A&B ANALYSE - Dansk Planteskoleejerforening



Relaterede dokumenter
Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012

A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Foreningen Odinstårnet -

A&B ANALYSEs Danmarkspanel - MIFU - Margarine Foreningen -

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Besøgsinterview Bolig- og livsstilsmesse. InterComp

Undersøgelse om seksuel chikane blandt 3F ere inden for Privat Service, Restauration og Hotel. Udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015

Kendskabs- og læserundersøgelse

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Nukissiorfiit Kundeundersøgelse Nukissiorfiit Svarprocent: 24% (1454/5977)

Rapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild

FINANSSEKTORENS KUNDEBENCHMARK RAPPORT FOR SPAREKASSEN BALLING PRIVATKUNDER. Udarbejdet af Dataminds for Finanssektorens Uddannelsescenter

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

Dansk Epilepsiforening Medlemsundersøgelse Nordic Excellence Worldwide

BRUGERTILFREDSHEDS UNDERSØGELSE

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Elevundersøgelse

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG

Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus

Pendlermåling Øresund 0608

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland

Nordjysk Uddannelsesindblik temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

NaturErhvervstyrelsen

TILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE SUNDHED OG OMSORG

De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1.

BRUGERTILFREDSHEDS UNDERSØGELSE

Danmarkspanel uge DIGNITY - Tortur

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

Selvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer

Dansk Erhverv: Anvendelse af og forventninger til e-business

Overblik over lystsejlerturismen i Danmark TØBBE 2006

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang pr. 1. februar 2012

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI post på din måde

Investoranalysen 2014

Runde 2: November 2014

Markedsføring. Overordnede mål for Dansk Planteskoleejerforenings markedsføring

Lyngallup om store valg. Dato: 24. januar 2011

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Markedsanalyse af Randers Ugen 2015 I samarbejde med Eventsekretariatet Randers

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Undersøgelse om produktsøgning

Kortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Kommunikation i Ringsted Kommune

Analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune

Frederikssund Kommune

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet

Floradania Marketing. Exit undersøgelse Oktober Side 1

2015 KOMMUNAL SERVICEKULTUR ANALYSE

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Hvordan du bruger læsevejledningen Overordnet om afdelingsrapporten Afrapportering af kommentarfelter FORSIDE Dimensionsfigur...

Pårørendeundersøgelse Familieplejen 2012

December i ungdomsboliger

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

ANALYSE: VIRKSOMHEDERNES SAMARBEJDE MED JOBCENTRENE

Digitalisering & E-handel 14. juni 2004

Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne

Ref. SOL/KNP Selvstændige Djøf undersøgelser

Til spørgsmålet: Vil du anbefale nogen at flytte til din kommune? er der flest borgere i Allerød, Sorø og Gentofte, som svarer ja.

DBK Medlemsundersøgelse oktober 2012

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

Udviklingssamtaler og dialog

SCULPTURE BY THE SEA 2011

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Undersøgelse af nye BA-studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Foråret 2017

Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

Brugertilfredshedsundersøgelse. DMI

Evaluering af borgerdialog i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 debatmøde 9. marts 2009

SkoleKom brugerfeedback 2012

Markedsføring og e-handel

Ref. MBH Selvstændige Djøf undersøgelser

En ny vej - Statusrapport juli 2013

Herning Kommune. Notat i forbindelse med EVALUERING AF MAD TIL HJEMMEBOENDE PENSIONISTER

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? : Elena Sørensen Skytte

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af samarbejdet mellem kommunerne og Region Midtjylland Jord og Råstoffer

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

KUNDECENTER Midttrafik. Kundetilfredshed September

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Interviewundersøgelse i Faaborg

Transkript:

A&B ANALYSE - Dansk Planteskoleejerforening - Markedsundersøgelse blandt målgrupper - November 2009 DPF November 2009 1

Agenda 1. Kort om A&B Analyse A/S 2. Målgruppeanalyser generelt 3. Undersøgelsens tilblivelse/forløbet 4. Hvem har vi talt med? 5. Hvor og hvor ofte indkøbes hos planteskolerne? (adfærd) 6. Nøgleparametre (inspiration, information, viden, service, tilgængelighed, miljø og pris) 7. Opsummering og afrunding DPF November 2009 2

1. A&B ANALYSE A/S HVEM ER VI? BAGGRUND A&B ANALYSE A/S - ET SELVSTÆNDIGT AKTIESELSKAB SIDEN 2003. SPIN-OFF FRA ANDERSEN & BLÆSBJERG REKLAMEBUREAU 17 ÅRS VIRKE SOM ANALYSEBUREAU BEHOV FOR UAFHÆNGIGHED PGA. EGNE KUNDEPORTEFØLJE ORGANISATION 2 PARTNERE EJER 50% - AD-PRO EJER 50% 3 KONSULENTER, CA. 25 FREE-LANCERE PRODUKTER ALLE FORMER FOR UNDERSØGELSER (KVANTITATIVT OG KVALITATIVT) FØDEVARERVIRKSOMHEDER (FRA PRODUKTUDVIKLING TIL LANCERING) TRACKING PÅ KOMMUNIKATIONSAKTIVITETER INTERNET-UNDERSØGELSER (DANMARKSPANEL) TELEBUSSER GALLUPS INDEX DK SEGMENTERING/MÅLGRUPPE-UNDERSØGELSER TIGERGÅRDEN 5100 ODENSE C WWW. AB-ANALYSE.DK DPF November 2009

1. A&B ANALYSE A/S NOGLE AF VORES KUNDER DPF November 2009

2. Målgruppeundersøgelser Målgruppeanalyser den teoretiske tilgang Kender man sin målgruppe(r)? At måle kundernes generelle tilfredshed Hvilke faktorer, der er af (størst) betydning i kundeforholdet Identifikation af de parametre, der gør en forskel i branchen Konkret viden om kundens vurdering af produktsortimentet Opfattelsen af serviceniveau Segmentering af kunder (eks. opdeling i kundesegmenter, der kan bruges operationelt eks. i markedsføring ) DPF November 2009 5

2. Målgruppeundersøgelser Målgruppeanalyser den praktiske tilgang Forbrugerundersøgelse målgrupper typisk delvis ukendte (cluster- og faktoranalyser påkrævet!) Her målgrupper kendt! MEN, hvordan bearbejder og servicere vi dem bedst muligt! DPF November 2009 6

3. Om undersøgelsen Metode Undersøgelsen er foretaget som telefoninterview med 250 interviews. Univers Personer med indkøbsansvar for buske, træer, planter m.v. I vores søgen har vi været i dialog med enkelte planteskoler, som efterfølgende er frasorteret undersøgelsen. Stikprøve 250 personer deltog i undersøgelsen, 50 personer i hver af de følgende erhvervsområder: Landskabs-/havearkitekt, kommunal park- og naturforvalter, havecenter, anlægsgartner og skovejere. Tidsperiode Dataindsamling er foretaget fra d. 4. 17. november 2009. DPF November 2009 7

DELTAGERNE I UNDERSØGELSEN DPF November 2009 8

4. Hvem har vi talt med? Hvem har vi talt med... Samlet set er 2 ud af 3 mænd. Målgrupperne skovejer, havecenter og anlægsgartnere er domineret af mænd (indkøbsansvar). Omvendt er landskabs- /havearkitekter i vores undersøgelse domineret af kvinder. Læsevejledning: Figuren viser deltagernes køn. Af figuren fremgår det, at 32,0% af deltagerne er kvinder. (n=250) DPF November 2009 9

4. Hvem har vi talt med? Deltagernes alder 48,6 53,5 52,3 Gennemsnitsalderen blandt alle deltaerne er 48,6 år. Skovejer og havecenter trækker dette gennemsnit op, mens landskabsakiteker/-havearkitekter og anlægsgartnere trækker ned. 43,4 47,9 45,9 Læsevejledning: Figuren viser deltagernes alder. Af figuren fremgår det, at 22,8% af deltagerne er under 40 år. (n=250) DPF November 2009 10

4. Hvem har vi talt med? Virksomhedens beliggenhed 45% 10% 25% 20% Alle 14,4 6,8 16,4 4,8 9,6 5,6 25,2 17,2 Skovejer 18,0 4,0 14,0 12,0 18,0 12,0 22,0 Opkald blandt målgrupperne er foretaget tilfældigt/vilkårligt i diverse opslagsværker. Havecenter 18,0 12,0 22,0 4,0 8,0 6,0 24,0 6,0 Beliggenhedsprofilen blandt Alle deltagere viser også i grove træk også, hvordan Danmark ser ud. Anlægsgartner Kommunal park- og naturforvalter 8,0 18,0 12,0 4,0 14,0 16,0 4,0 2,0 10,0 12,0 2,0 6,0 28,0 36,0 20,0 8,0 I undersøgelsen er landskabs- /havearkitekter, anlægsgartnere og til dels kommunal park- og naturforvaltere overrepræsenteret øst for Storebælt, mens skovejer og havecenter er overrepræsenteret vest for Storebælt. Landskabs-/havearkitekter 10,0 2,0 16,0 2,0 2,0 16,0 52,0 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 % Nordjylland Vestjylland Østjylland Sønderjylland Fyn Lolland/Falster + Bornholm Sjælland Storkøbenhavn Læsevejledning: Figuren viser, hvor i landet deltagervirksomhederne er placeret. Af figuren fremgår det, at 9,6% af deltagerne ligger på Fyn. (n=250) DPF November 2009 11

4. Hvem har vi talt med? Årligt indkøb af planter, træer, buske mv. Alle 25,6 34,0 40,4 Havecenter 12,0 0,0 88,0 Måske ikke helt overraskende indkøber hovedparten af havecentrene for over 200.000 kr. planter, træer, buske m.v. årligt. Anlægsgartner 14,0 46,0 40,0 I modsatte ende finde vi skovejerne. Landskabs-/havearkitekter 66,0 10,0 24,0 Kommunal park- og naturforvalter 26,0 34,0 40,0 Skovejer 10,0 80,0 10,0 % 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Ved ikke Under 200.000 kr Over 200.000 kr. Læsevejledning: Figuren viser, hvor meget virksomhederne årligt indkøber planter, træer, buske mv. for. Af figuren fremgår det at 88% af havecentrene køber ind for over 200.000 kr. årligt. (n=250) DPF November 2009 12

RESULTAT AF UNDERSØGELSE DPF November 2009 13

5. Indkøb Hvor indkøber man planter, træer, buske mv. til diverse projekter? Yderst positivt at se, at stort set alle deltagere indkøber planter, træer, buske mv. hos planteskoler. Største konkurrenter er engros organisationer/virksomheder og indkøbsorganisationer/mellemmand. Under svarkategorien Andet sted er det primært virksomheder der har specialiseret inden for den pågældende målgruppe der er nævnt. Læsevejledning: Figuren viser, hvor deltagerne køber ind til diverse projekter. Af figuren fremgår det, at 96% køber ind hos planteskoler. (n=250) DPF November 2009 14

5. Indkøb Hvor ofte køber man i forbindelse med sit erhverv planter, træer, buske mv. fra planteskoler? Alle 12,4 32,0 16,4 12,0 27,2 Havecenter 0,06,0 6,0 16,0 72,0 Havecentre og anlægsgartnere køber produkter fra planteskoler med den højeste frekvens. Derimod bruger skovejere ikke planteskoler ret ofte. Anlægsgartner 0,0 14,0 12,0 26,0 48,0 Vovet kan man kalde havecentrene og anlægsgartnere for primære beslutningstagere, mens de resterende målgrupper er sekundære. Landskabs-/havearkitekter 24,0 22,0 40,0 6,0 8,0 Kommunal park- og naturforvalter 6,0 56,0 20,0 12,0 6,0 Skovejer 32,0 62,0 4,02,0 % 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Husker ikke/aldrig/sjældnere Ca1 gang halvårligt/1 gang i kvartalet Ca1 gang pr måned Ca1 gang hver 14-dag Ugentligt Læsevejledning: Figuren viser, hvor ofte deltagerne i forbindelse med deres erhverv køber ind i planteskoler. Af figuren fremgår det, at 27,2% køber ind hos planteskoler ugentligt. (n=250) DPF November 2009 15

5. Indkøb Handler man typisk kun fra én bestemt planteskole, eller fra flere forskellige? Det er interessant at havecentrene, som oftest handler hos planteskoler, klart er de mest søgende kunder. Dette kunne tyde på en nichepræget tilgang til planteskolerne (store partier af specielt sortiment) Derimod er den anden storforbruger anlægsgartnere - meget trofaste over for deres foretrukne planteskole hvilket kunne indikere, at de føler sig dækket ind produktmæssigt. Læsevejledning: Figuren viser, hvorvidt deltagerne køber ind fra én eller flere forskellige planteskoler, når de handler med planteskoler. Af figuren fremgår det, at 22,0% køber ind fra typisk kun én. (n=250) DPF November 2009 16

5. Indkøb Hvad er årsagen til at man handler med netop denne/disse planteskoler? Gode produkter Gode/rimelige priser God service Det har jeg/vi altid gjort Nem tilgængelighed/ligger tæt ved os Har god viden omkring produkterne Kan give os inspiration Miljørige produkter 28,0 38,8 22,0 30,0 18,0 26,8 30,0 38,0 16,0 24,0 26,0 13,6 24,0 6,0 18,0 8,0 12,0 11,2 4,0 10,0 8,0 24,0 10,0 3,6 4,0 4,0 8,0 2,0 1,6 2,0 2,0 4,0 54,0 50,0 47,6 42,0 46,0 56,0 64,0 60,0 66,4 86,0 70,0 72,0 66,0 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 % Det lader til at anlægsgartnere og kommunale park- og naturforvaltere er noget mere prissensitive end de øvrige grupper. Det er dog også disse grupper som går mest op i god service. Det er interessant at havecentrene er de mest vaneprægede, siden det var denne gruppe som benyttede sig af flest forskellige planeskoler. Vinderkortene for planteskolerne er uden tvivl gode produkter, rimelige priser, god service og bevarelse af relationer. Forhold der skal være i orden, men som ikke er afgørende for valget af planteskole er bevarelse af relationer, nem tilgængelighed og viden omkring produkter. Kriterier som har lille fokus for målgrupperne er inspiration og miljørigtige produkter. Alle Havecenter Kommunal park- og naturforvalter Skovejer Anlægsgartner Landskabs-/havearkitekter Læsevejledning: Figuren viser, forskellige årsager til at deltagerne handler med bestemte planteskoler. Af figuren fremgår det, at 66,4% handler der, fordi de har gode produkter. (n=250) DPF November 2009 17

NØGLEKRITERIER (udvalgt af DPF) Inspiration * Prisen Information ** Miljøet Viden *** Tilgængelighed Service *: Inspiration er defineret som: ideer til hvad/hvordan man kan gøre med planterne, træerne, buskene mv. ** Information er defineret som: at man får den rette information om buske, træer, planter m.v. *** Viden er defineret som: viden om hvorvidt planter, buske, træer mv. egner sig til bestemte projekter DPF November 2009 18

6. Nøgleparametre Er man generelt tilfreds med den inspiration og information man får der hvor man køber planter, træer, buske mv.? Op mod hver fjerde kunde er ikke tilfreds med den inspiration de får der hvor de køber planter, træer, buske mv. Der er altså i høj grad plads til forbedring. Inspiration er overfor respondenterne defineret som: ideer til hvad/hvordan man kan gøre med planterne, træerne, buskene mv. Der er noget større tilfredshed med den information man får. Kun omkring 10% savner information. Information er overfor respondenterne defineret som: at man får den rette information om buske, træer, planter m.v. Læsevejledning: Figurerne viser, hvorvidt deltagerne er tilfredse med den inspiration og information de får der hvor de indkøber planter, træer, buske mv.. Af figuren fremgår det, at 71,2% generelt er tilfredse med inspirationen. (n=250) DPF November 2009 19

6. Nøgleparametre Er der nogen speciel inspiration, som man ønsker at modtage? (ingen interesse/nej/modtager intet/ved ikke undladt) Alle 22 4 4 4 10 20 37 Landskabs-/havearkitekter 35 0 9 57 Generelt kan hovedparten af deltagerne ikke præcist definere, hvilken inspiration de ønsker at modtage fra planteskolerne. Kommunal park- og naturforvalter 20 0 5 0 20 20 35 MEN kigger vi på dem, som kan, står billeder/beskrivelse af produkter og nyheder/sæsonprodukter højst på listen. Havecenter 5 0 5 16 11 32 32 Anlægsgartner 31 0 8 0 8 31 23 Skovejer 0 75 0 25 0 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 % Andet Databaser/hjemmeside Nyhedsbreve/-mails, markedsføring, kataloger Billeder/beskrivelser af produkter Vil selv sørge for Noget der henvender sig til deres kunder Nyheder/sæsonprodukter Læsevejledning: Undlader man besvarelserne ingen interesse/nej/modtager ikke/ved ikke viser figuren, at 37% af alle ønsker billeder/beskrivelser af produkter. (n=4-79) DPF November 2009 20

6. Nøgleparametre Hvor henter man inspiration/information, når man skal handle planter, træer, buske mv.? Egne erfaringer 40,0 64,8 62,0 64,0 78,0 80,0 Hos planteskolerne På internettet I brochure olign Hos kolleger 26,0 24,0 24,0 28,0 22,0 34,0 50,0 40,0 42,0 48,0 52,0 48,4 50,0 42,0 54,0 46,4 50,0 56,0 39,6 58,0 56,0 68,0 70,0 78,0 Deltagerne bruger flere forskellige inspirations-/informationskilder. Havecentre bruger i høj grad egne erfaringer, samt planteskolerne, hvilket er naturligt, da de er de kunder som oftest frekventerer en planteskole. Kommunale park- og naturforvaltere bruger mere skriftlige medier, såsom brochurer og internet. Og landskabs- og havearkitekter bruger meget deres egen erfaring og tidligere projekter som inspiration. Tidligere projekter (egne/kollegers) 14,0 16,0 32,0 32,0 34,0 64,0 Fra projekter jeg har set på min vej 12,0 18,0 29,2 34,0 40,0 42,0 % 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Alle Havecenter Kommunal park- og naturforvalter Skovejer Anlægsgartner Landskabs-/havearkitekter Læsevejledning: Figuren viser, hvor deltagerne henter inspiration/information, når de indkøber planter, træer, buske mv.. Af figuren fremgår det, at 64,8% henter inspirtation/information fra egne erfaringer. (n=250) DPF November 2009 21

6. Nøgleparametre Hvad er årsagen til at man bruger disse kilder til at indhente inspiration og information? (Ved ikke/ingen kommentar/ikke behov for yderligere undladt) Alle 15 7 10 10 10 17 32 Landskabs-/havearkitekter 10 5 13 15 5 10 43 Generelt kan hovedparten af deltagerne ikke præcist definere, hvorfor de benytter disse inspirations- og informationskilder. Havecenter 12 15 6 0 12 24 32 MEN kigger vi på dem, som kan er let/nem tilgængelighed og virker bedst for mig de mest benyttede. Anlægsgartner Kommunal park- og naturforvalter 13 24 9 0 5 13 5 4 14 26 10 5 38 35 Kriteriet nem tilgængelighed (primært opslagsmæssigt, men også kontaktmæssigt) viste i en tidligere figur ikke at være afgørende i valget af planteskole, men er tydeligvis vigtig, når målgrupperne skal lade sig inspirere. Skovejer 19 0 23 8 23 19 8 % 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Andet Troværdighed/tillid Det har vi altid gjort Let/nem tilgængelighed Nyheder/nye inputs Faglighed/lev.sikkerhed/overblik Virker bedst for mig/os, de bedste Læsevejledning: Undlades svarkategorierne ved ikke, ingen kommentarer og ikke behov for yderligere -viser figuren, at 32% af alle bruger deres inspirations- og informationskilde fordi den er let tilgængelig. (n=21-144) DPF November 2009 22

6. Nøgleparametre Er man generelt tilfreds med den viden og service de har der, hvor man køber planter, træer, buske mv.? Det lader til at information og viden går hånd i hånd i denne branche. For deltagerne er lige tilfredse med disse to parametre. Viden er overfor respondenterne defineret som: viden om hvorvidt planter, buske, træer mv. egner sig til bestemte projekter Der er næsten fuld tilfredshed med den service man modtager der hvor man handler. Landskabs-/havearkitekterne skiller sig dog ud med en markant lavere tilfredshedsgrad. Denne gruppe har mange ved ikke -svar, så måske benytter gruppen ikke i så høj grad den service som dens leverandører har. Læsevejledning: Figuren viser, hvorvidt deltagerne er tilfredse med den viden de har der hvor de indkøber planter, træer, buske mv.. Af figuren fremgår det, at 88,0% generelt er tilfredse. (n=250) DPF November 2009 23

6. Nøgleparametre Hvor henter man sin viden, når man skal handle planter, træer, buske mv.? Egne erfaringer 48,0 56,0 62,8 62,0 74,0 74,0 Hos planteskolerne 34,0 46,0 54,8 54,0 62,0 78,0 Der er kun små forskelle i hvor man henter inspiration/information og hvor man henter viden. På internettet 14,0 34,4 32,0 36,0 42,0 48,0 F.eks. henter landskabs- /havearkitekter i højere grad viden end information hos planteskolerne. Hos kolleger I brochurer o.lign. 14,0 14,0 20,0 22,0 24,0 31,2 32,0 36,0 30,8 42,0 46,0 60,0 Dog er det værd at bemærke, at specielt Landskabsarkitekter og Kommunale park- og naturforvaltere generelt benytter mange forskellige kilder. Tidligere projekter 12,0 10,0 18,0 27,6 44,0 54,0 % 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Alle Havecenter Kommunal park- og naturforvalter Skovejer Anlægsgartner Landskabs-/havearkitekter Læsevejledning: Figuren viser, hvor deltagerne henter deres viden, når de indkøber planter, træer, buske mv.. Af figuren fremgår det, at 62,8% henter deres viden fra egne erfaringer. (n=250) DPF November 2009 24

6. Nøgleparametre Hvad vil man betegne som god service fra en planteskole? Faglighed/hjælpsomhed/tillid/ erfaring/vejledning 32,0 34,0 41,2 38,0 38,0 64,0 Overholde aftaler/ lev.sikkerhed/ nem at kontakte Høj prodkvalitet/rigtig levering Nærvær (fysisk+mentalt) og kundeorientering 8,0 8,0 20,0 14,0 18,0 20,0 16,0 24,0 30,0 34,4 32,0 37,2 42,0 48,0 40,0 44,0 32,0 46,0 Måske skal forklaringen på landskabs-/havearkitekternes lavere tilfredshedsgrad findes i det faktum at de ligger markant mere vægt på faglighed/hjælpsomhed/ tillid/ erfaring/vejledning end de øvrige grupper. Altså kriterier som stiller store krav til personalet hos leverandørerne. Fleksibilitet/hurtig levering 2,0 4,0 8,0 12,0 24,0 22,0 Kender til nyheder/trends og forslag til idéer 2,0 4,0 7,6 8,0 10,0 14,0 Rabatter/gode tilbud 7,2 6,0 8,0 6,0 8,0 8,0 % 0 10 20 30 40 50 60 70 Alle Havecenter Kommunal park- og naturforvalter Skovejer Anlægsgartner Landskabs-/havearkitekter Læsevejledning: Figuren viser en samling af de åbne besvarelser om hvad deltagerne opfatter som god service. Af figuren fremgår det, at 34,4% opfatter høj produktkvalitet/rigtig levering som god service. (n=250) DPF November 2009 25

6. Nøgleparametre Er man generelt tilfreds med tilgængeligheden af de steder hvor man køber planter, træer, buske mv.? Selvom man overordnet mener at der er en god tilgængelighed af steder til at købe planter, træer, buske mv., så er der forskelle mellem erhvervsgrupperne. Anlægsgartnerne synes at være mest utilfredse med tilgængeligheden af deres leverandører. Læsevejledning: Figuren viser, hvorvidt deltagerne er tilfredse med tilgængeligheden af de steder hvor de indkøber planter, træer, buske mv.. Af figuren fremgår det, at 78,8% generelt er tilfredse. (n=250) DPF November 2009 26

6. Nøgleparametre Fokuserer man på miljøvenlige produkter, når man køber planter, træer, buske mv. til et projekt? Miljøvenlige produkter er bestemt ikke det der har højest prioritet i denne branche. Dog er der noget større fokus på miljø iblandt kommunale park- og naturforvaltere, samt blandt landskabs-/havearkitekter. Læsevejledning: Figuren viser, hvorvidt deltagerne fokuserer på miljøvenlige produkter, når de køber planter, træer, buske mv. til et projekt. Af figuren fremgår det, at 22,8% fokuserer på miljøvenlige produkter. (n=250) DPF November 2009 27

6. Nøgleparametre Hvordan vægter man pris og kvalitet, når man køber planter, træer, buske mv. til et projekt? Alle 2,03,6 27,2 35,2 32,0 Anlægsgartner 4,0 24,0 24,0 48,0 Det lader til at pris stort set aldrig er det primære kriterie, når der købes ind til et projekt. Pris og kvalitet skal som minimum gå hånd i hånd. Landskabs-/havearkitekter 2,0 2,0 32,0 28,0 36,0 Skovejerne synes at være den mest prisfokuserede gruppe. Havecenter 2,0 2,0 16,0 46,0 34,0 Kommunal park- og naturforvalter 6,0 6,0 16,0 42,0 30,0 Skovejer 4,0 48,0 36,0 12,0 % 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Altid billigste pris Ofte billigste pris Både billig pris og kvalitet Ofte bedste kvalitet Altid bedste kvalitet Læsevejledning: Figuren viser, hvordan deltagerne vægter pris og kvalitet, når de køber planter, træer, buske mv. til et projekt. Af figuren fremgår det, at 32,0% altid går efter den bedste kvalitet. (n=250) DPF November 2009 28

6. Nøgleparametre Hvordan ønsker man inspiration, information og viden udformet/præsenteret? Hjemmeside, hvor man kan søge info Kataloger med mange billleder Personlig kontakt til sælger/konsulent 26,0 26,0 42,0 50,0 42,8 38,0 46,0 42,0 57,2 56,0 60,0 57,2 56,0 56,0 62,0 78,0 76,0 72,0 Hjemmesider og kataloger synes alle at være enige om er en god måde at få inspiration, information og viden på. Derudover synes havecentrene at være særligt fokuserede på personlig kontakt, imens landskabs-/havearkitekter er meget interesserede i seminarer. Seminarer 14,0 16,0 33,2 32,0 40,0 64,0 Brochure med tekst og forklaringer 24,0 26,0 33,2 36,0 36,0 44,0 % 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Alle Havecenter Kommunal park- og naturforvalter Skovejer Anlægsgartner Landskabs-/havearkitekter Læsevejledning: Figuren viser, hvordan deltagerne ønsker inspiration, information og viden udformet/præsenteret. Af figuren fremgår det, at 33,2% ønsker sig seminarer. (n=250) DPF November 2009 29

6. Nøgleparametre Hvordan vurderer man de forskellige dimensioners betydning? (ALLE) Betragter vi alle målgrupper samlet, er service den klart vigtigste dimension. I den anden ende af skalaen finder man pris og miljø. Læsevejledning: Figuren viser, hvordan deltagerne vurderer de forskellige dimensioners betydning. Af figuren fremgår det, at 43,6% tillægger service meget stor betydning. (n=250) DPF November 2009 30

6. Nøgleparametre Hvordan vurderer landskabs-/havearkitekter de forskellige dimensioners betydning? Heraf fremgår det igen at landskabs- /havearkitekterne går mere op i information, viden og service, hvilket adskiller sig fra de øvrige erhvervsgrupper. Læsevejledning: Figuren viser, hvordan landskabs-/havearkitektdeltagerne vurderer de forskellige dimensioners betydning. Af figuren fremgår det, at 34,0% tillægger information meget stor betydning. (n=50) DPF November 2009 31

6. Nøgleparametre Hvordan vurderer kommunale park- og naturforvaltere de forskellige dimensioners betydning? For de kommunale park- og naturforvaltere er service den suverænt vigtigste faktor. Læsevejledning: Figuren viser, hvordan kommunale park- og naturforvaltere vurderer de forskellige dimensioners betydning. Af figuren fremgår det, at 66,0% tillægger service meget stor betydning. (n=50) DPF November 2009 32

6. Nøgleparametre Hvordan vurderer anlægsgartnere de forskellige dimensioners betydning? Igen er service det altoverskyggende. Læsevejledning: Figuren viser, hvordan anlægsgartnere vurderer de forskellige dimensioners betydning. Af figuren fremgår det, at 58,0% tillægger service meget stor betydning. (n=50) DPF November 2009 33

6. Nøgleparametre Hvordan vurderer havecentre de forskellige dimensioners betydning? Igen er service det altoverskyggende. Læsevejledning: Figuren viser, hvordan havecentre vurderer de forskellige dimensioners betydning. Af figuren fremgår det, at 42,0% tillægger service meget stor betydning. (n=50) DPF November 2009 34

6. Nøgleparametre Hvordan vurderer skovejere de forskellige dimensioners betydning? Skovejerne synes at være en marginal kundegruppe til undersøgelsens produkter og tillægger derfor generelt dimensionerne lavere betydning end de øvrige erhvervsgrupper. Deres prioritering er dog præcis som de øvrige gruppers, med service som det vigtigste efterfulgt af viden og information. Læsevejledning: Figuren viser, hvordan skovejere vurderer de forskellige dimensioners betydning. Af figuren fremgår det, at 32,0% tillægger service meget stor betydning. (n=50) DPF November 2009 35

6. Nøgleparametre Vil man benytte planteskolerne mere i fremtiden, hvis de i højere grad efterlever kravene til information, inspiration mv.? Alle 21,2 2,4 26,4 16,0 24,0 10,0 Landskabs-/havearkitekter 20,0 28,0 14,0 18,0 20,0 Den gruppe som i højest grad vil benytte planteskolerne mere, er havecentrene, som allerede er dem som bruger planteskolerne mest. Havecenter Skovejer 6,0 18,0 36,0 20,0 26,0 48,0 24,0 14,0 8,0 Til gengæld lader det til at man kan tiltrække flere landskabs- /havearkitekter, hvis planteskolerne i højere grad formår at møde denne gruppes ønsker og krav. Anlægsgartner 22,0 4,0 36,0 14,0 18,0 6,0 Kommunal park- og naturforvalter 58,0 8,0 14,0 6,0 12,0 2,0 % 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Ved ikke Nej, slet ikke Nej Muligvis Ja Ja, helt sikkert Læsevejledning: Figuren viser, hvorvidt deltagerne vil benytte planteskolerne mere i fremtiden, hvis. de i højere grad efterlever kravene til information, inspiration mv. Af figuren fremgår det, at 10,0% helt sikkert vil benytte planteskolerne mere. (n=250) DPF November 2009 36

Fremtiden Opsummering BAGGRUND Landskabs-/havearkitekter Kom. Park- og naturforvaltere Anlægsgartnere Havecentre Skovejer Køn Kvinder Overvægt af mænd Mænd Mænd Mænd Alder Mange yngre Bred aldersfordeling Hovedparten under 50 år Højt aldersgennemsnit Højt aldersgennemsnit Beliggenhed Øst for Storbælt Jævn fordeling Jævn fordeling Vest for Storebælt Vest for Storebælt Årligt indkøb af palnter, træer m.v. Moderat Moderat Moderat Højt Lavt INDKØB Hvor ofte handler man hos planteskolerne? Månedligt Halvårligt/kvartalsvis Ugentligt/hver 14-dag Ugentligt Sjældent Antal planteskoler der benyttes? 2-5 stks. 2-3 stks. 1-3 stks. 4 eller flere 2-3 stks. Gode produkter, rimelige priser Gode produkter, god service og Gode produkter, god service og Gode produkter, rimelige priser Gode produkter, rimelige priser Kriterier for valg af planteskoler? og tradition. rimelige priser. rimelige priser. og tradition. og tradition. Kriterier uden betydning Miljørigtige prod. og inspiration. Miljørigtige prod., inspiration og nemtilgængelighed. Miljørigtige prod. og inspiration. Miljørigtige prod. og inspiration. Miljørigtige prod. og inspiration. NØGLEPARAMETRE Hvilken inspiration/information? Hvor henter man inspiration/info. og viden? Hvad er god service fra planteskoler? Billeder/beskrivelse af produkter og nyhedsbreve. Egne erfaringer, tidligere projekter og på internettet. Faglighed, hjælpsomhed, tillid, erfaring, vejledning, høj produkkvalitet og rigtige leverancer. Billeder/beskrivelse af prod., nyheder og sæsonprodukter, mere direkte markedsføring og fakta om træer, buske og planter. I brochure, på internettet, egne erfaringer, hos kolleger og planteskole. Overholder aftaler, leveringssikkerhed, nem at kontakte, høj produktkvalitet og rigtige leverancer. Billeder/beskrivelse af prod., nyhedsbreve/nyheder og sæsonprodukter. Egne erfaringer, hos planteskoler og på internettet. Faglighed, hjælpsomhed, tillid, erfaring, vejledning, høj produkkvalitet og rigtige leverancer. Billeder/beskrivelse af prod., nyhedsbreve/nyheder, sæsonprodukter og mere direkte markedsføring. Egne erfaringer, hos planteskoler, på internettet og hos kolleger. Faglighed, hjælpsomhed, tillid, erfaring, vejledning, høj produkkvalitet, rigtige leverancer, aftaler overholdes, leveringssikkerhed og nem at konatkte. Nyhedsbreve og sæsonprodukter. Egne erfaringer og hos planteskoler. Overholder aftaler, leveringssikkerhed, nem at kontakte, høj produktkvalitet og rigtige leverancer. Fokus på miljørigtige produkter? Moderat Moderat Lille Næsten ingen Lille Hvordan ønskes inspiration, info. Og viden? Hjemmeside med info., kataloger med mange billeder og seminarer. Hjemmeside med info. og kataloger med mange billeder. Hjemmeside med info. og kataloger med mange billeder. Personlig kontakt, hjemmeside med info. og kataloger med mange billeder. Hjemmeside med info. Hvilke nøgleparametre har størst betydning? Information, viden og service. Service. Service, viden og information. Service, information og viden. Service. Hvilke nøgleparametre har ingen betydning? Pris og tilgængelighed. Miljø og tilgængelighed. Miljø. Miljø og pris. Miljø. DPF November 2009 37