Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Relaterede dokumenter
PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt

OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer

Konjunktur og Arbejdsmarked

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder

Oversigt over faktaark

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Konjunktur og Arbejdsmarked

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

Offentligt underskud de næste mange årtier

Konjunktur og Arbejdsmarked

Antallet af overførselsmodtagere falder

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK?

Effekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag)

Langtidsledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Konjunktur og Arbejdsmarked

VL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget

Konjunktur og Arbejdsmarked

Teknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019

Konjunktur og Arbejdsmarked

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

Produktivitet og den politiske dagsorden

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Arbejdskraft udfordringer og muligheder?

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

Beskæftigelsesfremgang giver 35 mia. kr. i statskassen

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

Konjunktur og Arbejdsmarked

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

Mere velfærd kræver mere arbejde

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Danmark skal lære af vores nabolande

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Konjunktur og Arbejdsmarked

Stramme rammer klare prioriteter

Stadigt færre offentligt forsørgede

7. Internationale tabeller

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Konjunktur og Arbejdsmarked

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

Begejstring skaber forandring

Konjunktur og Arbejdsmarked

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere

ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU. 1 DTU det bli r til noget

Mød virksomhederne med et håndtryk

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Notat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget

Konjunktur og Arbejdsmarked

Mere velfærd kræver mere arbejde

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

Danmark Finland Norge Sverige

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2011

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark ,2*) 2,5 4,3 2, ,5 5,5 7,4 2,2. Sverige ,8*) 4,8 5,0 1,9

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Konjunktur og Arbejdsmarked

Realkompetence og arbejdsmarkedet

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET

Statistiske informationer

Statistiske informationer

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Brug for flere digitale investeringer

Konjunktur og Arbejdsmarked

1. Udvikling i beskæftigelsen de seneste 45 år

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København ar@sfi.

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Statistiske informationer

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Konjunktur og Arbejdsmarked

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

Konjunktur og Arbejdsmarked

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Konjunktur og Arbejdsmarked

Transkript:

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Udfordring 2 Kilde: Det Økonomiske Råd, 2011

Udfordring 3

Udfordring 4

Kan øget produktivitet i den private sektor ikke skabe råderum til mere velfærdsservice? Skat Overførsler Velfærds service Alle skal have del i velstandsstigningen - Uændret fordeling Ingen forringelser i velfærdsservice

Løsninger Øge beskæftigelsen længere arbejdstid højere pensionsalder kortere ledighedsperioder færre på overførselsindkomst En person der overgår fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse bidrager i gennemsnit med 300.000 kr. Reducere velfærden reducere væksten i det offentlige forbrug udvide brugen af brugerbetaling Øge skatterne

Regeringsgrundlaget Regeringsgrundlagets krav til arbejdsudbud/beskæftigelse i 2020: Tilbagetræknings- og dagpengereform: Trepartsaftale: Arbejdsmarkedsreformer: Skattereform: Total 80.000 personer 20.000 personer 28.000 personer 7.000 personer 135.000 personer

Dagpengereform Dagpengeperioden reduceres fra 2 til 4 år Giver 1,5 mia i 2013 Bringer DK på linje med andre lande Vil formentlig have en gunstig effekt på arbejdsudbud og offentlige finanser

Storbritannien USA Tjekiet Slovakiet Italien Korea Canada Østrig Ungarn Japan Tyrkiet Tyskland Grækenland Luxembourg Sverige Irland Holland Polen Schweiz Finland Frankrig Norge Portugal Spanien Danmark Island Belgien Varighed af arbejdsløshedsunderstøttelse i udvalgte lande, 2008 År 6 5 4 3 2 1 0 År 6 5 4 3 2 1 0 Kilde: OECD, Benefits and Wages.

Ledighed og dagpengeperioden Overgang fra dagpenge til beskæftigelse/selvforsørgelse, 1998 og 2005-2007 Pct. 14 12 10 8 6 4 2 0 2005-2007: 4 års dagpengeret 1998: 5 års dagpengeret 1 2 3 4 5 Dagpengeperiodens længde, år Pct. 14 12 10 8 6 4 2 0 Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger (Arbejdsmarkedskommissionen).

Tilbagetrækningsreform Velfærdsaftalen fremrykkes med 5 år. Efterlønsperioden forkortes til tre år. Efterlønssatsen forhøjes og modregningen i efterlønnen for pensionsformue skærpes. Seniorførtidspension.

Tilbagetrækningsreform Effekt på finanspolitisk holdbarhed: 10 mia. kr.

Tilbagetrækningsreform

(øvrige) Argumenter for at øge pensionsalderen

(øvrige) Argumenter for at øge pensionsalderen

Er de forventede effekter realistiske? Vil tilbagetrækningsreformen øge beskæftigelsen med 70.000?

Statistisk sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel

Erfaringer fra afskaffelsen af overgangsydelsen

Hvad siger faglitteraturen? Vidensgrundlag: 1 upubliseret studie fra Østrig Staubli & Zweimüller (2011) analyserer en østrigsk reform: fra 2000 til 2006 steg efterløns- alderen fra 60 til 62 for mænd og fra 55 til 57,2 for kvinder. Beskæftigelsen steg 7 %-point for mænd og 10%-point for kvinder Ledigheden steg med 10%-point for mænd og 11%-point for kvinder Beskeden effekt på overgangen til sygedagpenge.

Kort vs. langsigtseffekt Antallet af efterlønsmodtagere reduceres gradvist med ca. 30.000 fra 2012 Sammenlignes med tiltag der har samme budgeteffekt på mellemlangsigt

Har efterlønnere dårligere helbred?

Seniorførtidspension: Seniorførtidspension hurtigere og enklere adgang til førtidspension for dem der er mindre end 5 år fra folkepensionsalderen 1.000 fuldtidspersoner 1.000 fuldtidspersoner 300 270 240 210 180 150 120 90 60 30 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 300 270 240 210 180 150 120 90 60 30 0 Førtidspension (<65 år) Fleksjob Ledighedsydelse

Trepartsforhandlinger øget arbejdstid Større arbejdsindsats - potientialet er der

Øget arbejdstid Større arbejdsindsats hvordan skal det opnås?

Øget arbejdstid Større arbejdsindsats er det noget lønmodtagerne efterspørger?

Øget arbejdstid Større arbejdsindsats hvad skal der til for at 12 minutter giver 15 mia? Tabel 1 Varig styrkelse af de offentlige finanser ved stigning i arbejdstid med 1 time pr. uge 2010-mia. kr. Maksimal effekt: Forløb ved uændret offentlig beskæftigelse målt i timer (dvs. færre ansatte og uændret offentlig lønsum) samt ingen stigning i satsregulering 15 Forløb ved uændret antal offentligt beskæftigede (samlede præsterede timer øges 2,9 pct.) 6¾ Forløb ved både uændret antal offentligt beskæftigede og 2,9 pct. forhøjelse af satsregulering 2 Kilde: Finansministeriet, 2011

Øvrige arbejdsmarkedsreformer Kontanthjælp Aalborg-modellen: straksaktivering til stærke kontanthjælpsmodtagere Uddannelse Unge skal starte hurtigere og slutte tidligere. Aktivering Førtidspension og fleksjob Ingen førtidspension til unge under 40 Sygefravær Forebyggelse

Øvrige arbejdsmarkedsreformer Integration International rekruttering Samlet set skal det give 28.000 ekstra i beskæftigelse

1966 1967 1968 1969 1970 1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010!.000 personer Er der job til alle disse mennesker? Beskæftigelse 3000 2900 It-boblen 2800 2700 1. og 2. oliekrise 7 magre år 2600 2500 2400 Finanskrise 2300 2200 2100 2000