STUDIEGUIDE for studiepakken Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme Syddansk Universitet 2015-2016 Side1
Del I: Overblik over Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme... 3 Studiepakkens profil... 3 Struktur... 5 Kompetencemål... 6 Studiepakkens formål og kompetence mål... 7 Kompetenceprofil:... 7 Undervisnings- og arbejdsformer... 8 E-learn... 9 Konfrontationstimer (KT) og Arbejdstimer (AT)... 9 Mødepligt og aktiv deltagelse... 9 Evaluering af modulerne... 10 Nøglepersoner i studiepakken... 10 Sekretær... 10 Del 2: Modulbeskrivelser... 11 S1: Fitness og træning I... 11 Placering... 11 Omfang... 11 Formål... 11 Kompetenceprofil... 11 Modulets faglige indhold... 12 Tidsplan for og opbygning af undervisning... 12 E-learn... 13 Litteratur... 13 Prøver... 14 Modulansvarlige:... 15 Side2
Del I: Overblik over Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme Denne studieguide beskriver studiepakken Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme. Guiden supplerer de overordnede regler, bestemmelser og overordnede modulbeskrivelser gældende for bachelorstudiet - se studieordning her: http://static.sdu.dk/mediafiles//files/information_til/studerende_ved_sdu/din_uddann else/idraet/aktuel_studieordning/studieordning-bachelor-2012%20-_003.pdf Studieguiden for Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme består af to dele: Del 1 beskriver generelle informationer om studiepakken, dens profil og struktur samt nøglepersoner. Del 2 indeholder specifikke beskrivelser af de enkelte moduler med hensyn til forudsætninger, kompetencemål, indhold og læringsmål, undervisnings- og arbejdsformer, pensum og prøver. Studiepakkens profil Studiepakken Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme har fokus på at kvalificere studerende som videns- og formidlingsmedarbejdere indenfor området sundhedsfremmende fysisk aktivitet. Mads har bl.a. en baggrund som bachelor i Idræt og Sundhed udvidet med en kandidatuddannelse. Han beskriver nedenfor, hvad han har fået ud af sin uddannelse samt hvilke udfordringer han har stået over for inden for sundhedsbranchen, hvor han er beskæftiget. Jeg er kandidat i Idræt og Sundhed fra SDU og sprang i 2004, umiddelbart efter mit speciale, ud som selvstændig. Sammen med min specialemakker og en kompetent og erfaren markedsføringsmand startede vi virksomheden Sund På Job, der kort fortalt arbejder med sundhedsfremme på arbejdspladsen både som rådgivende konsulentvirksomhed og praktisk udbyder af konkrete sundhedsfremmende tiltag. Vi var heldige, at ramme det rigtige tidspunkt, hvor virksomhederne i langt højere grad end tidligere begyndte at interessere sig for deres medarbejderes sundhed, og ret hurtigt fik vi flere kunder, end vi kunne klare 3 mand. I dag har vi omkring 80 ansatte og har for et par år siden etableret et datterselskab, SundUddannelse, der i højere grad arbejder med formidling af viden omkring sundhed. Side3
Vores sundhedsfaglige baggrund har været garant for virksomhedens faglighed, og har åbnet mange døre i erhvervslivet. Desuden har det netværk, vi har opbygget gennem idrætsuddannelsen ofte været i spil især i forhold til ansættelse af gode medarbejdere. Den viden, vi gennem uddannelsen har erhvervet os, kommer os dagligt til gavn. Det være sig både de træningsfysiologiske-, de humanistiske- og de formidlingsmæssige praktiske fag, der kendetegner den brede sundhedsfaglige tilgang, man underviser ud fra på Idræt og Sundhed på SDU. I mit daglige arbejde, der bl.a. består af afholdelse af foredrag, livsstilsvejledninger, kurser og uddannelser omhandlende sundhed, kommer stort set alle aspekter af min uddannelse dagligt mig til gode. Helt specifikt har jeg kunnet drage særlig stor nytte af et fag, som dengang hed Sundhedspolitik og som i særlig grad fokuserede på netop sundhedsfremme på arbejdspladsen og rustede mig til at rådgive virksomhederne i at løfte arbejdet med sundhed op på et mere strategisk niveau Mads Andreasen, Sundpaajob Det er derfor en fordel, hvis man som studerende kan genkende nogle af følgende argumenter for valget af studiepakke: Man synes det er sjovt og meningsfuldt at være fysisk aktiv og være med til at påvirke andre menneskers aktivitetsniveau ud fra såvel et sundheds- som et træningsperspektiv. Man synes det er spændende at kunne rådgive i arbejdet med trænings- og sundhedsadfærd på baggrund af de bagvedliggende videnskabeligt funderede fysiologiske og biologiske begrundelser. Man synes det er spændende at arbejde med psykologiske og pædagogiske vinkler på sundhedsadfærd med særlig relation til fysisk aktivitet og fitness. Man synes det er udfordrende at løse sundhedsfremmende opgaver i forhold til træning, forebyggelse og/eller genoptræning. Studiepakken Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme har særligt fokus på at opbygge praktiske og teoretiske færdigheder i at analysere sundheds- og træningsforhold med fokus på at kunne intervenere og formidle i forhold til god trænings- og sundhedsadfærd på såvel individ- som gruppeniveau. Det kan foregå i både offentligt og privat regi. Derudover orienterer studiepakken sig mod videreudvikling af sundhedsmæssige professioner i forskellige idræts- og fitnessmiljøer, der Side4
arbejder med undervisning og formidling i forhold til trænings- og sundhedsadfærd. Der indgår undervejs kortere praktikforløb, hvor den studerende får en relation til den virkelige verden og de udfordringer og problemstillinger, som igangsættere, undervisere og formidlere i fysisk aktivitet, fitness og sundhedsfremme står med. Struktur Studiepakken Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme er placeret på bacheloruddannelsens 2. studieår. Omfanget af studiepakken er i alt 75 ECTS. For at opnå bacheloruddannelsens samlede antal ECTS skal de studerende, udover studiepakken, vælge et tilvalgsfag på i alt 45 ECTS. Tilvalget er placeret på 3. studieår. Langt størstedelen af studiepakkens moduler ligger på bachelorstudiets 2. studieår. I løbet af 3. studieår skal de studerende skrive et bachelorprojekt. Den overordnede struktur i studiepakken fremgår af nedenstående figur. Strukturen fremgår af denne oversigt 1. Kvarter 2. Kvarter 3. Kvarter 4. Kvarter 3. År Internt tilvalg Fysisk aktivitet og sundhed Bachelorprojekt 15 ECTS * F1A, Energiomsætning 6 ECTS F1B, Statistik og * F2,Hum samf idrætsteori og forskningsmetoder S4, Fysisk aktivitet og forebyggelse 10 ECTS S5,Tilpasset idræt, bevægelse og rehabilitering 5 ECTS databehandling 7 ECTS 2. År 1 ECTS S1, Fitness og træning I 7,5 ECTS S3, Sundhedspolitik, fysisk aktivitet og S2, Fitness og træning II 2,5 ECTS * Tværfagligt valgmodul 10 ECTS sundhedsfremme 7,5 ECTS * F3,Videnskabsteori (3,5 ECTS) Side5
* Fællesfag Obligatoriske moduler (32,5 ECTS) S1: Fitness og træning I (7,5 ECTS) S2: Fitness og træning II (2, 5 ECTS) S3: Sundhedspolitik, fysisk aktivitet og sundhedsfremme (7,5 ECTS) S4: Fysisk aktivitet og forebyggelse (10 ECTS) S5: Tilpasset idræt, bevægelse og rehabilitering (5 ECTS) Bachelorprojekt (15 ECTS) Dertil kommer tre fælles moduler og et valgfrit tværfagligt modul, som relaterer sig til begge studiepakker på bachelorstudiet. Fælles moduler (17,5 ECTS) F1A: Energiomsætning (6 ECTS) F1B: Statistik og databehandling (1 ECTS) F2: Humanistisk og samfundsvidenskabelige idrætsteori og forskningsmetoder (7 ECTS) F3: Videnskabsteori og etik (3,5 ECTS) Valgfrit tværfagligt modul (10 ECTS), hvor du kan vælge mellem FV1: Teamudvikling, coaching og præstationsoptimering FV2: Bevægelseslæring og motorisk kontrol FV3: Friluftsliv og ekstremidræt Studiet er opdelt i kvarterer på 9 uger (8 ugers undervisning og én uge til eksamen). Hvert kvarter består af flere moduler, som tilsammen omfatter ca. 15 ECTS. Kompetencemål Bachelorstudiet og de enkelte moduler er i studieordningen beskrevet ved hjælp af kompetencemål. De er vigtige for de studerende, idet de fortæller, hvad de skal kunne, når de har gennemført modulet. Kompetencemål beskriver kort sagt, hvad de studerende skal kunne for at bestå et modul. Se eksempelvis kompetencebeskrivelsen for Bacheloruddannelsen i Idræt og Sundhed i Studieordningens 1, stk. 2 (side 2). Kompetencebeskrivelsen for studiepakken og for hvert modul er delt i tre: Viden Færdigheder Side6
Kompetencer Kompetencemålene angiver, hvad de studerende skal kunne og dermed, hvad de bliver bedømt på. Hvis det eksempelvis beskrives, at den studerende skal kunne deltage i en aktivitet, så er det kun deltagelse, der stilles krav om altså skal der ikke eksamineres i om den studerende kan forevise eller udvælge. Studiepakkens formål og kompetence mål Formålet med studiepakken er at give de studerende et grundlæggende og bredt kendskab til teorier og metoder af relevans for området fysisk aktivitet, fitness og sundhedsfremme. Endvidere er formålet at opbygge færdigheder i at analysere og intervenere i forhold, der har betydning for individer og gruppers sundhedsadfærd særligt i relation til fysisk aktivitet. Principper for og redskaber til henholdsvis planlægning og vurdering af forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser præsenteres. Studiepakken er særligt målrettet den studerende, der gerne vil kvalificere sig som sundheds-, trænings- og fitnessformidler, og som gerne vil fordybe sig i at kunne intervenere over for specifikke målgrupper, der ønsker eller har behov for at forbedre sundheds- eller træningsadfærd. Kompetenceprofil: Viden: Den studerende skal have viden om fysisk aktivitet som forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelæggelse af fysisk aktivitet for forskellige målgrupper individuelle og strukturelle determinanters betydning for sundhedsrelateret fysisk aktivitet sundhedsfaglige og sundhedspolitiske problemstillinger Side7
Færdigheder: Den studerende skal kunne Indsamle og beskrive viden om fysisk aktivitets indvirkning på enkeltindividers og gruppers sygelighed og sundhed. Analysere og vurdere såvel individuelle, sociale som strukturelle determinanters betydning for sundhedsrelateret fysisk aktivitet. Gøre rede for, hvorledes nyere samtidshistoriske udviklingstræk og tendenser har betydning for nutidens og fremtidens motions- og sundhedsstrømninger. Udføre behovs- og arbejdskravanalyser med henblik på tilrettelæggelse og afvikling af målgruppespecifikke træningsforløb. Kompetencer: Den studerende skal kunne Deltage i udvikling og ledelse af forebyggelses- og/eller sundhedsfremmeindsatser med fokus på fysisk aktivitet. Løse sundhedsfremmende opgaver indenfor offentlig administration, det private erhvervsliv, undervisningssektoren, interesseorganisationer samt foreningslivet. Anvende fysisk aktivitet som forebyggelse. Formidle sundhedsfaglige problemstillinger, resultater og synspunkter på faglig forsvarlig og professionel vis mundtligt som skriftligt. Undervisnings- og arbejdsformer Studiepakkens læringsmiljø består af forskellige elementer, der på varierende måder sammensættes i de enkelte forløb. Det tilrettelagte læringsmiljø består bl.a. af forelæsninger for alle studerende i studiepakken, hold- og gruppe-undervisning, vejledningsmøder og selvstændigt arbejde i arbejdsgrupper. Kommunikation foregår bl.a. via e-learn - f.eks. i forbindelse med oplysning om vejledningsmøder, feedback på porteføljer samt nødvendig kommunikation om skemaændringer, møder m.v. Læringsmiljøet vil i flere tilfælde inddrage de studerende i tilrettelæggelsen af læringsaktiviteter som f.eks. praktiske øvelser og anden praksis, dialoggrupper, studenterstyrede seminarer m.m. Det studenterstyrede læringsmiljø består derudover af de læringsaktiviteter, som de studerende selv sætter i gang udenfor Side8
den tilrettelagte undervisning: Det være sig læsegrupper, litteratursøgning, samarbejde omkring øvelser og rapportskrivning m.m. Det vil være naturligt, at det studenterstyrede læringsmiljø har tilknytning til studiepakkens læringsmiljø, men det er frem for alt de studerende selv, der udformer det. E-learn E-learn bliver også på 2. studieår et centralt kommunikations- og læringsmedie. Underviserne forventer, at de studerende hver dag tjekker e-learn for nyheder, for at se om der skulle være ændringer i modulerne eller andre vigtige informationer. Hvert modul anvender e-learn med forskellige formål, men på trods af dette er der en rød tråd i forhold til opbygning og procedurer. Hvorledes modulerne mere præcist anvender e-learn står beskrevet under hver af modulbeskrivelserne. Konfrontationstimer (KT) og Arbejdstimer (AT) I beskrivelserne af de enkelte moduler angives ofte omfanget af konfrontationstimer hhv. arbejdstimer. Konfrontationstimer (KT) er skemalagte timer, hvor der kan være mødepligt og aktiv deltagelse (se nedenfor). KT kan også være skemalagte vejledningstimer. Arbejdstimer (AT) er det totale antal timer, som det skønnes at den studerende skal bruge på forberedelse til og deltagelse i undervisning, øvelser, eksamen mv. Andelen af KT og AT kan variere efter modulernes vægtning af praksis og teori. Ved udregning af arbejdstimer anvendes faktoren 28 timer pr. ECTS. Et fag på 5 ECTS har således 140 AT. Mødepligt og aktiv deltagelse I studieordningen er prøveformer og eksamen beskrevet overordnet. I studieguidens del 2 præciseres disse prøver og eksamen for de specifikke moduler. Udover prøverne i eksamensperioderne stilles der i flere moduler krav om mødepligt og aktiv deltagelse i undervisningen og dens aktiviteter. I studieordningen, 29, Prøveformer er det beskrevet hvad mødepligt og aktiv deltagelse betyder. Side9
Evaluering af modulerne Alle moduler ved Bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret. Evalueringen er anonym og alle studerende opfordres til at deltage og på den måde bidrage til at forbedre undervisningens kvalitet. Evalueringen af modulerne i studiepakken foretages elektronisk ved at den studerende får tilsendt et link til et spørgeskema, som skal udfyldes ved afslutningen af modulet. Nøglepersoner i studiepakken Sekretær Ulla Rytter. Tlf. 65 50 34 90. E-mail: urytter@health.sdu.dk Generelle spørgsmål vedrørende studiet, eksamensplanlægning, lokaler, mm. Side10
Del 2: Modulbeskrivelser S1: Fitness og træning I Placering 2. studieår, 1. kvarter. Omfang 7,5 ECTS svarende til 210 arbejdstimer. Formål At den studerende udvikler kompetencer til at kunne analysere raske målgrupper med forskellige behov samt vurdere, udvikle og gennemføre træningsprogrammer tilpasset disse målgrupper i forhold til generel sundhedsfremme. Kompetenceprofil Viden Ved afslutningen af modulet skal den studerende have viden om: forskellige træningsmetoder og -former samt praktisk-pædagogiske forhold af betydning for træning af forskellige målgrupper grundlæggende elementer indenfor styrketræning, holdtræning og grundtræning med særligt fokus på tilpasning til forskellige målgrupper sundhedspædagogiske og psykologiske teorier og deres betydning for praksis Færdigheder Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: udføre målgruppeanalyse med henblik på udvikling og implementering af træningsaktiviteter og -programmet analysere og vurdere praktisk-pædagogiske forhold i forbindelse med tilrettelæggelse og afvikling af fitness og træningsaktiviteter for udvalgte målgrupper inddrage og vurdere træningsfysiologiske, sundhedspædagogiske og psykologiske samt formidlingsmæssige overvejelser i tilrettelæggelsen af konkrete træningstiltag for udvalgte målgrupper Kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Side11
planlægge træningsprogrammer til forskellige målgrupper med anvendelse af forskellige træningsmetoder og principper, forskellige sundhedspædagogiske og psykologiske teorier samt forskellige former for fysisk aktivitet. afvikle målgruppespecifikke træningsforløb Modulets faglige indhold Modulet sætter fokus på den praktisk-pædagogiske dimension ift. fysisk aktivitet og træning og sigter mod, at den studerende opbygger færdigheder i at planlægge og formidle fysisk aktivitet for forskellige målgrupper (f.eks. unge, ældre, børn, mænd, kvinder, overvægtige, gravide), i forskellige sammenhænge (f.eks. motion på arbejdspladsen, kommunalt regi, fitnesscentre, idrætsforeninger) og med forskellige formål (vægttab, hygge, motion, styrkeøgning). Dette sker under inddragelse af træningsfysiologiske aspekter, sundhedspædagogiske og psykologiske aspekter samt målgruppebeskrivelser. Undervisningen tager udgangspunkt i 3 forskellige cases. Målgruppebeskrivelse CASE I CASE II CASE III Gruppe 15 mænd 20 kvinder 15 Børn Alder 65+ 25-35 7-12 Yderligere fx Gruppen har tidligere gået til finere madlavning på aftenskole og vil gerne prøve noget andet. Alle er pensionister. Kolleger der gerne vil fortsætte deres sociale samvær udenfor arbejdet. De vil gerne sætte fokus på sundhed, bedre form og lidt vægttab. Børn fra XX skole der igennem kommunen er med i indsatsområdet sundere børn efter skole. Tiltaget foregår i SFO regi. Tidsplan for og opbygning af undervisning Emner der arbejdes med er på den baggrund: Målgruppeanalyser, herunder inddragelse af træningsfysiologiske, pædagogiske og psykologiske forhold. Bevægelsespraksis med fokus på både individuel træning og holdtræning. Pædagogisk-didaktiske overvejelser omkring organisering, gennemførelse og evaluering af undervisning og omkring underviser/instruktørrollen. Side12
Sundhedspædagogik og sundhedsbegreber. Sundhedspsykologiske perspektiver på træning, særligt motivation. Undervisningen består af praktisk-pædagogisk undervisning funderet i 3 tematikker; grundtræning, styrketræning og andre træningsformer (udendørs træning og træning i fitnesscentre). Der arbejdes med forskellige cases. Undervisning er overordnet set fordelt på følgende måde: Uge 36-37: Grundtræning Uge 38-39: Styrketræning Uge 40: Forelæsninger om sundhedspsykologi + Andre træningsformer (udendørs træning, cross-fit og holdtræningstyper fra fitnesscenteret) Uge 41-43: Andre træningsformer, oplæg om eksamen + trækning af eksamenscase og vejledning (uge 42: Efterårsferie) Uge 44: Aflevering af rapport og afvikling af læringsprøver Uge 45: Mundtlig Eksamen Derudover indgår et kortere praktikforløb, hvor de studerende selv finder en målgruppe, udvikler og afvikler et grundtræningsforløb over to gange på den givne målgruppe personer (fx en skoleklasse, en gruppe ældre, unge piger i Vollsmose eller et hold i SDU-idræt). Der er vejledning forud for afviklingen af praktikken og der kan være tale om enkelte praktikbesøg af den ansvarlige underviser. Se i øvrigt modulplan på e-learn. E-learn Fungerer som kommunikationsplatform, hvor både noter og supplerende litteratur placeres. Modul/læseplan, holdlister og andre informationer finder du i informations. Litteratur finder du i further reading. Oplæg og andre dokumenter fra undervisningen finder du i documents. Hver mappe er inddelt i grundtræning, holdtræning, styrketræning og psykologi. Litteratur Der anvendes til faget en grundbog Holdtræning didaktiske perspektiver på grundtræning af Dorthe Varning Poulsen (2009). Den kan købes i boghandlen. Anden litteratur inden for de enkelte indholdsområder lægges på e-learn forud for og under kurset. Nogle tekster skal du selv skaffe. Se modulplan. Side13
Prøver Læringsprøver: Den studerende skal: Deltage aktivt i undervisningen og har mødepligt i de praktisk pædagogiske områder. Tilrettelægge og gennemføre en praktisk undervisningslektion for medstuderende, (uge 44) samt udarbejde en kort arbejdsrapport. De studerende trækker i deres arbejdsgrupper en case (mandag i uge 43) og skal i en skriftlig rapport (max 5 normal sider eksklusiv bilag) analysere casens målgruppe samt udvikle og planlægge praksis, med særligt henblik på, at kunne begrunde praksis i forhold til målgruppen. Herunder valg af aktivitet (bl.a. på baggrund af træningsfysiologiske, sundhedspædagogiske og psykologiske overvejelser), aktivitetens form og tilrettelæggelse (de pædagogiske og didaktiske valg) samt forslag til det videre forløb. Der skal inddrages relevant litteratur fra modulet. Rapporten danner grundlag for den praktiske demonstration med holdet som kaniner (uge 44) samt den mundtlige eksamination (jf. afsluttende prøve) i uge 45. Den skal afleveres i to eksemplarer forud for praksis. Arbejdsgruppen har 45 min. til deres praktiske præsentation. Herefter spørgsmål og evaluering. Disse prøver vurderes bestået/ikke bestået af underviserne. Afsluttende prøve Prøven afsluttes med en individuel mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i den skriftlige rapport og i den demonstrerede praksis. Den mundtlige eksamination varer 20 minutter/studerende inkl. votering. Bedømmes efter 7 trins skalaen. Intern censur. Krav til beståelse af modulet: Alle læringsprøver og afsluttende prøve skal være bestået hver for sig for at bestå modulet. Side14
Modulansvarlige: Modulansvarlig: Søren Smedegaard Undervisere: Kristian Bradsted, Søren Smedegaard, Thomas Bredahl og Kiri Holm. Modulsekretær: Ulla Rytter (urytter@health.sdu.dk) Side15