DAGPLEJENS LÆREPLAN Kig ind i vores arbejde med pædagogiske læreplaner

DAGPLEJENS LÆREPLAN 2016-2018 Kig ind i vores arbejde med pædagogiske læreplaner

INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Aflæg vores hjemmeside et besøg 3 Evaluering af seneste læreplan 4 Hverdagslivstemaer 10 Godkendelse af læreplan 22 Bilag 1 23 Bilag 2 25 Bilag 3 27

INDLEDNING Indledning Her i vores pædagogiske læreplan beskriver vi, hvordan arbejdet med seks pædagogiske læreplanstemaer 1 kommer til udtryk i forskellige typer af pædagogiske aktiviteter. Vi giver dig et indblik i, hvordan vi løbende arbejder med at skabe en tryg, anderkendende og lærerig børnekultur, som inspirer og motiverer børn til leg læring og udvikling i læringsmiljøer af høj faglig kvalitet. Vi lægger stor vægt pa at børns læring og udvikling skabes gennem legende pædagogiske aktiviteter, som ba de tager afsæt i børnegruppens sammensætning og det enkelte barns ressourcer og behov. LÆREPLANENS TO HOVEDELEMENTER Læreplanens første del indeholder en evaluering af vores seneste pædagogiske læreplan fra 2014. I evalueringen beskriver vi, hvordan den nye viden, vi har tilegnet os gennem læreplansarbejdet, har dannet grobund for justeringer i vores praksis. Og vi beskriver, hvilke aktører uden for personalegruppen som har været involveret i evalueringsarbejdet. I anden del af læreplanen foretager vi en faglig redegørelse af, hvordan vi i hverdagen arbejder med at sikre høj faglighed i diverse pædagogiske forløb og aktiviteter. Vi belyser forskellige parametre i børns leg, læring og udvikling i dagplejen ved at sætte fokus pa tre hverdagslivstemaer 2 : rutiner, børnekultur og vokseninitierede aktiviteter. Gennem hverdagslivstemaerne sætter vi fokus pa et tema fra hverdagslivet i dagplejen, der har afgørende betydning for udviklingen af lærende og inspirerende børnemiljøer af høj kvalitet. Under hvert hverdagslivstema redegør vi for, hvordan vi gennem faglige forløb og aktiviteter arbejder med at udvikle alsidige læringsmiljøer, der gennem legende aktiviteter og inddragelse af børnenes perspektiver fremmer børns læring og udvikling læring. Dette gør vi gennem SMITTE-modellen og via separate beskrivelser af arbejdet med digital læringsredskaber. 1 Barnets alsidige personlige udvikling, sociale kompetencer, sprog, krop og bevægelse, natur og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier 2 Et hverdagslivstema er et overordnet tema, som afgrænser, hvilken type af faglige forløb/aktiviteter der sættes fokus på. Side 1

INDLEDNING SMITTE-modellen er en refleksions- og udviklingsmodel, som vi anvender til planlægning, udvikling og evaluering af pædagogfaglige læringsaktiviteter. SMITTE-modellens 6 elementer: Sammenhæng: Hvilken sammenhæng foregår forløbet/aktiviteten i? Hvilke læreplanstemaer er i spil? Ma l: Hvad vil vi gerne opnå? Vi anvender mål fra vores læringsstjerne. Inkluderende fællesskaber: Fokus på sociale relationer og læringen gennem fællesskaber. Tiltag: Hvilke handlinger/aktiviteter skal igangsættes for at nå målet. Tegn: Hvordan kan vi registrerer, at vi er på vej mod målet. Evaluering: Nåede vi vores mål? Hvorfor/hvorfor ikke. Vores læreplansarbejde rækker ud over en kategorisering af aktiviteter der udelukkende relaterer sig til et enkelt læreplanstema, da der typisk bringes flere læreplanstemaer i spil selv i simple aktiviteter. Klik her for en virtuel tour gennem vores læringsstjerne LOVMÆSSIG BAGGRUND FOR ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3 Børn i daginstitutioner skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Daginstitutionen skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn fa r en god og tryg opvækst. Daginstitutionen skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Daginstitutionen skal give børn medbestemmelse, medansvar og forsta else for demokrati. Daginstitutionen skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indga i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan, som dækker børn i aldersgrupperne 0-2 a r (for integrerede dagtilbud) og fra 3 a r til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum til leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan. Læs mere om hverdagslivstemaer, SMITTE-model og den lovmæssige baggrund for vores arbejde med pædagogiske læreplaner i dokumentet: Vejledning til den pædagogiske læreplan i Faaborg-Midtfyn Kommune. 3 Dagtilbudsloven ( 7-10) Side 2

AFLÆG VORES HJEMMESIDE ET BESØG Aflæg vores hjemmeside et besøg VÆRDIER, PÆDAGOGIK OG BØRNEHUSE Du kan fa et samlet overblik over vores værdier, personale, børnehuse og pædagogiske grundholdninger pa vores hjemmeside: www.dagpleje.fmk.dk Kontaktoplysninger Har du spørgsma l til indholdet i vores pædagogiske læreplan, eller spørgsma l vedrørende vores institution er du velkommen til at kontakte os. Mail: dagpleje@fmk.dk Tlf. 7253 4300 Side 3

EVALUERING AF SENESTE LÆREPLAN Evaluering af seneste læreplan I dagplejen arbejder den enkelte dagplejer i eget hjem med læreplaner/ læringsmodeller. Hun planlægger aktiviteter for børnene, samt tiltag der understøtter det enkelte barns udvikling. Dette beskrives af den enkelte dagplejer i læringsmodeller. Dette blev beskrevet i læreplanen 2014, hvor der var eksempler pa læringsmodeller fra dagplejere. Denne evaluering vil ikke beskrive hvordan det er ga et med de læringsmodeller der blev arbejdet med i 2014, men vil have et mere overordnet sigte i forhold til læreplanen 2014. EVALUERING AF LÆREPLAN FRA 2014 I denne evaluering vil vi fremhæve, hvad der arbejdes med i dagplejen, give en beskrivelse af, hvordan vi arbejder med de forskellige omra der pa nuværende tidspunkt samt en vurdering af hvordan det ga r. Pa baggrund af dette, hvordan vi justerer vores indsatser. Evalueringen er lavet i eftera ret 2015 og gennemga et igen i eftera ret 2016. Vi evaluerer pa de beskrivelser vi har af arbejdet med vores aftalema l: Inklusion og læreplaner/ læringsmiljøer. Denne evaluering falder i tre afsnit 1. Afsnit er evaluering af vores arbejde med inklusion, hvilke tiltag der har været i 2015, samt beslutninger om hvad vi justerer pa i forhold til 2016 og 2017. 2. Afsnit er en evaluering af indsatsen omkring børn med særlige behov og den tidlige indsats, samt beskrivelse af de yderligere tiltag der har været i 2015 og som fortsætter i 2016 og 2017. 3. Afsnit er en evaluering af det læreplansarbejde, der forega r i det enkelte dagplejehjem. I det enkelte dagplejehjem arbejdes med et værktøj læringsmodellen, som er udviklet til at sætte fokus pa dagplejernes hverdag. Desuden ogsa en beskrivelse af den justering der sker til 2016 og 2017. 1. Aftalemål omkring inklusion. Indsats i forhold til Inklusion (tilsyn og børnelinjen): Alle børn i dagtilbud drøftes systematisk ud fra en vurdering af barnets placering på børnelinjen. I eftera ret 2015 var der uanmeldt tilsyn i alle hjem, med særligt fokus pa alle børns trivsel og udvikling, samt deres oplevelse af at være en del af fællesskabet i dagplejehjemmet. Pa tilsyn i alle hjem var der fokus pa, hvordan dagplejeren understøtter barnets mulighed for at deltagelse i fællesskaber. Gennem Side 4

EVALUERING AF SENESTE LÆREPLAN læreplansuddannelsen har dagplejerne arbejdet med inklusion, bl.a. omkring deltagerpositioner. Dagplejerne bruger denne viden, na r de beskriver barnet og fællesskaberne i børnegruppen. Dagplejerne bliver bevidste om hvordan, og i hvor høj grad deres tilgang til børnegruppen har betydning for det enkelte barns oplevelse af deltagelse i fællesskab. I vores kvalitetsma ling (2015) ses det desuden, at vores forældre i meget høj grad oplever at dagplejerne inddrager børnene i fællesskaber, og at dagplejerne er gode til at skabe fællesskaber i dagplejehjemmet. Pa et af de a rlige tilsyn i det enkelte dagplejehjem, placeres alle børn pa børnelinjen. Vi oplever at dagplejerne har mange gode og relevante observationer af og tanker om deres børns hverdag i dagpleje og hjemmet. Dagplejerne oplever dog ogsa, at det kan være lidt svært at placere barnet pa børnelinjen, særligt na r det ligger mellem 1 og 2. For at understøtte dette, har vi pa dagplejernes uddannelsesdag i eftera ret 2015 haft fokus pa handleguiden, og særligt børnelinjen, i et oplæg fra koordinerende konsulent Laila Grønning og socialra dgiver Anja T Vinter. Ved udgangen af 2015 fordeler børnene sig pa denne ma de: Børnelinje 1 Børnelinje 1,5 Børnelinje 2 Børnelinje 2,5 Børnelinje 3 Børnelinje 3,5-5 383 50 44 (Heraf en der har en dobbeltplad s) 3 9 (Heraf 3 der har en dobbeltplads) 0 I eftera ret 2016 laves et tilsvarende tilsyn og her registreres ligeledes alle børns placering pa børnelinjen. Indsats i forhold til inklusion (overgangsbeskrivelser og åben låge dage) For alle børn i dagplejen udarbejdes overgangsbeskrivelse, der følger barnet i børnehave. Beskrivelsen udarbejdes i tæt samarbejde med forældre og overdrages til børnehaven med forældrenes samtykke. I januar 2015 iværksattes et systematisk samarbejde mellem dagplejen og alle kommunale og selvejende institutioner i kommunen for at skabe den røde tra d i barnets liv. Der laves overgangsbeskrivelser Barnet i centrum pa alle børn. Alle dagplejere udfylder denne overgangsbeskrivelse i samarbejde med barnets forældre ved en samtale ca. 3 ma neder før barnet skal i børnehave. Forældrene overleverer beskrivelsen til børnehaven na r barnet starter. Hvis der har være indsats pa barnet pa et tidspunkt i løbet af dagplejetiden vedlægges indsatsplaner samt TRAS (sprogscreening) og TRASMO (motorisk screening) i samra d med forældrene. Der er ikke sket en systematisk evaluering af dette arbejde pa nuværende tidspunkt, men der er indsamlet tilbagemeldinger fra udvalgte dagplejere og institutioner. Deres tilbagemeldinger er meget positive. Institutionerne beskriver, at de bruger overgangsbeskrivelserne, na r de holder opstarts og 3 md. samtale i børnehaven. Side 5

EVALUERING AF SENESTE LÆREPLAN Der vil ske en evaluering af dette arbejde senest primo 2017. For at yderligere at styrke samarbejdet mellem dagpleje og daginstitution er der i 2015 og 2016 iværksat 3 a rlige besøgsdage (A ben-la ge-dag) i institutionerne, hvor dagplejerne i grupper pa 2-4 dagplejere besøger en institution i lokalomra det. Datoerne er fastsat, og er de samme i hele kommunen. Institutionerne laver invitationer og planlægger sma aktiviteter, der passer til dagplejens børnegruppe. Dette har været en stor succes og ba de dagplejere, børn og institutioner har ønsket at dette samarbejde skal fortsætte. Dette samarbejde er i 2016 udvidet til ogsa at omfatte private institutioner og private passere. A ben-la ge dagene evalueres i styregruppen i eftera ret 2016, og der planlægges dage for 2017. Der er i 2015 produceret en video, der fortæller om dette tiltag. http://dagplejen.fmk.dk/kvalitet/aabenlaagedage/ Hvis det er muligt, besøger den enkelte dagplejer sammen med barnet og resten af børnegruppen den institution, hvor barnets skal starte i børnehave. Indsats i forhold til inklusion (overlevering til børnehaven): For børn i dagpleje, hvor der er udarbejdet indsatsplan, opfordrer dagplejen forældrene til at give samtykke til, at børnehaven deltager i afslutningssamtalen, så relevant viden om barnet og dagplejens indsatser bliver overleveret. I dagplejen har vi fortsat stort fokus pa afslutningssamtalen i forhold til børn der ligger pa 1,5 og derover pa børnelinjen, og stort set alle forældre takker ja til et tilbud om en afslutningssamtale. Har der været tværfagligt samarbejde omkring barnet (ergoterapeut, tale-høre-konsulent, socialra dgiver eller PPkonsulent) inviteres disse fagpersoner med til mødet, hvor pædagogisk supervisor er tovholder og laver dagsorden. Forma let med dette møde er, at forældre, dagpleje og fagpersoner fortæller om barnet og dets behov. Pa denne ma de ønsker vi at klæde børnehaven pa til at møde barnet og familien bedst muligt na r barnet starter i børnehaven. Disse møder afholdes i børnehaven. Møderne afholdes med stor tilfredshed hos alle parter. Dagplejerne og forældrene giver udtryk for, at det er godt at børnehaven fa r kendskab til barnet, inden det starter, og børnehaven fortæller, at de fa r mulighed for at tilrettelægge starten for barnet, sa barnets behov sa vidt muligt imødekommes allerede fra dag 1 i børnehaven. Side 6

EVALUERING AF SENESTE LÆREPLAN Pulje til mere pædagogisk personale. I 2015 blev der givet penge til mere pædagogisk personale i daginstitutioner, herunder ogsa dagplejen. Dette fortsatte i 2016 og vi har i dagplejen valgt, at e n supervisor har det primære overordnede ansvar for børnemiljøer og inklusion i denne pulje. I 2015 har der været særligt fokus pa inklusion, børnefællesskaber samt børne/ læringsmiljøer i det enkelte dagplejehjem. Efter hvert besøg lavedes en skriftlig opsamling som blev sendt til dagplejer. Tendenser i denne indsats viste pa daværende tidspunkt, at den enkelte dagplejer var meget opmærksom pa børnefællesskaber samt pa, hvordan hun skabte de bedste rammer for barnets udvikling og læring gennem udvikling, tilpasning og ændringer i læringsmiljøet. Dette arbejde er fortsat i 2016, hvor der vil være særligt fokus pa læringsmiljøet i legestuerne, og hvor uddannelsesdagen i fora ret handlede om inklusion. 2. Aftalemål om børn med særlige behov og tidlig indsats. Arbejdet med tidlig indsats varetages af alle supervisorer i dagplejen. Der arbejdes med indsatsplaner i dagplejen. Indsatsplanerne laves pa baggrund af møder med forældre og dagplejer og tager udgangspunkt i ba de barnet og miljøet omkring barnet. Der kigges systematisk pa ressourcer, udfordringer og muligheder. I supervisorteamet har vi i fora ret 2015, haft særligt fokus pa kvaliteten af indsatsplanerne og nogle er drøftet og kvalificeret af gruppen, for at højne kvaliteten af disse. Kvaliteten er rigtig god og høj og ma lene oftest ma lbare. Der er (eftera ret 2015) ca. 100 børn med indsats eller særlig opmærksomhed pa barnet eller familien i dagplejen. Eftera ret 2016 er der 78 børn med indsats eller opmærksomhed omkring barnet eller familien. Arbejdet omkring den tidlige indsats er meget systematiseret. Na r forældre, en dagplejer eller supervisor fa r en opmærksomhed eller bekymring omkring et barns udvikling og trivsel, tages barnet op pa supervisorernes visitationsmøde. Barnet og situationen omkring barnet drøftes og barnet tildeles en supervisor, som har ansvaret for det efterfølgende forløb. Supervisor møder barn, dagplejer og familie og sammen lægges der en plan for, hvordan vi sammen bedst muligt understøtter barnets udvikling. Samtaler med forældre forega r oftest pa møder i dagplejehjemmet og supervisor beskriver efterfølgende indsatsplaner. I læreplanen for 2014 er beskrevet, at der følges op og evalueres pa indsatsplanen efter 4 uger. Dette er ikke procedure pa nuværende tidspunkt i dagplejen. Der sker løbende opfølgning sammen med dagplejer i telefon, pa mail og ved besøg i dagplejehjemmet 1-2 gange, inden der igen er møde sammen med forældre oftest efter 8 uger, men dette vurderes efter behov og udfordringens karakter. Side 7

EVALUERING AF SENESTE LÆREPLAN De udlagte støtteressourcer bruges i dagplejen pa ba de materialer der underbygger den pædagogiske indsats, og pa særlige støtte fra en supervisor i et dagplejehjem. Støtten gives i pakker, der beskriver hvor ofte og med hvilket forma l supervisoren kommer i dagplejehjemmet i en tidsbegrænset periode. Vi har benyttet denne mulighed til 12 børn i 2015 og pa nuværende tidspunkt 17 i 2016. Dette er en særlig intensiv indsats, der har høj værdi for den enkelte dagplejer, hele gruppen omkring barnet og ikke mindst barnet. Støttesupervisorer støtter i samra d med forældrene tæt op om barnet og dagplejeren med 1 flere besøg om ugen i kortere eller længere perioder efter behov. 3. Aftalemål omkring læreplaner og læringsmiljøer. Dagplejen har i 2014 og frem til fora ret 2015 i samarbejde med UCL lavet en læreplansuddannelse for og med alle dagplejere og supervisorer. Uddannelsen har besta et af uddannelsesdage og efterfølgende tilsyn i eget hjem og i netværksgrupperne med fokus pa indholdet fra uddannelsesdagene. Pa denne ma de er der løbende blevet fulgt op pa dagplejernes oplevelser og erfaringer fra uddannelsesdagene, og der har været struktur omkring dagplejernes efterfølgende arbejde med indholdet fra uddannelsesdagen. Uddannelsesdagene har indeholdt teoretiske oplæg omkring barnets udvikling samt teori om inklusion. Desuden er læringsmodellen, som er udarbejdet af supervisorer og UCL i fællesskab, blevet præsenteret, gennemga et og løbende arbejdet med. Læringsmodellen er dagplejernes arbejdsredskab til at reflektere over og dokumentere deres daglige arbejde. Ved at beskrive læringsmodeller fa r dagplejeren mulighed for at reflektere over børnenes initiativer og læring, samt egen rolle i forhold til barnet og børnegruppen. Gennem refleksionen fa r dagplejeren ogsa mulighed for at ændre, udvikle og tilpasse aktiviteterne og egen tilgang, for bedst muligt at imødekomme barnets behov. Oplæggene pa uddannelsesdagen har udmøntet sig i flere fagkort, som sammenfatter relevant pædagogisk teori og faglige begreber. Fagkortene er bundet op pa den teori, der er gennemga et og brugt i løbet af uddannelsesdagene, og bør derfor afspejles i den daglige praksis i det enkelte dagplejehjem. Dagplejerne har i 2015, skulle lave hver 10 læringsmodeller. I fora ret 2015 pa anmeldt tilsyn, og desuden efter behov hos den enkelte dagplejer, har vi drøftet, hvordan de bruger læringsmodellerne - hvad er svært og hvad fungerer. Pa baggrund af dette har alle supervisorer lavet overordnede evalueringer af læringsmodelarbejdet, ba de i forhold til kvalitet og kvantitet. Pa baggrund af denne evaluering har vi i 2016 besluttet følgende ændringer for alle dagplejere, som er præsenteret pa uddannelsesdag den 22. oktober 2015: Side 8

EVALUERING AF SENESTE LÆREPLAN Vi skal blive ved med, at arbejde med vores læringsmodeller, at have den høje faglig kvalitet, at udvikle vores pædagogiske praksis, pa baggrund af det vi lærer i læringsmodellerne, og ved at reflektere over vores praksis, at hjælpe hinanden hvis det er svært samt at kalde pa hjælp hos en supervisor. Vi skal blive bedre til, at fa brugt og reflekteret over vores fagkort, at hjælpe hinanden til at fa lavet den faglige sparring i netværksgruppen, at gøre læringsfokus enkelt og konkret, at dokumentere gennem brug af logbogen, at undre os og blive nysgerrige samt at involvere forældrene sa de bliver interesserede i læreplansarbejdet fx ved at hænge læringsstjernen op, sa forældrene kan se den og skrive pa tavlen, hvilket læreplanstema der arbejdes med. Dette har ført til justeringer i praksis for 2016 og fremadrettet. I det enkelte dagplejehjem skal der beskrives 5 læringsmodeller a rligt. Dagplejeren bestemmer selv, hvilke læreplanstemaer, der er relevante at arbejde med. E n af disse læringsmodeller gennemga s med netværksgruppen og indsendes efterfølgende til ledelsen. I netværksgruppen skal der beskrives 2 læringsmodeller, hvoraf den ene skal have fokus pa inklusion og børns fællesskaber; ud fra læringsma let: Børnene indga r i fællesskaber, viser nysgerrighed og tager initiativ til kontakte. Denne læringsmodel skal indsendes til ledelsen. Ba de i 2016 og 2017 skal alle dagplejere indsende en læringsmodel om a ret. Denne læringsmodel skal være drøftet i gruppen. Dette er ba de en kontrol af at arbejdet med læringsmodeller sker, og ogsa en mulighed for ledelsen til at se, hvilket arbejde der er fokus pa i det enkelte dagplejehjem. Det er disse indsendte læringsmodeller, der danner grundlag for beskrivelserne omkring hverdagslivstemaerne i læreplanen 2016. INVOLVERING AF AKTØRER UDEN FOR PERSONALEGRUPPEN Den ovenover beskrevne evaluering er i eftera ret 2015 drøftet og gennemga et med forældrebestyrelsen. Lederne i de kommunale daginstitutioner er inddraget i forhold til at komme med tilbagemeldinger omkring overleveringsbeskrivelserne, og har meldt aktivt tilbage. ANVENDELSE AF VIDEO ELLER BILLEDER Den enkelte dagplejer bruger video og billeder til egen dokumentation af læringsma l. JUSTERINGER I PRAKSIS De justeringer der er foretaget er skrevet ind i selve evalueringen. Side 9

HVERDAGSLIVSTEMAER Hverdagslivstemaer Hverdagslivstemaerne foldes ud i en SMITTE-model. Der refereres i vores beskrivelse til lærings- og evalueringsmodellen, som er det arbejdsredskab, den enkelte dagplejer bruger i sin hverdag og som ogsa bruges i netværksgrupperne. Som beskrevet i evalueringsdelen i denne læreplan, sa er der lavet aftaler omkring hvor mange lærings- og evalueringsmodeller den enkelte dagplejer skal lave om a ret. Lærings og evalueringsmodellen knytter sig tæt op af SMITTE modellen. HVERDAGLIVSTEMA 1: RUTINER Beskrivelse af aktivitet eller læringsforløb SMITTE-model: Denne SMITTE-model tager udgangspunkt i dagplejer lærings- og evalueringsmodel, der handler om opstart af en syrisk dreng pa 2 a r. Lærings- og evalueringsmodel er vedlagt som bilag 1. Denne læringmodel er valgt fordi den tager udgangspunkt i opstart af et nyt barn i dagplejen. Vi modtager mange børn, og det at starte et nyt barn op er altid en vigtig og stor opgave for den enkelte dagplejer, hvad enten det er et etnisk dansk barn eller et barn fra en anden kultur. At fa barnet ind i hjemmet og langsomt gøre det trygt ved ba de en tilknytningsperson og det nye miljø er af overordentlig stor betydning for barnets trivsel. Sammenhæng I lærings- og evalueringsmodellen fortæller dagplejer om, hvordan hun oplever at E er meget ked af det na r han afleveres om morgenen. Han græder og skriger, og banker pa døre og vinduer. Han afviser kontakt med dagplejer og vil hende ikke. Dagplejer har opmærksomhed pa, at han er et barn, der er kommet sammen med sin familie fra et andet land, som er præget af krig. Han kan have oplevet ting, som har været traumatiske, og at det at han kommer med et andet modersma l og fra en anden kultur, kan gøre opstart i dagplejen yderligere vanskeligt. Dagplejer oplever, at han ikke forsta r hvad hun siger, og det er med til at gøre ham endnu mere utryg, na r mor ga r fra ham. E er 2 a r og da han har været sammen med mor lige til nu, er det naturligt, at han voldsomt vil udtrygge sin utryghed ved adskillelsen fra hende. Dagplejer henviser til fagkort 11, som handler om John Bowllbys tilknytningsteori. Til dette kort knytter sig et oplæg pa en uddannelsesdag for dagplejerne, hvor der er arbejdet med vigtigheden af barnets mulighed for at knytte sig til fa voksne og en tilknytning af en høj kvalitet. E s gra d er et udtryk for at han er utryg og ma ske vred. Han vil hende ikke og skubber hende væk. Side 10

HVERDAGSLIVSTEMAER Væsentligt er det, at barnets omsorgsperson (her dagplejer) er istand til at acceptere og rumme barnets følelser at han er ba de ked af det og vred. Der er altid grund til at barnet reagerer som det gør, og han har brug for at dagplejer reagerer og handler pa hans følelser. Dagplejer arbejder med at skabe en sikker og tryg base for E, hvor hun er pa lidelig, kærlig og nærværende i sin omsorg I forhold til sin egen rolle henviser dagplejer til fagkort 8, som handler om didaktik og reflekterende metodikere. Dagplejer søger inspiration her, da hun er bevidst om, at hun selv har indflydelse pa, hvad hun kan gøre anderlede for at E bliver tryg ved at være i dagpleje. Mål(anvend læringsmålene fra læringsstjernen) Dagplejer inddrager ma l fra læreplanstemaet: Sociale kompetencer. Læringma l: Børnene udtrykker glæde ved at møde kendte børn/ voksne, og reagerer pa andres kropssprog og følelsesudtryk. Dagplejer sætter et læringsfokus ud fra dette, hvor hun beskriver at hun ønsker at: E skal være tryg i dagplejen. Vi ser, at dagplejer ogsa kunne have arbejdet med et læringsma l inden for temaet: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsma l: Børnene opsøger kendte relationer og søger opmærksomhed. Sproglig udvikling. Læringsma l: Børnene etablerer sproglig kontakt og kommunikerer med deres omverden. Inkluderende fællesskaber Dagplejer beskriver, at hun ønsker at lære børnene at tage godt imod hinanden, og at tage hensyn til hinanden. Dagplejer skriver i sin logbog om en episode, hvor to piger krammer hinanden. Den ene vil gerne give E et kram og spørger ham. Han svarer ikke og hun vælger at ae ham pa armen i stedet. Dagplejer ser episoden, og siger til pigen, at hun kan se han godt kan lide det, og det var dejligt hun lige nussede ham, for det tror hun, han synes var dejligt Hun beskriver derved, hvordan hun ba de ser og anerkender pigens initiativ og og tolker og sætter ord pa E s signaler for de andre børn. Tiltag Dagplejer beskriver at hun vil ga udenfor og tage imod E na r han afleveres. Hun oplever, at han har brug for mere plads omkring sig, na r han skal sige farvel til sin mor. Side 11

HVERDAGSLIVSTEMAER Hun er her særligt opmærksom at ændre læringsmiljø omkring ham, pa baggrund af de refleksioner hun gør sig, na r hun sætter sig i hans sted. Dagplejer beskriver, at hun prøver at være sa tæt pa ham som han kan have. Hun anerkender, at han ikke bryder sig om at være i situationen, og at han ikke kan have hende for tæt pa, men at hun alligevel ved, at han har behov for hendes nærvær og omsorg. Dagplejer beskriver at hun sætter ord pa overfor de andre børn. Hun fortæller hvorfor E er ked af det. Hans mor skal i skole, og han forsta r ikke hvad vi siger til ham. Hun opfordrer, de andre børn til at tage del i at gøre ham tryg. Hun fortæller børnene, at vi skal passe pa ham og lege med ham. Dagplejer viser børnene, hvordan de kan vise empati for ham og for hinanden. Dagplejers fokus pa børnemiljøet kommer til udtryk, ved at hun har øje for hvordan E oplever situationen. Hun fornemmer at han føler sig klemt indenfor, og tager derved hensyn til ba de det fysiske og der psykiske børnemiljø, ved at hun vælger at tage imod E ude, hvor der er mere plads omkring ham. Tegn Han tager imod dagplejers trøst. Han græder mindre na r han afleveres om morgenen. Han viser begyndende interesse for de andre børn. Han vil være sammen med de andre. Han kigger pa de andre børns leg. At han kan afleveres indenfor. Evaluering Hvordan evaluerer dagplejer? Dagplejer dokumenterer via logbogsnotater over en periode pa ca 2 ma neder. Hun laver notater med intervaller pa 1-2 uger. Hun iaggtager, observerer og noterer løbende relevante oplevelser og tegn som narrativer om E s udvikling og læring. Hun beskriver hvad hun selv gør, hun beskriver E s adfærd samt børnenes indbyrdes relationer og kulturen blandt børnene. Hvad kan konkluderes? Pa baggrund af dagplejers refleksioner og understøttende pædagogiske indsatser, konkluderer hun at E er blevet tryg i dagplejen. Han er ikke længere ked af det na r han afleveres, hverken udenfor eller indenfor. Hun beskriver at han er inkluderet i børnegruppen. Side 12

HVERDAGSLIVSTEMAER Dagplejer beskriver om sin egen læring, at det har virket for hende at prøve at gøre noget anderledes end hun plejer for at imødekomme hans behov. Hun har set, at hun kan ændre sit eget mønster og sit læringsmiljø for at kunne understøtte E s behov. Hvad kan gøres bedre fremadrettet? Dagplejer har ikke beskrevet hvordan hun inddrager forældrene i arbejdet omkring at gøre E tryg. Hun kunne med fordel have reflekteret over og beskrevet, hvordan hun taler med forældrene om dette, og det havde været meget relevante overvejelser. Det er væsentligt, na r vi arbejder med barnets tryghed at forældrene er inddraget. At forældrene føler sig trygge ved dagplejeren vil smitte af pa barnet. Dagplejer kunne med fordel have beskrevet, hvordan hun skaber genkendelige og trygge rammer, gennem en struktureret og forudsigelig hverdag, med daglige gentagelser og lege Hvordan ser vi denne læringsmodel i forhold til alle dagplejere, hvad er alles mission? Denne læringsmodel sætter som tidligere beskrevet fokus pa opstarten af et nyt barn i dagplejen. Dagplejer bruger barnets historie og reaktioner til at justere egne handlinger og tilgang til barnet. Mission er altid at barnet knytter sig til dagplejer og bliver tryg. Tryghed er nødvendig for at barnet trives og udvikler sig, og det at starte et nyt barn op er en meget væsentligt og værdiskabende for alle dagplejere. At modtage barnet fra hjemmemiljøet og dets tætte relation til forældrene, kan nogle gange være vanskelig for ba de barn, forældre og dagplejer. Det at have en empatisk tilgang til denne overgangsfase er væsentligt for barnets læring dets positive oplevelse med at knytte sig til andre nære voksne. Side 13

HVERDAGSLIVSTEMAER HVERDAGLIVSTEMA 2: BØRNEKULTUR Beskrivelse af aktivitet eller læringsforløb SMITTE-model: Denne SMITTE-model tager udgangspunkt i dagplejers lærings- og evalueringsmodel, der handler om en dreng pa 2, 4 a r og hans sproglige udvikling. Lærings- og evalueringsmodel er vedlagt som bilag 2. Denne læringsmodel er valgt, da det at arbejde med det enkelte barns sprog er yderst væsentlig for barnets udvikling. I dagplejen har vi fokus pa sproget, og alle dagplejere har opmærksomhed pa det enkelte barns sproglige udvikling. Dette ba de i forhold til at udfordre og stimulere de børn der har en alderssvarende udvikling, samt at understøtte de børn, der har brug for ekstra opmærksomhed pa sproget, som drengen her. At arbejde med sproget er et tidligere aftalema l og barnets sproglige udvikling og arbejdet med sprog, noget alle dagplejere har stor viden om. Denne læringmodel har særligt fokus pa hvordan det at arbejde med børnekultur i børnegruppen er med til at styrke M s muligheder for læring. Sammenhæng I lærings- og evalueringmodellen beskriver dagplejer, en situation omkring ma ltidet som hun oplever som typisk for M og hun tager udgangspunkt i den. Hun oplever M som en meget stille dreng, der ikke bruger sproget til at udtrykke sine behov. Dagplejer beskriver at han kommunikerer ved at pege pa det han gerne vil have. Det er svært for dagplejer at skabe øjenkontakt med ham. Na r hun gætter hvad han gerne vil, smiler han og nikker. Dagplejer ser at der er brug for at støtte M i at fa flere ord, og dermed styrke hans mulighed for kommunikation. Dagplejer henviser til fagkort 7, som handler om Wengers syn pa læring. Læring er ikke individuelt koblet, men koblet til relationen og fællesskabet med andre. Læring sker i samspillet og dialogen og gennem deltagelse i praksisfællesskaber Netop derfor er det af stor betydning, at dagplejer ønsker at understøtte M s læring gennem ma ltidet. Dagplejer ser at det er væsentligt at kunne give udtryk for sine ønsker og behov under ma ltidet, og samtidig læser vi i hendes praksisfortælling at hun oplever en god kontakt med ham, netop under ma ltidet. Han smiler til hende og tilkendegiver positivt, na r hun gætter hans ønsker. Wenger læringssyn handler om at være ude pa noget at ville noget med barnet, men det vi vil lære barnet, ma aldrig bliver vigtigte end hensynet til barnets perspektiv. Der skal være en balance mellem det man gerne vil barnet her at lære han flere ord og den relation man har til barnet. Side 14

HVERDAGSLIVSTEMAER Vi ser i lærings- og evalueringsmodellen at dagplejer er meget opmærksom pa denne balance. Hun fornemmer, at hun ikke skal presse han, men mere motivere ham, gennem positiv og glad kontakt. Dagplejer oplever, at hun under ma ltidet har god mulighed for fælles opmærksomhed med M. Netop i stunder med fælles opmærksomhed udvikler sproget sig, og barnets ordforra d udvikles ved at sproglyden kobles til en genstand. Mål (anvend læringsmålene fra læringsstjernen) Dagplejer inddrager ma l fra læreplanstemaet: Sproglig udvikling. Læringsma l: børnene etablerer sproglig kontakt og kommunikerer med deres omverden. Dagplejer sætter et læringsfokus som handler om at fa M til at kunne sige hvad han gerne vil have, samt gøre ham tryg ved at kommunikere med dagplejer og med andre. Hun vil gerne ba de hjælpe ham til flere ord, og samtidig give ham lysten til at bruge sproget. Dagplejer kunne med fordel have valgt et læringsma l inden for temaet: Sociale kompetencer. Læringsma l: Børnene indga r i fællesskaber, viser nysgerrighed og tager initiativ til kontakt. Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsma l: børnene opsøger kendte relationer og søger opmærksomhed. Inkluderende fællesskaber Dagplejer beskriver at hun ved at inddrage hele børnegruppen giver M tryghed. Hun kan se det ved at han bliver mere glad og a ben og viser interesse for det de laver, na r det er noget der sker i fællesskabet med de andre børn. Dagplejer skriver i sin logbog nogle eksempler pa hvordan hun arbejder med inkluderende fællesskaber. Dagplejer sætter ord pa et andet barns ønske om kylling, M gentager kylling og smiler til det andet barn. Tiltag Dagplejer beskriver at hun i forbindelse med ma ltidet vil sætte ord pa, hvad de spiser og gentage ordene mange gange. Hun vil være meget opmærksom pa at hun ikke presser M i kontakten og kravet om sprog. Hun har erfaring med, at han trækker sig og ikke vil se eller høre pa hende, hvis han føler det mindste pres. Hun vil inddrage de andre børn, ved at hun vil snakke om alle børns mad med alle børn. Derved oplever hun at M bliver mere interesseret og glad. Side 15

HVERDAGSLIVSTEMAER Dagplejer vil gradvist udbygge læringsmiljøet, ved ogsa at bruge andre situationer, eksempelvis pa ting man ser pa legepladsen, og ved at lege med dyr, til at udbygge M s ordforra d. Dagplejer har særligt fokus pa det psykiske børnemiljø. Hun er meget opmærksom pa ikke at stille for store krav og at give M mulighed for at indga i en tæt relation til hende. Hun arbejder med hans tilknytning, sa vel som hans sprog, og ved at have fokus pa børnemiljøet omkring ham understøtter hun hans udvikling. Det at være opmmærksom pa den børnkultur som han er en del af understøtter hun ligeledes hans udvikling. Tegn Han gentager spontant efter dagplejer. Han søger øjenkontakten med dagplejer, na r hun snakker med ham. Han smiler til dagplejer og de andre børn. Dagplejer oplever at han begynder at tage sproglig kontakt. Han begynder at udtrykke sig ved lyde eller sma ord. Evaluering Hvordan evaluerer dagplejer? Dagplejer dokumenterer via logbogsnotater i sin læringsmodel. Hun iaggtager og noterer oplevelser fra ma ltider med fokus pa fortællinger om M s handlinger og initiativer samt samspillet med de andre børn. Hvad kan konkluderes? Pa baggrund af dagplejers refleksioner og understøttende pædagogiske indsatser konkluderer hun, at M a bner sig, og er mere glad i kontakten med hende, na r han ikke er presses til at bruge sproget. Dagplejer oplever desuden, at den erfaring M har fa et gennem mange gode oplevelser ved ma ltidet, overføres til andre situationer i løbet af dagen, og at han generelt er mere glad og smilende. Dagplejer oplever, at han langsomt begynder at bruge flere ord. Dagplejer har erfaret, at na r udgangspunktet er praksisfællesskabet med de andre børn, slapper M mere af, a bner sig mere, og fa r mod pa at bruge sit sprog. Hun har lært at se hans perspektiv, og at tune sig ind pa netop hans behov. Hendes tilgang er et redskab til at understøtte hans sproglige udvikling og læring. Dagplejer beskriver om sin egen læring, at hun er blevet meget opmærksom pa, at hun ikke skal stille krav til M om at præstere sprogligt. Hun har lært, at hun ikke skal stille spørgsma l til M og forvente at han svarer, og at hun ikke skal bede ham om at gentage. Dagplejer beskriver, hvordan hun fortsat vil understøtte M s sproglige udvikling ved at sætte mange ord pa og gentage. Hun har opna et en bevidsthed om, at selv om M ikke selv siger noget, kan hun se, at han lytter Side 16

HVERDAGSLIVSTEMAER interesseret til det, hun siger. Dagplejer er desuden opmærksom pa, at hendes udgangspunkt fortsat skal handle om at M er tryg og glad. Dette ser hun som et fundament for hans udvikling af sprog. Hvad kan gøres bedre fremadrettet? Dagplejer kunne med fordel have bygget videre pa ma ltidet i andre situationer, fx smurt madpakker og taget pa skovtur, ga et pa indkøb, leget med madvarer og leget køkkenlege. Dagplejer kunne ogsa have lavet andre lege og aktiviteter med hele børnegruppen omkring bordet. Hun oplever den gode kontakt med M og børnene imellem omkring bordet, og dette kunne bruges til andre aktiviteter med fokus pa ba de sprog og fællesskabet. Hun kunne fx lave puslespil, bage boller, lege med dyr, synge, sprogkuffert, billedkort, bøger mm Hvordan ser vi denne læringsmodel i forhold til alle dagplejere, hvad er alles mission? Vi oplever at denne læringmodel er typisk i forhold til den ma de dagplejerne, understøttet at supervisorerene arbejder med de børn der har brug for noget ekstra. Dette barn hos dagplejer er et barn med en indsatsplan og dagplejer arbejder i sin læringsmodel videre med indsatsen omkring barnet. Ma lene sættes sa barnet kan na dem, og der tages hensyn til barnets udviklingsalder, mere end den faktiske alder. Dagplejerne møder barnet der hvor det er, og understøtter det, som er svært ved at være anerkendende og nærværende. Dagplejerne er gode til at se at vejen til noget, kan være gennem noget andet, som her at vejen til at han fa r mere sprog er at arbejde med hans kontakt og tryghed. Side 17

HVERDAGSLIVSTEMAER HVERDAGSLIVSTEMA 3: VOKSENINITIEREDE AKTIVITETER Beskrivelse af aktivitet eller læringsforløb SMITTE-model: Denne SMITTE-model tager udgangspunkt i dagplejers lærings og evalueringsmodel, der handler om en pige pa 2,5 a r (S) og hendes position i børnegruppen. Læringsmodellen er vedlagt som bilag 3. Denne læringsmodel er valgt fordi, det at arbejde med børns fællesskaber og inklusion er et fokusomra de for alle børns udvikling o trivsel. Læringmodellen her er typisk i forhold til dette arbejde, og noget der er kommet særligt fokus pa i forbindelse med vores inklusionsvejledes arbejde med børnefællesskaber. Det at have fokus pa at styrke et barns selvværd og selvtillid, er ogsa noget der optræder i vores dagplejeres læringsmodeller. Pigen der arbejdes med i denne læringsmodel er ikke en pige i mistrivsel eller bekymring for dette. Hun er umiddelbart velfungerende pige, der kan styrkes. Det at kigge pa alle børn og ikke kun de mest udsatte, er ogsa noget som afspejles i læringmodellerne. Sammenhæng I lærings- evalueringsmodellen beskriver dagplejer at S er en stille, forsigtig og lidt tilbageholdenden pige. Hun er en glad pige, der er tryg i dagplejens rammer. Hun er glad for de andre børn og hun opsøger dem i leg. Dagplejer fortæller at børnegruppen besta r af jævnaldrende børn, hvor de andre børn er meget udadvendte og snakkende, og pa hver deres ma de har brug for opmærksomhed. Na r alle børn er i dagpleje trækker S sig lidt. Hun er mere stille og leger mest selv. Samtidig kan S ogsa være opsøgende i forhold til de andre børn. Hun leger med dem og giver udtryk for sine behov. Dagplejer observerer, at S er mere snakkende, na r der kun er 2-3 børn i dagplejen. Dagplejer oplever, at hun har en tæt relation til S og et godt kendskab til hende. Dagplejer henviser til fagkort 4, som handler om deltager-positioner. Deltager-positioner handler om at give børn forskellige muligheder for deltagelse i forskellige sammenhænge. Barnet er nogle gange centralt placeret andre gange mere perifert. Barnets skal med den voksnes hjælp deltage i forskellige sammenhænge, og dermed at bevæge sig i fællesskabet, med mulighed for at have forskellige positioner. Dagplejers læringsmodel viser at hun er opmærksom pa børnenes indbyrdes positioner, og pa at de varierer alt efter hvilken aktivitet de laver. Dagplejer henviser ogsa til fagkort 11, som handler om det trygge tilknytningsmønster og følelsesmæssig afstemning og regulering. John Bowlby beskriver følelsesmæssig afstemning som det at den voksne forma r at aflæse barnet, udtrykke barnets følelse og deri støtte barnet i at genkende egne følelser i sin nære voksne. Side 18

HVERDAGSLIVSTEMAER Mål(anvend læringsmålene fra læringsstjernen) Dagplejer inddrager ma l fra læreplanstemaet: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsma l: børnene opsøger kendte relationer og søger opmærksomhed. Dagplejer sætter et læringsfokus ud fra dette, hvor hun beskriver at: S skal styrkes i at hun har ret til plads i gruppen, men med en balance i forhold til hendes personlighed. Hun skal styrkes i at hun er ok som hun er, og føle tillid til sig selv, sa hun bliver i stand til at tage en mere central position i børnegruppen. Dagplejer kunne med fordel have arbejdet med et læringsma l ud fra temaet: Sociale kompetencer Læringsma l: Børnene indga r i fællesskaber, viser nysgerrighed og tager initiativ til kontakt. Natur og naturfænomener. Læringsma l: Børnene har lyst til at være i naturen. Krop og bevægelse. Læringsma l: Børnene opsøger, imiterer og gentager motoriske aktiviteter. Inkluderende fællesskaber Dagplejer beskriver, hvordan hun har sit fokus pa hele børnegruppen. Hun kan skabe hyggelige sociale sammenhænge, der giver sammenhold fx ved at være udendørs i haven eller skoven. Dagplejer vil give S plads og dermed vise de andre børn, at hun er en del af gruppen. Det vil hun gøre ved at opfordre S til kontakt med de andre børn og omvendt. For eksempel beskriver dagplejer en sitation, hvor hun opfordrer S til at deltage i en lille tur i skoven med de andre børn. De ga r tur i skoven sammen, og det lykkes S at være en del af fællesskabet. Pa den ma de fungerer skovens rum som det fælles tredje for børnene. Tiltag Dagplejer beskriver, at hun giver S meget opmærksomhed og roser hende. Dagplejer opfordrer og opmuntrer S til at indga i samtale og skaber derved situationer, hvor S fa r mulighed for at fa plads. Samtidig vil hun opfylde S s behov for ro og alenetid i andre situationer. Dagplejer afstemmer S s følelser, for at sikre, at hun føler sig tryg og for at anerkende hendes lidt tilbageholdende og observerende personlighed. Pa den ma de er det tydeligt, at dagplejer lader S vise hende, hvorna r hun oplever det som et problem, at være i en perifer position. Dagplejer respekterer S, men hun fa r samtidig øje pa, at det ogsa er vigtigt for S, at hun kan indtage en central position. Dette har en betydning for at blive rustet til at indga i børnehavens større børnefællesskaber. Side 19

HVERDAGSLIVSTEMAER Dagplejer udvælger situationer, hvor hun har særlig fokus pa børnemiljøet omkring S og resten af gruppen fx udendørs og ved spisebordet med bøger, spil m.v. samt under ma ltidet. Tegn Hun vil gerne vælge sang, na r de synger sammen. Hun opsøger de lege, hun har leget med de andre børn. Hun er nysgerrig pa, hvad de andre børn laver. De andre børn inviterer S til leg og venter pa hende. Hun indtager den centrale position, na r der er færre børn i dageplejen. Evaluering Hvordan evaluerer dagplejer? Dagplejer dokumenterer via logbogsnotater over en periode lidt over 1 uge. Hun observerer og noterer fortællinger om fælles oplevelser i børnegruppen fx tur i skoven samt fælles sanglege. Hvad kan konkluderes? Pa baggrund af dagplejers refleksioner og understøttende pædagogiske indsatser er S begyndt at snakke mere, og hun har fa et mere mod pa at prøve nye ting. S har fa et mere plads i gruppen. Denne udvikling er sket pa meget kort tid pa grund af dagplejers særlige fokus og anerkendende tilgang. Dagplejer beskriver om sin egen læring, hvor meget det betyder, na r hun har fokus pa et enkelt barn, og pa at give et enkelt barn mere plads. Hun har fa et øje pa, at S har trukket sig, fordi de andre børn har haft et stort behov for opmærksom. Dagplejer har reflekteret over, at der var behov for at ga foran børnene og tage initiativ til aktiviteter, for at skabe bedre deltagelsesmuligheder for S og for at støtte alle børnenes positioner. Hvad kan gøres bedre fremadrettet? Dagplejer kan fortsætte med at understøtte S s udvikling og læring. Det kan tænkes, at S trækker sig fra fællesskabet, fordi hun er usikker pa sin kropslige forma en og fordi hun mangler mod pa at udfordre sig selv motorisk. Hvordan ser vi denne læringsmodel i forhold til alle dagplejere, hvad er alles mission? Generelt kan vi se at vores dagplejere oplever og erfarer, at de har stor betydning for barnets oplevelse af sig selv i fællesskaber med andre. De planlægger dagen, sa det enkelte barn fa r mange forskellige muligheder for at bega sig i fællesskabet. Mange dagplejere har arbejdet med netop dette, ligesom inklusion og børnefællesskaber har været et tema i læringsmodelarbejdet i legestuerne i 2016. Digitale læringsmedier Vi vælger at samle beskrivelsen af arbejdet med digitale lærinsgmidler til et afsnit. Dagplejen har ikke været en del af implementering af børneintra som andre daginstitutioner og har derfor ikke kunne brug denne platform til dokumentation. Side 20

HVERDAGSLIVSTEMAER Dokumentation i forhold til forældre sker hos den enkelte dagplejern. Den enkelte dagplejer tager billeder og sma filmklip af sin børnegruppe som hun viser til forældrene. Disse klip og fotos bruges til at understøtte beskrivelserne i læringmodellerne som vist i vores eksempler. Mange dagplejere tager ogsa billeder som de ser sammen med børnene senere pa dagen. Fx ses formiddagens billeder efter frokosten. Sa kan man snakke om det der skete, fa sat flere ord pa og genopleve det. Alle dagplejere har en IPAD til dette. Pa denne IPAD er der ogsa mulighed for at hente apps til at understøtte barnets sproglige udvikling og nogle dagplejere gør meget brug af dette. Det at bruge IPAD som læringsredskab a bner ogsa mulighed for at øve turtagning, hvilket ogsa mange dagplejere har fokus pa i deres børnegruppe. Apps er fundet i samarbejde med talehøre-konsulenter. Afrunding Vi ha ber, at du som læser føler, at du har fa et et lille indblik i, hvordan en lille flig af hverdagen i dagplejen ser ud. Vi har valgt situationer ud, som ba de er helt særlige for de børn det handler om, og som samtidig er typiske for hvad der optager dagplejerne i deres hverdag. Ha ber du har nydt det Side 21

GODKENDELSE AF LÆREPLAN Godkendelse af læreplan Læreplanen godkendes af administrationen i Opvækst og Læring i Faaborg-Midtfyn Kommune. VURDERING AF LÆREPLAN Læreplanen er vurderet af (navn pa konsulent) Godkendt Ikke godkendt Den 01/11-2016 Navn på konsulent Opvækst og Læring - afd. Dagtilbud. Side 22

BILAG 1 Bilag 1 Alle 4 børn pa trampen. E spejler en jævnaldrene dreng, der løfter sin fod. E hygger i hængekøjen med et andet barn. Side 23

BILAG 1 Side 24

BILAG 2 Bilag 2 M er optaget af plakat med dyr. Han peger og siger dyrets lyd. M viser et dyr fra posen, som vi leger med hver dag, efter vi har spist. Side 25

BILAG 2 Side 26

BILAG 3 Bilag 3 S viser de 2 andre børn, hvordan man lægger puslespil. Det er noget, som hun er god til og jeg opfordrede hende til at hjælpe. S ser til, men min mand bakser med en stor kasse. Dette er en uvant situation for S, sa hun trækker sig lidt. Side 27

BILAG 3 Side 28

BILAG 3 Side 29

BILAG 3 Side 30

BILAG 3 Side 31

BILAG 3 Side 32

BILAG 3 Side 33

BILAG 3 Side 34

BILAG 3 Side 35