2013 EFTERAFGRØDER
FORORD I denne folder opsummeres reglerne omkring mellem- og efterafgrøder. Desuden gives forslag til etableringsmetoder, valg af efterafgrøde samt anbefalede udsædmængder. Reglerne for efterafgrøder handler om, hvor stor en del af dine marker der skal være tilsået eller tilplantet i vinterhalvåret, samt hvilke afgrøder der må anvendes. Ønskes en uddybning af reglerne på området, henvises til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler, udgivet af NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende etableringsmetoder m.m. kan henvises til http://www.landbrugsinfo.dk 2
LOVGIVNING GENERELT OM MELLEM- OG EFTERAFGRØDER Pligtige mellem- og efterafgrøder tjener til at opfylde lovkravet om kvælstofopsamling, men mellem- og efter-afgrøder kan også fungere som sygdomsanerende og jordforbed-rende afgrøde forud for en vinter- eller vårsået afgrøde. Valget af mellem- eller efterafgrøde bør tage afsæt i flere faktorer. Vær opmærksom på de forskellige frister til Natur-Erhvervstyrelsen Såtidspunkt Nedmuldring Mellemafgrøde Før, ved eller lige efter høst; dog senest 20. juli. Efterfølges af vintersæd Tidligst 20. september, før vintersæd etableres Efterafgrøder Før, ved eller lige efter høst: Senest 1. august for andre efterafgrøder Senest 20. august for korsblomstrede Tidligst 20. oktober Ved efterflg. majs; tidligst 1. marts HVEM SKAL HAVE PLIGTIGE EFTERAFGRØDER? Alle med et samlet areal på over 10 ha og et momsgrundlag på over 50.000 kr fra planteavl eller husdyravl har pligt til at etablere efterafgrøder uanset om du laver gødningsregnskab eller ej. Reglerne gælder dog ikke for gartnerier, frugtplantager, planteskoler og skovbrugsvirksomheder, der ikke dyrker landbrugsafgrøder EFTER HVILKE AFGRØDER SKAL DER ETABLERES EFTER- AFGRØDER? Arealet med pligtige efterafgrøder afhænger af efterafgrødegrundlaget : Afgrøder som regnes til efterafgrødegrundlag: Korn (vår og vintersæd) Korsblomstrede afgrøder: raps (vår og vinter), sennep, rybs Oliehør, solsikke Bælgplanter: ærter, hestebønner, soja Majs 1 årig udtaget arealer Støtteberetiget arealer som ikke dyrkes Andre et-årige afgrøder, der ikke optager kvælstof om efteråret i høståret, f.eks. tidlige kartofler, spinat til frø, lupiner, tidlige grøntsager, græs udlagt om efteråret i renbestand samt en-årige frøafgrøder der sås i juli-maj og høstes inden næstkommende 1. september hvorefter marken står uden plantedække til 20. oktober. Hvor stort et areal skal etableres? Bedrifter med husdyr eller tildelt husdyrgødning mv. svarende til 0,8 DE/ha Bedrifter uden husdyr eller tildelt husdyrgødning mv. svarende til 0,8 DE/ha 14% af efterafrødegrundlag * 10% af efterafrødegrundlag * *efterafgrødearealet skal lægges oven i eventuelle krav i miljøgodkendelsen. ETABLERING AF EFTERAFGRØDER Der må ikke anvendes spildfrø som udsæd, og efterafgrøden skal etableres i efteråret efter normale driftsmæssige principper. Det vil i praksis sige, at der skal ydes samme driftsmæssige indsats, som ved en afgrøde, der skal høstes mht. såtidpunkt, såteknik, udsædsmængde, omsåning m.v. Hvis etableringen af efterafgrøder af en eller anden grund mislykkedes, har du mulighed for at reducere bedriftens kvælstofkvote i stedet. Husk fristen for indberetning til NaturErhvervstyrelsen. MELLEMAFGRØDER SOM ALTERNATIV TIL EFTERAFGRØDER Der er mulighed for at erstatte kravet til efterafgrøder helt eller delvist med mellemafgrøder. Mellemafgrøder etableres forud for vintersædsafgrøder, og må nedmuldes 20. september. Der er en række krav, der skal være opfyldt for mellemafgrøder: Skal bestå af gul sennep, olieræddike eller frøgræs efter høst 2 ha mellemafgrøde kan erstatte 1 ha efterafgrøde Etableres senest 20. juli, Fjernes/nedpløjes tidligst 20. september Plantetal på over 50 stk. pr. m 2 Eftervirkning skal ikke indregnes 3
EFFEKTER AF EFTERAFGRØDER ALTERNATIVER TIL EFTERAFGRØDER Det er muligt at opnå reduktion i kravet til efterafgrøder ved at: Reducere bedriftens samlede kvælstofkvote, Udlægge efterafgrøder hos en anden jordbruger Etablere flerårige energiafgrøder Separering og forbrænding af fiberfraktionen fra husdyrgødning OPSAMLING OG FRIGIVELSE KVÆLSTOF Først og fremmest tjener mellem- og efterafgrøder til at begrænse tabet af kvælstof, hvilket er til gavn for både vandmiljøet og økonomien. Den største effekt af mellem- og efterafgrøder ses ofte, hvor der er meget kvælstof tilbage i jorden efter høst, hvor f.eks. husdyrgødning anvendes, eller der har været dyrket en kvælstoffikserende afgrøde. Lerjorde er bedre til at fastholde kvælstof end sandjorde, hvorfor effekten oftest er størst på lettere jord. Endelig er tidspunktet for nedpløjning/indarbejdning i jorden vigtig for frigivelsen af det opsamlede kvælstof. FORBEDRE JORDSTRUKTUR Strukturen i jorden er et sammenspil af mange faktorer, f.eks. struktur, porøsitet, dræning og vandholdende evne. Disse egenskaber er vigtige, for at opretholde fundamentet for et højt udbytte. Mellem- og efterafgrøder med kraftige rødder og stor biomasseproduktion afgiver en stor mængde organisk materiale til jorden, til gavn for jordens levende organismer, humusniveauet og den vandholdende evne. Tilførsel af biomasse er særligt vigtigt, f.eks hvis halmen ofte fjernes. Desuden kan rødderne fra efterafgrøder i løbet af efteråret nå ned og hente kvælstof op fra dybere jordlag. Dette giver tillige mulighed for afdræning af overjorden gennem rodkanalerne. SANERENDE EFFEKT PÅ SÆDSKIFTESYGDOMME Ved anstrengte sædskifter, hvor den samme afgrøde ofte etableres i de samme arealer, opstår der risiko for sædskiftesygdomme. Den rette mellem- og efterafgrøde kan hindre opformering af sædskiftesygdomme, som f.eks kålbrok i raps og nematoder i roer og kartofler. Anbefalet efterafgrøder i sædskiftet Kvælstofoptagelse (kg N/ha) Sædskifte*** Lerjord Sandjord Korn uden raps Korn med raps Kartofler Roer Mellemafgrøde Olieræddike* 0-25 10-25 + + + (nem. res.) + (nem. res.) + Gul sennep* 0-25 10-25 + (risiko for kålbrok) - + (nem. res.) + Rajgræs* 5-10 5-15 - + - + (+) Foderradis (Structurator)** 25 + + - - + Honningurt*** 14-30 + + - - - * Kilde: Efterafgrøder -hvilke skal jeg vælge, Dansk Landbrugsrådgivning 2008 ** Kilde: Forsøgsresultater 2010, Heden og Fjorden, Lemvigegnens Landboforening, forsøgsvirksomheden Ytteborg og de berørte firmaer *** Kilde: Efterafgrøder, DJF rapport Markbrug nr. 37, december 2000 **** Kilde: Dyrkningsvejledning efterafgrøder, Dansk Landbrugsrådgivning 2010 4
ETABLERINGSMETODER ETABLERINGSMETODER Etableringen skal være så billig og sikker som mulig, og gerne kombineret med anden arbejdsgang. Det er vigtigt at etablere efterafgrøden så tidligt og ensartet som muligt, for at få en god effekt. Som tommelfingerregel kan der regnes med at kvælstofoptagelsen falder ca. 2 kg N pr dag, for hver dag etableringen udsættes efter 1. august. Før høst Metode Efter høst Diverse centrifugalspredere evt. monteret på skærebord af mejetærskere eller på bommen af marksprøjten. Sprederen skal sprede 1 m over afgrøden. God fremspiring kan opnås ved at sprede frøene umiddelbart før en længere periode med fugtigt vejr, der giver de små nye rødder mulighed for at søge ned i jorden og etablere sig. Diverse såmaskiner direkte i stub eller efter harvning Forskellige centrifulgalspredere monteret på harver eller i fronten af traktoren. Fremspiringen er bedst, hvor såbedet er godt, f.eks. ved at undgå for meget nedbør og tilslemning. Fordele Mulighed for rettidig etablering Afgrøden kan nå at blive stor nok til effektiv kvælstofoptag Bedre såbed og fremspring Større udvalg af etableringsmetoder Ulemper Dårlig fremspiring, da frø placeres ovenpå jord Risiko for høstbesvær ved sen høst Problemer med rettidigt etablering Afgrøden kan ofte ikke nå at blive stor nok til effektiv kvælstofoptag Tusindkornsvægt (TKV) betydning for etablering Små frø er svære at etablere i en stor bredde. Hvis man ønsker at sprede over en stor afstand, skal der anvendes coated olieræddike, da disse har en større TKV, og derfor er nemmere at sprede ensartet i stor bredde. Gul sennep udvikler sig hurtigt efter såning, men da frøene er små kan det være svært at sikre en god spredning af frøene. Som udgangspunkt bør TKV være min 15 g for at kunne spredes i 24 meters bredde. Plantetal For mellemafgrøder er kravet 50 planter pr. m2, hvis der er kontrol. Derfor anbefaler DLG: Før høst: 110 pl pr m2 olieræddike og 120 pl m2 gul sennep. Forventet spire%: 60-70. Efter høst: 88 pl pr m2 olieræddike og 96 pl m2 gul sennep. Forventet spire%: 80-95. 5
VEJLEDNING TIL ANVENDELSE Olieræddike Egenskaber Vækstform Blomstring Akiro Etablerer sig godt under alle forhold og egnet til alle jordtyper. Ingen opformering af kålbrok Hurtigt voksende og stor biomasseproduktion. Pga. hurtig vækst er den ideel ved risiko for erosion Middel Arena (økologi) Resistent overfor roecystenematoder. Egnet til sen såning. Hurtig udvikling efter såning, og konkurrere derfor godt mod ukrudt. Tidlig Comet Tidlig til middel såtidspunkt. Etablerer sig godt under alle forhold og egnet til alle jordtyper. Ingen opformering af kålbrok. Reducerer roecystenematoder > 90% Hurtigt voksende og stor biomasseproduktion. Dybe, tynde og stærke rødder, de giver mulighed for at hente kvælstof fra dybe jordlag Corporal Etablerer sig godt under alle forhold og egnet til alle jordtyper. Meget stærk og sund. Ingen opformering af kålbrok. Reducerer roecystenematoder > 90% Dyb pælerod og fint rodnet, kombineret med lang vækstperiode giver mulighed for stor kvælstofoptagelse og stor biomasseproduktion Dacapo Etablerer sig godt under alle forhold og egnet til alle jordtyper. Ingen opformering af kålbrok Hurtig dækning af jorden kan hæmme ukrudtsspiringen. Stor biomasseproduktion kan give et højt input af organisk materiale til jorden Lunetta Etablerer sig godt under alle forhold og egnet til alle jordtyper. Ingen opformering af kålbrok, og kan hæmme nematodeoverført TRV i kartofler ( rust ) Hurtig og bladrig udvikling kan hæmme ukrudtsspiringen. Stærkt rodsystem og stor biomasseproduktion kan opsamle meget kvælstof og virke jordforbedrende Middel Lunetta -coated Høj tusindkornvægt giver mere ensartet spredningsbilledet på stor arbejdsbredde. Øvrige egenskaber se ovenfor. Gul Sennep Egenskaber Vækstform Blomstring Accent Cover Luna Reducerer roescystenematoder > 90 %. Tørketolerant Velegnet til direkte såning. Tørketolerant og ikke vinterfast. Mellemhøj vækst og stråstiv Sædskifter med specialkulturer. såtidspunkt og egnet til alle jordtyper. Tørketolerant og ikke vinterfast. Bekæmper roecystenematoder Hurtig og kraftig vækst kan hindre erosion og kvælstofudvaskning. Lang vegetativ vækstperiode Hurtig og bladrig udvikling kan hæmme ukrudtsspiringen. Ideel ved risiko for erosion og stor risiko for udvaskning Hurtig og bladrig vækst med stor biomasseproduktion Nitron Egnet til alle jordtyper Kraftig vækst og en god kvælstofopsamler. Mellemhøj vækst Sen Meget sen Valliant (økologi) Egnet til sen såning og alle jordtyper Hurtig udvikling efter såning, Tidlig blomstring Middel Græsser, efterafgrøde Egenskaber Vækstform Essence (alm. rajgræs) Sildig plænetype Langsom vækst, der sikrer mindst mulig konkurrence med afgrøden. Normalt ikke egnet til efterslæt Jumbo (alm rajgræs) Sildig diploid almindelig rajgræs, fodertype Sildig diploid rajgræs med langsom vækst der sikrer lav konkurrence med afgrøden. Kan bruges til efterslæt Taya (alm. rajgræs) Sildig planetype Langsom vækst, der sikrer mindst mulig konkurrence med afgrøden. Normalt ikke egnet til efterslæt Gondolin (rødvsingel) Maxima (rødsvingel) Amba (hundegræs) Athos (hundegræs) Foder og slættype, velegnet til efterafgrøder udlagt i korn. Tørke- og skyggetolereant Foder og slættype, velegnet til efterafgrøder udlagt i korn. Tørke- og skyggetolereant Tidlig slættype, velegnet som efterafgrøde i tidlige majssorter Sildig slættype, velegnet som efterafgrøde i sildige majssorter Langsom vækst i begyndelsen, men efter høst af hovedafgrøden kraftig vækst. Højde:? Rodvækst? Langsom vækst i begyndelsen, men efter høst af hovedafgrøden kraftig vækst. Højde:? Rodvækst? Tuedannende. Kraftig vækst efter høst af majsene. Højde?? Rodvækst?? Efter høst af dæksæden vokser den kraftigt til Tuedannende. Kraftig vækst efter høst af majsene. Højde?? Rodvækst?? Efter høst af dæksæden vokser den kraftigt til Diverse Egenskaber Vækstform Blomstring Structurator (foderradis) Perfekt til reduceret jordbehandling. Tykke og kraftige pælerødder kan løsne jorden og give bedre dræning luftskifte og dræning Meget stort rodnet og god jorddækning. Hurtigt vækst og stor biomasseproduktion giver gode forhold for organismer i jorden. Ingen Licapop (foderraps) God etablering på alle jordtyper. Ingen erucasyre og glucosinolat og er derfor attraktivt for bl.a. dyrevildt Stor biomasse og hurtig dækning af jorden kan hindre jorderosion Ingen Angelia (honningurt) Blomstrer sent, og kan derfor give føde for insekter. Tørkeresistent. Ikke vært for kålbrok Mellemhøj vækst og derfor let at nedpløje/destruere. 6
SORTIMENT Anbefalet kg pr. ha Art & Sort Matnr. Emb. Resistens TKV Før høst Efter høst Bemærkning Olieræddike Akiro 138575 25-12 16-20 10-16 Arena (økologi) 140332 II 11 15-20 10-15 Comet 140603 25 I 15 22-30 15-20 Begrænset Corporal 139745 25 I 15 25-29 15-28 Dacapo 130678 25 II 12 18-25 10-15 Begrænset Lunetta 139671 25-10 12-15 10-12 Lunetta coated 140604 25-20 24-30 8-12 Gul Sennep Accent 139250 25 I 7 10-12 8-10 Begrænset Cover 140198 25-7 10-12 8-10 Luna 140223 25 II 7 10-12 8-10 Nitron 140602 25-7 10-12 8-10 Valliant (økologi) 140636-7 10-12 8-10 Græsser Emb. Før høst Essence (alm. rajgræs) 141315 10 10-12 Jumbo (alm rajgræs) 138874 10 10-12 Taya (alm. rajgræs) 130889 10 10-12 Gondolin (rødvsingel) 131093 10 10-12 Maxima (rødsvingel) 137503 10 8-10 Amba (hundegræs) 131490 10 6-8 Athos (hundegræs) 238773 10 6-8 Diverse frø Foderradis Structurator 139747 25-19 30-35 18-21 Foderraps Licapo 134280 2-8-10 6-8 Honningurt Angelia 139811 10-10-12 8-10 7
DLG Nordjylland Ballerumvej 222 7700 Thisted DLG Østjylland Rapsgade 1 8900 Randers DLG Vestjylland Nørgårdsvej 1 7570 Vemb DLG Sydjylland Mjølsvej 60 6230 Rødekro DLG Fyn Hvidkærvej 29 5250 Odense SV DLG Øst Korndrevet 4, Bårse 4720 Præstø