5.1.1 Forord ved skolelederen 5.1.2 Vurdering af skolens faglige niveau 5.1.3 Skolens arbejde med skolepolitikkens temaer 5.1.3.1 En anerkendende skole 5.1.3.2 Faglighed og inklusion 5.1.3.3 Læringsmiljø og fællesskab 5.1.3.4 Samarbejde 5.1.3.5 Ledelse 5.1.4 Fakta om skolen 5.1.5 Pædagogiske processer 5.1.5.1 Den løbede evaluering 5.1.5.2 Samarbejdet mellem skole og hjem 5.1.5.3 Specialpædagogisk indsats 5.1.5.4 Undervisning i dansk som andetsprog 5.1.6 Status for elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser 5.1.7. Skolebestyrelsens udtalelse
5.1.1 Forord ved skolelederen, Rolf Krakes Vej 7a, 7500 Holstebro www.rolf-krake-sk.dk er en tresporet skole fra børnehaveklasse til 9. kl. På skolen er ansat 80 personer: 50 i skoleafdelingen, 25 i fritidsordningen og 5 i service/administration. er organiseret i afdelinger som en faseopdelt skole: 0.-3., 4.-6., 7.-9. kl. Skolens værdigrundlag er: Faglighed Engagement Samarbejde Trivsel Målet er at skabe et fagligt og socialt miljø, der i videst muligt omfang respekterer den enkelte elevs udviklingsmuligheder og som udvikler elevens identitet og evne til at fungere ansvarsbevidst overfor sig selv og fællesskabet. 5.1.2 Vurdering af skolens faglige niveau Med udgangspunkt i Skolepolitikken har skolen fokus på høj faglighed og god trivsel. Skolen kan dokumentere et gennemsnitlig fagligt løft et pænt stykke over det forventelige niveau vurderet på baggrund af de socioøkonomiske betragtninger, hvilket placerer skolen i top 5 af alle danske folkeskoler målt på elevernes karakterer ved afgangsprøven 2012. Baggrunden herfor har bl.a. været en fælles indsats med at styrke dansk i alle fag gennem kurser og aktionslæring i samarbejde med læsevejlederne og dertil kommer skolens organisationskultur i en faseopdelt skole, hvor alle lærere er specialister i deres fag i en fase: Indskoling, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens fine faglige resultater er også et resultat af sund trivsel blandt eleverne. Medarbejderne arbejder med trivsel og dannelse ud fra et fællespædagogisk grundlag: KRAP (kognitiv, ressourcefokuserende og anerkende pædagogik). Eleverne møder voksne med samme pædagogisk kultur og en anerkendende tilgang i det pædagogiske arbejde, hvilket skaber trygge og forudsigelige rammer. Klasselærerne arbejder kontinuerligt med at skabe god trivsel i klasserne gennem afholdelse af klassemøder. Skolebestyrelsen har udfærdiget en trivselsplan, som har udmøntet sig i en konkret handleplan til håndtering af mobning. Skolen har to uddannede AKT lærere, som støtter i arbejdet med trivsel mod mobning. Konkrete tiltag er iværksættelse af legepatruljer og deltagelse i trivselsdagen den første fredag i marts måned. Differentiering gennem holddannelse i dansk og matematik er en del af skolens læringskultur i indskolingen og på mellemtrinnet. Ressourcepersoner i dansk og matematik fra ressourcecenteret er tilknyttet årgangene for at tilgodese elever med særlige behov. Der holdes læsekonferencer ud fra faglige tests på alle klassetrin med læsevejlederne som tovholdere. Skolen har testlærere i både dansk og matematik, som foretager faglige tests af elever indstillet til PPR. Skolen sprogscreener elever i børnehaveklassen i samarbejde med en læsevejleder. Kommende klasse- og dansklærer deltager i undervisningen i 0. kl. Kommunens tre modtageklasser er placeret på fra august 2012. Omplaceringen er forløbet tilfredsstillende. Pædagoger og lærere har lagt meget engagement i at løse denne nye opgave på bedste vis. Medarbejderne i modtageklasserne vil få et kompetenceløft i dansk som andetsprog i skoleåret 2013 2014.
5.1.3 Skolens arbejde med de skolepolitikkens temaer Visionen for skolevæsenets arbejde i årene fra 2009-2013, lød således: Holstebro Kommune vil arbejde for, at alle børn og unge skal opnå læring, dannelse og trivsel. Vi har nærmet os visionen ved: at arbejde for en fælles anerkendende tilgang til børn og unge, medarbejdere, forældre, samarbejdspartnere og andre, der indgår i skolens hverdag at arbejde for faglighed og inklusion, hvor mangfoldighed og evaluering er i højsædet at arbejde for et læringsmiljø og et fællesskab, hvor der er fokus på de fysiske rammer og på trivsel for alle at arbejde for et miljø, hvor samarbejde, tværfaglighed, forældreinddragelse og de overgange, som børnene oplever før, i og efter folkeskolen, er i centrum at arbejde med fortsat udvikling af både administrativ og pædagogisk ledelse, dialog, kommunikation og personlig ledelsesudvikling Dermed har vores forventninger været: at alle børn og unge har opnået maksimalt fagligt og socialt udbytte at alle børn og unge trives at de voksne trives og er stolte af deres arbejdsplads 5.1.3.1 En anerkendende skole Skolepolitikkens hjørnesten er en anerkendende tilgang, der tager udgangspunkt i de værdier og det børnesyn, som er beskrevet i Værdier og mål for børne- og ungeområdet og i Den sammenhængende Børnepolitik. Det betyder, at skolerne tager udgangspunkt i en positiv og anerkendende tilgang, hvor barnet og den unge er i centrum som en del af fællesskabet barnet og den unge føler sig værdsat, forstået, respekteret og oplever tryghed, ligeværd, tilhørsforhold og optimisme der til hver en tid tages udgangspunkt i det enkelte barns og den enkelte unges positive ressourcer og forskellighed skolen bygger på faglige og inkluderende læringsmiljøer barnet og den unge oplever sammenhæng i hverdagen der vises anerkendelse og respekt for medarbejdernes og ledelsens arbejde En anerkendende tilgang skal underbygge den daglige trivsel og rekruttering. Den skal underbygge en stolthed over og respekt for at være lærer og pædagog. Derfor arbejder vi lokalt for: at der udvikles en fælles forståelse af, hvad en anerkendende tilgang betyder. arbejder ud fra KRAP (kognitiv ressourcefokuserende og anerkende pædagogik). Anerkendelse er fundamentet i det pædagogiske arbejde. Anerkendelse betyder i vores fælles forståelse: - at blive set, som
den man er, - at blive taget alvorlig, - at blive mødt som værende ligeværdig, - at opleve at være ok, blot som man er. at der udvikles principper, strategier, metoder og værktøjer til, at der handles efter den anerkendende tilgang i hele Børn og Unge. at alle ledere og alle medarbejdere får viden og erfaring i at arbejde med en anerkendende tilgang uanset hvilken metode den enkelte skole vælger at der prioriteres kursusaktiviteter, som hænger sammen med, at Værdier for børne- og ungeområdet og Den sammenhængende Børnepolitik føres ud i livet. Alle medarbejdere har gennemgået et KRAP kursus. Metoder og konkrete værktøjer er gennemgået, og der er gennem de sidste 4 år lavet systematisk opfølgning på pædagogiske dage med konsulent. Styrken ved at have en fælles referenceramme (KRAP) gavner samarbejdet på afdelingsmøder og i de enkelte team og på tværs i organisationen. prioriterer kurser, som understøtter skolepolitikken og læseindsatsplanen. Der sættes fokus på fire temaer i årene 2009-2013: Faglighed og inklusion Læringsmiljø og fællesskab Samarbejde Ledelse De fire temaer er en prioritering i forhold til de mange indsatser, som skolerne varetager. Skolerne skal sikre, at temaerne i løbet af perioden 2009-2013 kommer i fokus. Derfor skal den enkelte skole inden udgangen af 2009 udarbejde en handleplan for perioden og der evalueres løbende i kvalitetsrapporter. 5.1.3.2 Faglighed og inklusion Læring er skolens kerneydelse. Derfor arbejder folkeskolerne i for, at alle børn og unge skal kunne opnå deres maksimale faglige og sociale udbytte af skolens fritids- og undervisningstilbud. Det er et mål på landsplan, at 95 % af alle børn og unge får en ungdomsuddannelse. Det forudsætter, at udvikling af de faglige og de alsidige, sociale og personlige kompetencer går hånd i hånd. Børnene og de unge stiller krav om en aktiv, nyskabende og levende læringsproces, der rummer projektarbejde, fremlæggelse, anvendelse af IT samt en udviklende fritid. Læsning er grundlæggende for læring gennem hele skoleforløbet. Et led i arbejdet er en tidlig og vedvarende læseindsats, hvor læsning prioriteres i alle fag. Børn og unge er ikke ens. Men de skal alle have de bedste muligheder for at udvikle sig fagligt og socialt i fritiden og i undervisningen. Talenter inden for alle områder skal have mulighed for at blomstre. Der er brug for at differentiere samværet og undervisningen
gennem fx holddannelse. Der lægges vægt på, at børnene og de unge altid møder fagligt velkvalificerede voksne, at der tages hånd om særlige behov så tidligt som muligt, og at dagligdagen er præget af nærhed mellem de enkelte aktører. I er evaluering et redskab, der bruges til at understøtte det enkelte barns faglige og sociale udvikling. Det kræver, at de redskaber, der anvendes i den enkelte skoles fritids- og undervisningstilbud f. eks. test og elevplaner - har et personligt indhold. De skal rumme alle børns og unges kompetencer både de faglige, de kreative og de sociale. Formålet med test og planer er, at lærer, pædagog, barn og forældre bliver klogere på egen praksis og egne muligheder. Krav om høj faglighed, undervisningsdifferentiering, inklusion, evaluering etc. stiller krav til medarbejderes og lederes uddannelse og kompetencer. Derfor skal alle medarbejdere og ledere have de rette kompetencer og muligheder for egen faglig og personlig udvikling. Derfor arbejder vi lokalt for: at alle børn og unge skal kunne opnå deres maksimale faglige og sociale udbytte af skolens tilbud. Det opnås med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og gennem samvær, der er præget af anerkendelse. Skolens fokus er faglighed og trivsel. Trygge rammer og fælles pædagogisk kultur samt differentieret undervisning støtter den enkelte elev i at opnå et godt fagligt udbytte. at færdighederne i læsning styrkes. Fokus på læsning fastholdes, og alle skoler arbejder med læsning i alle fag. Indsatsen er beskrevet i læseindsatsplanen for s Skolevæsen. Læsevejlederne har udarbejdet en handleplan for skolens indsats med at styrke og fastholde elevernes læseudvikling. Medarbejderne har deltaget i kommunale kurser om læsning i alle fag. Aktionslæring i fagene med deltagelse af læsevejledere. Sprinterkurser i læsning for elever med særlige behov. Årlige læsekonferencer på alle klassetrin. at arbejdet med børn og unge tager udgangspunkt i en tidlig indsats og i normalmiljøet. Det styrkes gennem udvikling og organisering af det tværfaglige samarbejde. Alle skoler i stigende omfang arbejder med differentieret undervisning. Det er en del af skolens kultur at differentiere undervisningen og fremme holddelingen i det omfang ressourcerne slår til. at der udvikles en evalueringskultur på den enkelte skole. Evalueringen skal være faglig alsidig og have et personligt indhold. Alle skoler skal have en fælles og beskrevet evalueringskultur. at medarbejdere og ledere har de nødvendige kompetencer. Skolen benytter portfolio som evalueringskultur. En gang årligt udsendes elektroniske elevplaner, som drøftes ved et skole- /hjemsamtale. Skolens ledelse afvikler MUS samtaler med alle medarbejdere, og ved samtalerne drøftes
Skolevæsenet vil samarbejde om at sætte fokus på efter- og videreuddannelse, så medarbejdere og ledere har de nødvendige kompetencer, erfaringer og redskaber. Opfølgning gennem nationale og lokale test, undervisningsmiljøvurdering, arbejdspladsvurdering og dialogmøder. den enkeltes kompetencer set i lyset af skolens opgaver. På baggrund heraf prioriteres efterog videreuddannelse for medarbejderne. Skolen har gennemført undervisningsmiljøvurdering og arbejdspladsvurdering i 2010. Evaluering af elevernes faglige udbytte sker ud fra de nationale tests, kommunale læse- og matematiktest og den løbende evaluering. 5.1.3.3 Læringsmiljø og fællesskab Læringsmiljøet skal sikre, at målet om at give børn og unge de bedst mulige faglige og sociale færdigheder kan nås. Det handler om både de fysiske og de psykiske/sociale rammer. Skolernes fysiske rammer skal give mulighed for fleksibilitet og udfordre alle børn og unge fagligt og socialt. Rammerne skal udstråle glæde og dermed være til inspiration for samvær, kreativitet og fysiske aktiviteter i både fritid og undervisning. Æstetikken i de fysiske rammer spiller en vigtig rolle for børnenes, de unges og de voksnes udvikling og måde at behandle skolen og hinanden på. Trivsel i skoledagen er vigtigt for et godt læringsmiljø. Fællesskab og tryghed er nøgleord for en god skolestart og en god skoledag. Alle skal have mulighed for at være en del af et fællesskab, og det er et fælles ansvar også som kammerat i klassen og i skolefritidshjemmet. De større børn og unge kan være med til at skabe tryghed og fællesskab for de mindre børn og samtidig selv opnå sociale kompetencer. Fælles aktiviteter og oplevelser er vigtigt i dette arbejde. Det gælder også for de voksne, der gennem fagligt samarbejde og sociale aktiviteter skal opleve at være en del af et fælles skolevæsen. Børn og unge skal opleve demokrati og medbestemmelse. Fundamentet i arbejdet med børn og unge i er netop at sikre, at barnet og den unge er i centrum som en del af fællesskabet. Det giver de bedste vilkår for trivsel og udvikling. Børn og unge, der er sunde og glade, har lyst til at lære. Kost og sundhed spiller en stor rolle for børnenes og de unges evne til at lære og for deres fremtidige livsvilkår. Det sunde valg skal være det lette valg. Derfor er viden om og fokus på sund kost og motion også en del af skolens hverdag. Skolevæsenet skal være en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker gode medarbejdere og ledere. Det kræver anerkendelse, tillid, samarbejde og kommunikation. Der lægges vægt på, at medarbejdere og ledere selv er med til at definere, hvad der er trivsel for dem og har mulighed for at få indflydelse og tage eget ansvar herfor. Derfor arbejder vi lokalt for:
at alle børn trives. Der skal hele tiden være fokus på fællesskab, anerkendelse, inklusion og tværfagligt samarbejde. Skolebestyrelsen har udarbejdet en handleplan for trivsel som er integreret i skolens kultur. Psykologer, sundhedsplejersker og sagsbehandlere er vigtige samarbejdspartnere i arbejdet med at inkludere alle børn. at de fysiske rammer skal give mulighed for fleksibilitet og udfordre alle børn fagligt og socialt. Alle skoler arbejder derfor med fælles forståelse af værdier og værktøjer, der skaber et godt læringsmiljø. Der er fokus på mulighed for, at lokaler udnyttes fleksibelt til undervisning og fritid. Alle skoler har fokus på at skabe gode legemuligheder og en aktiv undervisning. Skolevæsenet arbejder aktivt med videndeling og gode erfaringer på såvel den enkelte skole som på tværs af skolerne. De generelle krav til skolebygninger (2007) er afsættet for det videre arbejde. Der udarbejdes på den enkelte skole retningslinjer for det æstetiske. Der udarbejdes en oversigt over status for de fysiske rammer og efterfølgende en langsigtet plan. I skoleåret 2012-2013 er skolen beriget med et pædagogisk læringscenter, som understøtter et godt læringmiljø og styrker videndeling bl.a. i brug af elektroniske lærermidler. Alle klasser er udstyret med elektroniske tavler. Skolen har fået nye personalefaciliteter og der er påbegyndt etablering af lærerarbejdspladser i de enkelte afdelinger. Skolen har pæne fysiske rammer, og en klar opdeling af de fysiske rammer i afdelinger: Indskolingsafdeling med sfh mellemtrin udskoling. Skolen er udfordret, hvad angår faglokaler med henblik på at kunne løfte den nye skolereform i fagene: n/t, musik, billedkunst og håndværk og design. at alle børn er en del af et fællesskab. Alle skoler arbejder derfor med aktiviteter, der går på tværs af årgange og skaber fælles læring og udvikling af sociale kompetence. Der er tema-forløb, hvor samarbejdet mellem lærere og pædagoger udnyttes. Skolen har traditioner: temaforløb i omlagte uger, trivselsdage, samlinger med optræden og sang, aktivitetsdage, skolefest og kommunale motionsdage. Lærere og pædagoger samarbejder om afholdelse af nogle arrangementer fx fastelavn. at alle børn er sunde og glade. Derfor arbejder alle skoler for, at skolens dagligdag for børnene er præget af trivsel og glæde. Sundhedspolitikken er en del af dagligdagen. Der ses gerne forsøg med madordninger, pilotprojekter omkring morgenmad projekter, der tager udgangspunkt i den enkelte skoles behov og muligheder. Skolebestyrelsen har udfærdiget en sundhedspolitik. Forældre kan booke mælk, mad og frugt til deres børn via intranettet. Skolen står for distribueringen. Skolen har en skolebod, med brød og juice, som supplement til madpakken. at skolerne er attraktive arbejdspladser. Alle skoler arbejder for, at dagligdagen på skolerne er præget af et positivt og anerkendende arbejdsklima. Det forventes, at alle skoler har en løbende dialog herom, så medarbejderne oplever at de Skolen har en stabil medarbejderstab med lavt sygefravær. Ledelse og medarbejdere er i løbende dialog om alle forhold vedr. skolen på afdelingsteammøder, pædagogisk råd og i udviklingssamtaler med den enkelte medarbejder.
inddrages. at de voksne trives og er stolte af deres arbejdsplads. Hver skole har derfor en fælles personalepolitik. Skolen har et godt omdømme og har let ved at rekruttere kompetente medarbejdere. Skolen drøfter og vedtager personalepolitiske retningslinjer i det lokale Med-udvalg. Opfølgning gennem undervisningsmiljøvurdering, arbejdspladsvurdering og dialogmøder. Undervisningsmiljøvurdering og arbejdspladsvurdering laves hvert 3. år i samarbejde med kommunens arbejdsmiljøudvalg 5.1.3.4 Samarbejde arbejder for, at medarbejdere, ledere og forældre, tager et fælles ansvar for vore børn og unge. Derfor lægges der vægt på et godt, forpligtende og anerkendende samarbejde i skolen. Et væsentligt element heri er, at børn, unge, forældre, medarbejdere og ledere kender og anerkender hinandens kompetencer og arbejdsforhold og kender fællesskabets muligheder. Det har stor værdi, at der udveksles viden, at man bruger af hinandens erfaringer og altid har fokus på god kommunikation. Det er ofte i samarbejdet med andre, at der opstår muligheder, og at der skabes rum til refleksion. Skolevæsenet og de enkelte skoler har helt særlig opmærksomhed, når det handler om overgange mellem daginstitution og skole, skolens afdelinger samt skole og ungdomsuddannelse. Forældrene har ansvaret for at give deres børn og unge de bedst mulige forudsætninger for at være parate til at lære. Derfor er skolernes mål, at forældrene kan agere i samarbejdet gennem tydelig kommunikation og samarbejde. tillægger forældresamarbejdet og skolebestyrelsens rolle stor værdi. ønsker et aktivt samarbejde internt mellem skolerne og i skolevæsenet som helhed. Som en del heraf er det er et mål at give lige betingelser til skoler med forskellige livsvilkår. Der ligger gode muligheder for at styrke skolens ressourcer ved at inddrage nærmiljøet. Det kan være i samarbejdet med foreninger, virksomheder, forældre og bedsteforældre. Skolebestyrelserne har mulighed for som ambassadører at være bindeled til forældre og nærmiljø. Derfor arbejder vi lokalt for: at alle tager fælles ansvar for alle børn og at alle kender fællesskabets muligheder. Derfor arbejdes der for et anerkendende samarbejde mellem alle parter. Lærere og pædagoger Ved en årlig skole-/hjemsamtale i 0. 2. kl. deltager pædagoger og lærere sammen. I skole-/hjemarbejdet med elever med særlige behov arbejdes der tværfagligt, når det drejer sig om børn,
samarbejder om at gennemføre skole-hjemsamtaler, og der er fælles arrangementer ved begivenheder, emneuger etc. at overgange har særlig fokus. Alle skoler, der har plads, arbejder med førskolegrupper fra senest 1. maj. Der arbejdes med et kvalificeret indhold og handleplan for førskolegrupper. Der er et tæt samarbejde mellem alle parter, og samtlige overgange på den enkelte skole beskrives og offentliggøres. der også går i sfh en. Pædagoger deltager i undervisningen i et omfang svarende til de kommunalt aftalte ressourcer til dette. Skolen har en samarbejdsaftale med børnehaverne i skoledistriktet. Førskolegrupper oprettes 1. maj, og der er et tæt samarbejde ml. børnehaveklasseledere og pædagoger om overgang fra førskolegruppe til 0. kl. Bl.a. afvikles Åbent Hus arrangementer for kommende forældre. Sfh-leder og afdelingsleder i indskolingen samarbejder om at skabe gode rammer for skolestarten. at videndeling og gode erfaringer mellem medarbejdere og ledere samt skolerne prioriteres. Skolen har ikke etableret et formelt samarbejde udover med sfh en mellem fritid og undervisning. Skolevæsenet har derfor fokus på alternative organisationsformer samt videndeling omkring samarbejde mellem undervisning og fritid. at forældre inddrages og gives ansvar. Derfor sikres på alle skoler, at krav og forventninger til et forpligtigende skole-hjemsamarbejde tydeliggøres med særlig fokus på forældrenes ansvar for, at deres børn og unge er parate til at lære. Det er et fælles ansvar mellem skolen, skolebestyrelsen og forældrene. Der arbejdes med mulighed for videndeling mellem skolebestyrelserne. Skolebestyrelsen inddrager forældrene gennem deltagelse på forældremøder og ved indkaldelse til fælles forældrearrangementer med relevant indhold, som supplerer det almindelige skole- /hjemsamarbejde. at der i skolevæsenet er fokus på god kommunikation og samarbejde internt mellem skolerne og i skolevæsenet som helhed. deltager positivt i og samarbejder om alt, hvad skolevæsenet sætter fokus på. Skolevæsenet vil løbende se på arbejdsgangene, så der bliver enkle, klare og gennemskuelige arbejdsprocedurer og retningslinjer i samarbejdet i skolevæsenet. at nærmiljøet inddrages. Alle skoler forventes at inddrage andre aktører i udviklingen af skolen, fx forældre og bedsteforældre. Skolebestyrelserne har en særlig rolle. Skolebestyrelsen drøfter løbende skole- /hjemsamarbejdet og inddragelse af andre aktører. Der gøres i øjeblikket forsøg på at etablere en forældreforening. På en stor skole som vores er fokus først og fremmest forældrenes engagement i deres børns klasser. Opfølgning gennem evt. tilfredshedsundersøgelse, Der laves løbende opfølgning på APV en og
arbejdspladsvurdering og dialogmøder dialogmøder mellem skolebestyrelsen og forældrene. 5.1.3.5 Ledelse Der stilles store krav til ledelse i moderne offentlige organisationer. Det gælder i høj grad også til skolernes ledelse, hvor der er store krav og forventninger fra omverdenen. De kommende år vil byde på flere og nye udfordringer. De håndteres med udgangspunkt i værdibaseret ledelse. Det er særligt vigtigt, at skolernes ledelsesteam kan håndtere de mange bolde, der er i luften på én gang og samtidig sikre fokus på den administrative, personalemæssige, pædagogiske, og strategiske ledelse og egen personlig udvikling. Uddannelse af skolens ledelse er vigtig. Derfor skal der arbejdes med en løbende afstemning af forventninger mellem ledelse og medarbejdere. Det kræver klar kommunikation. Når det lykkes, giver det resultater. Derfor arbejder vi lokalt for: at der er velfungerende ledelser på alle skoler. Det betyder, at ledelsens mål er tydelige og følges op, at ledelsen skaber involvering, accept og forståelse for en læringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling. Skoleintra er en fælles platform i den daglige kommunikation. Skolevæsenet vil arbejde med teamledelse og kommunikation. Arbejdet fra Partnerskab om Folkeskolen fortsættes, herunder afstemning af forventninger til god ledelse. at videndeling og gode erfaringer har høj fokus. Ledernetværk og ledermøder har faste elementer af videndeling om praksis på skolerne. Ledelsesteam er etableret såvel på skolen som på tværs af skoler. at være med i en skoleledelse i Holstebro bygger på en fælles identitet, hvor der er stolthed over at være medlem af skolens og skolevæsenets ledelse. Alle medlemmer af skolernes ledelser forventes at gennemgå intern lederuddannelse og anden relevant uddannelse. Det forventes, at alle ledere deltager i s fællesarrangementer for ledere. Ledelsen består af skoleleder og tre afdelingsledere og tilstræber løbende - samlet eller enkeltvis - at deltage i relevant uddannelse. To afdelingsledere er påbegyndt lederuddannelsen. Opfølgning gennem lederevaluering, arbejdspladsvurdering og dialogmøder. Opfølgning sker i dialog på lederteammøder og med nærmeste leder.
5.1.4 Fakta om skolen Kommentarer til fakta om skolen: har pænt høje klassekvotienter: 23,8 i de almindelige klasser. Modtageklasserne 3 klasser blev politisk besluttet overflyttet fra Sønderlandsskolen den 1. august 2012. Alle elever i 0. 2. kl. frekventerer skolens sfh. Herefter falder antallet markant for elever på 4. årgang. Elever i modtageklasser kan få dispensation til at deltage i sfh efter skoletid op til 7. kl. Planlagte undervisningstimer gennemføres altid for klasserne 0.-5. kl. I øvrige klasser har elever fået fri i ydertimer ved pludselig opstået lærerfravær lærernes sygefrekvens var i 2012 under 2%. Elevers fravær med lovlig begrundelse omhandler afholdelse af ferie på skoledage. Skolen tilstræber, at lærerne kun underviser i fag, som de har linjefags- eller tilsvarende kompetencer i; men ved ansættelse af lærere i vikariater kan dette være vanskeligt helt at opfylde. Til kompetenceudvikling af personalet i 2012 er brugt 1480 timer. Timerne er brugt til linjefagsuddannelse i engelsk, læsning i 0.-2. kl. for lærere i indskolingen, et 4- årigt naturfagsprojekt: Quest, kursusforløb for tosprogslærere, fælles pædagogiske dage for personalet i inklusion (KRAP) og IT, inspirationsdage for faglærere i musik, idræt og billedkunst samt kommunale kurser for alle PLC medarbejdere.. Iflg. UU s opgørelse forlod 49 elever s 9. kl. i 2012, og her 1½ år senere er 98% i uddannelse: 86% er i gang med en gymnasial uddannelse og 12% med en erhvervsuddannelse. De sidste 2% udgøres af en enkelt elev, som er på skoleophold i udlandet. Klassetrin, spor og elevantal i alt pr. 01.09.12 (TEA) Klassetrin Antal klasser Antal elever pr. 01.09.12 pr. klasse I alt a B c d e f
0. 3 21 20 22 63 1. 3 21 22 23 66 2. 2 22 22 44 3. 2 20 19 21 60 4. 2 22 25 23 70 5. 3 22 21 22 65 6. 3 24 24 24 72 7. 3 24 25 25 74 8. 3 24 23 23 70 9. 3 20 18 20 58 10. I alt 27 642 Gennemsnitlig klassekvotient: 23,8 elever/ klasse Specialpædagogisk bistand pr. 01.09.12 Heril kommer 3 modtageklasser med i alt 26 elever Gennemsnitlig klassekvotient i modtageklasserne 8,7 elever/modtageklasse Skolens samlede elevtal incl. Modtageklasser 668 elever Dansk som andetsprog / tosprogede elever pr. 01.09.12 Antal elever som modtager undervisning i dansk som andetsprog på skolen: 5 elever Andel af elever i skolefritidshjem (0. - 4. årgang) pr. september 2012 Antal elever *) - som går i SFH: 199 elever Andel af den samlede elevflok, der går i SFH: 65,7 % *) Gns. af antal indmeldte elever pr. september 2012 Elever pr. lærer i 1. - 10. årgang pr. 01.09.12 (elev-lærer ratio) Elever pr. lærerstilling i 1. - 10. årgang (incl. læseklasse): 14,6 elever pr. stilling Elevfravær i skoleåret 2012/13 Fraværsårsag: Sygdom: 2,6% Anden lovlig grund: 1,3% Uden lovlig grund: 0,2% I alt: 4,1% Elever pr. computer pr. 01.09.12 Antal pc under 5 år med internetadgang: 181 pc'er Antal elever pr. pc (under 5 år med internetadgang): 3,5 elever/pc
Lærernes planlagte undervisningstid i skoleåret 2012/13 Andel af lærernes arbejdstid incl. ferie og søgnehelligdage, der anvendes til undervisning og planlagte lektioner (undervisningsstimer, holdtimer, timer til specialpædagogisk bistand): 38 % Planlagte undervisningstimer 2009/10 (Fsl. 16) Klassetrin Børnehaveklasse Timetal Minimum Vejledende Planlagt I alt 600 720 Klassetrin 1. - 3. klasse Timetal Minimum Vejledende Planlagt Dansk 900 900 920 Humanist. fag incl. dan. 1.090 1.110 1.100 Matematik 450 450 450 Naturfag incl. mat. 560 570 570 Praktisk/musiske fag 430 450 450 Klassens tid 70 75 70 I alt 1. - 3. klassetrin 2.150 2.205 2.190 Klassetrin 4. - 6. klasse Timetal Minimum Vejledende Planlagt Humanistiske fag 955 1.050 1.155 Naturfag totalt 515 540 540 Praktisk/musiske fag 690 780 690 Klassens tid 70 75 75 I alt 4. - 6. klassetrin 2.230 2.445 2.460 Klassetrin 7. - 9. klasse *) Timetal Minimum Vejledende Planlagt Humanistiske fag 1.320 1.470 1.475 Naturfag totalt 790 840 840 Praktisk/musiske fag 325 390 360 Klassens tid 85 90 85 I alt 2.520 2.790 2.760 I alt 1. - 9. klassetrin 6.900 7.440 7.410 *) 7. klassetrin er kun anført hos overbygningsskolerne. Andel af klasser, der har lærer med liniefag 2012/13 Alle fag Dansk Matematik % % % Andel af klasser, der undervises af en lærer med liniefag i faget el. tilsv. kompetencer 96 100 96 Andel af klasser, der undervises af en lærer med andre kompetencer 4 0 4 100 100 100 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev pr. 01.09.12 Begrebet undervisningsmidler fortolkes forskelligt på skolerne, og som følge deraf er konteringspraksis forskellig fra skole til skole.
Såfremt et reelt og sammenligneligt tal evt. skal opgøres, skal der forinden formuleres en fælles definition af, hvad der skal henregnes under undervisningsmidler. En sådan er ikke aftalt med skolerne. Overgangsfrekvens *) til ungdomsuddannelser 9. klasse 2007 2009 2011 2012 Antal afgangselever 41 37 57 49 3 måneders overgang til uddannelse i alt (%) 95 86 83 84 3 måneders overgang til 10. klasse (%) 63 54 75 71 3 måneders overgang til gymnasial uddannelse (%) 27 32 8 13 3 måneders overgang til erhvervsfaglig uddannelse (%) 5 0 0 0 3 måneders overgang til omverden (ikke udd.) (%) 5 0 0 0 *) Fordelingen af elevernes videre færd til ungdomsuddannelserne eller omverdenen 3 måneder efter, at de har afsluttet 9. eller 10. klasse. Karaktergennemsnit 2012-9. klasse - afgangsprøve (FSA) Obliga- Dansk Matematik Engelsk Fys./kemi toriske læsning retstavning skr. fremst. Orden mundtlig færdigheder problemløsn. Mundtlig praktisk/mdtl fag 8,3 8,5 7,9 8,2 8,0 8,6 7,9 8,0 7,7 Fag Engelsk Tysk Fransk Historie Samf.fag Kr.kundsk. Biologi Geografi til skriftlig mundtlig mundtlig mundtlig mundtlig mundtlig skriftlig skriftlig udtræk 8,3 7,5 9,3 8,1 7,7 Projekt- Obligatorisk op- projektopgave gave 8,8 Læsetest - ultimo 1. klasse Fordeling i procent på de nævnte kategorier. Skoleåret 2011/12 Skoleåret 2012/13 Hurtige og sikre læsere (A1 + B1) 88,6 86,2 Langsomme og delvis sikre læsere (C1) 4,5 7,7 Usikre læsere (resten) 6,8 6,2 5.1.5 Pædagogiske processer er en afdelingsopdelt og faseopdelt skole: 0.-3. kl., 4.-6. kl. og 7.-9. kl. Lærerne er organiseret i afdelingsteam, klasseteam og fagteam. Ved skemalægning prioriteres parallellægning i fagene: dansk, matematik og idræt på en årgang for bedre at kunne differentiere gennem holddeling. I 1. og 2. klasse er der deletimer i dansk og matematik to gange ugentligt, og 4. kl. har deltimer i håndarbejde og sløjd. Fagligheden vægtes højt i undervisningen, og det tilstræbes at lærerne kun underviser i fag, som de er uddannet i.
Det bærende princip er, at lærerne følger klassen i en fase, hvorefter der sker en overlevering til lærerne i næste fase. Tre læsevejledere, to ressourcepersoner i matematik og to AKT vejledere støtter lærerne i den daglige undervisning. Skolens ressourcecenter afholder løbende møder, hvor medarbejdere kan få råd og vejledning til at støtte elever med særlige behov. Pædagoger og lærere samarbejder i indskolingen om børnenes sociale udvikling. Skoleåret tilrettelægges med omlagte uger og dage til fordybelse og tværfaglige forløb. Deltagelse i kommunale musik- og idrætsarrangementer prioriteres. Skolebestyrelsen har fastsat principper for skole-/hjemsamarbejde, anvendelse af inklusionsressourcer, testning af elever, fritagelse for undervisning, fagfordeling og klasse- /holddannelse samt udarbejdet en sundhedspolitik og en trivselspolitik. 5.1.5.1 Den løbende evaluering Portfolio bruges i den løbende evaluering. En evalueringsmetode som inddrager eleverne til refleksion over egen læring. Fagteam evaluerer og videndeler regelmæssigt undervisnings- og fagmål. Klasseteam evaluerer de enkelte elevers indsats på klassekonferencer. På alle klassetrin afholder læsevejleder og dansklærer en konference om elevernes læseudvikling på baggrund af faglige tests og ud fra et læseudviklingsskema. Ved skole-/hjemsamtaler drøftes elevplanen, og der aftales en handleplan i samarbejde med elev og forældre. Eleverne inddrages i planlægningen af undervisningen i forhold til alder og modenhed og i det omfang, de kan overskue konsekvenserne af deres valg. 5.1.5.2 Samarbejdet mellem skole og hjem Forældremøder afholdes om efteråret i alle klasser. Dagsorden udarbejdes af klasselæreren i samarbejde med klassens kontaktforældre. Der afholdes mindst en skole- /hjemsamtale om året i alle klasser. Lærerdeltagelse i forældremøder og skole-/hjemsamtaler fastsættes af skolens leder; men forældre kan fremsætte ønske om, at bestemte faglærere kan deltage. Skolen inviterer via aktivitetskalenderen til åbent hus i et af skolebestyrelsen fastsat omfang. Standpunktskarakterer gives to gange i 8. og 9. kl. En skriftlig elevplan fremsendes digitalt en gang årligt i forbindelse med en skole-/hjemsamtale. Skole og hjem samarbejder løbende via skolens intranet. 5.1.5.3 Specialpædagogisk indsats Ingen af skolens elever i almenklasser modtager specialundervisning; men nogle elever har behov for en særlig pædagogisk indsats i fagene: dansk eller matematik. Alle
undervisningsmaterialer er scannet, og læsesvage elever får en computer stillet til rådighed med særlige støtteprogrammer (Vitre). Elever med behov for faglig støtte modtager i perioder differentieret holdundervisning parallelt med klassens undervisning i fagene dansk og matematik. Elever, der ikke ønsker at deltage i tyskundervisningen, tilbydes faglig støtte og lektiehjælp. Elever med behov for AKT støtte (adfærd, kontakt og trivsel) modtager støtten i klassen i et samarbejde mellem klassens lærere og en AKT lærer. Forældre inddrages altid forud for iværksættelse af særlig støtte. 5.1.5.4 Undervisning i dansk som andet sprog Dansk som andetsprog gives som støtte på klassen eller som individuel undervisning i tilknytning til undervisningen. Eleverne klarer sig fagligt på niveau med skolens øvrige elever. 5.1.6 Status for elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser Kommunes tre modtageklasser er placeret på, og eleverne modtager undervisning i fagene, som særlig tilrettelagt undervisning af lærere med dansk som andetsprog. De enkelte elever går på skolen ca. 2 år, indtil de har erhvervet tilstrækkelig danskkundskaber til at kunne deltage i folkeskolens almindelige undervisning. Herefter bliver de udsluset til distriktskolen. 5.1.7 Skolebestyrelsens udtalelse Skolebestyrelsen tager s kvalitetsrapport til efterretning. Samtidig glæder vi os over, at ledelse, lærere og andre ansatte på har skabt så fine resultater, på trods af at der gentagne gange er blevet skåret ned på ressourcerne på et skoleområde, der i forvejen er et af de billigste i Danmark. Skolebestyrelsen anerkender, at der på skolen gøres en indsats ud over det sædvanlige - hvilket bl.a. ses ved at skolens afgangsklasser scorer højt i forhold til det socioøkonomisk forventede niveau.