg, Rødovre og Holstebro
FEM TYPOLOGIER - ET FORBEREDELSESVÆRKTØJ TIL DIG, DER ER VIRKSOMHEDSKONSULENT Målgruppen af ægtefælleforsørgede med ikke-vestlig baggrund er meget bred og mangfoldig. Derfor er der ofte behov for en individuelt sammensat indsats for at målet om job eller uddannelse kan opfyldes. I Projekt 500 har seks kommuner Frederiksberg, Holstebro, Hjørring, Lyngby, Rødovre og Aarhus i samarbejde med Integrationsnet, LG Insight og Cabi siden 2014 arbejdet på at få ægtefælleforsørgede og hovedsageligt ikke-vestlige indvandrere i job eller uddannelse. Udgangspunktet for ægtefælleforsørgede er, at det er frivilligt at deltage i en beskæftigelsesindsats, og erfaringerne fra projektet viser, at deltagerne generelt er meget motiverede for at komme i job. I alt har Projekt 500 pr. december 2016 270 deltagere, hvoraf 120 indtil videre er afsluttet til job eller uddannelse. FORSKELLIGE INDSATSER TIL FORSKELLIGE MENNESKER Trods en del fællestræk, er der også afgørende forskelle, som har betydning for hvilken indsats, der er mest virkningsfuld. I Projekt 500 har tilgangen været at sammensætte forskellige indsatser til forskellige mennesker, men ud fra en pallette af velkendte beskæftigelsestilbud som: vejledningssamtaler, cv- og jobsøgningsworkshops, virksomhedsbesøg samt virksomhedspraktik og løntilskud mv. Efter tre års projektperiode har vi erfaret, at særligt fire forhold har betydning for indsatsen: Jobmål er der et jobmål, og er det realistisk? Indstilling hvordan er indstillingen til at deltage i relevant indsats? Ressourcer hvad kan den enkelte selv gøre, og hvor er der brug for hjælp? Barrierer er der barrierer, der skal håndteres? FEM TYPOLOGIER AF ÆGTEFÆLLEFORSØRGEDE For at illustrere hvordan de fire elementer har afgørende betydning for, hvad den mest relevante og effektive indsats er, har vi udarbejdet 5 typologier på grundlag af ligheder og forskelle. Udgivet af: Projekt 500 www. cabiweb.dk/projekt500 Projekt 500 er finansieret af Styrelsen for International Rekruttering og Integration Aktører: Kommunerne i Aarhus, Lyngby-Taarbæk, Hjørring, Frederiksberg, Rødovre og Holstebro Integrationsnet, LG Insight og Cabi December 2016 Opdelingen i typologier er naturligvis en forenkling, og kan ikke erstatte en individuel og dynamisk tilgang i arbejdet med at hjælpe ægtefælleforsørgede i job eller uddannelse. Samtidigt er det vigtigt at understrege, at erfaringen fra Projekt 500 er, at med den rette indsats kan langt de fleste deltagere uanset udgangspunkt komme i job eller uddannelse eller i hvert fald langt tættere på arbejdsmarkedet. Formålet med typologierne er ikke, at indplacere den enkelte person i en bestemt typologi. Men typologierne kan bruges internt i jobcentret til at styrke fokus på at sammensætte den mest relevante indsats til mennesker med forskellige udgangspunkter. De kan også bruges til andre målgrupper. Se dem her: Fleksibelt jobmål...side 3 Ambitiøst jobmål...side 4 Urealistisk jobmål...side 5 Usikkert jobmål...side 6 Intet jobmål...side 7 Foto: Arkiv 2
Arkivfoto FLEKSIBELT JOBMÅL Indstilling og ressourcer Borgere med fleksibelt jobmål har et stort ønske om at komme hurtigt i job. De er indstillede på at gå efter arbejdsområder med størst jobmuligheder og er fleksible i forhold til arbejdstider. Samtidigt er de indstillede på, at virksomhedspraktik og løntilskud ofte kan bane vejen til job. Deres uddannelsesniveau er meget forskelligt - fra ingen uddannelse til højtuddannet. Øvrige karakteristika: Mobile Forståelse for det danske arbejdsmarked Accept af veje til arbejdsmarkedet Aktivt jobsøgende Ægtefælle som medspiller. Barriererne kan være: Taler og forstår måske ikke så godt dansk Har lidt eller ingen arbejdsmarkedserfaring Børn, som ikke har pasningstilbud. Indsats Den åbne indstilling gør, at der ofte ikke er behov for den store vejledningsindsats. Nogle kan selv søge og finde job. Men i de fleste tilfælde er virksomhedspraktik og evt. løntilskud dog nødvendigt for at blive kvalificeret til et job. Derfor bør indsatsen fokuseres på hurtigst muligt at få kontakt til relevante virksomheder. De fleste har behov for hjælp fra en virksomhedskonsulent til dette. Perioden med praktik og løntilskud behøver ikke være lang, men det er nødvendigt, at virksomhedskonsulenten følger op, og om nødvendigt presser på, for at det fører til ansættelse. Samtidig skal virksomhedskonsulenten motivere og støtte under praktik og løntilskudsperioden. Relevante elementer i indsatsen: Hjælp til at finde og kontakte virksomheder Holdtilbud i CV-skrivning og jobsøgning Sparring på jobsøgning Eventuelt starte med sprogpraktik Løntilskud. EKSEMPEL Projekt 500 kom i kontakt med en kvinde, der gav udtryk for, at hun hurtigst muligt ville have et job. Det stod hurtigt klart, at selvom hun talte og forstod meget begrænset dansk og ikke havde nævneværdig arbejdserfaring, var hendes ønske om job og fleksibilitet meget stor. En virksomhedskonsulent fandt og kontaktede en produktionsvirksomhed i vækst, og fortalte om den meget motiverede kvinde. Efter tre ugers praktik og dernæst tre måneders løntilskud blev hun fastansat. Mest afgørende for, om det lykkes, er indsatsen for at finde på en praktikvirksomhed, hvor der efter et vellykket forløb, er en realistisk mulighed for ansættelse. 3
Arkivfoto AMBITIØST JOBMÅL Indstilling og ressourcer Borgere med ambitiøse jobmål har ofte et realistisk jobeller uddannelsesmål, fordi deres joberfaring, personlige kompetencer og evt. uddannelse matcher jobmuligheder. Typisk har de en god forståelse for det danske arbejdsmarked, og er i stand til selv at gøre en indsats for at nå sine mål. De har ofte en mellemlang eller en lang uddannelse. Øvrige karakteristika: Godt dansk- eller engelsksprogligt niveau Engagerede i at ændre på egen situation Arbejdserfaring fra oprindelsesland og/eller Danmark Oplyste om uddannelsessystemet i Danmark. Barriererne kan være: Flere år uden for arbejdsmarkedet En dagligdag, som måske er indrettet uden megen plads til job Kan have en ægtefælle med et krævende job og lange arbejdsdage. Indsats For borgere med ambitiøse jobmål bør indsatsen derfor koncentreres om en målrettet jobpraktik. Perioden med praktik og løntilskud kan i mange tilfælde godt vare op til seks måneder, fordi de skal kvalificere sig til mere specifikke job. Virksomhedskonsulenten skal i opfølgningen på praktikog løntilskud fokusere på, at praktikken fører videre til ansættelse. virksomhedskonsulentens opgave at inspirere, motivere og opmuntre. Relevante elementer i indsatsen: Vejledning i at finde relevante virksomheder Påklædning til at kontakte virksomheder Inspiration til at bruge eget netværk og jobportaler Holdtilbud i CV-skrivning og jobsøgning Sparring på jobsøgning Løntilskud. EKSEMPEL En kvinde, der oprindeligt stammer fra Asien, kom til Danmark for fire år siden. Hun havde en bachelor i økonomi og ønskede hjælp til at komme i arbejde, da hendes yngste barn nu var to år, og hun selv havde færdiggjort danskundervisningen. I løbet af nogle vejledningssamtaler blev kvinden klædt på til jobsøgning, og til at sælge sine kompetencer. Da hun senere blev hjulpet i kontakt med en virksomhed, der godt kunne bruge en medarbejder til regnskab og økonomi, kom hun til samtale. Kvinden var først i virksomhedspraktik i tre måneder, og efter yderligere en løntilskudsperiode, var hun kvalificeret til jobbet. Sideløbende med praktik- og løntilskud er borgerne med ambitiøse jobmål selv aktivt jobsøgende. Her er det 4
Arkivfoto UREALISTISK JOBMÅL Indstilling og ressourcer Borgere med urealistiske jobmål har tit en lang uddannelse, som dog ofte ikke er godkendt i Danmark eller er færdiggjort for en del år siden. De har ofte et ambitiøst og snævert jobmål inden for deres specifikke uddannelsesområde. Men det er ofte urealistisk, hvis de tillige har meget begrænset arbejdserfaring og ikke er indstillede på, at vejen til job går via praktik og løntilskud. Øvrige karakteristika: Rimeligt dansksprogligt niveau Har allerede søgt mange job Har muligheder for at uddanne sig. Barriererne kan være: Fastlåst job- eller uddannelsesmål Modvilje mod praktik og løntilskud som en vej ind på arbejdsmarkedet Begrænset kendskab til arbejdsmarkedet Begrænset fleksibilitet og mobilitet. Indsats Ofte er der behov for flere motivations- og vejledningssamtaler, der har som mål at nå et realistisk jobmål på kortere sigt. Samtidig skal der vises forståelse for det tab, det kan være at indstille sig på et job på et lavere niveau, end man havde forestillet sig. Indholdet i samtalerne vil ofte være: Generel vejledning om det danske arbejdsmarked Vejledning i betydningen af faglig, geografisk og tidsmæssig mobilitet Formålet med praktik og løntilskud, og hvordan det kan føre til job. Først når den grundlæggende forståelse er til stede, og der er fundet et realistisk jobmål, er det relevant at kontakte virksomheder. På det tidspunkt, kan vedkommende ofte selv medvirke til at finde og kontakte virksomheder. Relevante elementer i indsatsen: Individuel job- og uddannelsesvejledning Holdtilbud: Virksomhedsbesøg og oplæg fra rollemodeller Snusepraktik og jobpraktik Håndholdt hjælp til CV og jobsøgning Hjælp med og påklædning til virksomhedskontakt. EKSEMPEL En kvinde med en længerevarende uddannelse fra sit hjemland, havde et meget stort ønske om at arbejde inden for sit uddannelsesområde. Hendes kvalifikationer stod dog ikke mål med kravene på arbejdsmarkedet, da hendes erfaring ligger 18 år tilbage. Efter vejledningssamtaler fik hun hjælp til at komme i praktik i et køkken, da hun også har interesse i at lave mad. Her er hun nu i løntilskud, og har chancen for ordinær ansættelse efterfølgende. Kvinden har haft svært ved at opgive drømmen om at arbejde inden for sit fag, så hun har gennem hele forløbet fået støtte til at fokusere på sine øvrige motivationsfaktorer: at tjene sine egne penge, at have noget at stå op til og ønsket om at være en del af et kollegialt fællesskab. 5
Arkivfoto USIKKERT JOBMÅL Indstilling og ressourcer Borgere med et usikkert jobmål har typisk haft ufaglært arbejde i det tidligere hjemland. De har ofte en stærk arbejdsidentitet, og er klar over, hvad gevinsterne ved et arbejde kan være. Men de er usikre på, hvilke jobs de kan få og bestride i Danmark. Øvrige karakteristika: Motiverede for at få et arbejde Ingen eller kort uddannelse Arbejdserfaring fra hjemlandet. Barriererne kan være: Vanskeligt ved at se egne uddannelses- og jobmuligheder Komplicerede familieforhold - fx manglende opbakning fra ægtefælle Helbredsmæssige begrænsninger Begrænsede danskkundskaber Ikke i stand til at sælge sig selv til en virksomhed, lave CV eller søge job Begrænset fleksibilitet og mobilitet mht. arbejdstid og sted. Indsats Borgere med et usikkert jobmål har ofte indledningsvist behov for vejledningssamtaler, der giver grundlæggende viden om det danske arbejdsmarked og arbejdskultur. En hovedopgave er desuden at hjælpe dem med at håndtere deres begrænsninger og at understøtte motivationen og troen på, at det kan lykkes at komme i job. Sprog-, afklarings- eller snusepraktik er næste skridt. Flere praktikker kan være nødvendige før virksomhedskonsulenten sætter målrettet ind på at finde en jobpraktik eller et løntilskudsjob. Borgere med et usikkert jobmål har brug for hjælp til at finde og kontakte virksomhederne, med mindre de via deres netværk har relevante kontakter. Relevante elementer i indsatsen: Individuelle vejledningssamtaler Holdtilbud: Virksomhedsbesøg og oplæg fra rollemodeller Hjælp til virksomhedskontakt Korte praktikforløb med forskellige formål Målrettet jobpraktik og løntilskud Hyppig opfølgning under praktik. EKSEMPEL En ægtefælleforsørget mand, der oprindeligt stammer fra Asien, hvor han har arbejdet mange år som ris-bonde, kom til Danmark for fem år siden. Han taler og forstår meget begrænset dansk. Manden vil gerne arbejde, men er meget i tvivl om, hvad han kan holde til, da han har forskellige fysiske problemer efter års hårdt arbejde. Manden deltager i nogle virksomhedsbesøg, og får lyst til at komme i praktik i én af disse virksomheder. Formålet med praktikken er sproglig opkvalificering og at afklare, hvilke arbejdsopgaver han kan klare. Han er stadig i praktik. 6
Arkivfoto INTET JOBMÅL Indstilling og ressourcer Personer i denne typologi ønsker ofte forandring i deres situation, men har et begrænset netværk og ressourcer til at handle selv. De har ofte ingen konkrete forestillinger om mulige job, eller deres ønsker står ikke mål med erfaringer og kompetencer. Mange i denne kategori har desuden en begrænset tro på, at det kan lykkes at komme i job. Det umiddelbare indtryk kan være, at det er svært at se motivationen og finde ressourcerne. For barriererne fylder meget. Øvrige karakteristika: Ingen uddannelse eller arbejdserfaring Ingen arbejdsidentitet Manglende viden om arbejdsmarkedet. Barriererne kan være: Vanskeligt ved at se jobmuligheder Ingen eller begrænsede danskkundskaber Evt. kulturelle og/eller sociale problemstillinger Ingen fleksibilitet og mobilitet ift. arbejdstid og sted Modvilje mod praktik, der ses som gratis arbejde Ægtefælle kan være modspiller Modstand mod systemet. Indsats Der er nødvendigt at starte med at identificere og udvikle den enkeltes ønske om forandring. Det er afgørende at vise og tydeliggøre de gevinster, der er ved et arbejde, så motivationen for arbejde bygges op. Motivationsfaktorerne kan være: Ønske om bedre økonomi At være rollemodel for sine børn Større selvstændighed og arbejdsfællesskab. Måske er det nødvendigt at inddrage ægtefællen aktivt, hvis denne står i vejen for udvikling. Næste skridt kan være praktik på få timer ugentligt. I mange tilfælde er det nødvendigt med flere praktikker, før den grundlæggende arbejdsmarkedsforståelse og indstilling er til stede. Herefter arbejdes målrettet på at finde en virksomhed med gode ansættelsesmuligheder. Relevante elementer i indsatsen: Individuelle motivations- og vejledningssamtaler Evt. holdtilbud: Vejledning om arbejdsmarked, arbejdskultur og formål med praktik Holdtilbud: Virksomhedsbesøg og oplæg fra rollemodeller Hjælp til at finde og kontakte virksomheder om praktik/ løntilskudsjob Evt. mentorindsats under praktik. Typisk varer et forløb mere end et år, og kræver tæt og hyppig opfølgning. EKSEMPEL Projekt 500 har haft kontakt til en ægtefælleforsørget kvinde, der har boet i Danmark i ni år. Kvinden har fire års grundskolegang og har meget begrænset arbejdserfaring. Hun bor langt ude på landet, og familien har ikke bil. Hendes mand havde svært ved at acceptere, at den mest realistiske vej til job gik gennem praktikforløb for at få arbejdserfaring og komme i kontakt med virksomheder. Efter et langvarigt indsatsforløb på ca. halvandet år lykkes det til sidst kvinden at få et deltidsjob indenfor rengøring på en nærliggende skole. 7
Metodebeskrivelse for udsøgning af ægtefælleforsørgede Udsøgning af borgere uden e-indkomst For at opspore borgere, der kan være relevante for målgruppen i Projekt 500 ledige nydanske ægtefælleforsørgede ind i arbejdsstyrken er forskellige udsøgningsmetoder nødvendige. LG Insight har undersøgt en konkret metode til udsøgning af borgere uden e-indkomst, som er udviklet i Rødovre Kommune. Rødovre Kommune har anvendt metoden til udsøgning af ægtefælleforsørgede borgere, der kunne være en relevant målgruppe for projekt 500 og kommunen har oplevet god effekt ved at anvende denne metode. Datatilsynet meddeler, at metoden er lovlig, såfremt kommunens hensigt med at sammenkøre de to registre sker med henblik på at fremfinde borgere for at tilbyde dem et frivilligt beskæftigelsesrettet tilbud. Herunder følger en detaljeret beskrivelse af metoden og fremgangsmåden: Fremgangsmåde: Gå ind på det analoge arkiv og find mappen for de borgere, der har afsluttet danskundervisning i en given periode (fx 2008-2013). Slå cpr-numre op i e-indkomst for de borgere, der har afsluttet danskundervisning i perioden. Noter de borgere, hvor der ikke har været en indkomst i de seneste 12 måneder. Noter borgerens navn, adresse og nationalitet. Søg telefonnumre på borgere: Borgeren uden indkomst slås op i en elektronisk adresse-database fx De Gule Sider. Adressen findes i e-indkomst. I den elektroniske adresse-database søges de telefonnumre, der er tilknyttet navnet. Hvis navnet ikke findes i den elektroniske adresse-database returneres til e-indkomst, hvor ægtefællens cpr.nr. noteres. Ægtefællens cpr.nr. slås op i folkeregistret (KMD's CICS). Her søges på fødselsdatoen, hvorefter navne kan matches med cpr. -nummeret. Herefter søges ægtefællens telefonnumre i en elektronisk adresse-database.
SÅDAN FINDER DU DE ÆGTEFÆLLEFORSØRGEDE Da målgruppen af ægtefælleforsørgede ikke modtager ydelser fra det offentlige, er der ikke nødvendigvis noget etableret kontaktgrundlag mellem borgeren og kommunen. Brug listerne her som inspiration til, hvordan du skaber kontakt til de ægtefælleforsørgede i jeres kommune. Internt i kommunen Sørg for at andre kollegaer i kommunen kender til projektet, da de kan have kontakt til målgruppen i andre sammenhænge. Fx: Rundsending af kortfattet information til medarbejdere i kommunen Mundtlig formidling til kommunale medarbejdere på teammøder Gentagne påmindelser til medarbejdere om de har mulige deltagere Information til borgerservice, pladsanvisning, boligsikring Information om projekt til andre kommunalt ansatte bl.a. børnehaveledere og sundhedsplejersker Sende information ud med andre kommunebreve. I boligområder Information til boligsociale medarbejdere Omtale i beboerblade Præsentation af projekttilbud i kvindeklub, kvindecafé Præsentation af projekttilbud i aktivitetshuse i boligområde Information til lokale etniske foreninger Information til lokale nøglepersoner Opslag om projekttilbud i opgange i boligområder Opslag på intern hjemmeside i boligområde Plakater i vaskekældre. Møder, arrangementer og foreninger På offentlige steder Info på Jobcentrets og kommunens storskærme + på hjemmeside Opslag på biblioteker, borgerservice, svømmehal, hos læger I frivilligcentre/ frivillighus VUC, uddannelsescentre Omtale af projekttilbud på kommunesider i husstandsomdelt lokal ugeavis Information på de stier målgruppen færdes på: frisører, restauranter, bagere, slagtere, fitness osv. Påklædning af ambassadører til at sprede info til målgruppen Information til vejledere og undervisere på dansk uddannelsessteder Information om projekttilbud til bydelsmødre Præsentation af projekttilbud til arrangementer for frivillige og frivillighedskoordinatorer Præsentation til frivillige sociale organisationer Præsentation til medarbejdere i projekter og indsatser for andre målgrupper Uformel smalltalk om projekttilbuddet til forskellige arrangementer med nøglepersoner Til integrationsråd Udsøgning og direkte skriftlig eller telefonisk kontakt gennem invitationer til informationsmøder, individuelle samtaler eller virksomhedsbesøg. Tip: Brug nogle af de ægtefælleforsørgede, I får i job, som rollemodeller og til at sprede budskabet i deres omgangskreds. cabiweb.dk/projekt500 1
14 TIPS OG TRICKS TIL VIRKSOMHEDSOPSØGENDE ARBEJDE For ægtefælleforsørgede er et forløb i en virksomhed et godt skridt i retning mod arbejdsmarkedet. Men hvordan får man foden inden for? Her er en række gode råd til det virksomhedsopsøgende arbejde. Nogle borgere skal blot have hjælp til selv at tage gode skridt i retning af job, mens andre har brug for at virksomhedskonsulenten i jobcentret finder og kontakter virksomhederne. I Projekt 500 har vi arbejdet med ægtefællesforsørgede borgere, og fundet en række gode tips og tricks til virksomhedsopsøgende arbejde. Mange af dem kan også bruges over for andre målgrupper af borgere. Vi har samlet en række gode råd i tre kategorier: I. Borgerens egen indsats II. Find virksomheder III. Få virksomheder til at sige ja I. BORGERENS EGEN INDSATS Du kan klæde borgere til at gøre noget selv for at finde en virksomhed: 1. Giv borgerne ansvar: Det er borgeren, som skal i job, og derfor også ham eller hende, som skal tage ansvaret for jobsøgning. Det skal du som virksomhedskonsulent gøre klart. 2. Fælles brainstorm: Ud fra borgerens jobønsker kan I lave en fælles brainstorm på, hvilke virksomheder i lokalområdet, der kan være relevante og realistiske. Find fx ti virksomheder hver og sammenlign jeres lister. 3. Udvid netværket: Hjælp borgeren med at udvide sit netværk: Fortæl, at mange job besættes gennem uopfordrede ansøgninger. Hjælp borgeren med at åbne op og tale om sig selv. Opfordr til at tale med de andre forældre i børnehaven, fodboldklubben etc. 4. Hjælp borgeren til at ringe op: Støt borgeren i at ringe virksomheder op for at få et kaffemøde sat i stand. Nogle skal blot have forklaret metoden for at kunne sælge sig selv mens andre skal have støtte til at få ringet op. Integrationsnet har lavet en ringeguide, som kan downloades på www. cabiweb.dk/projekt500 5. Forbered elevatortalen: Har man ingen arbejdsmarkedserfaring, er det ofte svært at sælge sig selv. Træn borgeren til klart at tydeligt at kunne præsentere sig selv. Hvad kan du, og hvad vil du gerne? Husk også at træne kropssprog og attitude. 1
II. FIND VIRKSOMHEDER 6. Den rigtige praktik: Gør dig klart, hvilken type praktik, du skal etablere. Er det snusepraktik, sprogpraktik eller praktik med henblik på job? Børnehaver er fx gode til sprogpraktik, fordi der bliver talt rigtig meget dansk. Er det en jobpraktik skal du finde virksomheder, hvor der er god sandsynlighed for efterfølgende ansættelse. 7. Den rette virksomhed: Overvej, hvilke virksomheder, som har funktioner, der matcher dine borgere. Fx servicemedarbejdere på hospitaler eller restauranter med at andet etnisk menukort. Derudover er gode veje til at finde den rette virksomhed: Almindelige google-søgninger LinkedIn Dine egne netværk og borgerens viden om virksomheder i lokalområdet. 8. Spot virksomheder i vækst: Virksomheder, der vokser har ofte brug for arbejdskraft. Det kan du finde ud af på flere forskellige måder: Brancher, som ofte har brug for ufaglært arbejdskraft: Rengøring, køkken, pakkeri, hotel, lager, produktion, etc. Følg med i lokal- og ugeaviser. Deltag i messer, hvor du kan møde virksomheder NNmarkedsdata.dk: Database, hvor du kan følge virksomheders økonomi og vækstrater Brug jobportaler til at danne dig et overblik over, hvilken type medarbejdere virksomheder tidligere har søgt efter. Undersøg virksomhedernes egne hjemmesider Har de medarbejdere med udenlandsk klingende navne. Følg virksomheder på LinkedIn. Det er en god kanal til at finde ud af, hvad der rører sig i den enkelte virksomhed. III. FÅ VIRKSOMHEDER TIL AT SIGE JA! Når du har fundet relevante virksomheder skal de klædes godt på til at tage imod en praktikant. Her skal du gøre det klart: Hvad det er for en borger. Hvad vedkommende kan og har af ressourcer. Hvad kan han eller hun tilføre virksomheden. Hvad målet er for borgeren. 9. Borgerens baggrund: Ægtefælleforsørgede har ofte været i Danmark i flere år. Nogle taler godt dansk og har måske også arbejdsmarkedserfaring fra Danmark. Det kan overbevise nogle virksomheder. 10. Fremhæve sociale og personlige forhold: Husk også at fremhæve borgerens personlige kompetencer. Det er især vigtigt, hvis de faglige kompetencer er begrænsede. Du kan fx fremhæve, at borgeren har været i landet i mange år og har sin base på plads. Det giver basis for ro og stabilitet. 11. Understreg motivationen: Ægtefælleforsørgede er ikke på udkig efter en praktikplads eller et job på grund af et krav fra kommunen. Det er helt frivilligt og fordi, de er motiverede for at ændre på deres situation. 12. Gå efter det unikke: Nogle gange opstår unikke muligheder for match, fordi en borger besidder helt særlig viden eller kvalifikationer, som en virksomhed kan bruge. Fx lufthavnslogistik, syerske til brudekjoler, akupunktur. 13. Træn salgstalen: Borgeren skal være i stand til at sælge sig selv over for virksomheden. Træn elevatortalen forud for mødet i virksomheden. Deltageren skal kunne præsentere sig selv og fokusere på det positive, vedkommende kan bidrage med. Barrierer og bekymringer skal træde i baggrunden. 14. Træn kropssprog: Hjælp borgeren med at få et åbent kropssprog og god attitude. Når man skal sælge sig selv, skal man ikke være ydmyg og underdanig. Udarbejdet i forbindelse med Projekt 500 (2016) cabiweb.dk/projekt500 2
Klæd din deltager på til at tage kontakt til en virksomhed SOM LED I AT FÅ DELTAGERE I PROJEKT 500 (INDSATS FOR ÆGTEFÆLLEFORSØRGEDE I 6 KOMMUNER) UD PÅ ARBEJDSMARKEDET, HAR INTEGRATIONSNET AFPRØVET EN METODE TIL AT GØRE BORGEREN KLAR TIL AT RINGE DIREKTE UD TIL VIRKSOMHEDER MED HENBLIK PÅ AT FÅ SAT KAFFEMØDER OP. ALTERNATIVT, TAGE FORBI OG PRÆSENTERE SIG SELV. www.integrationsnet.dk
Metoden Metoden er afprøvet på deltagere i Projekt 500, og har givet gode resultater, og har resulteret i både ordinære stillinger, privat løntilskud og virksomhedspraktikpladser til deltagerne. Projektdeltagerne kan typisk inddeles i to grupper, når det kommer til kaffemøder: A. Dem, der skal klædes på med den rigtige metode, så de kan ringe ud og sælge sig selv B. Dem, der skal have forklaret metoden men støttes og assisteres i at ringe ud Metoden er afprøvet overvejende på deltagere fra gruppe B. Det er meningen, at dem i gruppe B rykkes op i gruppe A, efter du har arbejdet med dem. FØRSTE VEJLEDNINGSMØDE Ved første møde afklarer du kandidatens kompetencer og ønsker. Arbejd på CV, så det er klar til næste vejledningsmøde. Bed ham/hende om at forberede en liste med relevante virksomheder og kontaktpersoner til næste møde. Sig, at du også vil udsøge nogle virksomheder. Det virker motiverende for kandidaten, at I er fælles om det. som regel lave de første 2-3 opkald. Kandidaten får derved lejlighed for at se metoden prøvet af og tage noter. Herefter skal du prøve at få kandidaten til at ringe selv. Det hjælper som regel at bruge de klassiske fraser:»hvad kan du miste på det?«,»vær venlig og hold samtalen kort«,»hvis de siger, de ikke har tid, så bare afslut opkaldet her i starten«,»hvad er det værste, der kan ske?«foreslå, at du kan forlade rummet, mens de ringer. Det vil mange foretrække i begyndelsen. GENERELT skal opkaldene være så korte som mulige. Formålet med at ringe ud på denne måde er at etablere et kaffemøde, hvor de kan tale om det hele. Derfor er et af de bedste tips: Når arbejdsgiveren begynder at stille spørgsmål til erfaring, arbejdsopgaver, etc., skal kandidaten være proaktiv og byde ind med en dag og tidspunkt for kaffemøde. Forbered to dage og tidspunkter inden opkald. Se sidste punkt på guiden. Pøj pøj med det! ANDET VEJLEDNINGSMØDE Nu skal I i gang med at ringe ud. Gennemgå sammen, hvilke virksomheder og kontaktpersoner, I har. Skal der justeringer til? Præsentér Ringeguide til Kaffemøde (side 3) og tal vedkommende igennem modellen. Det er vigtigt, at han/hun føler sig tryg i situationen. Kandidaten skal ringe fra sin egen telefon, hvis det ikke lykkes at komme igennem og virksomheden ringer tilbage senere. Type A tager fat om opgaven og går i gang. De første opkald vil være præget af en vis nervøsitet, og her er det vigtigt, du giver støtte og brugbar feedback efter hvert opkald. Det kan endda også være nødvendigt at give støtte under et opkald, hvis du kan se, de er ved at gå i stå. Det kan eksempelvis være i form af et stikord eller ved at pege på ringeguiden. Type B føler sig ikke tryg ved at ringe. Her vil du
ringeguide til kaffemøde INDLEDNING Hej, jeg hedder XXX og jeg har en baggrund som (uddannelse/arbejdstitel + antal års erfaring). Jeg vil rigtig gerne i praktik hos jer / Kunne I være interesserede i at samarbejde om et praktikforløb? AFVENT NU VIRKSOMHEDENS SVAR Det vil typisk være positivt, tøvende eller afvisende: Positivt svar fx:»ja hvad tænker du?«med fokus på virksomhedens behov skal du kort og Spørg ind til, hvad du mangler for at komme i betragtning. Uanset om de viser interesse eller ej; slut altid af med at sige, du vil sende dit cv og få en direkte mailadresse (ikke til HR). Hvis tidspunktet er dårligt, så sig, du vil ringe igen. Prøv at undgå, at de skal ringe tilbage til dig, da kontakten risikerer at stoppe der. Husk altid at notere navnet på den, du har talt med. SPØRG OM ET KAFFEMØDE Når arbejdsgiver begynder at stille spørgsmål til din Tøvende svar fx:»jeg ved ikke lige, hvad det skulle være for opgaver, og om vi har råd«forklar, hvad virksomhedspraktik er og hvilke opgaver, du kan byde ind på. Nævn at de ikke har løn- og forsikringsomkostninger. tidspunkt for kaffemøde. Sig:»Kan det passe, at jeg kommer forbi på onsdag kl. 10 eller torsdag kl. 13 til et kaffemøde? Så kan vi noget?«afvisende svar fx:»det bruger vi ikke«/»det er vi ikke interesserede i«/»jeg har ikke tid at tale med dig«vis, at du har researchet virksomheden ved at næv- Spørg, om det er et endeligt svar, eller om det måske kan være relevant på sigt? OM INTEGRATIONSNET Integrationsnet er et konsulenthus, der tilbyder skræddersyede og effektive integrationsløsninger til kommunerne. Målet bedst muligt i samfundet. Vi arbejder med aktiviteter over hele landet, dels på beskæftigelsesområdet dels på børnog familieområdet. Derudover afholder vi kurser og efteruddannelse, etablerer socialøkonomiske virksomheder og driver bofællesskaber for uledsagede mindre- KONTAKT Midtjylland Else-Marie Ringgaard Projektchef T: 2 811 96 69 M: else-marie.ringgaard@drc.dk www.integrationsnet.dk