Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011
Udfordring 2 Kilde: Det Økonomiske Råd, 2011
Udfordring 3
Udfordring 4
Kan øget produktivitet i den private sektor ikke skabe råderum til mere velfærdsservice? Skat Overførsler Velfærds service Alle skal have del i velstandsstigningen - Uændret fordeling Ingen forringelser i velfærdsservice
Løsninger Øge beskæftigelsen længere arbejdstid højere pensionsalder kortere ledighedsperioder færre på overførselsindkomst En person der overgår fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse bidrager i gennemsnit med 300.000 kr. Reducere velfærden reducere væksten i det offentlige forbrug udvide brugen af brugerbetaling Øge skatterne
Regeringsgrundlaget Regeringsgrundlagets krav til arbejdsudbud/beskæftigelse i 2020: Tilbagetræknings- og dagpengereform: Trepartsaftale: Arbejdsmarkedsreformer: Skattereform: Total 80.000 personer 20.000 personer 28.000 personer 7.000 personer 135.000 personer
Dagpengereform Dagpengeperioden reduceres fra 2 til 4 år Giver 1,5 mia i 2013 Bringer DK på linje med andre lande Vil formentlig have en gunstig effekt på arbejdsudbud og offentlige finanser
Storbritannien USA Tjekiet Slovakiet Italien Korea Canada Østrig Ungarn Japan Tyrkiet Tyskland Grækenland Luxembourg Sverige Irland Holland Polen Schweiz Finland Frankrig Norge Portugal Spanien Danmark Island Belgien Varighed af arbejdsløshedsunderstøttelse i udvalgte lande, 2008 År 6 5 4 3 2 1 0 År 6 5 4 3 2 1 0 Kilde: OECD, Benefits and Wages.
Ledighed og dagpengeperioden Overgang fra dagpenge til beskæftigelse/selvforsørgelse, 1998 og 2005-2007 Pct. 14 12 10 8 6 4 2 0 2005-2007: 4 års dagpengeret 1998: 5 års dagpengeret 1 2 3 4 5 Dagpengeperiodens længde, år Pct. 14 12 10 8 6 4 2 0 Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger (Arbejdsmarkedskommissionen).
Tilbagetrækningsreform Velfærdsaftalen fremrykkes med 5 år. Efterlønsperioden forkortes til tre år. Efterlønssatsen forhøjes og modregningen i efterlønnen for pensionsformue skærpes. Seniorførtidspension.
Tilbagetrækningsreform Effekt på finanspolitisk holdbarhed: 10 mia. kr.
Tilbagetrækningsreform
(øvrige) Argumenter for at øge pensionsalderen
(øvrige) Argumenter for at øge pensionsalderen
Er de forventede effekter realistiske? Vil tilbagetrækningsreformen øge beskæftigelsen med 70.000?
Statistisk sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel
Erfaringer fra afskaffelsen af overgangsydelsen
Hvad siger faglitteraturen? Vidensgrundlag: 1 upubliseret studie fra Østrig Staubli & Zweimüller (2011) analyserer en østrigsk reform: fra 2000 til 2006 steg efterløns- alderen fra 60 til 62 for mænd og fra 55 til 57,2 for kvinder. Beskæftigelsen steg 7 %-point for mænd og 10%-point for kvinder Ledigheden steg med 10%-point for mænd og 11%-point for kvinder Beskeden effekt på overgangen til sygedagpenge.
Kort vs. langsigtseffekt Antallet af efterlønsmodtagere reduceres gradvist med ca. 30.000 fra 2012 Sammenlignes med tiltag der har samme budgeteffekt på mellemlangsigt
Har efterlønnere dårligere helbred?
Seniorførtidspension: Seniorførtidspension hurtigere og enklere adgang til førtidspension for dem der er mindre end 5 år fra folkepensionsalderen 1.000 fuldtidspersoner 1.000 fuldtidspersoner 300 270 240 210 180 150 120 90 60 30 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 300 270 240 210 180 150 120 90 60 30 0 Førtidspension (<65 år) Fleksjob Ledighedsydelse
Trepartsforhandlinger øget arbejdstid Større arbejdsindsats - potientialet er der
Øget arbejdstid Større arbejdsindsats hvordan skal det opnås?
Øget arbejdstid Større arbejdsindsats er det noget lønmodtagerne efterspørger?
Øget arbejdstid Større arbejdsindsats hvad skal der til for at 12 minutter giver 15 mia? Tabel 1 Varig styrkelse af de offentlige finanser ved stigning i arbejdstid med 1 time pr. uge 2010-mia. kr. Maksimal effekt: Forløb ved uændret offentlig beskæftigelse målt i timer (dvs. færre ansatte og uændret offentlig lønsum) samt ingen stigning i satsregulering 15 Forløb ved uændret antal offentligt beskæftigede (samlede præsterede timer øges 2,9 pct.) 6¾ Forløb ved både uændret antal offentligt beskæftigede og 2,9 pct. forhøjelse af satsregulering 2 Kilde: Finansministeriet, 2011
Øvrige arbejdsmarkedsreformer Kontanthjælp Aalborg-modellen: straksaktivering til stærke kontanthjælpsmodtagere Uddannelse Unge skal starte hurtigere og slutte tidligere. Aktivering Førtidspension og fleksjob Ingen førtidspension til unge under 40 Sygefravær Forebyggelse
Øvrige arbejdsmarkedsreformer Integration International rekruttering Samlet set skal det give 28.000 ekstra i beskæftigelse
1966 1967 1968 1969 1970 1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010!.000 personer Er der job til alle disse mennesker? Beskæftigelse 3000 2900 It-boblen 2800 2700 1. og 2. oliekrise 7 magre år 2600 2500 2400 Finanskrise 2300 2200 2100 2000