Mestringsskema i kombination med BVC Øget fokus på tryghed og trivsel

Relaterede dokumenter
Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

04/05/2018. Mestringsskemaet i kombination med BVC

09/05/2018. Mestringsskemaet i kombination med BVC. Forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og forsorgshjem

Mestringsskema i kombination med BVC Øget fokus på tryghed og trivsel

Projekt styrket indsats i at skabe tryghed og sikkerhed for både borgere og medarbejdere

Superbruger Guide. Projekt. Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Temadag DSR d

Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Dialog og konflikt i borgerkontakten

Systematisk risikovurdering i Handicapafdelingen Plan for implementering

Antal besvarelser: 105 Områderapport Svarprocent: 51% Randers Ungdomsskole TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 2016

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Guide for håndtering af vold og trusler.

Bilag 1 - Arbejdsmiljøklagenævnets og Arbejdstilsynets afgørelser

Definition på voldsudøvelse:

Tidlig opsporing af demens

=22 SPV, Jakob Søndergaard

Voldspolitik. Kobberbakkeskolen

Mestringsskema i kombination med BVC Øget fokus på tryghed og trivsel

Handleguide. om underretninger

Storebæltskolen. Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov

Storebæltskolen. Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov. Retningslinjer for håndtering af trusler, vold eller krænkende adfærd MEDARBEJDERE

Inspirationsark til videre drøftelse Tvangsindlæggelse

Trusler og vold Handleplan på Sankt Nikolaj Skole.

KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER

Risiko, tryghed og trivsel

Formål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by

Retningslinjer vold, trusler og andre psykiske påvirkninger

Alarm centralen: Ring 112 Oplys telefonnummer og hvor du ringer fra, hvem du er og hvad der er sket.

Hvis indtastningen afbrydes før, den er afsluttet, vil de indtastede data gå tabt.

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Antimobbestrategi/Handleplan Aalborg Handelsskole EUD og EUX Business

Indstilling om optagelse i særligt botilbud uden samtykke efter servicelovens 129, stk. 1

Vold og trusler om vold

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Kort og klart Viden til gavn

At bidrage til at situationer/konflikter ikke udvikler sig til uønsket fysisk kontakt og truende

Politik for. Vold og trusler. Ørkildskolen, Svendborg

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Vold, mobning og chikane

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler

Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

HANDLEGUIDE. om underretninger

Spørgerammen for TU19

Orientering om Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser af 30. november 2016 om to strakspåbud på Bocenter Lindegården

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Midtvejsevaluering af Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads

Ringsted Kommune har nultolerance overfor vold og trusler mod ansatte.

Voldspolitik Korskildeskolen

M U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide

Gældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:

Redskab til struktureret analyse af vold, trusler og andre traumatiske hændelser

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Spørgsmålene herunder vises kun for at du kan læse spørgsmålene inden de er aktive i spørgeskemaet via SafetyNet det web-baserede APV-system.

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

Risikovurderingsværktøjer i Region Syddanmark

Titel: Instruks for: Inddragelse af de enkeltes ønsker, mål og behov i de individuelle

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler

U N D E R R ET NINGER

Medarbejderlogikker og progressionsmåling i socialt arbejde

Behandlingscentret Østerskovens Lokale instruks vedr. standarden 1,5 Magtanvendelse på Børneområdet.

Korskildeskolens voldspolitik

FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP

Studio III på Geelsgårdskolen

Opgaver Den primære opgave er så vidt muligt at forhindre at nogen kommer til fysisk eller psykisk skade. Anråbe overfaldsmanden om at stoppe.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018

HANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING

MR-CRAS. (Mechanical Restraint Confounders, Risk, Alliance Score) Lea D. Nielsen, Ph.d-studerende, DPSN konference

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

Analyseredskab til struktureret analyse af alvorlige voldshændelser VTC 5 med fysisk vold

Sikkerhedspolitik for medarbejdere ved Jobcenter Langeland

ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj

Volds- og mobbepolitik ved Haderslev Kommune

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Dialogbaseret Arbejdspladsvurdering (APV) Konsensus-modellen

Psykiatri Psykiatrisk Center Glostrup Sikker Psykiatri hvordan arbejder vi med nedbringelses af bæltefikseringer

Oplæg fra socialstyrelsen om nationale retningslinjer for psykiatriske botilbud og forsorgstilbud

Antimobbestrategi. På Søndermarksskolen har vi fokus på god trivsel derfor tolererer vi ikke mobning. Indhold: Mål..Side 2.

Telefonrådgivning for udvalgte psykiatriske botilbud som led i SATS-puljeprojekt

Voldspolitik for Lind skole

Trivselsrapport for 2 BKF - By- og Kulturforvaltningen

Psykisk pleje og omsorg

Internationalt vidensgrundlag. Udvikling af den enkelte borgers trivsel i tilværelsen. Udvikling af fagprofessionelles trivsel på jobbet

Ambulante døgnpladser Psykiatrien i Nordvest

MR-CRAS user manual. Confounders defineres som faktorer der synliggør bagvedliggende årsager til

Viden eller mistanke om. overgreb mod et barn

Lov om Social Service 104

Ambulante døgnpladser Psykiatrien i Nordvest

I instruksen sætter Østerskoven derfor fokus på følgende områder, som kan medvirke til ovenstående. Det drejer sig om:

Uanmeldt tilsyn. Hc Bofælleskabet Lindegårdsvej 5, 7400 Herning Lene Sumborg. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen

Transkript:

Mestringsskema i kombination med BVC Øget fokus på tryghed og trivsel Del I Del II Del III OM METODEN OG MANUALEN METODEMANUAL SÅDAN GØR DU TRIN FOR TRIN PIXI-UDGAVE Satspuljeprojekt: Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud

Indholdsfortegnelse 1. Læsevejledning... 3 2. Mestringsskemaet... 5 3. Borgeren introduceres til mestringsskemaet og BVC... 6 4. Inddragelse af borgerens selvvalgte netværk... 6 5. Observation af borgeren... 7 6. Indhentning af relevante oplysninger... 7 7. Samtale med borgeren om mestringsskemaet... 8 8. Indledende teammøde om borgerens mestringsskema... 8 9. Mestringsskemaet udfyldes... 9 10. Daglig stillingtagen til borgerens mestringsniveau... 11 11. Mestringsskemaets anvendelse i det daglige... 11 12. Løbende coaching i brug af mestringsskema og BVC... 12 13. Opfølgende teammøde hver 4. uge... 12 14. Opfølgning med borgeren hver 4. uge... 12 15. Observerede ændringer i habitualtilstanden... 13 16. Indikatorer for at anvende BVC... 14 17. I tilfælde af fysisk eller psykisk vold... 16 18. Scoring med BVC... 17 19. Iværksættelse af indsats ved øget risiko for vold... 18 20. Scoring med BVC efter genfundet habitualtilstand... 20 21. Debriefing efter brug af BVC... 20 22. Vurdering af mestringniveau før, under og efter BVC... 20 Publikationen er udarbejdet og udgivet af Socialstyrelsen 1. udgave udgivet 2015. 2. udgave udgivet juni 2016 Manualen er en del af et afprøvningsprojekt og er derfor fortsat et UDKAST. Manualen vil blive revideret når projektet er afsluttet ultimo 2018. Layout: 4PLUS4 Digital ISBN: 978-87-93277-89-2 2 DEL III PIXI-UDGAVE

1. Læsevejledning Dette er en pixi-udgave af manualens del 2. For at anvende metoden korrekt er det nødvendigt at have læst både DEL I - OM METODEN OG MANUALEN og DEL II - METODEMANUAL - SÅDAN GØR DU TRIN FOR TRIN. Pixi-udgaven kan således ikke stå alene, men den kan give dig et overblik over arbejdet med mestringsskemaet i kombination med BVC og de vigtigste elementer fra hvert af afsnittene, som er udførligt beskrevet i den fulde manual. Det betyder, at hvis du får behov for en uddybende beskrivelse af elementer i denne pixi-udgave, kan du slå op under afsnittet med samme nummer og navn i DEL II METODEMANUAL - SÅDAN GØR DU TRIN FOR TRIN. I alle afsnittene i manualen arbejdes der i en eller flere af faserne forebyggelse, håndtering og læring. For yderligere information se afsnit 6 om Forebyggelse, håndtering og læring i DEL I OM METODEN OG MANUALEN. I starten af hvert afsnit finder du et eller flere af nedenstående symboler, som fortæller dig, hvilken eller hvilke faser du arbejder i. 3

Obs: inden du går i gang Hvis blot én af de generelle indikatorer for at anvende BVC er tilstede, eller at du eller en af dine kolleger observerer afvigelser i borgerens habitualtilstand (den tilstand, I kender mest på nuværende tidspunkt/den tilstand, borgeren for det meste er i) inden for et af de seks parametre, gå da straks til afsnit 16-20. De seks parametre i BVC er, hvis borgeren: 1. er mere forvirret end vanligt 2. er mere irritabel end vanligt 3. er mere støjende end vanligt 4. er mere verbalt truende end vanligt 5. er mere fysisk truende end vanligt 6. går mere til angreb på genstande end vanligt 4 DEL III PIXI-UDGAVE

2. Mestringsskemaet Før en borgers mestringsskema er klar til at anvende i det daglige arbejde, er der nogle bestemte ting, som du og dine kolleger skal gøre sammen med borgeren. Dette fremgår af figur 1 Figur 1. Borger introduceres til mestringsskemaet og BVC Inddragelse af borgerens selvvalgte netværk Observation af borgeren Indhentning af relevante oplysninger Samtale med borgeren om mestringsskemaet Indledende teammøde om borgerens mestringsskema Mestringsskemaet udfyldes Mestringsskemaet anvendes i det daglige arbejde Alle borgere skal have et mestringsskema Udgangspunktet er, at alle borgere skal have et mestringsskema. Mestringsskemaet kan hjælpe dig og borgeren med at motivere og fremme positiv udvikling af borgerens ressourcer og styrker, og derigennem understøtte forebyggelsen af vold. 5

3. Borgeren introduceres til mestringsskemaet og BVC Som det første skal borgeren orienteres om, hvordan I arbejder med mestringsskemaet og BVC. Det kan allerede på dette tidspunkt være en god idé at inddrage borgerens selvvalgte netværk (se afsnit 4). Borgeren er først tilstrækkeligt informeret, når han/hun har tilkendegivet at have forstået indholdet i pjecen med information til borgeren. 4. Inddragelse af borgerens selvvalgte netværk Borgeren skal så tidligt som muligt i arbejdet med mestringsskemaet informeres om muligheden for at inddrage selvvalgte andre fra sit netværk til at hjælpe og støtte i arbejdet med mestringsskemaet. Anvend eventuelt netværkskort (se bilag 3 i DEL II METODEMANUAL SÅDAN GØR DU TRIN FOR TRIN) til at hjælpe borgeren med at identificere de personer, det kan være relevant for borgeren at inddrage. Husk, at borgeren skal have givet samtykke, inden du kontakter personer i borgerens netværk. 6 DEL III PIXI-UDGAVE

5. Observation af borgeren For at udfylde et præcist og udførligt mestringsskema, som bliver anvendeligt for alle, skal I observere borgerens adfærd. Observation: Tilstræbt objektiv beskrivelse af den adfærd, som kan sanses (ses, høres, føles osv.) Fortolkning: Vurdering af den observerede adfærd. Adfærden tillægges eksempelvis en årsag. Husk, at der er forskel på observation og fortolkning årsagen kendes ikke ud fra observationen! Se eksempler på forskellen mellem observation og fortolkning under afsnit 5 i DEL II METODEMANUAL SÅDAN GØR DU TRIN FOR TRIN. Husk at observere, hvordan borgeren mestrer forskellige situationer med fokus på både ressourcer og styrker, samt barrierer og udfordringer. 6. Indhentning af relevante oplysninger De fagprofessionelle på botilbuddet eller forsorgshjemmet begynder at indhente relevante oplysninger, som de ikke allerede er i besiddelse af, i løbet af den første måned. Husk at indhente borgerens samtykke, inden du begynder at indhente oplysninger. 7

7. Samtale med borgeren om mestringsskemaet For at kunne udfylde mestringsskemaet skal du og borgeren og eventuelt borgerens selvvalgte andre have én eller flere samtaler om skemaet. Hav altid en kopi af skemaet med, som borgeren kan beholde. Under samtalerne med borgeren og eventuelt borgerens netværk er der nogle bestemte former for adfærd, som skal drøftes for at kende borgerens habitualtilstand: Situationer, hvor borgeren føler 1) glæde, 2) tryghed, 3) forvirring, 4) irritabilitet, 5) støjende adfærd, 6) verbalt truende, 7) fysisk truende og 8) angreb på genstande. For inspiration til emner, som kan drøftes se afsnit 7 i DEL II METODEMANUAL SÅDAN GØR DU TRIN FOR TRIN. Derudover kan der hentes inspiration i manualens spørgeguide (se bilag 4 i DEL II METODEMANUAL SÅDAN GØR DU TRIN FOR TRIN). 8. Indledende teammøde om borgerens mestringsskema Inden for to måneder skal I afholde et teammøde, hvor I drøfter jeres observationer af borgeren, det indsamlede materiale og de samtaler, som I har haft med borgeren. Den eller de kontaktpersoner, som har haft den primære kontakt med borgeren, er ansvarlig for at medbringe alle oplysninger. 8 DEL III PIXI-UDGAVE

I starter teammødet med, at alle teammedlemmer bruger 2 minutter på at skrive stikord ned med deres observationer. Det er vigtigt at alle, så vidt det er muligt, skriver både observationer om borgerens ressourcer og udfordringer. Herefter fortæller alle på skift om deres observationer alle observationer er lige vigtige og rigtige. Afslutningsvis drøftes alle mestringsniveauer i borgerens mestringsskema. 9. Mestringsskemaet udfyldes Mestringsskemaet udfyldes direkte i det elektroniske registreringsredskab. Mestringsskemaet udfyldes på baggrund af de indledende samtaler med borgeren om borgerens trivsel, samt de overvejelser teamet har gjort sig om borgerens adfærd og mestring. Du og borgeren udfylder mestringsskemaet sammen i det omfang, som borgeren kan og ønsker at være med til at udfylde det. For yderligere information om hvordan mestringsskemaet udfyldes og hvad det skal indeholde se DEL I OM METODEN OG MANUALEN afsnit 7 Anvendelse af mestringsskemaet og DEL II METODEMANUALEN SÅDAN GØR DU TRIN FOR TRIN afsnit 7 Samtale med borgeren om mestringsskemaet og afsnit 9 Mestringsskemaet udfyldes. Husk, at voldelig adfærd ikke må skrives ind som en del af habitualtilstanden. Habitualtilstanden er en acceptabel tilstand. Voldelig adfærd er ikke acceptabelt. Voldelig adfærd kan til gengæld være adfærden i niveau 1 og 2. Hvis dette er tilfældet, er det vigtigt, at der under de faglige indsatser nedskrives nogle initiativer, som kan iværksættes i forbindelse med eventuel voldelig adfærd. 9

Hvis der opstår uenighed mellem dig som fagprofessionel og borgeren om, hvad der skal skrives i skemaet, noteres uenigheden, og I går videre til næste felt. Husk, at felterne under Borgerens indsats udelukkende er borgerens felter. Når borgeren har givet samtykke til det, sendes mestringsskemaet til borgerens sagsbehandler i kommunen, så det kan inddrages i borgerens 141-handleplan. Tjekliste: 1. Borgeren er informeret om og har tilkendegivet at have forstået mestringsskemaet 2. Eventuelt selvvalgt netværk er inddraget 3. Grundige observationer af borgeren er foretaget og nedskrevet 4. Samtykke til at indhente relevante oplysninger foreligger, og borgeren har taget stilling til, om mestringsskemaet må videregives til hospital i forbindelse med en indlæggelse 5. Relevante oplysninger er indhentet 6. Mestringsskemaet er talt igennem med borgeren, som giver udtryk for, at han eller hun oplever at være velinformeret 7. Teammøde om borgeren og dennes mestringsskema er afholdt 8. Alle felter i mestringsskemaet er udfyldt 9. Mestringsskemaet er vedlagt 141-handleplanen 10 DEL III PIXI-UDGAVE

10. Daglig stillingtagen til borgerens mestringsniveau Ved udgangen af hver vagt skal I tage stilling til borgerens mestringsniveau. Som udgangspunkt bør borgeren inddrages i vurderingen, men dette er ikke et krav. Hvis du er i tvivl om borgerens mestringsniveau, bør du drøfte det med en kollega. For eksempler på daglig stillingtagen, se afsnit 10 i DEL II METODEMANUAL - SÅDAN GØR DU TRIN FOR TRIN. Husk at være opmærksom på, om mestringsskemaet giver anledning til, at I skal begynde at anvende BVC (se afsnit 16). 11. Mestringsskemaets anvendelse i det daglige { Når du møder ind i hver vagt, skal du orientere dig i borgernes mestringsniveau fra foregående vagt. Hvis du ikke er særdeles bekendt med den eller de borgere, som du skal være daglig kontaktperson for, skal du orientere dig i mestringsskemaet ved begyndelsen af hver vagt, og ikke kun i det aktuelle mestringsniveau. Mestringsskemaet kan du anvende i den daglige dialog med borgeren. Husk at gøre brug af relevante faglige indsatser og motivere borgeren til at gøre brug af borgerens indsatser med henblik på at støtte borgeren i at øge sit mestringsniveau. 11

12. Løbende coaching i brug af mestringsskema og BVC Triaden - det vil sige den ledelsesrepræsentant, den tillidsrepræsentant og den arbejdsmiljørepræsentant, der har ansvaret for projektet - har ansvaret for at coache alle fagprofessionelle på botilbuddet og forsorgshjemmet, som er i tæt og kontinuerlig kontakt med borgeren og som har en relation til borgeren, der kan sidestilles med en kontaktpersonsfunktion. Coaching finder sted minimum én gang om måneden. 13. Opfølgende teammøde hver 4. uge Her skal I gennemgå skemaet, vurdere om det fortsat er aktuelt, samt om der er noget, som skal tilrettes eller tilføjes. Det giver jer samtidig mulighed for at vurdere de faglige indsatser, og om der er nogle udfordringer, uenigheder eller andet, som skal drøftes i teamet. 14. Opfølgning med borgeren hver 4. uge Du, borgeren og eventuelt borgerens netværk skal gennemgå skemaet, og drøfte, om der er noget i skemaet, der giver anledning til ændringer eller tilføjelser. 12 DEL III PIXI-UDGAVE

15. Observerede ændringer i habitualtilstanden Når du bliver opmærksom på, at der er udsving i en borgers habitualtilstand og/eller mestringsniveau, skal du straks orientere dig i mestringsskemaet og handle ud fra de faglige indsatser. Bevæger borgerens mestringsniveau sig ned i niveau 1 eller 2, skal du være opmærksom på, om der er anledning til at anvende BVC. Sprogbrug kan nogle gange nedtrappe en konflikt, herunder ser du eksempler på sprogbrug, som kan være med til henholdsvis at optrappe og nedtrappe konflikter: Optrappende sprog Du sprog Afbryder Ledende spørgsmål Bebrejder Fokuserer på fortiden Sprog, der går efter personen Nedtrappende sprog Jeg sprog Lytter til ende Åbne spørgsmål (se spørgeguide i bilag 2) Konkret Fokuserer på nutid/fremtid Sprog, der går efter problemet 13

16. Indikatorer for at anvende BVC Observerer du eller dine kollegaer ændringer i borgerens habitualtilstand og/eller mestringsniveau, kan det være, at I skal anvende BVC. Hvis du/i er tvivl, om hvorvidt BVC skal anvendes, skal det drøftes med nærmeste leder. Individuelle indikatorer for at anvende BVC ud fra borgerens mestringsniveau Niveau 3 BVC forventes ikke at være i brug Borgeren afviger ikke markant fra sin habitualtilstand Niveau 2 BVC KAN anvendes Vurderes det at BVC skal tages i brug, foretages straks en scoring med BVC. Vurderes det at det ikke er nødvendigt at tage BVC i brug skal dette drøftes og godkendes af nærmeste leder. Beslutningen og argumentationen bag ikke at anvende BVC dokumenteres i daglige noter om borgeren Niveau 1 BVC SKAL anvendes Borgeren afviger i markant grad fra habitualtilstanden 14 DEL III PIXI-UDGAVE

Generelle indikatorer for at anvende BVC Afvigelser i habitualtilstanden inden for en af de seks parametre jf. BVC, det vil sige, hvis borgeren 1. er mere forvirret end vanligt 2. er mere irritabel end vanligt 3. er mere støjende end vanligt 4. er mere verbalt truende end vanligt 5. er mere fysisk truende end vanligt 6. går mere til angreb på genstande end vanligt Borgeren har udøvet fysisk eller psykisk vold Borgeren har ikke indtaget/modtaget sin vante medicin gennem to døgn eller der er foretaget ændringer i borgerens vanlige medicin (ændret dosis, nyt eller andet præparat) Borgeren har psykotiske hallucinationer, som involverer medborgere på botilbuddet eller forsorgshjemmet, fagprofessionelle eller andre personer, som kan befinde sig i nærområdet Borgeren isolerer sig eller er svær at få kontakt med (fysisk og mentalt) Store forandringer, da disse ofte går forud for udadreagerende adfærd eksempelvis: x Efter udskrivelse fra hospital x Dødsfald eller anden voldsom oplevelse i nærmeste familie/netværk 15

17. I tilfælde af fysisk eller psykisk vold Har du være udsat for fysisk eller psykisk vold fra en borger, skal du sikre dig, at scoring med BVC straks påbegyndes, såfremt BVC ikke allerede er i brug. Du skal sikre dig, at de standardiserede indsatser iværksættes (se afsnit 19). Du skal sikre dig, at de faglige indsatser i mestringsskemaet iværksættes. Husk at registrere voldsepisoden i det elektroniske registreringsredskab. Hjælp hinanden med at huske, at: Vold er vold og vold er ikke acceptabelt, heller ikke selvom voldelig adfærd forekommer ofte! 16 DEL III PIXI-UDGAVE

18. Scoring med BVC BVC-scoring finder sted i afslutningen af hver vagt. BVC-tjeklisten gennemgås linje for linje: x Ved observerede ændringer i habitualtilstanden noteres tallet 1 x Ved ingen observerede ændringer i habitualtilstanden noteres tallet 0 Scoring med BVC foretages af minimum to fagprofessionelle. Eventuel uenighed drøftes, men det er altid den observerede ændring i habitualtilstanden, der noteres, dvs. tallet 1 noteres ud for pågældende form for adfærd. Forværres borgerens tilstand mellem to scoringer, skal der straks foretages ekstra scoring. 17

19. Iværksættelse af indsats ved øget risiko for vold Summen af en scoring med BVC kan ligge mellem 0 og 6. BVC angiver risikoen for vold således: Sum Risiko 0 Lille risiko for vold 1-2 Moderat risiko for vold (der skal sættes ind for at hjælpe borgeren ud af denne tilstand) 3 og højere Høj risiko for vold (der skal sættes ind for at hjælpe borgeren ud af denne tilstand og iværksættes foranstaltninger til at forebygge trusler og vold) 18 DEL III PIXI-UDGAVE

Ved moderat risiko for vold eller høj risiko for vold iværksættes følgende indsatser: Standardiserede indsatser Ved moderat risiko Der skal altid være to fagprofessionelle med, når en borger skal støttes ude af huset. Individuelle indsatser jf. mestringsskemaet iværksættes. Ved høj risiko Der ydes kun støtte ud af huset til vigtige planlagte aktiviteter, eksempelvis lægelig behandling. Vurderes det, at dette ikke er forsvarligt, må aktiviteten udsættes. Der skal altid være mindst to fagprofessionelle med, når en borger skal støttes ude af huset. Der skal altid være to fagprofessionelle til stede ved samtaler med borgeren, eller når borgeren befinder sig i fællesarealer med andre medborgere i botilbuddet eller forsorgshjemmet. Individuelle indsatser jf. mestringsskemaet iværksættes. Indsatserne skal være iværksat, så længe borgerens score er højere end 0, og de skal opretholdes, til borgeren har scoret 0 i tre døgn. { Forlader en borger, som aktuelt scores med BVC, botilbuddet eller forsorgshjemmet, genoptages scoring med BVC, når han/hun vender tilbage, og til han/hun har scoret 0 i tre døgn. 19

20. Scoring med BVC efter genfundet habitualtilstand Når der har været anledning til at anvende BVC, og borgeren har genfundet sin habitualtilstand og igen scorer 0, fortsætter scoringen, indtil alle scoringer har været 0 tre døgn i træk. De indsatser, som har været iværksat, opretholdes igennem disse tre døgn. 21. Debriefing efter brug af BVC I det omfang, I vurderer at det er forsvarligt, skal borgeren orienteres om, at BVC har været anvendt. Når du taler med borgeren, er det vigtigt at anvende et konfliktnedtrappende sprog (se afsnit 15). Derudover er det vigtigt, at I drøfter, om den forudgående episode/adfærd, som har udløst BVC, giver anledning til ændringer og tilføjelser i mestringsskemaet. 22. Vurdering af mestringniveau før, under og efter BVC Husk, at uanset hvilken fase, borgeren befinder sig i, skal der tages stilling til borgerens mestringsniveau i hver vagt. 20 DEL III PIXI-UDGAVE