FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2010/11 Kaptajn Frederik Hauch Schiøtz MAJ 2011 AIR LAND INTEGRATION I DANSK FORSVAR INSTITUT FOR MILITÆRE OPERATIONER VÆRNSFÆLLES OPERATIONER Problemformulering: Med baggrund i doktriner og empiri, undersøges integration af land- og luftstyrker i dansk forsvar.
ABSTRACT The purpose of this thesis is to study the subject Air Land Integration in order to assess the degree of integration between Air and Land forces in the Danish Defence. NATO doctrine establishes the foundation to think on joint operations and describes joint functions as the framework for all joint operations at all levels of warfare, but it does not define Air Land Integration. Based on empiric sources a definition on Air Land Integration is developed. The thesis defines Air Land integration as a continual process which through united command & control, intelligence and supporting technology seeks to increase the effect of Air and Land forces manoeuvre & fires The main findings from the study of doctrine and empiric sources are that Air Land Integration as an ideal can be reached through a full accomplishment of demands attached to the levels of interaction presented in NATO doctrine. The thesis concludes that Air and Land forces in the Danish Defence are integrated to some extent. Especially the conduct of Air Land manoeuvre and fires supports the degree of integration. The degree of integration could be increased by strengthen the training of the organizations who makes joint planning of operations. ii
RESUMÉ Formålet med dette speciale er at studere emnet Air Land Integration(ALI), med henblik på at vurdere i hvilken grad land- og luftstyrker i dansk forsvar integreres. NATO doktrin giver grundlaget for at tænke værnsfælles operationer. Doktrin beskriver herunder joint functions som den overordnede ramme for alle værnsfælles operationer uanset, om de foregår på strategisk, operativt eller taktisk niveau. ALI henhører netop under værnsfælles operationer (Joint Functions), hvor Manoeuvre & fires (ild og bevægelse) repræsenterer selve kampen, og hvor intelligence (INTEL) og command & control (C2) er forudsætningsskabende for kampen. I forhold til ALI er det interessant, at NATO doktrin fastslår vigtigheden af, at værnsfælles operationer sker ved udnyttelsen af styrkernes komplimentære egenskaber overfor hinanden. For at kunne lave vurderingen, skal ALI undersøges både som begreb og som ideal. Specialet adskiller dette ved at anvende AIR LAND Interaktion, som det begreb, der beskriver det operationelle samspil, mens AIR LAND Integration er det ideal, der efterstræbes. NATO doktriner definerer ikke dette ideal, hvorfor specialet ved brug af empiriske kilder opstiller et billede af idealet for at have noget sætte sin vurdering op imod. Specialet definerer ALI; som en kontinuerlig proces, der ved forenet command & control, intelligence samt understøttende teknologi søger at øge effekten af land- og luftstyrkers manoeuvre og fires. En deskriptiv analyse af Hærens og Flyvevåbnets kapaciteter identificerer, hvordan de muliggør og understøtter samspil indenfor de fire joint functions. For at kunne nå frem til en besvarelse af i hvilken grad land- og luftstyrker integreres, vurderes opfyldelsen af krav ud fra NATO doktrinens graduering af interaktioner. iii
Undersøgelsen fremkommer med flere kapaciteter og funktioner ved både HRN og FLV, der understøtter og muliggør AIR LAND interaktion i rammen af de fire joint functions. I undersøgelsen identificeredes en sammenhæng mellem træningsniveau og interaktionsniveau. Samlet set viser undersøgelsen, at FLV og HRN har en meget varieret grad af interaktion indenfor de fire joint functions. Særligt bør det fremhæves, at FLV og HRN i høj grad evner at integrere ved udførelsen af manoeuvre og fires, selve kampen, i form af Close Air Support. Dog springer C2 organisation i øjnene med sin lave grad af interaktion. Således tegnes et umiddelbart lyst billede af evnen til at integrere. Det forpurres af de lavere grader af interaktion ved INTEL og C2, der opfattes som forudsætningsskabende for manoeuvre og fires. Specialet konkluderer, at land- og luftstyrker i dansk forsvar er integreret i en grad over middel, hvor især gennemførelsen af selve kampen påvirker graden af integration i positiv retning. Graden af integration kan øges væsentligt ved at styrke træningen af de organisationer, som skal forme den fælles planlægning af operationer. Konklusionen anses for at have god bæring på den operative virkelighed for FLV og HRN. Dette skyldes at både FLV og HRN vurderes at være indsat i en ramme, hvor de begge dygtigt udfører manoeuvre og fires, men lukrerer på INTEL og C2 udført af samarbejdspartnere såsom UK i Helmand og USA/NATO over Libyen. Specialet peger på to udviklingsområder træning og teknologi. Den teknologiske udvikling i relation til ALI, ser ud til at være nærmest til at opnå et højt niveau. Men selv det smarteste udstyr ses ikke at kompensere for fraværet af træning i fælles planlægning, som kan tænke nye ideer og måder at gøre tingene bedre på. Øget samspil vil udbrede kendskabet til hinandens arbejdsvilkår og gøre op med kulturer, der opfordrer til fordomsfuldhed mellem værnene. iv
INDHOLDSFORTEGNELSE ABSTRACT...II RESUMÉ...III INDHOLDSFORTEGNELSE... V 1. KAPITEL, OPGAVEDISKUSSION OG PROBLEMFORMULERING...1 1.1. Motivation....1 1.2. Relevans...5 1.3. Emnediskussion...5 1.4. Afgrænsninger og forudsætninger....10 1.5. Metode og struktur...11 1.6. Teori og empiri...13 1.7. Titel, Hovedspørgsmål og Problemformulering...16 2. KAPITEL, AIR LAND INTEGRATION TEORI...17 2.1. Opbygning af analysefelt....17 2.2. Joint functions...20 2.3. Hvad er ALI?...21 2.4. Hvordan gradbøjes ALI?...28 2.5. Klargøring af analysefelt....35 3. KAPITEL, DANSK FORSVAR OG AIR LAND INTERAKTION...38 3.1. Manoeuvre og fires....38 3.2. INTEL:...42 3.3. C2....48 3.4. Sammenfatning...59 4. KAPITEL, KONKLUSION...60 4.1. Sammenfatning af specialets undersøgelse....60 4.2. Specialets konklusion....61 5. KAPITEL, DISKUSSION OG PERSPEKTIVERING...63 5.1. Diskussion af specialet....63 5.2. Perspektivering af specialets resultater....64 REFERENCELISTE...65 v
FIGURLISTE...67 vi
1. KAPITEL, OPGAVEDISKUSSION OG PROBLEMFORMULERING Dette speciale har til formål at studere begrebet Air Land Integration(ALI) og efterfølgende undersøge, i hvilken grad dansk forsvar udfører ALI. Specialets problemformulering er: Med baggrund i doktriner og empiri undersøges integration af land- og luftstyrker i dansk forsvar. Specialet henvender sig til alle officerer og ældre befalingsmænd i forsvaret, især fra kamp-, ildstøtte- og føringskapaciteter, hvorfor helt grundlæggende militære begreber kun i særlige tilfælde forklares. Specialets første kapitel indledes med at redegøre for emnets motivation og relevans. Dernæst diskuteres emnet med henblik på at indfange specialets undersøgelsesfelt og fremkomme med specialets spørgsmål. Kapitlet opstiller endvidere metode og teorivalg samt beskriver specialets struktur. Det er således kapitlets hensigt at give læseren den fornødne baggrund for emnet, bevæggrunde bag indsnævring af emnefeltet, kendskab til specialets formål og forståelse af forløbet gennem resten af specialet. 1.1. Motivation. Kært barn har mange navne, således også ALI: I USA ses det ofte benævnt (Joint) Air- Ground Integration, combined arms eller Air-Ground Partnership, I UK ses oftest ALI. NA- TO bruger betegnelsen Air Land Interaction i sin doktrin for landstyrker (LAND), men alle taler om joint fires og joint integration. For at gøre det klart, bruger dette speciale ordet ALI, som et ideal for samspil/interaktion og betegnelsen AIR LAND Interaktion, som et begreb. Bag disse betegnelser ligger nuanceforskelle som følge af den doktrinære udvikling, der er sket de respektive steder. Uden at henvise til en specifik definition fra doktriner eller tæn- 1
kere, kan ALI ganske kort beskrives som de processer, hvor luftstyrker (AIR) og LAND sammenkobler deres viden og kapabiliteter i planlægning og udførelse af operationer. I det efterfølgende vil der blive redegjort for udviklingstendenser indenfor AIR LAND interaktion og hvorfor det er relevant at skrive om dette. 1.1.1. International udvikling AIR LAND interaktion, herunder stræben efter ALI, er ikke noget nyt fænomen. Betydningen og graden af samspil mellem LAND og AIR har skiftet, siden det så dagens lys på Vestfronten under 1. verdenskrig og frem til i dag, grundet både teknologiske landvindinger og ændrede måder at tænke krig og organisering. De allieredes kampagne i Nordafrika i perioden 1940-1943 har været en hovedkilde for AIR og LAND samspil 1 og fremkommer med 5 vigtige erfaringer, som også er relevante for nutidens AIR LAND interaktion: Kontrol med luftrummet og Centraliseret kommando over luftstyrker anses for enablers for AIR LAND interaktion, hvorimod robust Command & Control (C2), Situational Awareness (SA) samt regelmæssig træning i ALI doktriner og procedurer anses for vigtige for selve udførelsen 2. Den amerikanske hær (US ARMY) påbegyndte i 2000 en transformation af meget store og tunge styrker, primært opbygget til at modstå Den Røde Hærs angreb i Centraleuropa, til flere lettere og mindre styrker, som er nemmere at sende rundt i verden 3. Transformationen er stadig i gang og inkluderer bl.a. reduktioner af artilleri, herunder Multi Launch Rocket System og svært artilleri. Behovet for at kompensere for tabet af organisk ildstøtte 4 og manøvreenheder er tænkt som en opgave for US ARMY kamphelikoptere og det amerikanske flyvevåben (USAF) 5. I UK betragtes besparelser i forsvarsbudgettet som et argument for værnenes ønsker om at øge samspillet, da de synergiske effekter ses som eneste mulighed for at fastholde 1 (Smyth 2007 ), s. 1 2 Ibid, s. 10-11 3 (Hinman IV, Jahn og Jinnette 2009), s. 17-26 4 Organisk ildstøtte: Ildstøtte underlagt samme organisation, som beder om den. 5 (Reed 2006)s. 3-4 2
kampkraft på det værnsfælles plan. 6 I US anses ALI af nogle ikke nødvendigvis som et must, da deres militære styrke langt overstiger de fleste potentielle fjender. I stedet vurderes udviklingen af ALI som en vigtig mulighed for at forbedre US militære evner og effektivitet 7. Set fra et AIR perspektiv vil USAF i nær fremtid blive reduceret i antallet af kampfly ved indførelsen af F-22 Raptor og F-35 Lightning II (JSF) 8. Der er ikke fundet kilder, som taler om lavere eller større kampkraft ved reduktionen, men det synes rimeligt at antage, at færre flystel kombineret med et større opgavepres fra US ARMY også presser USAF i løsningen af sine opgaver. Særligt etableringen af kontrol med luftrummet har siden 2. verdenskrig været erkendt som en vigtig forudsætningsskabende tilstand for militære operationers primære opgave 9. Sådanne tendenser lægger op til, at interaktion mellem AIR og LAND styrkes med henblik på at tilgodese behovet for både kontrol med luftrummet og gennemførelsen af LAND operationer. AIR har vist sig at kunne bidrage til LAND operationer med sine våben, sensorer, sin præcision, hastighed og rækkevidde 10. Omvendt kan LAND bidrage til AIR opnåelse af kontrol med luftrummet ved brug af blandt andet artilleri eller specialstyrker til at bekæmpe fjendtligt luftforsvar 11. Som nævnt i erfaringerne fra Nordafrika under 2. verdenskrig har det vist sig, at en effektiv interaktion mellem AIR og LAND blandt andet kræver forudgående planlægning sammen og stor forståelse for hinandens muligheder og behov. Særligt samspillet mellem General Montgomery og Air Marshal Coningham fremhæves som værende afgørende for briternes succesrige samspil 12. 6 (Smyth 2007 ), s. 2-3 7 (Pirnie, et al. 2005), s. 30 8 (Hinman IV, Jahn og Jinnette 2009), s. 75 9 (Meilinger 2004), s. 34. 10 Eks. Operation Anaconda, (Ourada 2004), kap. 3. 11 AJP 3.2, pkt. 0424. 12 (Hall 2009), s. 33. 3
Det nye er, at niveauet, hvorpå samspillet udfolder sig, er kommet helt ned på delings-og gruppeniveau. Dette tydeliggøres blandt andet i US 13 og UK 14 bestræbelser på at uddanne flere Forward Air Controllere/Joint Terminal Attack Controllere (FAC/JTAC) samt oprette eller justere enheder/elementer, som skal sikre samplaceringen af AIR og LAND ekspertise ved kamp- og føringsenheder på alle niveauer. 15 1.1.2. Den danske situation På trods af forskel i dansk forsvars størrelse i forhold til USA og UK er der flere ligheder med ovenstående. Danske frømænd og jægersoldater deltog i koalitionsstyrken i de tidlige faser af Operation Enduring Freedom (OEF), og årene efter har også gjort det klart, at vores internationale operationer oftest sker sammen med enten amerikanske eller britiske styrker. Det betyder ligeledes, at vi opererer i samme operative miljø og udfordres med at udpege det rigtige mål og hurtigt engagere det. Ved det seneste forsvarsforlig i Danmark blev hæren (HRN) reduceret i antallet af artilleripjecer og kampvogne. Resultatet har slående lighed med den amerikanske transformation, hvorfor behovet for ildkraft tilvejebragt af AIR må vurderes også at være øget for HRN. En væsentlig forskel på dansk forsvar og udviklingen i US og UK er, at dansk forsvar ikke har iværksat en decideret udviklingsproces hen imod ALI. Nok har Flyvevåbnet (FLV) afholdt Air Power seminar i 2010 om emnet, men aktionsreferatet er ikke blevet løftet til egentlige studier eller udviklingsprojekter på tværs af værnene 16. Dog har der de seneste år været gennemført AIR-LAND øvelser 17. Fra at være startet som øvelser, der specifik trænede hærens FAC og flyvevåbnets Air Liaison Officer (ALO) inden afgang til AFG, så var der i 2008 og 2010 både førings- og kampenheder samt forbindelsesofficerer fra AIR og LAND med i udførelsen. Derfor er AIR LAND interaktion ikke fuldstændig ukendt for danske soldater. 13 (U.S. ARMY Training and Doctrine Command 2009), s. 40 14 (Smyth 2007 ) 15 (Loader 2009). 16 (Svarre 2011). 17 Air to Ground Exercise (AGOEX) er gennemført som en parablyøvelse til missionsorienteret uddannelse for Hærens sommer-hold til AFG, hvor enheder fra Flyvevåbnet har trænet AIR støtte til LAND operationer. 4
1.2. Relevans På trods af nedskæringer af artilleripjecer og kampvogne i det nuværende forlig vil nødvendigheden af at tænke i retning af ALI stadig være gældende. Det skyldes, at dansk forsvar indtil videre ikke gennemfører internationale operationer i en værnsfælles dansk ramme. Derfor må de enkelte værns enheder i dansk forsvar oftest koble sig på US og UK styrker, når de gennemfører internationale operationer. Afledt heraf vurderes det relevant for danske enheder at være bevidste om ALI med henblik på at kunne udnytte samarbejdspartneres bidrag i udførelsen, ligesom at danske enheder skal kunne tilbyde sine kapaciteter bedst muligt i planlægningsfasen. Det er dog ikke undersøgt, hvordan organisationer og udstyr i dansk forsvar muliggør og understøtter AIR LAND Interaktion. Specialet vil derfor undersøge dette nærmere. 1.3. Emnediskussion Emnediskussionens formål er at indsnævre specialets undersøgelsesfelt. Endvidere udledes de spørgsmål, som skal besvares, for at problemformuleringens indhold anses for afdækket. 1.3.1. Værnsfælles Operationer Først og fremmest er ALI henhørende under værnsfælles (JOINT) operationer. Dansk forsvar udvikler ikke egne doktriner på JOINT niveau eller for AIR, men implementerer NATO doktriner. Allied Joint Publication (AJP) 1 (D) fra OKT 2010 er, som overordnet doktrin til resten af NATO doktrinsamling, rammesættende for planlægning, udførelse og støtte til JOINT operationer på det operative niveau ved at beskrive den grundlæggende filosofi og principperne 18. I forhold til ALI er det interessant, at AJP 1 fastslår vigtigheden af, at værnsfælles operationer sker ved udnyttelsen af styrkernes 19 komplimentære egenskaber overfor hinanden samt den potentielle synergi gennem integration, synkronisering og koordination 20. 18 AJP 1 (D), preface, s. ix 19 AJP 1 taler om relationer mellem Component Commanders, hvilket i dette speciale forsimples til at være indbefattet i formuleringen af, at der er tale om flere styrker; land, luft, maritime og specialstyrker. 20 AJP 1 (D), pkt. 0558. 5
I relation til planlægning påskønner AJP 5 (study draft) ovenstående i sine overvejelser om udfærdigelse af en operations koncept og design ved inddragelsen af lignende begreber: Synkronisering, Synergi og Indflydelse. Specialet ønsker dog ikke at undersøge deciderede AIR LAND planlægningsprocesser, hvorfor AJP 5 udelades. AJP 3 (B) The Conduct of Operations giver grundlaget for at tænke værnsfælles og gennemføre operationer. JOINT operationer kan kategoriseres i joint actions/functions. I indsnævringen af emnefeltet og dermed bredden, hvormed ALI skal undersøges, anvendes joint functions. Joint functions beskriver den overordnede ramme for alle JOINT operationer, uanset om det foregår på strategisk, operativt eller taktisk niveau, og støtter en leder af JOINT operationer i at integrere, synkronisere og dirigere kapabiliteter og aktiviteter 21. I forlængelse af beskrivelserne af erfaringer fra Nordafrika under 2. verdenskrig samt international og dansk udvikling søger dette speciale at tage fat i netop de joint functions 22, som berøres af dette. Derfor inddrages Manoeuvre and Fires, Command & Control og Intelligence i specialet. Dette fører til et fravalg af de øvrige functions, hvilket anses for at udelukke specialet fra at beskæftige sig med især logistiske aspekter indenfor ALI og relationer til civile aktører. Underlagt AJP 3 er AJP ere med direkte relation til operationer indenfor domænerne MA- RITIME(AJP 3.1), LAND(AJP 3.2), AIR&SPACE(AJP 3.3), og specialstyrker (AJP 3.5). Disse doktriner er interessante, da de i konteksten af AJP 3 ikke blot taler isoleret om egne operationelle karakteristika, men også om samspillet med den øvrige del af JOINT operationer. Under AJP 3 er der foruden de nævnte doktriner en række andre doktriner på samme niveau, der ikke inddrages i specialet. Årsagen til fravalget skal findes i opfattelsen af disse doktriner som værende enten af supplerende karakter til gennemførelsen af operationer eller supplerende til grundlaget for operationer. 21 AJP 3, pkt. 0145. 22 AJP 3 (B), pkt. 0145-0162 6
1.3.1.1. Konfliktspektret og kampagnetemaer AJP 3 behandler konfliktspektret indenfor hvilket operationer gennemføres 23. Fire overordnede kampagnetemaer 24 anvendes til at opdele konfliktspektret i kategorier, dog uden at en konflikt kan entydigt fastslås til at være ét bestemt tema. Kampagnetemaer formulerer hver især forskellige konflikttypers karakteristika og deres påvirkninger på den kontekst, hvori militære aktiviteter gennemføres, og styrkernes sammensætning. Overført på ALI vil anvendelse af AIR og LAND og samspillet imellem dem variere væsentligt fra det ene kampagnetema til det andet, idet de militære aktiviteter, Manoeuvre and Fires, Command & Control og Intelligence, kan have vidt forskellig tyngde og udfordringer. Dog definerer AJP 1 (D), at operations are operation uanset kampagnetema, idet bredden af samtidige aktiviteter er stor, gående fra kamp til humanitær hjælp, indenfor ganske kort tid 25. Dette medfører, at specialet ikke vil forholde sig til de forskelligheder i samspillet mellem AIR og LAND, som kampagnetemaerne indebærer. Inddragelsen af eksempler fra konflikter henhørende under varierende kampagnetemaer er altså ikke anvendt for at beskrive en given udfordring med et specifikt kampagnetema, men rettere en empirisk støtte til diskussionerne undervejs i specialet. 1.3.1.2. Supported/Supporting relations 26 Under planlægning og udførelse af en given kampagne kan der være behov for at tildele delopgaver til underliggende components i en given fase. Den component, som har hovedaktien i løsning af delopgaven (supported), vil blive tildelt støtte fra andre components (supporting). Relationerne mellem den overordnede kommando og de underliggende components samt components imellem er hermed klart udpeget og sikrer unity of command. Dette understøtter C2-aspektet ved at give den kommandoen til den mest egnede fører. Relationen indebærer blandt andet fastsættelse af tid, rum og grad af støtte. 23 AJP 3 (B), pkt. 0109 0124. 24 Combat, Security (Operations to enable stabilization), Peace Support Operations og Peacetime Military Engagement. 25 AJP 1 (D), preface, s. x 26 AJP 3(B), pkt. 0187 0193. 7
Studier i US tager afstand fra princippet om supported/supporting 27, idet den bedste relation anses for at være et partnerskab, hvor udnyttelsen af principperne manoeuvre and fires 28 vil kunne give anledning til en fleksibel og omskiftelig relation for så vidt angår hvem der støtter hvem. Særligt US ARMY transformation motiverer dette argument, når de udbygger manoeuvre evner, men nedsætter egne fires kapacitet, hvorfor man kunne forestille sig situationer, hvor det i stedet vil blive til manoeuvre and air attack 29. Om end de refererede amerikanske studier ikke anbefaler total afskaffelse af supported/supporting relations, grundet dets tilsikring af unity of command 30, så udvandes princippet. Specialet vil derfor ikke inddrage det i analysen. 1.3.2. AIR AJP 3.3 (A) Air & Space operations fra NOV 2009 beskriver blandt andet principper for JOINT AIR operationer, hvormed der muliggøres omfordeling og brug af eksempelvis flyressourcer, styret af en Joint Force Commander (JFC) 31. AJP 3.3 indeholder et afsnit om Space, hvilket ikke behandles yderligere. Selvom Space er vigtigt for både LAND og AIR, så er Space forbeholdt enkelte nationer, der nok tilbyder produkter, men ikke lader sine kapaciteter styre af andre end dem selv. Core AIR activities beskriver en række missionstyper, som AIR anvender til etablering af kontrol med luftrummet og til at støtte andre styrker, herunder LAND. AJP 3.3 forholder sig til AIR evne til at påføre effekt på både strategisk, operativt og taktisk niveau. I relation til ALI vurderes det taktiske niveau at være det mest relevante på trods af, at det operative niveau indbefatter samspil af AIR og LAND i sine planer, herunder synkronisering og direktivgivning til underliggende enheder. ALI i relation til dansk forsvars størrelse vurderes at udmønte sig fra taktisk niveau og nedefter. 27 (Pirnie, et al. 2005) og (Hinman IV, Jahn og Jinnette 2009), se s. 62-66. 28 Se AJP 3(B), pkt. 0147 0150 og AJP 3.2, pkt. 0312. 29 (Pirnie, et al. 2005), s. 85-86. 30 Ibid, s. 29. 31 AJP 3.3 (A), pkt. 0115 8
Derfor inddrager specialet AIR acitivities; Counter Air(Offensive og Defensive Counter Air), Air Power contribution to Land operations(air Interdiction(AI) og Close Air Support(CAS)) og Intelligence, Surveillance and Reconnaissance(ISR), som dels kan henføres til det taktiske niveau og underlægges de udvalgte joint functions: Manoeuvre and Fires, Command & Control og Intelligence. 1.3.3. LAND Den danske hær har Feltreglementet, som er sidestillet med NATO doktrin for landoperationer. Feltreglementet er dog klassificeret, hvorfor det ikke inddrages i specialet. I AJP 3.2 LAND Operations fra OKT 2009 er joint functions yderligere nuanceret i form af først combat functions 32 og efterfølgende core functions. AJP 3.2 tydeliggør behovet for interaktion mellem AIR og LAND i landoperationer. Endvidere gradbøjer AJP 3.2 interaktionen mellem AIR og LAND ved at opstille tre niveauer 33 : Independence divides responsibilities in time and space. It avoids fratricide and duplication, but does not in itself contribute to synergy although its effects could. Synchronisation requires air and land forces to act together to achieve shared objectives. It prevents fratricide and duplication, and ensures that effects complement each other. Integration brings the parts together to create a whole, and occurs when the effects of air and land operations are planned from the start to reinforce each other. It typically requires faster and more precise planning, with real-time communications and liaison. (However, any need for close control should be transitory; it will only occur during the actual prosecution of a mission). De tre niveauer af interaktion, som AJP 3.2 angiver, vurderes at kunne udgøre gradueringen af i hvilken grad interaktion finder sted i dansk forsvar. Opstilling af krav for opnåelse af hvert niveau samt variable til at måle kravenes opfyldelse vurderes at kunne undersøge i hvilken grad dansk forsvar oppebærer mindset, strukturer 32 Combat functions: Command, manoeuvre, firepower, protection, information, intelligence og Combat Service support (AJP 3.2, pkt. 0301) 33 AJP 3.2., s. 4.8 9
og udstyr, som muliggør og understøtter ALI. Eller med andre ord: I hvilken grad er land- og luftstyrker i dansk forsvar integreret. Forud for en sådan undersøgelse kræves et nærmere studie af, hvad idealet ALI er. Specialet vil derfor behandle dette særskilt. Emnediskussionen fremkommer således med tre spørgsmål: Hvad er ALI? Hvordan muliggør og understøtter kapaciteter i dansk forsvar AIR LAND interaktion? I hvilken grad er land- og luftstyrker i dansk forsvar integreret? 1.4. Afgrænsninger og forudsætninger. Dette afsnit opstiller afgrænsninger og forudsætninger, som medvirker til at fastsætte rammerne for specialet. Specialet er skrevet i en værnsfælles ramme og tilstræber et værnsfælles perspektiv, hvilket kan udfordres af, at den skrives af en officer fra FLV. Specialet arbejder ud fra en hypotese om, at ALI-tankegangen vil bibringe land- og luftstyrker i dansk forsvar større indsigt i modpartens funktionsvilkår og betingelser, medføre større effekt i operationer samt øge sikring af egne styrker foranlediget af de synergier som ALI afstedkommer. Grundet organisatoriske forskelle i dansk forsvar mellem fredstid og operativ/krigstid er det ikke aktuelt at kigge på organisationers opbygning som en parameter for opnåelse af ALI. I stedet betragtes Forsvaret og dets enheder som kapaciteter, hvor funktioner til understøttelse af ALI er iboende. Derfor vil dette speciale anvende en funktionalistisk tilgang. Dette vurderes at passe til den metode, hvormed kapaciteter fra hele Hæren føres sammen med henblik på at opbygge eksempelvis Danish Battle Group til International Security Assistance Force (ISAF). Dette speciale behandler ikke Flyvevåbnets integration med Søværnet eller specialstyrkerne. En fuld dækning af det danske forsvar vil nok tilvejebringe små nuanceforskelle. Ved inddragelse af relevante kapaciteter og funktioner i FLV og HRN, vurderes de dimen- 10
sionerende faktorer for integrationen af AIR ind i en anden component at kunne undersøges med den fornødne dybde og bredde. Dette indsnævrer emnefeltet yderligere ved at afstå fra inddragelsen af dels AJP 3.1 Maritime Operations og AJP 3.5 Special Operations samt undersøgelse af kapaciteter hørende under Søværnet, Frømandskorpset og Jægerkorpset. Som berørt i emnediskussion har specialet fokus på kamp-, ildstøtte- og føringskapaciteter, hvorfor transport- og logistiske kapaciteter ikke behandles. Dette speciale taler nok om træning, øvelser og uddannelse, men det er ikke specialets formål at fremkomme med egentlige behovsopgørelser hertil. 1.5. Metode og struktur. Dette afsnit vil gennemgå den metodiske tilgang, herunder hvilke modeller der anvendes og hvordan de er udarbejdet. Desuden vil specialets struktur blive opstillet og det empiriske grundlag blive gennemgået. 1.5.1. Opbygning af undersøgelsesapparatet. Specialet udarbejder et undersøgelsesapparat, som opererer med tre felter: - Analysefelt, som består af en model med krav udledt af joint functions. Kravene er struktureret ud fra krigsførelsens kredsløb og måler interaktion mellem AIR og LAND. - Genstandsfelt, som er FLV og HRN (kamp-, ildstøtte- og føringskapaciteter). - Vurderingsfelt, som er angivet ved høj, middel og lav grad af integration. Disse kriterier udspringer af analysefeltets identifikation af opfyldte krav for interaktion mellem AIR og LAND. Genstandsfelt (FLV og HRN) Analysefelt (Krav til interaktion) Vurderingsfelt (Grad af integration) Figur 1, Undersøgelsesapparat 11
1.5.1.1. Analysefelt. Undersøgelsesapparatets analysefelt bygger på en tilgang, der betragter dansk forsvar som en organisme. Analysefeltet indeholder den måde analysen foregår på. Krigsførelsens kredsløb inddrages, hvor den med sine tre parametre udtrykker et forsvars evne til at integrere AIR og LAND. Kredsløbet bidrager med at give analysefeltet en ramme, hvor doktrin som en normativ størrelse undersøger et forsvars organisation og teknologi med henblik på at udlede dets evne til AIR LAND interaktion. Endvidere giver krigsførelsens kredsløb grundlaget for, at analysefeltet og vurderingsfeltet har sammenhæng med hinanden. Krav til organisation og teknologi udledes ved en analyse af definitionerne for graderne af interaktion, holdt op imod de fire joint functions. Resultatet skal bruges i kapitel 3 med henblik på at kunne besvare spørgsmålet Hvordan muliggør og understøtter kapaciteter i dansk forsvar AIR LAND interaktion?. 1.5.1.2. Opbygning af genstandsfelt. Genstandsfeltet opbygges af skriftlig empiri om forsvaret samt enkelte udtalelser fra personer ansat i forsvaret. Kildeliste og vurdering af disse beskrives i pkt. 1.6.2 omhandlende specialets empiri. 1.5.1.3. Opbygning af vurderingsfelt. Specialets vurderingskriterier tager udgangspunkt i en opstilling af HRN og FLV opfyldelse af analysefeltets krav. Idet det samlede antal krav er udtryk for graden af integration. Fuld opfyldelse er lig med etablering af idealet ALI og tildeles graden høj. Opfyldelse af krav rettet til interaktionsniveauet synchronisation tildeles graden middel. Opfyldes kun enkelte krav, tildeles graden lav. Vurderingskriterierne anvendes til at besvare specialets hovedspørgsmål: I hvilken grad er land- og luftstyrker i dansk forsvar integreret? 12
Specialet anvender en kvalitativ metode, da empirien består af interview og dokumenter. Dog vil vurderingsfeltet benytte sig af et kvantitativt værktøj i sin optælling af krav og inddeling i høj, middel og lav. Specialet munder dog ud i en kvalitativ konklusion med sin beskrivelse af evnen til at integrere land- og luftstyrker i dansk forsvar. 1.5.2. Specialets struktur. Kapitel 2. Air Land Integration. Formålet med kapitlet er at undersøge hvad ALI som ideal, indeholder og udlede et analysefelt til specialets analyse af AIR LAND interaktion i dansk forsvar. Dette gøres ved at studere kilder, der har teoretiseret over emnet og/eller har anvendt en historisk tilgang til emnet. Kapitlet sammenholder idealet ALI og de udledte krav til AIR LAND interaktion for at se, om opfyldelse af kravene favner hele idealet. Kapitlet svarer på underspørgsmålet; Hvad er ALI? Kapitel 3. AIR LAND interaktion i dansk forsvar Formålet med kapitlet er at gennemføre en deskriptiv analyse af kamp-, ildstøtte- og føringskapaciteter i HRN og FLV for at identificere muligheder og evner til interaktion. Analysen tager afsæt i de krav, som udledes i kapitel 2. Kapitlet svarer på underspørgsmålet: Hvordan muliggør og understøtter kapaciteter AIR LAND interaktion? Kapitel 4. Konklusion. Dette kapitel har til formål at samle delkonklusionerne fra kapitel 3 med henblik på at besvare hovedspørgsmålet: I hvilken grad er land- og luftstyrker i dansk forsvar integreret? Kapitel 5. Perspektivering. Afslutningsvis giver specialet en diskussion og perspektivering, der har til formål at vurdere sig selv samt at give specialet bæring på fremtiden. 1.6. Teori og empiri Dette afsnit har til hensigt at redegøre for specialets teoretiske fundament, både i forhold til doktriner og videnskabsteori. Endvidere redegøres for specialets brug af empiri. 1.6.1. Det krigsteoretiske fundament Specialet bygger teoretisk på NATO doktriner samt teorien om krigsførelsens kredsløb. Underspørgsmålet Hvad er ALI? gennemgås deskriptivt ud fra empiriske kilder. 13
Krigsførelsens kredsløb tilvejebringer en model, hvor der er sammenhænge mellem DOK- TRIN ORGANISATION og TEKNOLOGI. Således udtrykker kombinationen af de tre parametre et givent forsvars kapabilitet 34. I dette speciales tilfælde vil der være tale om dansk forsvars ALI kapabilitet evnen til at integrere AIR og LAND i dansk forsvar. NATO doktriners normative karakter 35 gør det muligt at betragte organisation og teknologi med henblik på at konstatere om de understøtter ALI. Specialet stiller altså ikke spørgsmålstegn ved doktriners indhold. Analysen af genstandsfeltet, land- og luftstyrker i dansk forsvar, vil have fokus på funktioner og teknologi. Årsagen til denne tilgang skyldes, at NATO doktriner kan udpege principper for organisationer, funktioner og kommandoforhold, men doktriner vil ikke kunne forklare baggrunde for, hvorfor mennesker i organisationerne gør som de gør. Ej heller kan doktriner anvendes til at undersøge kulturelle forhold, som gavner/hindrer ALI. Hermed har specialet indlejret sig i en anti-humanistisk videnskabsteori. 1.6.1.1. Det videnskabsteoretiske fundament Den funktionalistiske tilgang 36, som specialet benytter, begrundes ud fra dets evne til at bringe regler og funktioner i en given organisme i spil. Endvidere forholder funktionalismen sig til interne tilpasninger, der vil finde sted i samspillet mellem DOKTRIN, ORGANISATI- ON og TEKNOLOGI. Dette understøtter doktriners anvendelse som normative begreber og udelukker specialet fra at skulle forklare land- og luftstyrker i dansk forsvars herkomst. Endvidere resulterer tilgangen i afståelsen fra at betragte individer i en organisation, men i stedet se på funktioner samt kapaciteter og deres evne til at muliggøre og understøtte ALI. Ulempen ved denne tilgang er, at forklaringen af ALI oprindelse udebliver. Dette anses for uhensigtsmæssigt for forståelsen af, hvad specialet søger efter. Derfor indeholder kapitel 2 34 (Jensen 2004), s. 198. 35 AJP 1(D), pkt. 0101. 36 (Guneriussen 2005), s. 78. 14
en gennemgang af ALI begrebets opbygning samt historiske kilder om ALI, der besvarer spørgsmålet: Hvad er ALI?. Organisationer indeholder funktioner og kapaciteter, der gennemfører joint functions og opretholdes med uddannelse eller træning. Tilstedeværelsen af teknologi bidrager til at støtte, muliggøre, men kan også optimere processer. Den valgte tilgang vurderes således at kunne undersøge normsæt samt mentale og fysiske funktioner, der muliggør og understøtter AIR LAND interaktion. 1.6.2. Specialets empiri. Empiri har to funktioner i dette speciale. Den ene er opbygning af genstandsfelt, der gør brug af følgende kilder: - Business cases for kamp-, ildstøtte- og føringsenheder i HRN og FLV fra Forsvarsforligsimplementering 2011 2015: Danske Division (DDIV), 1 og 2 Brigade (BDE), Danske Artilleriregiment (DAR), Telegrafregiment (TGR), Expeditionary Air Staff (EAS), Fighter Wing Skrydstrup (FWSKP) og Air Control Wing (ACW).) 37 - Forsvarskommissionen af 2008. - Dokumentation, herunder nyhedsartikler om Forsvaret på www.forsvaret.dk. - Interview med enkeltpersoner. - Nedklassificerede uddrag fra Forsvarets Integrerede Informatik Netværk (FIIN) 38. Alle skriftlige kilder er officielle dokumenter og fremstår således som forsvarets eget bud på, hvordan de relevante kapaciteter skal beskrives. Disse kilder anses for at have en høj validitet og pålidelighed. Interview anvendes alene i de tilfælde, hvor en nuancering skønnes vigtig for specialets undersøgelse. Kildeindsamling er afsluttet: 05 MAJ 2011. Den anden funktion, som empiri har i dette speciale, er opbygning af det empiriske grundlag for beskrivelsen af idealet ALI og dermed besvarelsen af spørgsmålet: Hvad er ALI? 37 Alle business cases er blevet tilsendt pr mail fra FKO via MJ M.J. Sparrested, FEB 2011. 38 Uddrag fremgår kun som brudstykker i en afledt form med henblik på at holde specialet uklassificeret. 15
Afsnittet bygger på dels på NATO doktrin og historiske kilder af høj validitet, da der kun anvendes forskningsartikler og -rapporter samt master-specialer. 1.7. Titel, Hovedspørgsmål og Problemformulering. Med baggrund i ovenstående udledes følgende emne, titel og problemformulering Emne: Værnsfælles operationer Titel: Air Land Integration i dansk forsvar. Hovedspørgsmål: I hvilken grad er land- og luftstyrker i dansk forsvar integreret? Problemformulering: Med baggrund i doktriner og empiri undersøges integration af land- og luftstyrker i dansk forsvar. 16
2. KAPITEL, AIR LAND INTEGRATION TEORI Dette kapitel har til formål at opbygge specialets analysefelt, som skal bruges til at analysere det definerede genstandsfelt, land- og luftstyrker i dansk forsvar, og besvare de opstillede spørgsmål. Kapitlet er inddelt i tre trin. Først præsenteres den overordnede model for analysefeltet i form af krigsførelsens kredsløb. Dernæst frembringes karakteristika, som besvarer spørgsmålet Hvad er ALI? Endeligt opstilles krav til AIR LAND interaktion, der gør det muligt at identificere Hvordan muliggør og understøtter kapaciteter AIR LAND interaktion. Da disse krav indeholder en gradbøjning af interaktion, gøres det muligt at besvare I hvilken grad land- og lufttyrker i dansk forsvar er integreret. Kapitlet afsluttes med at klargøre analysefeltet til brug for specialets undersøgelse af integration af land- og luftstyrker i dansk forsvar. 2.1. Opbygning af analysefelt. 2.1.1. Dansk forsvar anskuet som en organisme. Analysefeltet formes ud fra den funktionalistiske tilgang, hvor et givent system, i dette speciale dansk forsvar, betragtes som en organisme. Organismen producerer værnsfælles operationer. Specialets emnediskussion fokuserede disse operationer, som værende de fire joint functions; manoeuvre & fires, INTEL og C2. Organismen har interne funktioner, der består af mentale og fysiske funktioner, som opererer ud fra et normsæt eller bestemt tankemønster. Kan organismen ikke fungere, ophører dens eksistens, men er den omvendt velfungerende, anses den for at få større kræfter. 17
Produktion af joint functions. Figur 2 Dansk forsvar, som en organisme. 2.1.2. Krigsførelsens kredsløb. Krigsførelsens kredsløb beskriver sammenhænge mellem samfundet og militæret samt interne sammenhænge i form af parametrene doktrin, organisation og teknologi. Interessant for dette speciale er, at kredsløbet ikke afhænger af andre teorier for at kunne udtrykke kapabilitet. 39 Kapabiliteten defineres her som evnen til at integrere land- og luftstyrker i dansk forsvar. Kender man evnen til at integrere land- og luftstyrker, ved man også i hvilken grad landog luftstyrker er integreret. Hermed giver krigsførelsens kredsløb grundlag for at analysefelt og vurderingsfelt har sammenhæng med hinanden. Krigsførelsens kredsløb tillægges en universel karakter, hvilket anvendes til at parametrene kan opfattes som kategorier. Derved gives mulighed for at koble argumenterede afledte begreber til modellen 40. 39 (Jensen 2004), s. 198. 40 Ibid, s. 196 18
Doktrin I hvilken grad er land- og luftstyrker i dansk forsvar Organisation Teknologi 2.1.3. Sammenfatning. Sammenholder vi organisme-opfattelsen af dansk forsvar og anskuelsen af krigsførelsens kredsløb, der kan beskrive evnen til at integrere land- og luftstyrker i dansk forsvar, optræder organismen og krigsførelsen kredsløb med en foreningsmængde: Dansk forsvar gennemfører værnsfælles operationer ved integration af land- og luftstyrker. Normsæt eller tankemønster inkluderer doktrin, mentale funktioner udført i organisationer og fysiske funktioner udført af teknologi. Specialet tager udgangspunkt i doktrin(normsæt) og undersøger organisation(mentale funktioner) samt teknologi (fysiske funktioner). Dette gøres ved at opstille krav til organisation og teknologi for at undersøge om de opfylder doktrinen. Analysefeltet er således formuleret ved hjælp af krav. Organisation og teknologi skal opfylde krav til at producere joint functions ved interaktion mellem land- og luftstyrker. For at kunne nå frem til en beskrivelse af i hvilken grad landog luftstyrker integreres, formuleres niveauer af interaktion. Hvert niveau bør således have krav til joint functions formuleret. For at skabe sammenhæng vil besvarelsen af spørgsmålet Hvad er ALI? også følge samme struktur, hvorved dets beskrivelse af et ideal kan forholdes til analysefeltets begreber. 19
Joint functions ved interaktion mellem land- og luftstyrker. Organisation (Mentale funktioner) Krav Kr av Teknologi (Fysiske funktioner) Figur 4 Analysefeltets opbygning. 2.2. Joint functions. Afledt af ovenstående formulering af analysefeltet vurderes det hensigtsmæssigt at konkretisere specialets brug af joint functions. Dette afsnit fremfører en redegørende analyse, baseret på AJP 3 beskrivelse af joint functions 41. Produktet bæres videre i de efterfølgende dele af kapitlet og medvirker til kravformuleringerne i analysefeltet. 2.2.1. Manoeuvre og fires. Manoeuvre og fires (ild og bevægelse) repræsenterer selve kampen, hvor INTEL og C2 er forudsætningsskabende for kampen. Fires skal bruges sammen med manoeuvre, idet manoeuvre bruges til at få ildkraft i fordelagtige positioner, hvorfra der skabes størst mulig effekt. Kan manoeuvre og fires ske sammen hurtigt, opfattes dette som højt tempo. Højt operationstempo opfattes at inkludere manoeuvre og fires, men forudsat hurtigt agerende INTEL og C2. Hurtighed giver initiativ, som fremmer ens handlefrihed overfor en modstander. Handlefrihed inkluderer frivillige bevægelser. Hurtighed kræver højt uddannelsesniveau for alle involverede kapaciteter, hvorfor det er vigtigt med uddannelse og træning. Manoeuvre og fires indebærer en risiko, der skal opvejes af formål/gevinst. Forudsætningen for at mindske risiko og fremme gevinst er koordination af egen manoeuvre og fires 41 AJP 3, pkt. 0145 0162 (dækker alle 4 joint functions) 20
samt viden om, hvor FJ er svag. Dette vurderes at udløse behov for funktioner ved de forudsætningsskabende joint functions. 2.2.2. INTEL Behovene for funktioner ved INTEL kan opgøres til følgende. INTEL skal give viden om, hvor FJ er og hvor han er svag. INTEL skal støtte planlægning, udførelse, vurdering og forståelse. Dette anses i AJP 3 struktureret i fire opgaver: - Retning? - Indsamling? - Behandling? - Spredning/fordeling? 2.2.3. C2 Ud fra blandt andet INTEL fører C2 manoeuvre og fires ved at vælge og prioritere mål. C2 koordination samt synkronisering af manoeuvre og fires mindsker risiko for tab af egne. For at overtage eller fastholde initiativ laver C2 plan for ild og bevægelse, hvilket stiller krav til klar, rettidig og sikker formidling af direktiver/ordrer, situationsrapporter (SITREP) og koordinationsinformation. Klare direktiver/ordrer, SITREP og koordinationsinformation har funktionen at kommunikere overvejelser og planer ud til andre kapaciteter. I planlægningen skal alles karakteristika, doktrin, procedure og udstyr inddrages. For at kunne det, skal der være funktioner tilknyttet planlægningen med kendskab til alles sådanne. Rettidig og sikker formidling. C2 skal have kommunikations- og informationsudstyr og C2 systemer, der i nødvendigt omfang kan kryptere klassificerede informationer. 2.3. Hvad er ALI? I overensstemmelse med problemformuleringen vil dette afsnit studere begrebet ALI. Begrebets sproglige opbygning, oprindelse samt fænomener, som har formet begrebet, og endelig begrebets betydning i samtiden undersøges for at godtgøre, hvad ALI er. Besvarelsen fokuserer dermed på at give et tidløst svar på, hvad ALI er, for at fremstå som et relevant ideal for nutidige og fremtidige forhold i det danske forsvar. 21
2.3.1. Begrebets opbygning. Ved brug af nutidens doktriner som kilde til beskrivelsen af AIR og LAND fokuseres besvarelsen af Hvad er ALI på, hvad ALI er i dag. Ordet integration anses for mere tidløst, hvorfor Gyldendals røde engelsk-danske ordbog bringes i anvendelse. AIR beskrives i AJP 3.3 med følgende karakteristika: Gaining control of the air is not an end in itself,.. once sufficient control of the air has been achieved, air.. provides the possibilities to project military power where and when needed,.. Air power s reach and concentration of force allows it to be employed at all levels of operations. The speed, reach, ubiquity and flexibility of air power offers opportunities for wresting the initiative and to support other forces in different lines of operations and different levels of war concurrently. 42 LAND beskrives I AJP 3.2 med følgende karakteristika: Land forces will frequently play an important and perhaps critical role in the joint campaign. Often land forces are the principal instrument through which an alliance imposes its will upon another and, if designated, the land component commander will be the supported commander during certain phases of operations. This is due to the following characteristics of land forces: - Land forces are normally required to defeat other land forces. - Land forces can seize and secure terrain objectives. - Land forces can seize and secure other strategic objectives. - Land forces have the greatest influence on civil populations. - Land forces enable other agencies to operate. - Land forces represent strong evidence of political commitment. - Land forces contribute greatly to the deterrent effect of the joint force. 43 Integration: Ordet integration oversættes i Gyldendal med fuldstændiggørelse; integrering; indordning; indpasning; ophævelse af raceskel. 42 AJP 3.3, pkt. 0120. 43 AJP 3.2, pkt. 0107. 22
Doktriners beskrivelse af karakteristika anses i sig selv at være baseret på dels teoretiske udviklinger, men i lige så høj grad på erfaringer gjort i fortidens konflikter. Betydningen af integration giver grundlag for at antage, at AIR og LAND karakteristika indordnes og skellet mellem de to ophæves. 2.3.2. Begrebets oprindelse. Emnediskussionen i kapitel 1 fremkom med en indsnævring af emnefeltet ved at antage en doktrinær tilgang. Det afdækkedes blandt andet, at NATO doktriner tilskynder JOINT operationer. Ud af emnediskussionen kom udpegningen af AJP 3 (JOINT OPS) som grundstenen for værnsfælles operationer (JOINT OPS). JOINT er dog ikke nødvendigvis lig med ALI, hvilket afspejles i AJP 3.2 (LAND OPS) opstilling af tre niveauer for JOINT samspil udtrykt i rammen af samspillet mellem AIR og LAND. ALI begrebets oprindelse kan ikke udledes af AJP 3.2 eller øvrige nævnte doktriner, hvorfor andre kilder må undersøges. Historisk baserede undersøgelser kan fortælle, hvordan ALI har været udmøntet i praksis og dermed angive fænomener, som har påvirket begrebet. Ved at betragte historiske undersøgelser skabes grundlaget for at forstå begrebets oprindelse. 2.3.2.1. Nordafrika, 1940 43. De allieredes kamp mod Aksemagterne i Nordafrika indeholder mange erkendelser om samspillet mellem AIR og LAND. I det efterfølgende vil organisering, der fordrer fælles plan og udførelse, samt træning, der udløser større kendskab og forståelse for hinanden, blive fremhævet fra dette historiske eksempel. Det vurderes at beskrivelse om organisering implicit vil give karakteristika af joint function; C2. Udgangspunktet for både briter og amerikanere var bitre diskussioner om, hvorvidt AIR skulle være et selvstændigt værn eller om det skulle være underlagt LAND, som støtte til operationer på land. Erkendelse af, at et samarbejde var nødvendigt, var således ikke fremherskende ved udbruddet af 2. Verdenskrig. 23
Dette var medvirkende til, at da briterne i 1940 påbegyndte kampen mod italienerne i Nordafrika, var det britiske flyvevåben dårligt forberedt på at støtte den britiske hær. Senere stod tyskere overfor briterne med et gennemøvet koncept, populært kendt som Blietzkrieg, der udnyttede samspillet mellem AIR og LAND. Militære chefer blandt briterne i Nordafrika erkendte nødvendigheden i at samarbejde og fandt sammen, ændrede organiseringen af styrker og ko-lokerede AIR og LAND hovedkvarterer. Resultatet var større forståelse for hinandens karakteristika, hvilket samtidig øgede kendskabet til hinandens stærke og svage sider. Større forståelse og kendskab blev tilvejebragt gennem omhyggelig træning, fælles planlægning og gennemførelse af operationer 44. Planlægning fik et fælles fokus. Coningham udgav et direktiv, hvor uddrag om planlægning siger: The air plan is as important as the ground plan: The conception of making an army plan and then asking what air assistance can be provided for it will result in air power being overlooked during important preliminary phases. 45. I forhold til gennemførelse udtrykte Coningham i en præsentation overfor amerikanske generaler, hvorledes han og Montgomery anskuede dette: You will notice that the Army Commander does not use the word co-operation. I submit that we in Eighth Army 46 are beyond the co-operation stage, and that work is so close that we are, in effect, one unit. 47 Bag en sådan udtalelse lå en afklaret holdning mellem Montgomery og Coningham 48 om, hvordan fordelingen af AIR ressourcer til enten støtte til LAND 49 eller i behovet for kontrol med luften skulle finde sted. Herunder lå også en grundlæggende antagelse hos Coningham og hans overordnede AIR chef, Air Chief Marshal Sir Arthur Tedder, om AIR opgaver og C2 af disse. 44 (Smyth 2007 ), s. 5-6. 45 (Mortensen 1987), s. 75. 46 Eighth Army var på det pågældende tidspunkt ledet af Montgomery og Coningham var chef for North Africa Tactical Air Force, som stod for luftoperationer i tilknytning til Eighth Army operationer. 47 (Mortensen 1987), s. 77. 48 (Hall 2009), s. 31. 49 AIR er doktrinært også anvendt til at føre andre missionstyper end støtte til LAND og opnåelse af kontrol med luftrummet. 24
Dels fandt de ikke modstrid men snarere sammenhænge mellem AIR opgaver med at støtte LAND og opnå kontrol med luftrummet. Dels var centraliseret kommando af AIR udført af en flyver opfattet som garantien for, at så snart kontrollen med luftrummet var etableret, kunne alle rådige ressourcer overføres til LAND støtte m.v. 50 2.3.2.2. US ARMY V Corps, Irak 2003. Cirka 60 år efter kampene i Nordafrika udspilledes den anden krig mellem en vestlig koalition og Irak Operation Iraqi Freedom (OIF). US ARMY V Corps var forudset til at spille en hovedrolle i denne krig. Ligesom i Nordafrika var erkendelsen af nødvendigheden for ALI udgangspunktet for nytænkning og videreudvikling i samspillet mellem AIR og LAND. Brugen af V Corps som empiri er behæftet med visse forbehold. Det skyldes, at flere kilder betegner V Corps evne til at integrere AIR og LAND, som mangelfuld især i de indledende kampe 51. En af årsagerne til denne kritik vurderes delvist at ligge i kritikkernes sammenligning med I Marine Expeditionary Force (I MEF) (US MARINE CORPS), som kæmpede vest for V Corps. En sådan sammenligning anses for urimelig, idet US MARINE CORPS opererer ud fra doktriner, som er JOINT i sit udgangspunkt. Derfor opfattes det som en selvfølge, at I MEF var bedre til at integrere AIR og LAND. V Corps i OIF som fænomen påpeger interessante karakteristika vedrørende stabes sammensætning af C2-funktioner, liaison 52, operationstempo, INTEL og teknologi. V Corps oprindelige ønsker for antallet af kamp- og støtteenheder blev langt fra indfriet, da datoen for kamp nærmede sig. Mængden af artilleri var kritisk lav, hvilket korpschef GN William S. Wallace var opmærksom på, at 4 Air Support Operations Group (ASOG) skulle afhjælpe. V Corps var veltrænet i brugen af CAS, hvor korpsets efterretningssektion (INTEL) ville udpege lønlige mål og beslutte om det skulle angribes af artilleri eller fly. Hvis fly blev valgt, så videregive dem til Land Component Commander (LCC), som ville overdrage må- 50 (Hall 2009), s. 14 51 (Ourada 2004), kapitel 3. 52 Bedst oversat med; forbindelsesofficerens virke. 25