Bæredygtig udvikling i agrosystemet, John E Hermansen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet (AU) Rebildcentret 5 april 2017
Dansk landbrugs- og fødevareproduktion kan ikke ses isoleret Dansk fødevareproduktion er integreret i (afhænger af og påvirker) den globale produktion Drivkræfter og trusler er globale Danske løsninger og forbedringsmuligheder må ses i lyset heraf 2
Forskellige drivkræfter relateret til landbrugets bæredygtighed Den internationale forskning beskriver nogle problemfelter/udfordringer Danske og internationale handleplaner Aftagervirksomheder og forbrugere forholder sig til bæredygtighedsaspekter. 3
Globale trusler er tab af biodiversitet, for meget reaktivt N i miljøet og global opvarmning 4 Source: Rockström et al. (2009)
37% of Jordens areal bruges til fødevareproduktion Source: Searchinger et al. (2013) cf. FAO (2011) 5
Miljømæssig bæredygtighed? Der er to hoveddagsordener pt og som også vil være aktuelle i lang tid fremover Udledning af drivhusgasser klimaaftrykket Trykket/belastningen på Biodiversiteten Det kan man se af de policy initiativer der er fra EU s side og den interesse der er fra detail- /forbrugerside
Policy handleplaner- push policy EU s klima og energi pakke Landbrug skal bidrage til at opnå klimamål På EU-niveau er det estimeret at 15% af den samlede drivhusgasudledning kan henføres til forbruget af kød og mælk I 2050 vil landbruget være ansvarlig for 1/3 af EU s drivhusgasser EU s biodiversitetsstrategi 2020 Stoppe tabet af biodiversitet indenfor EU og øge indsatsen for at afværge det globale tab af biodiversitet EU s initiativer vedr. harmoniserede regler for produkt orienteret miljøvurdering
Pull - Policy EU s initiativer vedr. harmoniserede regler for produkt orienteret miljøvurdering Overordnet at knytte miljøpåvirkningen til de enkelte produkter for at understøtte initiativer til og viden om hvordan de enkelte produkter kan forbedres og i sidste ende give mulighed for at vælge produkter med en god miljøprofil Lige nu arbejder forskellige brancher frivilligt med at være med til at udvikle systemet. Mælke- og kødprodukter samt øl er med i arbejdet. Ambition (ikke i morgen) Hvis man ønsker at bruge miljø i markedsføringen SKAL man bruge EU metoden som grundlag Et accepteret kriterium ved offentlige indkøb På meget lang sigt bruges til at eliminere for dårlige produkter fra EU s marked
Lige Nu Mange større internationale detailkæder efterspørger/kræver dokumentation af bæredygtighedsaspekter, herunder klima
Udledning af klimagasser fra et malkekvægssystem (Kristensen et al 2014)
Danmark i EU, udledning af drivhusgasser per kg mælk, Lesschen et al 2011
Fokus på metan fra fordøjelsen Tab af metan er tab af energi for koen. Omvendt er dannelsen af metan en naturlig ting for drøvtyggere der fodres med fiberrigt materiale. Noget kan gøres ved finjustering af fodringen, men det vigtigste er at få en større produktion og/eller flere produkter til at betale for den anvendte mængde foder, herunder foderet til vedligehold de faste omkostninger ) Færre kvie-ungdyr pr ko Anvendelse af krydsningsdyr (kønssorteret sæd) for at producere kalve velegnet til kødproduktion lavere udskiftning, forlænget laktation Udnyttelse af husdyrgødningen til bio-energi Hertil forbedringer i avlsarbejdet med fokus på metan reduktion
Kvægproduktion 2040 effekt af teknologier og produktion på emission af metan fra malkekvægsbesætninger (ifh 2010)(Kristensen et al 2016)
Andre typer foder Noget kan gøres ved finjustering af dyrkningen, men det vigtigste er at få flere produkter til at betale for miljøomkostningerne til dyrkningen, herunder beslaglæggelse af jorden eller mere positivt formuleret se på synergier pt er afgrøderne direkte tilpassede til dyrenes behov mens der gives køb på det samlede udbytter af værdistoffer fra dyrkningen. Nye dyrkningssystemer med højt ydende afgrøder Raffinering af afgrøderne så der udvindes de relevante værdistoffer (proteiner o lignende), der har høj nytteværdi i andre produktioner Bruge drøvtyggernes evne til at udnytte fibre og lavere kvælstofforbindelser fra de raffinerede produkter Sikre at afgrøde produktionen lagrer kulstof i jorden fremfor at udlede CO 2
Klimabidrag fra primærproduktion, kødkvæg kg CO 2 /kg kød
Pres på biodiversitet per beslaglagt m 2 Malkekvæg Højland Limousine
Biodiversitet på forskellige arealer, og beregnet reduktion i forhold til natur Afgrøde Plante arter/m2 PDF (potential disappeared fraction) Afgrøder (ej græs) Konv. 11 0,58 Øko. 16 0,35 Naturlig skov i EU 25 0 Sædskiftegræs Konv. 27-0,06 Øko. 30-0,18 Permanent græs 34-0,35 Natur græs 34-0,35
Udviklingsveje oksekød Staldsystemer fokus på foderudnyttelse og gødningshåndtering Evt højere tilvækst ved krydsningsdyr Græsningssystemer Fokus på høj tilvækst/højt græsudbytte ved opdræt på dyrkningsjord Fokus på vedligeholdelse af jordens kulstofpulje samt fokus på andre aspekter knyttet til arealanvendelse som biodiversitet ved opdræt på vedvarende græsarealer
Muligheder for reduktion af klimabelastning af svinekød
Økologi- Biodiversitet og klima Ca 30 pct. flere vilde plante- og dyrearter i marken og de marknære biotoper end på konventionelle Det er især jordbundsdyr og mikroorganismer, bestøvende insekter og naturlige fjender af skadelige insekter og sygdomme Mindre klimagasser per ha dyrket pga lavere gødningstilførsel EU s luftpakke Samme udledning af klimagasser per produkt enhed
GHG emissions for conventional products (kg CO 2 eq per kg) Klimabelastning af økologiske vs. konventionelle fødevarer (Knudsen 2010) 18 16 Meat and eggs Milk Plant products Sheep Beef 14 12 Suckler beef 10 8 20 studies: Organic lower GHG emissions per kg than conventional 8 studies: Conventional lower GHG emissions per kg than organic Fattening bulls, dairy 6 4 2 Beef, dairy cattle Pigmeat Pigmeat Pigmeat Eggs Poultry Tomatoes, greenhouse 0 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 GHG emissions for organic products (kg CO 2 eq per kg) 21
Økologi som driver for adfærdsændring Lavere udbytter kræver derfor at økologien fortsat er mere miljøvenlig på andre områder som f.eks.: højere biodiversitet på de økologiske arealer øget kulstoflagring i jorden ingen brug af miljøbelastende inputs Kræver også initiativer fra forbrugerens side: mindre fødevarespild mindre kødforbrug jvf forbruger trends
Aktuel og forventet forbrug af animalsk produktion i forskellige verdensdele
Bioraffinaderi: Energi+foder+materialer Andre højværdikomponenter Farvestoffer Smagsstoffer Aromastoffer Lægemiddelstoffer Andre stoffer Olie Høst Findeling Lagring Modning Transport Bioraffinaderi C 6 C 5 Syngas Fibre Kemikalier Materialer Brændstoffer Lignin Jordforbedring Gødning Rest Fødevarer Foder (protein) Rest Reaktor Biogas Syngas 24
Konklusion Der er et kraftig pres fra policy og international detailhandel om at inkludere bæredygtighedsbetragtninger i produktionen af fødevarer Det gælder ikke mindst den animalske produktionen hvor der er væsentlige klima- og miljøeffekter tilknyttede Forbedret klimaaftryk vil altovervejende gå hånd i hånd med forbedret ressourceudnyttelse og dermed økonomi på længere sigt Pt. pres på global opvarmning, men lige om hjørnet venter biodiversitet og betydning for vandressourcen Vigtigt at få kommunikeret de steder hvor der er et tradeoff mellem klima og biodiversitet