BIBLIOTEKAR FORBUNDETS FAGMAGASIN MARTS 2014 KONSULENT- BRANCHEN INDEFRA Trusler i Avedøre SÆLG DINE KOMPETENCER 03 Knud Romer Biblioteket giver ro og fordybelse
BiBliotekets døgnboks smartlocker smartlocker fra Bibliotheca er døgnboksen, der giver lånerne mulighed for at afhente og aflevere bibliotekets materialer hvor som helst når som helst! Fik i set døgnboksen på db s Årsmøde i Vejle? smartlocker serien giver biblioteket mulighed for at sammensætte og udvide systemet efter de lokale behov. smartlocker har samtidig forbindelse til bibliotekssystemet, så materialerne først udlånes i det øjeblik, de afhentes. gør biblioteket endnu mere synligt smartlocker kan placeres på indendørs arealer - hvor som helst i lokalsamfundet. smartlocker giver markant øget tilgængelighed til bibliotekets ressourcer for de lånere, der har langt til det lokale bibliotek. Velegnede placeringer kunne være stationer, medborgerhuse, den lokale købmand, tankstationer eller andre steder, hvor lånerne kommer forbi. Axiell danmark A/s - stamholmen 157, 4. sal - 2650 Hvidovre - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk
INTERVIEW: ÅBN VINDUER TIL VERDEN Man kan ikke gøre kultur op i kroner og øre, og vi er ved at give køb på det, der giver livet værdi, mener Knud Romer, kulturdebattør og forfatter. 12 INDHOLD 03 42 26 MIN UGE I CENTER FOR DANSK JAZZHISTORIE Virksomhederne ved ikke, at de har brug for en bibliotekar 04 Aktuelt interview:»vi brænder biblioteket ned«06 Formandens leder 08 Nyhedsoverblik 18 Omskiftelighedsjunkie Som konsulent betyder hvert nyt projekt nye omgivelser og kolleger. i øvrigt Debat 11 og 32 Seks nye fra IVA-bibliotekets bogreol 29 Nyheder fra HB-mødet 36 Job og karriere 38 Nye stillinger 45 Arrangementer på vej 48 Nyt job 50 21 Skal erhvervslivet serviceres? 22 Gadgets 24 Jobbet skal give mening 30 Jeg er bidt af en gal entreprenør 33 Resumeer fra Del Din Viden 34 De har brug for os 40 Dyrk dit bibliotek Artikel fra Del Din Viden Marts 2014 Perspektiv 3
Aktuelt interview Personalet på Avedøre Bibliotek lever med trusler fra en gruppe unge, der i ydertimerne har overtaget styringen med biblioteket. Flere vagtselskaber har givet op, men nu skal mere politi, et nyt vagtselskab, kurser i konflikthåndtering og psykologhjælp dæmme op for situationen.»vi brænder biblioteket ned«tekst SABRINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSERUP H vad er det for en situation, personalet konkret står i? - Biblioteket er i ydertimerne styret af en gruppe mænd med anden etnisk baggrund end dansk i alderen 15-25 år. De sætter stemningen og dagsordenen og er ofte truende og taler grimt.»jeg nakker dig«,»din fede so«,»hvis I ansætter hvide vagter, smadrer vi stedet«- den slags sprogbrug. Det er os, det går ud over, når tingene går skævt for dem. I januar smed de et kanonslag gennem ruden i børnebiblioteket, og personalet og vagterne har oplevet at få deres bildæk skåret op. I januar 2014 kulminerede truslerne, da to af de unge i Hvidovre Avis og på ekstrabladet.dk sagde, at de ville brænde biblioteket og gymnasiet ned til grunden, hvis de ikke fik en klub. De to sidder nu fængslet. Hvilke konsekvenser har det for arbejdsmiljøet? - Medarbejderne er selvfølgelig berørte og utrygge. Hver gang døren går op, er man obs på, hvem der kommer ind. Man er træt, når man kommer hjem, også selvom der ikke er sket noget den aften, fordi man hele tiden er i alarmberedskab. Vi er for eksempel ved at lave flere flugtveje for at kunne føle os trygge. Det er ikke altid, at man er klar på en konfrontation, for det er hårdt. En bibliotekar bad en af de unge om at flytte sig fra computeren, fordi den skulle tjekkes. Den unge reagerede ved at slå knytnæven hårdt i bordet og spytte efter bibliotekaren. Vi har før oplevet perioder som den her, og konsekvensen har været langtidssygemeldinger eller medarbejdere, der flyttede til hovebiblioteket. Hvad bliver der gjort for personalet? - Arbejdstilsynet har før været inde over, og vi har flere gange været på konflikthåndteringskursus. Vi har fælles møder med en psykolog, der har rådet os til at tale om alle de episoder, vi oplever, så vi holder udvidet kaffemøde hver morgen, hvor der er plads til at sige:»i går blev jeg faktisk rigtig ked af det«. Vi laver mange ting sammen uden for biblioteket for at lære hinanden at kende. Vi skal kunne spotte, hvordan vi har det, for det er ikke alle, der siger det højt. Fysisk har vi placeret HK erne og bibliotekarerne ved samme skranke, og vi holder hele tiden øje med hinanden i biblioteksrummet. Hvad bliver der gjort fra politisk side for at løse problemet? - Vi har fået en pose ekstra penge til vagtdækning og fået en kontrakt med Hvidovre Kommunes vagter, der er meget professionelle og kan tilkalde andre vagter i området. Vi har aftalt»nultolerance«nu. Det er en magtkamp med de unge, og flere vagtselskaber har givet op. Vi måtte afskedige et selskab efter, at vagten trak sig, da vi havde episoden med kanonslaget. Tidligere troede vi, at det var en god ide, at vagten fik en relation til de unge, men det har vist sig at være for svært bagefter at sætte sig igennem. Vi samarbejder også med andre institutioner i området og politiet, som er begyndt at komme hyppigt forbi. Hvorfor sker det her nu? - En del er problemet er, at de unge ikke har et sted at være. Deres krav er et klublokale uden opsyn, og det vil kommunen ikke gå med til. I stedet bruger de bibliotekets computerrum som værested fra klokken 16-20 hver dag og hele søndagen. Vejret betyder også meget. Det er især om vinteren og efteråret, der er ballade, fordi det er koldt og mørkt udenfor. 4 Perspektiv Marts 2014
Kultur- og arbejdsmarkedsdirektør i Hvidovre Kommune, Gert Nelth, tager det pres, personalet på biblioteket er udsat for, alvorligt. - Der er sat en taskforce ind for at tage kontakt til hver enkelt af de unge. Konflikten lige nu handler om, at de vil have et værested, men uden opsyn. Det er kommunen ikke villig til at give dem, blandt andet fordi der er flere kriminelle med i gruppen, siger Gert Nelth. Avedøre Bibliotek flyttede i november 2013 til nye lokaler på en nedlagt skole, 200 meter fra den tidligere filial. Flytningen har betydet et fald i udlån og besøg, og ballade med en gruppe unge i området er blusset voldsomt op. Lisbeth Sommer har været leder i to år på Avedøre Bibliotek, hvor der er 13 medarbejdere - heraf 6 bibliotekarer. - Vi er ikke uddannet til at håndtere unge med så voldsomme problemer. Vi vil dem gerne, men på vores præmisser, siger hun. Marts 2014 Perspektiv 5
FORMANDENS LEDER OK-krav skal tættere på hverdagen I skrivende stund er overenskomstforhandlingerne i gang på det private arbejdsmarked, og de plejer at være en rettesnor for, hvad der venter ved de offentlige forhandlinger, der skal føres i foråret 2015. Ikke alene kan vi skæve til resultaterne på det private arbejdsmarked, men vi bliver også mindet om en vigtig demokratisk proces, nemlig kravudtagningen, som vi skal i gang med i Bibliotekarforbundet i den kommende tid. I år gør vi det på en ny måde. Flere tillidsrepræsentanter ønsker at blive inddraget mere og tidligere i arbejdet med kravudtagning, og også i hovedbestyrelsen ønsker man, at de tillidsvalgte får større indsigt i, hvordan og hvorfor krav vælges til og fra. Det er vigtigt, at tillidsrepræsentanterne bringer ny viden med hjem i klubberne, som kan skabe større opmærksomhed omkring den medindflydelse, man har i sin fagforening. Derfor har hovedbestyrelsen nedsat en arbejdsgruppe bestående af tillidsrepræsentanter fra de forskellige sektorer. Arbejdsgruppens opgave bliver at komme med ideer til, hvordan man kan gribe kravudtagningen anderledes an. Den skal blandt andet drøfte, hvilken form TR-OK-landsmødet fremover skal have og komme med et bud på, hvordan vi skaffer os et samlet overblik over de problemer, der er på de forskellige ansættelsesområder. Der er meget mere end kroner og øre, som betyder noget for vores arbejdsdag. Håbet er, at Bibliotekarforbundet på denne måde kan udtage krav, som medlemmerne i højere grad oplever vokse direkte ud af deres egen hverdag. Eksempelvis er der brug for at sætte fokus på arbejdsmiljøet på de bibliotekariske arbejdspladser. Mange fortæller i øjeblikket om store udfordringer i forhold til opgave- og arbejdstilrettelæggelsen. Det skaber konflikter og går ud over arbejdsglæden, og derfor er det en problematik, som skal afspejles i kravudtagningen. Både OK-11 og OK-13 bragte magre lønmæssige resultater, men på de overenskomster, der netop er forhandlet hjem på industriens område og for de butiksansatte i detailhandlen, ser det ud som om, at krisebevidstheden måske i mindre grad bliver den styrende kraft for de forhandlinger, som venter på vores område. Det er naturligvis positivt, og det er noget, vi noterer os, særligt set i lyset af at vi sandsynligvis står over for en treårig overenskomstperiode ligesom på det private område. Men der er meget mere end kroner og øre, som betyder noget for vores arbejdsdag. Derfor håber jeg, at så mange som muligt vil engagere sig i det faglige arbejde med kravudtagningen rundt omkring på arbejdspladserne, så vi kan bringe de helt nære problematikker i spil, når hovedbestyrelsen til juni skal træffe beslutning om de endelige krav. Søren Kløjgaard skl@bf.dk 6 Perspektiv Marts 2014
? Vidste du, at en CD kan repareres ca. 200 gange... lille LYDLØS ren! specielt BLU-RAY program fra kun 70 øre pr. disc Effektiv og billig discreparation med Hybrid. Helt enkelt! Der er mange penge at spare med en effektiv discreparationsmaskine. En almindelig CD kan repareres ca. 200 gange, en DVD ca. 100 gange og Blu-ray/PS3 op til ca. 30 gange. Hvor mange discs smider dit bibliotek ud, fordi de kommer ridsede tilbage? Den nye Hybrid maskine reparerer discs fra kun 70 øre pr. stk. og tjener sig derfor lynhurtigt hjem. Udover at være billig i drift fylder den næsten intet, sviner ikke og er så lydsvag, at den uden problemer kan stå fremme i udlånet. Hybrid reparerer 98% af alle ridsede discs også meget dybe ridser og den er så let at betjene, at alle kan bruge den. Bare læg disc en i maskinen og tryk på knappen! Mange biblioteker har allerede valgt en Hybrid. Ring efter referenceliste og se mere på www.sundsound.dk. SUND SOUND APS ENDRUP BYVEJ 6 3480 FREDENSBORG TLF. 45 76 18 88 MAIL@SUNDSOUND.DK SHOP December ONLINE 2013 PÅ SUNDSOUND.DK Perspektiv 7
overblik fra nettet bf.dk/fagmagasinetperspektiv 5. marts 13. februar 5. februar Sportshallens første bibliotek Der kommer mange mennesker, der venter så ideen om et minibibliotek i idrætshallen i Gladsaxe var ikke svær at sælge, for den var ret oplagt. - Man har længe talt om i kommunen, at der manglede liv i idrætshallens forhal, som er fordelingshal til svømmehallen og idrætshallen, og så bød vi ind med ideen om Vandreolen, siger udviklingschef i Gladsaxe Bibliotekerne, Esben Fjord. - Indtil videre har vi gjort Vandreolen til et»ubemandet eksperimentarium«, hvor der ikke er udlån eller aflevering, men hvor man kan læse i coffeetablebøger og populære magasiner. Vi præsenterer også mange af vores digitale tilbud som magasiner, aviser og spil på ipads, fortæller Esben Fjord. VandReolen ligger i forhallen i Gladsaxe Svømmehal, Vandtårnsvej 55 Mønsted 26. februar I Køge deler brugerne sprog og viden»jeg synes, jeg skylder noget til samfundet«. Sådan havde en af KøgeBibliotekernes brugere det. Han gik til biblioteket med et tilbud om at holde et foredrag om Iraks nyere historie, og bibliotekar Randi Drejsig Petersen greb bolden. Det blev begyndelsen til konceptet Videnscafé, hvor lokale borgere byder ind med deres viden og holder gratis foredrag. KøgeBibliotekerne startede Videnscafé i september sidste år, og har afholdt seks foredrag indtil nu. Næste lokale foredragsholder bliver en lokal iværksætter, der fortæller om sin ide, Meet2talk, hvor han har oprettet en slags datingside for sprog. - Vi vil gerne bringe ideen Meet2talk videre til landets øvrige biblioteker. Det er jo oplagt at integrere det virtuelle mødested, som Meet2talk er, med det fysiske mødested, som biblioteket er blevet, siger Randi Drejsig Petersen. Lerche 17. februar App hjælper børn med at skrive historier Forældre lærer deres børn at tale ved at lytte til dem og så gentage de ord, børnene ikke siger helt rigtigt, på den korrekte måde. Den metode har indskolingslærer Janus Madsen fra Odense efterlignet. Resultatet er app en Skriv og Læs - WriteReader, hvor børnene selv kan tage billeder, skrive tekster, lave talebobler og meget andet. Janus Madsen holder oplæg om sin app og gør det også meget gerne på bibliotekerne. Blandt andet er der planlagt et bruncharrangement for forældre og børn på Odense Centralbibliotek, hvor de kan komme og høre om app en og ikke mindst prøve den i praksis. Lerche Forlag sætter fokus på biblioteks- og informationsvidenskab Forlaget Routledge vil fremover udgive de tre biblioteks- og informationsvidenskabelige tidskrifter: Journal of Global Information Technology Management, Journal of Information Technology Case and Application Research og Journal of Information Privacy & Security. 6. februar Mønsted Involveringen af frivillige giver engagement På Østerbro findes der indtil videre 16 bogvennepar. Et bogvennepar består af en borger, der bruger Bogen-kommer-ordningen, samt en frivillig, der finder materialer til sin bogven, bringer dem ud og samtidig besøger sin bogven. Den frivillige er inden da blevet introduceret til biblioteket, så han eller hun selv kan finde bøger til sin bogven, og den frivillige har en kontaktperson på biblioteket, som også vil kunne hjælpe. Projektet har løbet i det seneste år og vokser stadig. Chef for Kultur Østerbro, Mogens Holm siger i en artikel om projektet på Del Din Viden: - Bogvennerne er et godt eksempel på, at der er et stort potentiale i samproduktion, altså i det at udvikle og levere ydelser i nært samarbejde med borgerne. Lerche Første Verdenskrig samlet på ét website I 100-året for Første Verdenskrigs udbrud har en række europæiske lande i fællesskab, herunder også Det Kongelige Bibliotek i Danmark, skabt digital adgang til et omfattende og unikt kildemateriale over krigen og dens følger. Det kan findes på det fælles site Europeana. Den 2. april 2014 holder Det Kongelige Bibliotek et offentligt seminar med titlen: Ned med våbnene! Neutralitetens spor i danskernes liv under 1. Verdenskrig, som led i deltagelsen i digitaliseringsprojektet Europeana Collections 1914-1918. Mønsted 3. februar IVA-adjunkt bliver læsedommer De næste fire år er der afsat 20 millioner kroner til kampagnen Danmark læser. Blandt andet skal kommunerne for at få del i pengene dyste ved at indsende ideer til projekter, der skal få flere til at læse mere. En dommerkomité vil udpege 12 såkaldte»læsekommuner«, der får støtte til deres projekter. Adjunkt på IVA, Gitte Balling, er en af de fem dommere, og hun glæder sig til at se nye ideer på området. - Jeg er glad for at være blevet udpeget som en del af dommerkomiteen. Det er nogle spændende personer, jeg skal arbejde sammen med, og vi kommer med forskellige syn på læsning og formidling. Jeg glæder mig til at se ansøgningerne, og se hvad kommunerne har fundet på. Jeg er sikker på, at der er mange spændende og anderledes bud på, hvordan vi kan formidle læseoplevelser til folk. 8 Perspektiv Marts 2014 Mønsted
NYHEDER BRAGT PÅ BF.DK/FAGMAGASINETPERSPEKTIV I FORKORTET VERSION 30. januar 48 projekter får del i udviklingspuljen Kulturstyrelsen har valgt 48 projekter, der får del i Kulturstyrelsens udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker i 2014 på knap 15 millioner kroner. I alt har landets biblioteker sendt 100 ansøgninger. 29. januar Penge fra biblioteker til museer Mønsted Landets 98 kommuner planlægger at bruge stort set det samme beløb på kultur som sidste år, cirka 5,2 milliarder, men pengene flytter sig. Kommunerne bruger færre penge på folkebiblioteker og flere penge på museer, teatre og musik, skriver Ugebrevet A4.»Der er en normal antagelse af, at kommunerne sparer på kulturen. Men den påstand holder ikke. Man flytter derimod penge fra biblioteker til museer og musik«, siger Tom Ahlberg, redaktør på kulturtidsskriftet Søndag Aften og tidligere kulturborgmester i København. Tom Ahlberg har de seneste år gennemgået de kommunale kulturbudgetter, og hans konklusion er, at der ikke er ret gode forklaringer på, hvorfor nogle kommuner bruger meget og andre meget lidt. For eksempel er der ingen sammenhæng mellem partifarve og kulturbudget. Der er heller ikke et klart geografisk mønster. Ifølge kommunalforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, viser det, at det kommunale selvstyre virker på kulturområdet, hvor kommunerne har frit spil i forhold til for eksempel skoleområdet, hvor der er en række minimumskrav. Mønsted 5. marts Målgruppeanalyse skal gøre bibliotekerne relevante for flere Tænketanken Fremtidens Biblioteker har offentliggjort den største danske rapport nogensinde om danskernes biblioteksbrug eller mangel på samme. Danskerne har store digitale forventninger til bibliotekerne, men vil på ingen måde undvære de fysiske materialer. Bibliotekerne har godt fat i de unge men det er ikke nødvendigvis de rigtige unge. Afstand har betydning for brugen af bibliotekerne. Hvis afstanden til biblioteket øges med ti kilometer falder biblioteksbrugen med 10 procent. Det var tre af pointerne, som leder af Tænketanken Fremtidens Biblioteker, Lotte Hviid Dhyrbye fremhævede onsdag den 5. marts, da tænketankens omfattende analyse af bibliotekernes brugere og ikke-brugere blev præsenteret på en konference. Rapporten har delt danskerne ind i 10 segmenter hvoraf hele fire af segmenterne repræsenterer befolkningen mellem 15 og 29 år, og det er der en god grund til. For ofte glemmer man nemlig, at der er forskel på unge, og at en biblioteksbruger, der er i gang med en ungdomsuddannelse i høj grad adskiller sig fra en studerende på en videregående uddannelse. Når danskerne deles ind i segmenter, afslører det, at bibliotekerne ikke har særlig godt fat i unge, der er i arbejde som faglært eller ufaglært og det er et problem. For det er måske dem, der kunne have mest glæde af bibliotekets tilbud, og det er i øvrigt dem, der som gruppe samlet set har den mindst positive oplevelse af biblioteket. Fysiske materialer er vigtige Ser man på gruppen af brugere samlet, så er det stadig den fysiske bog, der trækker, og kendskabet til bibliotekernes digitale tilbud er generelt lavt. Samlet er tendensen, at bruger man det fysiske bibliotek meget, så er man også blandt dem, der bruger det digitale bibliotekstilbud mest hyppigt. Der er store grupper, der ikke kender til de digitale bibliotekstilbud. I snit er det 47 procent af danskerne, der ikke kender bibliotekernes digitale tilbud, og ser man på de enkelte tilbud, så er det kun bibliotek. dk, der er forholdsvis bredt kendt i Danmark med 41 procent, ereolen.dk er kendt af 13 procent, og BibZoom.dk er kendt af ni procent. Indretningen har betydning for, om de besøgende har lyst til at komme hyppigere på biblioteket. Fleksible åbningstider ses også som et plus, muligheden for at købe en kop kaffe er også vigtig, og hvis biblioteket i højere grad fungerede som mødested, ville især flere af de unge biblioteksbrugere gerne komme der. Endelig bekræfter rapporten, at nærhed til et bibliotek har betydning for biblioteksbrugen. Rundt regnet falder brugen af biblioteket med ti procent for hver ti kilometer, brugeren skal køre ekstra for at komme på biblioteket. Lerche Mest læste på Perspektiv 48 klikkede på nyheden»lgbt-certificeret bibliotek«om, hvordan svenske biblioteker arbejder ud fra et kønsperspektiv. Mest læste på bf.dk: 149 klikkede på nyheden»samarbejde mellem folkebibliotek og folkeskole sat under lup«. Marts 2014 Perspektiv 9
overblik fra nettet bf.dk/fagmagasinetperspektiv 28. februar 29. januar Biblioteker spiller en stor rolle for danskernes forbrug af e-bøger E-bøger er ikke længere forbeholdt en lille teknologiinteresseret skare. 10 procent af danskerne siger, at de har læst en e-bog inden for den sidste måned, og 17 procent af danskerne læser en e- bog mindst en gang om året. Det betyder, at udviklingen pludselig kan tage fart, forklarer Lektor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet, Rasmus Helles, der står bag undersøgelsen sammen med professor Stig Hjarvad.»Det betyder, at forbruget kan begynde at vokse hurtigere end hidtil, blandt andet fordi boginteresserede vil påvirke hinanden til at prøve den nye bogtype«, siger Rasmus Helles. Folkebibliotekerne og gratis download af bøger spiller en stor rolle for danskernes forbrug af e-bøger, viser undersøgelsens besvarelser, hvorimod de udenlandske aktører spiller en større rolle på det kommercielle marked, fordi de har været med til at definere standarderne for e-bøger. Mønsted Ebib og ereolen skal smelte sammen Forlagenes e-bogsportal Ebib skulle være med til at motivere lånerne til også at blive købere, fordi brugerne kan opleve at skulle stå i kø til en bog. Ifølge direktør for Forlæggerforeningen, Christine Bøtcher- Hansen, har det virket efter hensigten. - I dag er der sket en opbremsning i udlån af e-bøger, og vi ser en vækst på det kommercielle marked. Der var behov for at få noget friktion på e-bøgerne for at skubbe nogle over på det kommercielle marked. Der var eksempler på bestsellertitler på ereolen, der løb helt løbsk, siger hun. Hensigten med Ebib var også at få nogle erfaringer med licensmodellen. Erfaringer har forlag og biblioteker nu fået, og udmeldingen fra Centralbibliotekerne er, at de ikke vil fortsætte med indkøb af e-bøger gennem Ebib. Hermed er bolden driblet videre til Danskernes Digitale Bibliotek, der nu er i fuld gang med forhandlingerne med forlagene om nye forretningsmodeller for udlån. Derfor kan chefindkøber i DDB, Jeppe Mossin, endnu ikke sige ret meget om resultatet. - Vi forhandler med forlagene om nye modeller for udlån af e-bøger, men det overordnede mål er med sikkerhed, at brugerne ikke som i dag, skal håndtere to forskellige sites, alt efter hvilken titel de er interesserede i, siger han. Kø duer ikke Udlånstallene på Ebib viser tydeligt, at brugerne ikke har taget Ebib til sig, mener kommunikationschef på Herning Centralbiblioteker, Mikael Graaberg. - Fra et bibliotekssynspunkt fungerer princippet om at skulle reservere et digitalt materiale ikke. Det er svært at forstå for brugerne, at de skal stå i kø til en digital bog. Den burde i princippet være tilgængelig 24/7, siger han. Publizon holdt i januar 2014 et dialogmøde med forlag og central/indkøbsbiblioteker om erfaringerne med Ebib. Direktør for Publizon, Steffen Sørensen, oplevede, at begge parter gerne så, at ereolen og Ebib smeltede sammen. - Men det vil kræve, at bibliotekerne anerkender, at licensmodellen er kommet for at blive, i hvert fald på udvalgte titler, siger han. Danskernes Digitale Bibliotek forhandler med hvert enkelt forlag, og forhandlingerne forventes afsluttet i løbet af første halvår af 2014. Christine Bøtcher-Hansen forventer, at de store forlag, som trak sig ud af ereolen, igen vil gå efter en form for licensmodel, men siger samtidig, at meget kan ske på sådan et marked. Fakta: ereolen baserer sig på en klikmodel, hvor bibliotekerne betaler per udlån til forlagene, mens Ebib baserer sig på licenser, så biblioteket i alt køber én licens som indeholder fire udlån. Lånerne skal stå i kø, fordi lånene kun kan aktiveres successivt. Det vil sige, at låner nr. 1 skal have bogen i 30 dage, før den næste låner kan komme til - altså sidestilles e-bogen i denne model med en fysisk bog. Centralbibliotekerne har stået for fælles indkøb for at udnytte licenserne bedst muligt. Mønsted Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg Tlf: 38 88 2233 Mail: perspektiv@bf.dk Hjemmeside: www.bf.dk/fagmagasinetperspektiv Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche Tlf: 38 38 06 37 Mail: lerche@bf.dk Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: 38 38 06 38 Mail: moensted@bf.dk Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Laura Kjestrup Nielsen Mail: lkn@bf.dk Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade 72 1264 København K 70 27 11 55 Fax: 70 27 11 56 Mail: epost@dgmedia.dk Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier Design/Layout: Woer+Gregorius Abonnement: abonnement@bf.dk Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk 10 Perspektiv Marts 2014
Gik du glip af debatten på bf.dk/ Fagmagasinet- Perspektiv? DEBAT Kommentarer til artiklen»frivillige bogvenner flytter biblioteket hjem til ældre lånere«, bragt den 5. februar på Del Din Viden. Kan det udhule borgernes ret? Sympatisk og spændende ide umiddelbart - men er det ikke noget som vil udhule borgernes ret til udbringning, når der er behov for det? Hvis det nu bliver en frivillig ydelse? Hvad er det lige man udhuler? Godt projekt. Hos os er al udbringning for længst sparet væk, - så hvad er det lige, man udhuler? Det er jo ikke borgerret. Det bestemmer politikerne i den enkelte kommune. Er vi ikke gået fra holdningen»vi alene vide«? Karin Worm, 11. marts Karin, 14. februar Frivillige overtager kerneydelse Det er flot! Her står bibliotekarer i kø for at udhule deres eget fag. Hvor er den faglige bevidsthed? Hvorfor er det ok, at frivillige går ind og overtager en af vores kerneydelser. Frivillighed skal ikke ske på bekostning af andres arbejdsopgaver. Og bibliotekarer burde være flove over at lade det ske. Vivian Fynbo, 24. februar Ingen udhulning Jeg synes da ikke, det lyder som en udhulning. Der er da stadig kontakt mellem den frivillige og en kontakt på biblioteket. Det er bibliotekets ansvar at den frivillige har de rigtige bøger med - derfor er det bibliotekarens kerneydelser, der bliver brugt - ikke den frivilliges. Susanne, 6. marts Bekymrende at frivillige skal vejlede Jeg synes, det er bekymrende, at det er en frivillig, der skal vejlede den ældre. Biblioteket har kontakt med den frivillige, den frivillige har kontakt med den ældre, men der er ingen kontakt mellem brugeren og biblioteket. Det er sikkert ok, når der er tale om den nye Jussi, men hvad når der er tale om en lovtekst? Et andet skræk-scenarie er alle faguddannede bibliotekarers værste mareridt, når ikke-faguddannet personale/personer fortæller en bruger, at et materiale/en materiale type/et emne osv. ikke findes. Selve transporten og den sociale vinkel synes jeg er et glimrende initiativ, men det er uheldigt at overdrage den professionelle vejledning til en velmenende»amatør«. Hovedbestyrelsen drøftede problemstillingen på sit sidste bestyrelsesmøde. Læs mere på side 36-37. Kommentarer til artiklen»hjælp til IT-Cafeen«bragt den 3. marts på Del Din Viden. Uundværligt redskab Kan kun tilslutte mig artiklens forfatter - siden har i flere år været et uundværligt redskab i Guldborgsund-bibliotekerne, når vi skal konfigurere publikumspc'er. Pernille Saul, 5. marts Mere videndeling, tak Det samme gælder i Silkeborg Bibliotekerne, hvor det er en stor hjælp, at f.eks alle pc'er i et undervisningslokale kan opdateres gruppevis. Ideen gives også videre til brugere af Netværkstedet. Gerne mere videndeling, tak. Doris Birch Friis, 6. marts Hvad med en erfagruppe? Tak for info! Den kendte jeg ikke. Men ja - en erfagruppe kunne være en fantastisk idé. Christine Ellebæk Sørensen, 6. marts Peter Brandsborg, 8. marts Marts 2014 Perspektiv 11
INTERVIEW Biblioteket er det sted, hvor alle har lige adgang, og hvor børn kan få ro. Der er ingen tæsk, men nogen, der tager hånd om én. Røgen hænger i den kolde luft, da Perspektiv møder Knud Romer ved porten til hans opgang. Duften er sød - for sød efter hans smag, men det er den eneste tobak, man kan købe i nærheden af familiens sommerhus ved Præstø. 12
Åbn TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSERUP vinduer til verden Kultur bør behandles med nænsomhed. Politikerne skal fatte, at kultur skal være en central del af vores liv og ikke bare en kandiseret fritidssyssel, mener forfatter, debattør og radiovært Knud Romer. Som dreng cyklede Knud Romer 15 kilometer for at komme til kammerkoncert på Fuglsang Herregård på Falster, hvor han voksede op. Et vindue ind til en verden af guldaldermalerier, ægte tæpper og toner, der gav gåsehud og skabte drømme. Med en adresse i dag et stenkast fra Amalienborg, sildeparket i entréen og en lysekrone i stuen smager det lidt af Fuglsang. Men det at få åbnet vinduer til verden, især som barn og ung, er helt afgørende, mener han. - Alt, hvad du møder på din vej, er vinduer og døre til verden - et udenlandsk frimærke, malerier, musik, litteratur. Det udvider din horisont og dine handlemuligheder, skaber drømme og i sidste ende styrker det dine muligheder for at folde dit eget potentiale ud og»blive til noget«. Men det kommer ikke af sig selv. Du ved jo ikke, hvad god mad er, hvis du altid har fået dåsemad, ikke har lært at lave mad og sætte pris på det. Nogen skal åbne de vinduer, siger Knud Romer. Her kommer blandt andre bibliotekarerne ind i billedet. Dem vender Marts 2014 Perspektiv 13
INTERVIEW vi tilbage til. For først er det nødvendigt at forstå, hvordan Knud Romer opfatter kultur. - Kulturen har det sådan set meget godt. Det er vores forståelse af, hvad kultur er, og hvordan vi behandler den, den er gal med, siger han og sætter sig yderst på sofakanten, mens to langhårede hvide katte bliver liggende som bløde puder i hjørnet. Vi har før hørt udtrykket:»kultur er ikke flødeskum«og sikkert selv brugt det i kampen mod budgetnedskæringer, men Knud Romer kommer med en god forklaring på, hvorfor vi skal opfatte og omgås kultur anderledes end vi, og især landets politikere, gør i dag. Grundlæggende handler det om, at kultur er allestedsnærværende. - Kultur er ikke - som den ofte behandles som - et overskudsfænomen. Kransekagefiguren, glasuren eller en luksus, der hører fritiden til, og som vi kan tage os tid til aller, allersidst, når det vigtige er overstået: arbejdet, matematikken og stavningen i skolen og sportsaktiviteterne. Man taler om kultur som forbrug. Man»køber«bøger, musik og museumsbesøg. Men man har ikke forstået kulturens centrale betydning. Kultur er det, der adskiller os fra dyr. Kultur er vores sprog, adfærd, tankegang og værdier. Vi er socialt og kulturelt programmerede. Det er kultur, der gør os forskellige fra folk fra andre steder. Når en perser siger nej, nikker han for eksempel opad. Der er ingen menneskelige fænomener, som vi ikke tillægger en betydning, og det er kulturelt bestemt, hvilken betydning vi lægger i fænomenerne, siger Knud Romer. Men politikerne mangler forståelsen for, at kultur er det, der gør os til mennesker. Resultatet er en passiv prioritering af penge i stedet for en aktiv kulturpolitik. Kulturministeriet kalder han»aftægtsbolig for politikere på vej til pension«. Og peger på kommunalvalget, hvor ingen ville have kulturborgmesterposten i København, der til sidst røg til Dansk Folkeparti. - I stedet for en aktiv kulturpolitik køber politikerne mausoleer over sig selv, men aner ikke, hvad de skal komme i koncertsalene, skuespil- og kulturhusene, for det kræver, at de mennesker, der skal komme der, har fået en indføring i musik og teater fra de var børn. Jeg spurgte kulturminister Marianne Jelved, om et barn kunne gå gennem skolen fra børnehaveklassen til gymnasiet uden at have hørt klassisk musik som Bach, Beethoven eller Carl Nielsen. Hun svarede Ja, siger Knud Romer, og i det samme rammer den ene kat, som et aftalt punktum, en tangent i springet fra klaveret til gulvet. - Det betyder, at børns muligheder er ekstremt ulige. De afhænger af, om du vokser op et sted, hvor der er nogle voksne, der åbner verden for dig ud over tal og bogstaver. Alle elever burde blive ført ind i musikken - lære at læse noder, som de læser Søren og Mette, lære at synge, som de lærer at læse højt i klassen, lære at spille et instrument, som de lærer at cykle. Om de er gode eller dårlige er lige meget, men det åbner deres ører, de bliver bevidste og kritiske i forhold til kultur og ikke bare passive forbrugere, siger han. Begæret efter at komme musik ind i alle sprækker af menneskelivet udlever han selv. Hans kone Andrea Rebekka Alsted spiller andenviolin i Danmarks Radios Symfoniorkester og hænger i plakatform i spisestuen i en sort kjole, mens hendes høje, sorte stiletter med guldnitter står i entréen. Men det handler ikke kun om musik for Knud Romer. Det handler om, at alt det, vi lærer gennem vores opvækst - vores dannelse og viden - afgør, om vi har en bred eller snæver bevidsthed. - Du kan gå ud i naturen og se et træ og høre en fugl, men lærer du at skelne træer fra hinanden og genkende planter og fuglestemmer, bliver din oplevelse af naturen langt rigere. Hver gang du lærer et nyt»sprog«, om det er musikkens, billedkunstens eller dansens, så lærer du verden at kende på ny. Ballet er eksempelvis gestikkens sprog i dens yderste forfinelse, og den danske Bournonville der, hvor vores»danske«mimik og måde at bevæge os på bliver ophøjet til lyrik og musik. Det glemmer Dansk Folkeparti, når de stiller spørgsmålstegn ved, om vi skal bruge penge på Den Kongelige Ballet. Malerier er heller ikke bare dekoration, de er fortolkninger af virkeligheden, som musik og litteratur er det. De udvikler vores virkelighedsopfattelse og vores evne til at forstå verden, siger Knud Romer og tilføjer, at Kulturministeriet burde samarbejde med stort set alle andre ministerier. I hvert fald Undervisningsministeriet. 14 Perspektiv Marts 2014
Knud Romer hiver selv det lille børneklaver med ind i billedet. Så har vi litteraturen og musikken med, siger han, og sætter sig på gulvet foran de fyldte bogskabe. Lad os vende tilbage til bibliotekarerne, som Knud Romer mener, bør spille en større rolle for skolebørn. Bibliotekarer er professionelle vinduesåbnere og kan dæmme op for de ulige muligheder. - Biblioteket er det sted, hvor alle har lige adgang, og hvor børn kan få ro. Der er ingen tæsk, men nogen, der tager hånd om én. På biblioteket står Hobbitten i børnebiblioteket, hvilket fører dig over i voksenbiblioteket for at læse Ringenes Herre, og på hylden ved siden af J.R.R. Tolkien står Tolstoj. Den inspiration får du ikke på Google, hvor du skal vide, hvad du leder efter. Derfor er den massive lukning af biblioteksfilialer og små egnsteatre en katastrofe, mener Knud Romer. For alt kan ikke klares digitalt. Slet ikke det at lukke vinduer op. - Der er ingen knægte på 15 år, der tager cyklen, bussen eller knallerten og kører 20 kilometer for at låne en bog. Slet ikke de børn, der virkelig har brug for det, dem med forældre i socialgruppe fem. I stedet for at bygge et stort kulturhus med bibliotek og borgerservice til 400 millioner, skulle biblioteket leje sig ind i en gammel villa i landsbyen, så børn kan møde en bibliotekar der, hvor de er. Også i skoletiden. - En gang om ugen skulle alle elever tilbringe en time på biblioteket, uden computer, uden mobiltelefon, bare sidde stille mellem bøgerne, så kan de vælge at pille næse eller tage en bog ned og læse i den. Bibliotekarer kan bygge bro mellem pligt- og lystlæsning. Man kan lære lige så meget af at læse Manga-tegneserier som af at læse Herman Bang - hver ting til Biblioteket er ved at opløse sig selv i en tivolisering, hvor kedsomheden går tabt. I dag skal biblioteket have café, boblebad, computerspil og udklædning. Hvis det stod til mig, så var biblioteket et mørkt, støvet rum fuld af bøger ( ) Marts 2014 Perspektiv 15
INTERVIEW - Der er ikke noget kultur, der er finere end andet. Det handler om forskellige følelser og adfærd, og jo flere udtryk, vi lærer at kende, jo bedre. Det er lige så gyldigt at tage sit pæneste tøj på, spare op til Beluga-kaviar og gå i operaen som at iføre sig læderbukser, sort mascara og høre Gary Numan, siger Knud Romer. 16
sin tid. Og bibliotekarerne skal åbne børnenes øjne for magasinet - ikke kun for bestsellerne, siger Knud Romer. Men det kræver, at biblioteket og bibliotekarerne husker hvad og hvem, de er. For ud over at de små biblioteker forsvinder, ser Knud Romer en udvikling væk fra det, han mener, et bibliotek skal være. - Biblioteket er ved at opløse sig selv i en tivolisering, hvor kedsomheden går tabt. I dag skal biblioteket have café, boblebad, computerspil og udklædning. Hvis det stod til mig, så var biblioteket et mørkt, støvet rum fuld af bøger med en bibliotekar med knold i nakken, som ingen turde nærme sig, og hvor hele verdens stilhed blev skabt i læsesalen - nej, det er jo ikke realistisk, men jeg mener, at biblioteket er ved at opløse sig selv ved at blive alt muligt andet. Knud Romer har selv et mindre bibliotek i stuen. Fire tunge mørkebrune bogskabe med små glasvinduer, der har stået i hans barndomshjem. Nøglerne har hans børn smidt væk, men skabene er brudt op og bøgerne sat i orden. På nær to bøger af Edgar Allan Poe, der stikker lidt ud fra en hylde. - Det er en gåde, at jeg har bind et og tre, men ikke bind to. Det driver mig til vanvid at spekulere på, hvor det kan være, siger Knud Romer, der ikke har det store håb om at genfinde det sidste bind. Sit ønske om at bringe kulturen i centrum levner han heller ikke de store chancer. Selvom han ikke mener, det nødvendigvis kræver flere penge til kultur. Det kræver bare vilje. - Der er jo masse af kulturtilbud, og folk der arbejder med kultur - musiklærere, billedkunstlærere, kor og så videre. Der er tonsvis af udgifter til kultur, men politikerne mangler en målrettet plan for at få gjort kultur til en naturlig del af eksempelvis folkeskolen. Knud Romers forslag er for eksempel et økosystem, hvor kulturinstitutioner og kunstnere får sociale forpligtigelser i medgift til den offentlige støtte. Så når det offentlige sender en check til et teater eller en forfatter, følger en forpligtigelse med til at undervise i drama, scenografi, invitere eleverne i teateret eller lave skriveworkshops. Bare ti procent af deres tid for støttekronerne. - Men problemet er, at de fleste politikere er kulturelle sinker. De er excelark, der fører nødvendighedens politik og lader erhvervslivet bestemme, hvordan vi skal leve vores liv. Det seneste eksempel er Dansk Erhverv, der vil bestemme, hvilke uddannelser, der skal tilbydes på landets universiteter. De politiske argumenter er ikke: Vi gør det, fordi det er det»rigtige«, men fordi det er det»økonomisk fornuftige«. Men nogle gange bør vi vælge det besværlige eller det langsomme af menneskelige hensyn. Vi er et af verdens rigeste samfund og burde indrette samfundet efter de værdier, der gør vores liv værd at leve, men det er som om, vi har glemt dem. NB Knud Romer er vært på radioprogrammet RomerRiget på Radio24syv fra klokken 16 til 17 hver lørdag. 3. juni udkommer Knud Romers første børnebog ABC, illustreret af John Kørner. om Knud Romer Knud Voll Romer Jørgensen er født i 1960 i Nykøbing Falster. Gift med violinisten Andrea Rebekka Alsted og far til to. Knud Romer er uddannet i litteraturvidenskab, men har arbejdet som selvstændig reklamemand. Han romandebuterede i 2006 med Den som blinker er bange for døden, der handler om forfatterens opvækst, som var præget af mobning på grund af moderens tyske baggrund. Jeg gik på biblioteket i Nykøbing - en kridhvid bygning med bred trappe - det var det fredeligste sted på jorden ( ) Jeg tog den ene række af bøger efter den anden i børneafdelingen, og da jeg nåede ud i den anden ende og lukkede den sidste bog, var jeg blevet gammel nok til at gå i gang med den virkelige opgave, som tårnede sig op foran mig i salen: Voksenbiblioteket. Der var endeløse hylder, og de første par år kunne jeg ikke nå de øverste uden at stå på en skammel. Jeg fulgte mine lyster og slog op i kartoteket og ledte efter interessante titler og gik på jagt i reolerne. Fra Knud Romers roman Den som blinker er bange for døden, side 60-61. Marts 2014 Perspektiv 17
KONSULENTBRANCHEN Varm luft, høj timeløn og direktionens lakajer. Fordommene om konsulentbranchen er mange, men hvordan ser den ud indefra? Og hvordan kan vejen ind se ud for en cand. scient. bibl.? Omskiftelighedsjunkie TEKST SABRINE MØNSTED Foto Rambøll Birger Kidmose, managementkonsulent i Rambøll, kan lide konsulentrollens omskiftelighed, hvor hver ny opgave kræver, at man sætter sig ind i et nyt område og kulturen i den virksomhed, der har hyret én. J eg giver gode råd. Sådan lyder svaret, når nogen spørger Birger Kidmose, managementkonsulent i Rambøll gennem 15 år, hvad han laver, for det er svært præcist at forklare, hvad ens arbejde er som konsulent. Men kendetegnet ved jobbet er omskiftelighed både i opgaver og i omgivelser. På Privatgruppens gå-hjem-møde i slutningen af januar gav erfarne cand. scient. bibl. er et indblik i deres vej til konsulentjobbet og deres hverdag. For Birger Kidmose, der blev cand.scient. bibl. i 1996, gik vejen til konsulentbranchen forbi et folkebibliotek - dog som projektleder på et multimedie-integrationsprojekt støttet af EU. - Og jeg søgte selv midler til et it-projekt mere, da jeg kunne se, at et enkelt projekt ikke kunne fylde en hel arbejdsdag. Det var ikke min ambition at skifte til udlånet og formidle litteratur, og heller ikke der mine kompetencer ligger, siger han. SALG ER EN DEL AF GAMET Birger Kidmose blev ringet op af Maersk Line, der gerne ville henvises til én, der kunne lave en indekseringspolitik for deres shippingmanualer. Han tilbød sig selv til det 80 timers store projekt, og det gav ham inspiration. - Min tanke bagefter var, at andre virksomheder nok også havde 18 Perspektiv Marts 2014
Du skal være god til: Relationer Kommunikere Sælge Analysere Arbejde i teams og individuelt Sætte dig ind i ukendte områder hurtigt Kunne balancere mellem faglighed og proces Forretningsforståelse Arbejde selvstændigt Helikopterperspektiv Tage kundens udgangspunkt (kunne udfordre dem) problemer med internt at holde styr på deres dokumenter. Så jeg søgte i jobdatabasen på»dokumenthåndtering«. Der dukkede ét job op hos Rambøll. Her blev han ansat i 1998, og siden har han været gennem mere end 100 ESDH-projekter (Elektronisk sags- og dokumenthåndtering). Men opgaverne kan også lyde: Vurdere en løsning for et digitalt filmarkiv for Det Danske Filminstitut En effektiviseringsanalyse og digitalisering af Statsministeriet Udbud af vedligehold og videreudvikling af Stofmisbrugsdatabasen Og vigtigt er det, at man gør sig klart på vej ind i konsulentbranchen, at det ikke kun handler om at bruge sin kernefaglighed - langtfra. I dag fylder projektledelse og salg det meste af Birger Kidmoses tid som managementkonsulent. - Jeg synes ikke altid, at det er en fest at sælge, men der er et salgselement i at være konsulent. Man skal kunne sælge sin viden og skabe sit eget arbejde løbende. Derfor er man nødt til at se salg som en selvstændig disciplin og faglighed, men salg er mange ting. 70 procent af salget sker til eksisterende kunder, så godt arbejde fører som regel flere opgaver med sig, siger han. Projektledelse er også et helt afgørende fagligt redskab, fordi vilkårene som konsulent i reglen er, at man kommer ind i en virksomhed i fire til seks måneder på et projekt og skal udfylde en rolle og nå et mål på en afmålt tid. Det kræver overblik og styring, især når man ofte har gang i flere projekter på én gang. For omskiftelighed er et grundvilkår som konsulent. - Bagsiden er det konstante pres for at få nye opgaver ind, og konkurrenceelementet, fordi vi har individuelle salgsmål. Men når jeg overvejer et andet job, hvor jeg for eksempel ikke skal registrere min tid eller sælge, så opvejer variationen af opgaver altid. Jeg er omskiftelighedsjunkie, siger Birger Kidmose og understreger, at du også skal have lyst til at komme hen over bordet med dine resultater og ikke vente på at blive spurgt. KICK UD AF AT GØRE EN FORSKEL For Karen Monies, der er Senior Findability Consultant i Findwise AB, der forhandler og implementerer søgemaskiner, er det også dynamikken i konsulentrollen og opgaverne, der gør det sjovt. Og det at gøre en forskel for kunderne. - Vores to største kunder må jeg ikke tale om, og det er fordi det, vi tilbyder dem, er»business-critical«for dem. Vi hjælper Marts 2014 Perspektiv 19
KONSULENTBRANCHEN kunderne med at søge på tværs af deres siloer, laver intuitiv søgning og rådgiver dem om muligheder for merværdi gennem søgning, fortæller Karen Monies. I Findwise AB er der 100 ansatte fordelt på fem lande. Karen Monies' job består af 80 procent konsulentarbejde hos kunderne og 20 procent salg. En fordeling, hun selv er tilfreds med. - Det var en klar udmelding fra min side, da jeg blev ansat, at jeg ikke ville sælge hardcore. Mit salgsarbejde består for eksempel i at ringe op til potentielle kunder, der allerede har været på et seminar, jeg har holdt, og spørge til, hvordan det går med det problem, som de talte om. Vores udfordring er ofte, at kunderne godt kan se argumenterne for at bruge os, men at få dem til at investere i god søgning er svært. For Karen Monies gik vejen til Findwise AB forbi job i Den Digitale Taskforce, Socialstyrelsen, It- og Telestyrelsen og en ansættelse som juniorkonsulent og siden seniorkonsulent i Devoteam, hvor hun arbejdede med ESDH for kommuner og styrelser. Sidste år blev hun ansat i Findwise AB, hvor hun kun har fokus på søgemaskiner og søgeoptimering, for eksempel er hun partneransvarlig for Findwise AB s samarbejde med Google, hvor konsulentfirmaet er eneforhandler i Danmark af Googles søgemaskine Google Search Appliance. BALANCE MELLEM FAGLIGHED OG RESULTAT Erfaringen er, at man som konsulent bruger nogle kernekompetencer fra uddannelsen såsom klassifikation, katalogisering og indeksering, men derfra har fyldt en masse andre kompetencer på, som er nødvendige i konsulentbranchen og i ens specifikke job. Og man skal lære at finde en balance mellem faglighed og proces. - Mange kommer med en høj faglig hat, men det kræver noget at finde en balance mellem sin faglighed og det at levere noget inden for en bestemt tid, siger Birger Kidmose. - Et projekt på 50 timer skal resultere i en rapport til en værdi af 50 timer, så det nytter ikke noget at bruge 100 timer på den, siger Karen Monies. Som konsulent ser man typisk ikke resultaterne af sit arbejde, men efterlader projektet i glitrende indpakningspapir, og man får ikke Som konsulent handler det om at være meget handlingsorienteret. Vi går aldrig fra et møde med en kunde uden en plan for, hvad vi kan gøre for dem, siger Senior Findabillity Consultant i Findwise AB, Karen Monies. fornøjelsen af at høste fordelene ved systemet på samme måde, som hvis man var ansat internt i virksomheden. Karen Monies inddeler konsulentrollen i tre områder: - Rådgivning, hvor kunden gerne vil vide noget, som vi ved. Brug af erfaring, hvor vi gør noget, kunden ikke selv kan, og den sidste, hvor vi er»arme og ben«og gør noget for kunden, som de ikke selv vil. Som konsulent skal man også have sans for modeller og kunne formidle en ide på kort tid. - Vi går aldrig fra et møde med en kunde, før vi har en model, altså»sådan her ser jeres situation ud, og det her kan vi gøre«. Og så er forventningsafstemning meget vigtig, så aftalen bliver realistisk, understreger Karen Monies. Det kan også være nødvendigt at gro lidt hård hud i konsulentbranchen, siger Karen Monies. For nogle gange er der brug for din viden - og andre gange ikke. - Jeg har oplevet at have forberedt mig til et stort møde og en halv time før, siger mine kolleger, at de alligevel ikke får brug for mine input. Den må man sluge. Det er ikke personligt, og det vigtigste er, at opgaven kommer i hus. TITLER konsulentbranchen er fuld af dem Senior Findability Consultant Managementkonsulent Lead Generation Manager Digital Project Manager Foto Jakob Boserup 20 Perspektiv Marts 2014