Den gode plejefamilie

Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 Den gode plejefamilie Gribskov Kommunes koncept til godkendelse af plejefamilier Januar 2011

Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Kvalitet og effektivitet i plejefamilieområdet...4 3. Lovgrundlaget vedr. godkendelse og tilsyn med plejefamilier (1/1-11)...5 4. Formelle og kvalitative kriterier til plejefamilier...7 5. Godkendelsesprocessen...8 7. Generelle og konkrete godkendelser...12 7.1 Særlige forhold vedr. kommunale plejefamilier...12 8. Særligt vedr. netværksplejefamilier...13 9. Særligt vedr. privat familiepleje...13 10. Ændring af plejetilladelsen...13 11. Ophør af plejetilladelsen...14 12. Øjeblikkelig eller midlertidig inddragelse af plejetilladelse...15 13. Opgavefordeling imellem Tilsynsenheden og Børn og Familierådgivningen (BFR)...16 14. Grundkursus, efteruddannelse og supervision...17 15. Generelt tilsyn...17 Bilag 1: Henvendelse - guide til faktuelle oplysninger, informationer og tlf. interview...18 Bilag 2: Vedr. henvendelse om at blive godkendt som plejefamilie...21 Bilag 3: Ansøgningsskema og samtykkeerklæring...22 Bilag 4: Program til informationsmøde (OBS: udgået af processen)...23 Bilag 5: Motivationsbeskrivelse ifb. med ansøgning som plejefamilie....24 Bilag 6: Første interview i godkendelsesprocessen...27 Bilag 7: Andet interview i godkendelsesprocessen...30 Bilag 8: Tredje interview i godkendelsesprocessen (familiens børn og forældre)...33 Bilag 9: Skabelon til godkendelsesrapport for plejefamilie...35 Bilag 10: Plejetilladelse...40 2

1. Indledning Konceptet til 'Den Gode Plejefamilie' er udarbejdet med henblik på kvalificering af godkendelsesprocessen af nye plejefamilier i Gribskov Kommune. Godkendelsesprocessen er grundlaget for, at de ansøgende familier kan tage børn i pleje, og godkendelsesprocessen er Gribskov Kommunes grundlag for at vurdere, om familien kan godkendes som plejefamilie. Implementering af 'Barnets Reform' i serviceloven, som er vedtaget med ikrafttræden den 1. januar 2011, foreskriver i forhold til plejefamilieområdet, at der kan opereres med 3 kategorier af plejefamilier: 1. plejefamilier der er godkendt som generelt egnede af den stedlige kommune eller som konkret egnede af den anbringende kommune. 2. kommunale plejefamilier, der besidder særlige kvalifikationer, og som godkendes som generelt egnede af den stedlige kommune eller som konkret egnede af den anbringende kommune. 3. netværksplejefamilier. Hertil kommer servicelovens bestemmelser vedrørende private plejefamilier. Gribskov Kommune skal som beliggenhedskommune godkende og føre tilsyn med de generelt egnede plejefamilier og generelt egnede kommunale plejefamilier, netværksfamilier og private plejefamilier, jf. SEL 78, 142 og 148a. Derudover skal Gribskov Kommune som anbringende kommune føre tilsyn med de plejefamilier og kommunale plejefamilier, der er godkendt som konkret egnede og er beliggende i andre kommuner. I Gribskov Kommune er der løbende ca. 150-175 plejefamilier. I de aktuelt godkendte plejefamilier, er der givet plejetilladelse til 260 børn/unge, fordelt med 179 i døgnpleje og 81 i aflastning. Desuden er der 2 netværksfamilier og 1 privat plejefamilie 1. Historisk er anbringelse i plejefamilie anvendt igennem 3 århundreder, men først for alvor anvendt som anbringelsesforanstaltning efter Bistandslovens ikrafttræden i 1976. Siden da har der været en jævn stigning i anvendelse af plejefamilier. I 2008 var der, ud af i alt 12.346 anbragte børn og unge, 5.754, svarende til 47%, anbragt i plejefamilie inkl. netværks- og slægtsanbringelser 2. Igennem de sidste 20-25 år er der foretaget flere undersøgelser af området, som påviser 1 Aktuelle tal medio 2010. 2 Kilder: Ankestyrelsens statistik for 2008 og Inge M Bryderup: Børnelove og socialpædagogik gennem hundrede år, KLIM 2005. 3

at børn, der anbringes i plejefamilie, er børn, der bl.a. har været udsat for alvorlig omsorgssvigt i form af f.eks. mishandling, seksuelle overgreb eller svigt af anden art at plejefamilier i stigende grad får børn i pleje, der har behov for egentlig behandling af psykologisk og/eller psykiatrisk karakter at der i undersøgelserne er indikatorer på, at børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, føler sig gjort til en genstand og mangler en fortrolig voksen at tale med. Undersøgelserne påviser også, at støtten til plejefamilier ofte ikke er tilstrækkelig. Desuden peges der på flere udviklingstiltag, for at der kan ske en kvalificering af plejefamilieområdet. Kvalificering af godkendelsen og tilsynene er et af flere væsentlige elementer i hjælpen til plejefamilierne og de anbragte børn og unge 3. Plejefamilieanbringelser kan være sårbare, hvorfor det er en stor udfordring at medvirke til, at plejefamilier ikke bliver 'udbrændte' og dermed risikerer at påvirke deres evne til empati, engagement, arbejdsglæde, parathed og forståelse af opgaven - faktorer der er afgørende for at sikre kvaliteten i forhold til de plejeanbragte børns udvikling. At være plejefamilie er en omfattende ændring af familiens privatsfære og den indre dynamik i familien, både i forhold til de voksne og i forhold til familiens egne børn/unge. Det er en væsentlig forudsætning, at familien har eller kan bibringes indsigt i og forståelse af, hvad opgaven er i forhold til et anbragt barn/ung og deres familier indsigt, i hvad det betyder for plejefamiliens indre liv, og hvad rollen indebærer mulighed for opkvalificering bl.a ved grundkursus, kurser og supervision. 2. Kvalitet og effektivitet i plejefamilieområdet. Gribskov Kommunes mål er at sikre kvaliteten og effektiviteten i plejefamilieområdet, så de børn og unge, der anbringes i en plejefamilie i kommunen, får et tilbud, hvor omsorgen, opdragelsen og støtten til udvikling sikrer børnene udvikling og mulighed for at få livsmod, livsglæde og blive i stand til at leve et fornuftigt liv. Et andet vigtigt mål er, at plejefamilierne kan indgå i et, for plejebarnet, udviklende samarbejde med dets familie. Desuden forudsættes det, at plejefamilierne kan indgå i konstruktive samarbejdsrelationer med den anbringende kommune og plejebarnets skole og fritidsforanstaltninger samt med eventuelle fagpersoner (der, som oftest, er tilknyttet barnet/børnene). Formålet med kvalificering af godkendelser af plejefamilier er således at indfri Servicelovens formålsbestemmelse, 46, stk. 1., hvor der er 5 overordnede formål sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø personlig udvikling 3 Kilde: Evaluering af tilsynet med plejebørn; TMC 2009 4

understøtte skolegang fremme sundhed og trivsel og forberedelse til et selvstændigt voksenliv at styrke plejefamiliernes kvalitative kompetencer, herunder at styrke deres forståelse af opgaven og vigtigheden af konstruktive samarbejdsrelationer at sikre kvalitative og effektive familieplejeanbringelser at modvirke fejl og utilstrækkelligheder i plejefamilieanbringelser at kvalificere grundlaget for udstedelse af tilladelse til at være plejefamilie 3. Lovgrundlaget vedr. godkendelse og tilsyn med plejefamilier (1/1-11) Servicelovens 66, 142, 143 og 148a 4 66, nr. 1, 2 og 3 Anbringelsessteder for børn og unge kan være 1) plejefamilier, jf. 142, stk. 1, 2) kommunale plejefamilier, jf. 142, stk. 1 3) netværksplejefamilier, jf. 142, stk. 2, 142, stk. 1 5 Stk. 1. Plejefamilier og kommunale plejefamilier for børn og unge, jf. 66, nr. 1 og 2 skal være godkendt enten 1) af kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune som generelt egnede eller 2) af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune som konkret egnede i forhold til et eller flere nærmere angivne børn eller unge. En sådan godkendelse udelukker som udgangspunkt, at kommunalbestyrelser i andre kommuner kan benytte familien som plejefamilie. Stk. 2. Netværksplejefamilier skal være godkendt som konkret egnede i forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune. Stk. 3. Den kommunalbestyrelse, der godkender plejefamilien, jf. stk. 1 og 2, skal i forbindelse med godkendelsen sikre, at plejefamilien gennemfører et kursus i at være plejefamilie. Medmindre særlige forhold gør sig gældende, skal kurset være gennemført, inden plejefamilien modtager et barn eller en ung i pleje, og kurset skal som minimum have en varighed svarende til 4 hele kursusdage. Stk. 4. Den kommunalbestyrelse, der godkender plejefamilien, den kommunale plejefamilie eller netværksplejefamilien, jf. stk. 1 og 2, skal sikre, at plejefamilierne efter anbringelsen løbende gennemfører den fornødne efteruddannelse, herunder kurser, der som minimum svarer til 2 hele kursusdage årligt. Kommunalbestyrelsen skal endvidere sikre den fornødne supervision. Stk. 5. Den kommunalbestyrelse, der godkender en kommunal plejefamilie, jf. stk. 1, skal sikre, at den kommunale plejefamilie løbende modtager yderligere efteruddannelse og supervision i overensstemmelse med plejeopgavens omfang. Den kommunalbestyrelse, der indgår aftale med en kommunal plejefamilie om en konkret anbringelse, skal i forbindelse med aftalens indgåelse sikre sig, at der er taget stilling til spørgsmål om arbejdsvilkår i overensstemmelse med plejeopgavens omfang. 4 Lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009 samt ændringslov, lov nr. 628 af 1. juni 2010 (ikrafttræden 1. januar 2011). Ændringsloven er indarbejdet ovenfor. 5

143 Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendelse af og tilsyn med plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksplejefamilier efter 66, nr. 1-3 148 a, stk. 2 (uddrag) og stk. 4 (uddrag) Stk. 2. Det generelle driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder for børn og unge, der er omfattet af 66, nr. 1, 2, 5 og 6, skal endvidere påse, at det enkelte anbringelsessteds pædagogiske målsætning og metoder fortsat gør anbringelsesstedet generelt egnet til at opfylde målgruppens behov, herunder behov for nære, stabile relationer til voksne, opbygning af sociale relationer og netværk, skolegang, sundhed, trivsel og forberedelse til et selvstændigt voksenliv... Stk. 4. Det generelle driftsorienterede tilsyn, jf. stk. 1 og 2, omfatter ikke plejefamilier, der er godkendt som konkret egnede efter 66, nr. 1, og 142, stk. 1, nr. 2, konkret godkendte kommunale plejefamilier efter 66, nr. 2, og 142, stk. 1, nr. 2, netværksplejefamilier efter 66, nr. 3... En plejefamilie eller en kommunal plejefamilie skal, for at kunne anvendes som anbringelsessted enten være godkendt af den stedlige kommune som generelt egnet, eller af den anbringende kommune som konkret egnet. Den kommunale plejefamilie kan anvendes til anbringelse af børn og unge, der kræver flere ressourcer og kompetencer af plejefamilien end hvad der almindeligvis kræves. De får derfor mere supervision og efteruddannelse end de øvrige plejefamilier. Den generelle godkendelse indebærer, at plejefamilien eller den kommunale plejefamilie kan modtage plejebørn både fra den godkendende kommune og andre kommuner. Det er her den stedlige kommune, der gennemfører det generelle tilsyn, og den anbringende kommune der gennemfører det personorienterede tilsyn. Ved plejefamilier og kommunale plejefamilier, der er godkendt som konkret egnede af den anbringende kommune, er det den anbringende kommune, der fører såvel det generelle som det personorienterede tilsyn. I forbindelse med en konkret godkendelse af en plejefamilie/kommunal plejefamilie, skal den anbringende kommune, der godkender, vurdere om plejefamilien under hensyn til det konkrete barns eller den konkrete unges behov kan modtage andre børn fra kommunen. Dette skal fremgå af godkendelsen. Når en anbringende kommune har godkendt en familie som konkret egnet, er det udgangspunktet, at andre kommuner ikke kan anbringe børn i familien. Der kan dog være undtagelser, der indebærer, at flere kommuner i samarbejde kan anbringe børn i samme konkret godkendte familie f.eks. i forbindelse med søskendeanbringelser, hvor børnene er bosat i forskellige kommuner. Som en del af godkendelsen, skal den kommende plejefamilie/kommunale plejefamilie deltage i et kursus i at være plejefamilie, ligesom der er et lovkrav om efteruddannelse/kurser og supervision. Den kommune der fører det generelle tilsyn, skal bl.a. løbende vurdere, om godkendelsen fortsat stemmer overens med plejefamiliens/den kommunale plejefamilies for- 6

hold, kompetencer og ressourcer. Lovbekendtgørelse nr. 1054 af 07.09.2010 om retssikkerhed og administration på det sociale område fastslår i 16, at kommunen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbudene og den måde opgaverne løses på. 4. Formelle og kvalitative kriterier til plejefamilier For at en familie kan blive godkendt som generelt egnet plejefamilie eller som kommunal plejefamilie, eller for at en plejefamilie eller kommunal plejefamilie kan godkendes som konkret egnet, forudsætter det, at en række formelle og kvalitative forhold er opfyldt og er til stede. Gribskov kommunes kriterier tager udgangspunkt i Lov om Social Service og dertil hørende bekendtgørelser og vejledninger. Nedenstående formelle og kvalitative kriterier er hovedudgangspunkter for godkendelse til at blive plejefamilie. Dette suppleres altid af en konkret individuel vurdering. For uddybning af kriterier henvises til Gribskov Kommunes interne vejledning for godkendelse af plejefamilier. Formelle kriterier: fremvise straffe- og børneattest (alle familiemedlemmer over 15 år) dokumentation for helbredsmæssige forhold (alle familiemedlemmer) stabil økonomi, herunder at der ikke er gæld til det offentlige sociale forhold boligforhold, der er rummelige og hvor der er eget værelse til plejebarnet (børnene), også til børn i aflastning have været gift/samlevende i min. 2 ½ år de voksnes alder skal være min. 25 år ved godkendelsestidspunktet og max. 40-45 års forskel til alderen på målgruppen af børn ved godkendelsen yngste barn i familien skal være min. 5 år. Desuden indgår det i vurderingen, hvor mange hjemmeboende børn der er, deres alder og deres indbyrdes relationer at plejetilladelse udstedes til 1 barn eller ung eller evt. søskende i døgnpleje og/eller i aflastning. Siden er der mulighed for ændring af antallet af pleje/aflastningsbørn have varig opholdstilladelse i DK skal deltage i og gennemføre grundkursus for plejefamilier, samt deltage i løbende efteruddannelse og modtage supervision Kvalitative kriterier: have social forståelse i forhold til de opvækstbetingelser plejebørnene har haft og fortsat har i sammenhæng med deres familier kunne indfri børnenes behov for kontinuitet i opvæksten, personlig udfoldelse, skolegang, sundhed og trivsel og forberedelse til et selvstændigt voksenliv have indlevelse i og forståelse for plejebørns og deres forældres vanskeligheder have følelses- og tidsmæssigt overskud 7

have erfaring med børn - gerne kendskab til børn med særlige behov, herunder viden om og kendskab til betydningen af omsorgssvigt, tilknytningsforstyrrelser og/eller udviklingsforstyrrelser skal kunne rumme og forstå børn i sorg og krise og plejebørnenes loyalitet overfor deres forældre/familie skal kunne håndtere konflikter konstruktivt og omsorgsfuldt skal kunne forstå vigtigheden i, at børnenes forældre/familie fortsat er en betydningsfuld del af børnenes liv, og skal kunne indgå i et respektfuldt samarbejde med forældrene/familien skal kunne samarbejde med offentlige myndigheder, skoler og andre relevante samarbejdspartnere og forstå betydningen af at blive "en offentlig familie", herunder at være underlagt tilsyn 5. Godkendelsesprocessen Godkendelsesfasen er et processuelt forløb, hvor der foretages forskellige handlinger/undersøgelser. Gennemgående temaer i processen er med fokus på et plejebarns udviklingsmuligheder i plejefamilien samarbejdet med plejebarnets forældre, evt. søskende og øvrig familie samarbejdet med offentlige myndigheder Forløbet i godkendelsesprocessen er desuden baseret på, at den ansøgende familie undervejs kan vurdere, om de fortsat ønsker at blive plejefamilie, og Tilsynsenheden kan undervejs foretage vurderinger, der kan munde ud i, at familien ikke kan godkendes. Selve godkendelsesprocessen er den samme, uanset om det er en generel godkendelse til at blive plejefamilie, eller det er en godkendelse til at blive kommunal plejefamilier. I forhold til netværksfamilier, er godkendelsen baseret på, at familien er kendt for barnet og vurderes at kunne tilgodese barnets behov. Godkendelsesprocessen, der er omfattet af flere delfaser, jf nedenfor, tager i tid 6-9 måneder. Proces 5.1 Telefonisk kontakt interview interview efter skema oplysninger om processen i forbindelse med godkendelse oplysninger om tidsrammen for godkendelsesprocessen Opgave/Metode/Resultat Tilsynsenheden kan råde og vejlede om og i forhold til formelle og kvalitative kriterier, ud fra de oplysninger der fås i telefoninterview. Bilag 1. Guide til telefoninterview og informationer 8

5.2 Udsendelse af ansøgningsskema kvitteringsskrivelse for henvendelse med ansøgningsskema og med samtykkeerklæringer til indhentelse af oplysninger info - pjece Efter modtagelse af samtykkeerklæringer til indhentelse af oplysninger, indhenter Tilsynsenheden erklæringerne og foretager 1. vurdering. I forhold til helbredserklæringerne kan vurderingen være at indhente udvidet helbredsudtalelser. Er der forhold, der er til hinder for at gå videre i undersøgelsesprocessen, gives der skriftligt begrundet afslag på godkendelse. Bilag 2. Skabelon til kvitteringsskrivelse på henvendelse Bilag 3. Ansøgningsskema med samtykkeerklæring 5.3 Informationsmøde ansøgere, der vurderes til at gå videre i undersøgelsen, inviteres til informationsmøde Tilsynsenheden inviterer og afvikler informationsmøderne. Varighed ca 2 timer. Let anretning serveres. informationsmødet er obligatorisk. Formålet med info-mødet er at give oplysninger om, hvad det vil sige at Bilag 4. Program til informationsmøder OBS: Denne del er udgået af processen være plejefamilie, hvilke krav og forventninger der stilles samt øvrige informationer ansøgere kan få afklaret spørgsmål info-møder afvikles 2 gange årligt (januar og august) med deltagelse af ca 10 familier. Er der mange ansøgere kan det komme på tale med ekstra info-møder. spørgeskema til motivationsbeskrivelse udleveres 5.4 Motivationsbeskrivelse skal udfærdiges af begge parter i familien, hver for sig Tilsynsenheden anvender beskrivelserne til, at få viden om familien og som grundlag for udarbejdelse af endelig interviewguide til 1. interview Bilag 5. Spørgeskema til motivationsbeskrivelse 9

5.5 Interview i familiens hjem formålet med første interview er at afdække familiens forståelse af at blive plejefamilie og hvad opgaven er og indebærer familiens struktur og dynamik arbejdsmæssige forhold kulturen og normerne i familien familiemæssige forhold og relationer socialt engagement og relationer egne børn - principper i opdragelsen besigtigelse af boligforhold 2 medarbejdere foretager interviewet i familiens hjem. Varighed ca. 2 timer. Den indhentede viden anvendes til faglige refleksioner primært med sigte på 2. interview Bilag 6. Interviewguide, som suppleres ud fra refleksioner på motivationsskrivelsen 5.6 Interview i GK's lokaler formålet med 2. interview er at afdække familiens personlige egenskaber, ressourcer og kompetencer familiens egne refleksioner efter 1. interview de voksnes livshistorie og familiens historie ressourcebeskrivelse 2 medarbejdere foretager interviewet på Rådhuset. Varighed ca. 2,5 time. Den indhentede viden anvendes til supplerende faglige refleksioner i forhold til 1. interview med henblik på afsluttende 3. interview Bilag 7. Interviewguide (grund), som suppleres ud fra refleksioner fra 1. interview 5.7 Interview i hjemmet formålet med 3. interview er, at foretage en samtale med familiens børn hjem. Varighed ca. 2 timer. Efterfølgende foretages 2 medarbejdere foretager samtalerne i familiens og familien samlet endelig vurdering af familiens egnethed til at få godkendelse som plejefamilie. samtale med børn samtale med børn og forældre samlet Bilag 8. Interviewguide til samtale med børnene opsamling på familiens overvejelser efter interviewrunden 5.8 Godkendelse til at blive plejefamilie godkendelsesrapport udarbejdes Tilsynsenheden udarbejder godkendelsesrapport som fremsendes til høring i familien. Bilag 9. Skabelon til godkendelsesrapport 10

5.9 Formidling af godkendelsesrapporten godkendelsesrapport gennemgås med familien 1 medarbejder gennemgår rapporten med familien. I gennemgangen eller umiddelbart efterfølgende kan familien give bemærkninger til faktuelle fejl. 5.10 Grundkursus for plejefamilier deltagelse i grundkursus er obligatorisk og en del af godkendelsesprocessen. Hvis det er muligt ud fra en tidsplan, vil det være hensigtsmæssigt, at kursusdeltagelse sker umiddelbart efter udarbejdelse af godkendelsesrapporten. Tilsynsenheden afvikler selv grundkursus 1-2 gange årligt afhængigt af antallet af nye egnede plejefamilier. Kurset baserer sig bl.a. på det undervisningsmateriale, der er anbefalet af Servicestyrelsen KRITH. I hastende tilfælde kan plejefamilier tilbydes grundkursus ved andre kursusudbydere. 5.11 Opfølgning på kursusdeltagelse hvilke overvejelser har familien yderligere gjort sig under og efter kursusdeltagelse hvilken kategori af børn skal angives i plejetilladelsen 1 medarbejder drøfter med familien, hvilke nye overvejelser de har gjort sig ud fra den viden, der er indhentet på kurset, og om det har givet anledning til ændring ift. kategori af af barn/børn, plejetilladelsen skal udstedes til. 5.12 Udstedelse af plejetilladelse Tilsynsenheden udarbejder plejetilladelsen plejetilladelse udarbejdes, efter gennemførelse af grundkursus, med angivelse af Bilag 10. Plejetilladelse antallet af plejebørn plejebørns alder ved plejeforholdets begyndelse kategorier af børn i forhold til vanskeligheder evt. nærmere vilkår 5.13 Kontinuerlig justering af plejetilladelsen foretages løbende og efter behov Ved det årlige tilsyn undersøges behov for justering i plejetilladelsen 11

6. Hvis ansøgende familie ikke kan godkendes 6.1 Ved afslag på godkendelse vurdering undervejs i godkendelsesprocessen, herunder ift. formelle og kvalitative krav, eller ved afsluttende vurdering Afslag på godkendelse, skal ske skriftligt. Afgørelsen skal leve op til forvaltningslovens krav om begrundelse. Klagevejledning vedlægges 6.2 Klagemuligheder ansøger kan klage over afgørelse om ikke at blive godkendt, og om betingelser i godkendelsen, til det Social Nævn. Der kan ikke klages over kommunens afgørelse om, hvorvidt en familie skal godkendes som plejefamilie eller kommunal plejefamilie. 7. Generelle og konkrete godkendelser Plejefamilier og kommunale plejefamilier kan godkendes som enten generelt egnede eller konkret egnede. Godkendelse som generelt egnet foretages af den stedlige kommune, og i disse familier kan der anbringes børn fra andre kommuner end den stedlige. Den stedlige kommune fører det generelle tilsyn og de anbringende kommuner fører det personorienterede tilsyn. En godkendelse som konkret egnet foretages af den anbringende kommune, der således kan godkende en familie beliggende i en anden kommune. Det er kun den anbringende kommune, der kan anbringe børn i familien. Den godkendende kommune fører såvel det generelle som det personorienterede tilsyn. Kommuner kan undtagelsesvis samarbejde, hvis et barn er anbragt i en konkret godkendt familie, og det siden viser sig, at søskende fra andre opholds-/handlekommune skal anbringes. 7.1 Særlige forhold vedr. kommunale plejefamilier Kommunale plejefamilier er plejefamilier, der enten godkendes som generelt egnet af den stedlige kommune eller som konkret egnede i forhold til et eller flere nærmere angivne børn eller unge af den anbringende kommune. En godkendelse som konkret egnet af anbringende kommune udelukker som udgangspunkt, at andre kommuner kan benytte familien. 12

Kommunale plejefamilier forudsættes, at have særlige forudsætninger til at varetage anbringelsen af børn og unge, som kræver flere ressourcer og kompetencer, end hvad der almindeligvis kræves af plejefamilier. Kommunale plejefamilier vil få bedre muligheder for at få betryggende arbejdsvilkår m.v. i overensstemmelse med plejeopgavens omfang. Ligeledes vil kommunale plejefamilier skulle have udvidet mulighed for efteruddannelse og supervision. 8. Særligt vedr. netværksplejefamilier Netværksplejefamilier er karakteriseret ved, at et konkret barn kan anbringes i familien, fordi der er et gensidigt kendskab, og at det vurderes, at anbringelsen er til gavn for barnets udvikling. Netværksfamilier skal godkendes som konkret egnede i forhold til et bestemt barn af den anbringende kommune. 9. Særligt vedr. privat familiepleje Private familieplejer er karakteriseret ved, at forældre til et barn, vælger at lade barnet bo hos andre, typisk nære slægtninge, i en periode, der strækker sig ud over 3 måneder. Ingen må modtage et barn under 14 år til døgnophold i privat familiepleje i en sammenhængende periode på over 3 måneder uden at have tilladelse dertil fra den stedlige kommune. Opholdet er et privat anliggende og ikke en myndigheds anbringelsesforanstaltning efter servicelovens bestemmelser. Det er forældremyndighedsindehaveren, der skal sikre sig, at den private familiepleje har den fornødne godkendelse. 10. Ændring af plejetilladelsen Ændringer af plejetilladelsen kan dels aktualiseres af plejefamiliens egne ønsker om ændringer og dels af Tilsynsenhedens vurderinger ved tilsynene. Endelig kan ændringer foretages på baggrund af andre forhold, herunder underretninger. Processen ved ændringer er 10.1 Plejefamiliens ønsker om ændringer plejefamilien begrunder deres ønske nærmere Tilsynsenheden foretager et ekstra tilsyn/besøg, hvor der foretages interview. Tilsynsenheden vurderer efterfølgende, dels ud fra ordinære tilsyn og dels et ekstra og målrettet tilsyn i forbindelse med ønsket om ændringer, om ændringen kan godkendes. Ny plejetilladelse udstedes ved godkendelse af ændringen eller skriftligt begrundet afslag gives. Afgørelsen skal leve op til forvaltningslovens krav om begrundelser. 13

10.2 Klagemuligheder der henvises til afsnit 6 10.3 Tilsynsenheden vurderer, at der skal ske ændring i plejetilladelsen vurderingerne kan ske på baggrund af ordinære tilsyn underretninger familiens egne meddelelser om ændrede forhold andet Tilsynsenheden foretager et ekstra tilsyn med henblik på en nærmere afklaring af forholdene. Tilsynsenhedens vurdering/konklusion gives skriftligt. Kan plejetilladelsen fortsat opretholdes med evt. afgrænsninger, udstedes ny plejetilladelse. Ved underretninger kan der evt. blive tale om flere tilsynsbesøg for at undersøge forholdene. I denne undersøgelse kan det endvidere indgå, at der indhentes oplysninger fra den/de kommuner der har børn anbragt i plejefamilien. Medfører Tilsynsenhedens endelige vurdering/konklusion 1) inddragelse af plejetilladelsen, udarbejdes skriftlig begrundelse, 2) ændring af plejetilladelsen, udarbejdes ligeledes med skriftlig begrundelse, jf. forvaltningslovens bestemmelser 10.4 Klagemuligheder der henvises til afsnit 6 11. Ophør af plejetilladelsen Ophør af plejetilladelsen kan ske i følgende tilfælde plejefamilien ønsker ikke længere at være plejefamilie Tilsynsenheden kan beslutte inddragelse af plejetilladelsen bl.a. med baggrund i: - ændringer i familien fx. helbredsmæssige forhold, sociale forhold, skilsmisse, kriser m.v. - at familien ikke i tilstrækkeligt omfang kan tilgodese barnets/børnenes behov - plejefamiliens alder, i hvilke tilfælde plejetilladelsen dog sædvanligvis opretholdes så længe et eksisterende plejeforhold består. Inden Tilsynsenheden træffer beslutning om inddragelse af en plejetilladelse, vil der blive foretaget en nærmere undersøgelse og plejefamilien vil få mulighed for at ændre på forholdene inden for en nærmere fastsat tid afhængigt af, hvilke årsager der er til overvejelserne om inddragelse af plejetilladelsen. Anbringende kommune orienteres og inddrages i det omfang, det skønnes nødvendigt. 14

Afgørelse om inddragelse af plejetilladelse skal leve op til forvaltningslovens krav, herunder partshøring og begrundelse. Plejefamilien kan klage over afgørelsen til Det Sociale Nævn. 12. Øjeblikkelig eller midlertidig inddragelse af plejetilladelse I særlige eller alvorlige situationer kan det komme på tale, at der må træffes afgørelse om øjeblikkelig eller midlertidig inddragelse af plejetilladelsen, med henblik på en nærmere undersøgelse og vurdering af forholdene. Dette kan ske, hvis der er en formodet antagelse af, at der er sket hændelser, der har åbenbar alvorlig betydning for plejebarnet/plejebørnenes sundhed, trivsel og sikkerhed. Som udgangspunkt vil barnet/børnene ikke kunne bo i plejefamilien mens undersøgelsen pågår, og anbringende kommune skal derfor inddrages straks. Undersøgelsens vurderinger vil danne baggrund for en afgørelse om, hvorvidt plejetilladelsen kan fortsætte eller skal endelig inddrages. Afgørelse om inddragelse af plejetilladelsen skal leve op til forvaltningslovens krav, herunder partshøring og begrundelse. Plejefamilien kan klage over afgørelsen til Det Sociale Nævn. 15

13. Opgavefordeling imellem Tilsynsenheden og Børn og Familierådgivningen (BFR) Kategori af plejefamilie Generelt godkendte plejefamilier (dvs. belig. i GK) Konkrete godkendte plejefamilier Generelt godkendte kommunale plejefamilier (dvs. belig. i GK) Konkret godkendte kommunale plejefamilier Netværksplejefamilier Privat plejefamilie Myndighed: Godkendelse/tilsyn Tilsynsenheden Anbringende kommune. Tilsynsenheden forestår godkendelsen, når der er tale om plejefamilier, der er bosiddende i en anden kommune, men hvor Gribskov er anbringende kommune. BFR/Gribskov Kommune varetager tilsynet, via det personrettede tilsyn ved BFR. Tilsynsenheden forestår i samarbejde med BFR godkendelsen, og gennemfører det generelle tilsyn. Anbringende kommune. Tilsynsenheden forestår efter anmodning godkendelsen, når der er tale om plejefamilier, der er bosiddende i en anden kommune, men hvor Gribskov er anbringende kommune. BFR/Gribskov Kommune varetager tilsynet, via det personrettede tilsyn ved BFR. BFR/Gribskov Kommune Myndighed: Grundkursus og efterudd. Tilsynsenheden Anbringende kommune. Gribskov Kommune (BFR), når der er tale om en familie, der er konkret godkendt af kommunen. Tilsynsenheden Anbringende kommune. Gribskov Kommune (BFR), når der er tale om en familie, der er konkret godkendt af kommunen. BFR/Gribskov Kommune Myndighed: Supervision Anbringende kommune Anbringende kommune. Gribskov Kommune (BFR), når der er tale om en familie, der er konkret godkendt af kommunen. Anbringende kommune. Anbringende kommune. Gribskov Kommune (BFR), når der er tale om en familie, der er konkret godkendt af kommunen. BFR/GK Hvem kan anvende Tilsynsenheden Ingen Ingen Ingen Alle kommuner Anbringende kommune Alle kommuner Anbringende kommune. BFR/GK, uanset bopælskommune 16

14. Grundkursus, efteruddannelse og supervision I Lov om Social Service er det fastlagt, at plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksfamilier skal modtage den fornødne efteruddannelse og supervision i overensstemmelse med plejeopgavens omfang. Dette indebærer en pligt for kommunen og både en ret og pligt for plejefamilierne til efteruddannelse og supervision. Tilpasset ud fra konkret situation med en øgning på op til 19 ti- Kategori af plejefamilie Grundkursus Efteruddannelse Supervision Plejefamilier 4- dages kursus, svarende 2 årlige kursusdage til omfang og indhold i KRITH-kurset (OBS: gælder ikke for aflastningsfamilier) 5 mer årligt Kommunale plejefamilier Netværksfamilier 4- dages kursus, svarende til omfang og indhold i KRITH-kurset 4- dages kursus, svarende til omfang og indhold i RUGO-kurset Min. 2 årlige kursusdage Tilpasset ud fra konkret situation med en øgning på op til 39 timer årligt 2 årlige kursusdage Tilpasset ud fra konkret situation Privat plejefamilie Ingen Ingen Ingen 15. Generelt tilsyn Tilsynsenheden følger op på plejetilladelsen ved et årligt generelt tilsyn. Formålet med tilsynet er 1. Sikre en ydelse med et kvalitativt indhold til de anbragte børn og unge. 2. Sikre at der er sammenhæng mellem godkendelsesgrundlaget og de børn, der er anbragt i plejefamilien. 3. Sikre og støtte udviklingen af plejefamilieområdet, så det fortsat kan indgå, som en del af den samlede tilbudsvifte. Tilsynets formål og indhold er yderligere beskrevet i konceptet for generelt tilsyn i plejefamilier. Som en del af det generelle tilsyn vurderes løbende behov for justering i plejetilladelsen og der indhentes fornyet straffeattest og børneattest hvert 3. år. Tilsynsenheden vil bestræbe sig på, at konsulenterne, der har gennemført godkendelsen, også er de udøvende tilsynsførende. 5Rugo-kurset: Rekruttering - Uddannelse - Godkendelse - Organisation 17

Bilag 1: Henvendelse - guide til faktuelle oplysninger, informationer og tlf. interview Faktuelle oplysninger Navn: Kvinde Mand Fornavn/Efternavn Alder Adresse Postnr. By Tlf.nr E-mail Navn Alder Fællesbørn/sammenbragte børn Oplysninger og informationer 18

Emne Ansøgningsskemaet Straffe- og børneattester Helbredserklæring Grundkursus og efteruddannelse Ansøgningsskema Besøg hos familien, som en del af undersøgelsen "Offentlig familie" Oplysninger/informationer Ansøgeren oplyses om, at de i en ansøgning skriver under på, at tilsynsenheden må indhente oplysninger ift. økonomiske forhold (skyldes der noget til det offentlige) sociale forhold (er der forhold i familiens sag, der er til hinder for at blive plejefamilie) Ansøger oplyses om, at skulle der været noget i ovenstående, der er til hinder for at arbejde videre med ansøgningen, vil familien få et skriftligt afslag. Oplysninger om indhentelse af straffeattester og børneattester også for børn over 15 år? Ansøger oplyses om, at de skal skrive under på, at disse attester kan indhentes, og er der forhold på disse attester der er til hinder for godkendelsen, vil der ikke blive arbejdet videre med godkendelsesprocessen, og familien vil få et skriftligt afslag. Ansøger oplyses om, at de skal skrive under på en helbredserklæring, med oplysninger om helbredsforhold og at tilsynsenheden kan, hvis det vurderes nødvendigt, indhente helbredsattester. Hvis der er helbredsmæssige forhold der giver anledning til bekymring, finder der en nærmere undersøgelse og vurdering sted, før det afgøres om tilsynsenheden går videre med ansøgningen. Ansøger skal oplyses om, at begge ansøgere skal deltage i grundkursus, før plejetilladelse bliver udstedt, samt at de efterfølgende har ret til og pligt til 2 årlige kursusdage. Ansøger oplyses om, at der fremsendes et ansøgningsskema med samtykkeerklæring ift ovenstående forhold. Ansøger oplyses også om processen i godkendelsesforløbet, herunder informationsmøde og 3 besøg hos familien. Har de børn, vil der ved 3. besøg blive talt med børnene. Familien skal oplyses om, at de i denne proces og fremover skal forvente at blive en offentlig familie - de skal forvente tilsyn fra anbringende kommune og fra godkendende kommune. 19

Boligforhold Egne børn Hvis ingen børn anbringes i familien - 2 års reglen Oplyses om, at der skal være et værelse til plejebarn/plejebørn Oplyses om, at egne børn, som udgangspunkt, skal være min. 5 år Familien oplyses om, at får de ingen, plejebørn indenfor en 2 årig periode, skal de have et tilsyn, inden der kan anbringes børn i familien. Telefon interview (kort - ikke dybdegående) Hvilke overvejelser har familien gjort sig ift at få plejebørn alder på barnet/børnene 20

Bilag 2: Vedr. henvendelse om at blive godkendt som plejefamilie Kære xxxxxx Gribskov Kommune/Tilsynsenheden takker for jeres henvendelse angående at blive godkendt som plejefamilie. I den indledende fase af en godkendelse skal der indhentes forskellige oplysninger. Til dette formål er vedlagt ansøgningsskema incl. helbredserklæring og samtykkeerklæring til indhentelse af børneattest og straffeattest. Helbredserklæring og samtykkeerklæring til indhentelse af straffe- og børneattest skal også udfærdiges og gives af jeres børn over 15 år. Ansøgningsskemaet og øvrige erklæringer skal returneres til Gribskov Kommune, Tilsynsenheden inden den xxxxxxx. Vedlagt er endvidere pjecen "At blive og være plejefamilie" Tilsynsenheden ser frem til at indgå i et samarbejde med jer i godkendelsesforløbet Med venlig hilsen 21

Bilag 3: Ansøgningsskema og samtykkeerklæring http://www.diaform.dk/menu/diaform.asp?id=form&komnr=270&afd=&filnavn=kb0982ff 22

Bilag 4: Program til informationsmøde (OBS: udgået af processen) Informationsmødet afvikles 2 gange årligt i henholdsvis januar og august måned med ca. 10 familier, der er ansøgere til at blive plejefamilie. Program Tid Emne Udfører 15 min Velkomst og præsentation Konsulenter 25 min Lovgrundlag Konsulenter Forventninger til plejefamilier Plejefamiliernes rettigheder og pligter 10 min Pause 15 min En plejefamilies erfaringer, glæder og bekymringer Plejefamilie 10 min Egne børns oplevelser af at være 'søskende' til et plejebarn Eget barn fra en plejefamilie 20 min Summegrupper Deltagerne 5 min Pause + servering 20 min Opsamling fra summegrupper, spørgsmål og dialog Konsulenter 23

Bilag 5: Motivationsbeskrivelse ifb. med ansøgning som plejefamilie. Motivationsbeskrivelsen skal udarbejdes individuelt af begge parter i familien Dato for udfyldelse af skemaet Navn: Adresse: Hvad er det der gør, at du gerne vil være plejefamilie. Hvad siger jeres børn til, at I ønsker at være plejefamilie. Hvordan tror du, at det vil påvirke jeres egne børn og familien. Har I en religiøs overbevisning. Hvis ja, beskriv hvad det betyder for jer. Har i særlige pædagogiske eller andre overbevisninger. Hvis ja, beskrive hvad det betyder for jer. Kort beskrivelse af din opvækst og miljø. Skole, uddannelse og erhvervsforløb. Beskriv dit forhold til dine forældre, søskende osv. under din opvækst. Hvad er det mest positive ved din opvækst. 24

Hvad var vanskeligt i din opvækst. Hvad har du valgt fra, fra din egen opdragelse/opvækst. Egne børn - navn(e) og alder. Beskriv kort, hvilken opdragelse I giver jeres egne børn. Jeres børns forskellige egenskaber, ressourcer og svagheder. Nuværende arbejde, arbejdstider og muligheder for orlov/ferie i forbindelse med evt. plejebarn i familien. Erfaring som plejefamilie - kender I nogle plejefamilier? - hvis ja, hvilke problemstillinger har i mødt, eller hørt om i disse familier. Omgangskreds - jeres netværk. Hvordan er jeres kontakt med dem, og hvilken betydning har de for jer. Har I fortalt nogen, at I overvejer at blive plejefamilie, og hvordan reagerede de. Aktiviteter, egne interesser - ude og hjemme. Beskriv kort jeres boligmæssige forhold, beliggenhed, kollektive transportmuligheder. 25

Beskriv kort jeres lokalområde, herunder daginstitutioner, skoler, arbejdspladser, fritidsmuligheder m.v. Hvad kan I som familie tilbyde et plejebarn. Har I overvejet hvilke udfordringer I kan støde ind i, som familie. Har I overvejet hvilke barn/børn der kan bo hos jeres familie. Andet. 26

Bilag 6: Første interview i godkendelsesprocessen Varighed ca. 2 timer - forgår i familiens hjem Familiens navn: Konsulenter: Interviewguide (næste side) 27

1. Familiens overvejelser har udarbejdelsen af motivationsbeskrivelsen givet jer nye tanker om det, at blive plejefamilie hvad tænker I om godkendelsesprocessen 2. Motivation for at blive plejefamilie uddybende spørgsmål ud fra motivationsbeskrivelsen - spørgsmål udarbejdes individuelt i hver undersøgelse Hovedtemaer der skal rundes: Hvad forestiller I jer, at jeres familie kan rumme Hvad tror I det vil betyde for jeres familie Hvad tror I det betyder for jeres egne børn Værdier - hvad har særlig betydning, hvordan opfatter familien sig selv og hvordan tror de andre ser og opfatter dem Kultur og normer ( hvilke regler er der) Struktur og dynamik - hvem bestemmer, hvordan indgås aftaler, konflikthåndtering (ved afmagt - hvad sker der/hvad gør I) Familiemæssige forhold og relationer (hvordan er familiemønsteret, hvordan og hvor ofte er der kontakt) (evt. udarbejde et stamtræ) Socialt engagement og relationer (i hvad og hvordan er familien engageret, og hvordan er relationen til venner, bekendte, arbejdskollegaer m.v.) Egne børn (hvilke principper er jeres børn opdraget efter, hvad har været de største udfordringer, hvordan løste i disse) Hvordan bliver jeres børn inddraget i beslutninger i hverdagen (fx. hvad er de med til at bestemme, og hvordan foregår det) 3. Fysiske rammer og muligheder 28

4. Observationer hvordan er modtagelsen stemning hvad signalerer hjemmet indbyrdes kontakt 5. Tilbagemelding til familien hvordan har du/i oplevet interviewet 6. Andet 29

Bilag 7: Andet interview i godkendelsesprocessen Varighed ca. 2,5 time - foregår som udgangspunkt i lokaler i GK Familiens navn: Konsulenter: Interviewguide (følgende sider) 30

1. Familiens egne refleksioner efter 1. interview 2. Livshistorier ( begge parter) Hvordan var ansøgers egen barndom og ungdom Barndom: 1. hvordan var det at være barn i dit barndomshjem 2. beskriv dit barndomshjem, fx. søskende - forældrenes beskæftigelse, sociale engagement, fritidsliv m.v. 3. hvordan var det at være barn i det lokalmiljø I boede i 4. hvordan var rollefordelingen i barndomshjemmet 5. hvordan blev uenigheder/konflikter håndteret 6. hvordan blev kriser håndteret 7. er der personer der har betydet særligt meget for dig - hvordan Ungdom: 1. hvordan var det at være ung i barndomshjemmet 2. hvilke krav/forventninger havde dine forældre til dig 3. hvordan var det at være ung i lokalmiljøet 4. skole, fritid, uddannelse m.v. 5. hvis der har været traumatiske oplevelser, hvordan blev de bearbejdet/eller ikke bearbejdet 6. er der personer der havde en særlig betydning for dig i din ungdom - hvordan Øvrigt: 1. har du oplevet svigt eller tab i din barndom/ungdom 2. hvad har du særligt taget med fra din barndom/ungdom 3. er der noget du bevidst har valgt fra 31

3. Ressourcebeskrivelse/afdækning ansøgerne beskriver egne og partners stærke og svage sider - hver for sig (beskrives kun med udsagnsord) gennemgang/snak om deres oplevelser af sig selv og den anden 4. Tilbagemelding til familien hvordan har I oplevet dette møde hvad har I fået ud af forløbet indtil nu 5. Andet 32

Bilag 8: Tredje interview i godkendelsesprocessen (familiens børn og forældre) Varighed ca. 2 timer - i familiens hjem Familiens navn: Konsulenter: Interviewguide (næste side) 33

1. Orientering om formålet med samtalen med børnene og at vi sammen fortæller forældrene om indholdet i samtalen 2. Temaer i samtalen 1. er der noget I har tænkt på I vil snakke med os om 2. er der blevet talt med dig/jer om beslutningen om, at blive plejefamilie og har du/i været med til at beslutte 3. hvilke forestillinger gør du/i jer om plejebarnet, og hvilken betydning får det for din/jeres hverdag og i forhold til jeres forældre m.v. 4. hvordan er det at være barn/ung i jeres familie 5. hvordan bliver I inddraget i beslutninger i hverdagen - hvem bestemmer hvad 6. hvordan er rollefordelingen i familien, fx. hvem laver mad - hvem trøster - hvem skælder ud osv. 7. hvilke regler/aftaler har I i jeres familie - hvad sker der hvis du/i ikke overholder disse 8. hvad gør I når I er uenige eller har konflikter 9. hvad er allerbedst ved at være barn/ung i jeres familie 10. hhvad er allerbedste ved at være barn/ung i jeres familie 11. er der noget du/i kunne tænke jer var anderledes i jeres familie 12. hvad tror du/i bliver svært ved at få en plejesøster/bror 3. Tilbagemelding til børnene hvordan har du/i oplevet samtalen hovedtræk i, hvad der sammen med børnene fortælles forældre efterfølgende 4. Andet 34

Bilag 9: Skabelon til godkendelsesrapport for plejefamilie Godkendelsesrapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsesforløbet, der er foretaget i forbindelse med ansøgning om at blive godkendt som plejefamilie. Undersøgelsesforløbet har indbefattet informationsmøde indhentelse af straffeattest og børneattest, helbredsoplysninger og oplysninger om økonomiske og sociale forhold. udfyldelse af ansøgningsskema og motivationsbeskrivelse 3 interview Ansøger(e) Fulde navn kvinde CPR. nr. Erhverv/stilling/timer Arbejdssted Tlf. dagtimer Mobil Fastnet tlf. E-mail Fulde navn - mand Cpr. nr. Erhverv/stilling/timer Arbejdssted Tlf. dagtimer Mobil Fastnet tlf. E-mail Vejnavn + nr. Postnr. + bynavn Civilstand Civilstand Samlivets varighed 1. Gift 2. Samlevende 3. Enlig 35

Kulturel baggrund - Religiøs tilknytning Medlem af folkekirken Anden trosretning, hvilken Etnisk baggrund, hvilken Statsborgerskab, hvor Bemærkninger Øvrige medlemmer af husstanden Navn(e) hjemmeboende børn Fødselsdag og år Fællesbarn Særbarn Husdyr? - hvilke 36

Sammenfatning og konklusion Sammendrag af oplysninger i rapporten fx. 1. Familiens begrundelse for at blive plejefamilie 2. Familiens opvækst og familiens netværk 3. Hvordan familiens egne børn forholder sig til at blive en plejefamilie 4. Familiens uddannelsesmæssige/praktiske erfaringer 5. Familiens bolig 6. Familiens samlede overskud/resurser/robusthed 7. Familiens evne til at ville kunne samarbejde med fag personer og andre 8. Familiens evne til at kunne modtage tilsyn/supervision 9. Endelig konklusion samt hvilken type børn familien vil kunne tage i familiepleje 1. Kort resume af familiens motiver til at blive plejefamilie 2. Ansøgernes opvækst og familiebaggrund 2.1 Hvordan var ansøgers egen barndom - kvinde Hvordan det var at være barn i barndomshjemmet Beskriv barndomshjemmet, evt. andre søskende forældrenes beskæftigelse m.v. Hvordan det var, at være barn i det miljø de boede i Hvordan rollefordelingen var i barndomshjemmet Hvordan blev konflikter håndteret i barndomshjemmet 2.2 Hvordan var det at være ung - kvinde Hvordan det var at være ung i barndomshjemmet Hvordan det var, at være ung i miljøet de boede i Skole, fritid, læreplads Beskriv, hvis der har været traumatiske oplevelser, hvordan er de blevet bearbejdet/eller ikke bearbejdet Har ansøgeren valgt noget fra, i forbindelse med sin opvækst 2.3 Hvordan var ansøgers egen barndom - mand Hvordan det var at være barn i barndomshjemmet Beskriv barndomshjemmet, evt. andre søskende forældrenes beskæftigelse m.v. Hvordan det var, at være barn i det miljø de boede i Hvordan rollefordelingen var i barndomshjemmet Hvordan blev konflikter håndteret i barndomshjemmet 2.4 Hvordan var det at være ung - mand Hvordan det var, at være ung i barndomshjemmet Hvordan det var, at være ung i miljøet de boede i Skole, fritid, læreplads Beskriv hvis der har været traumatiske oplevelser, hvordan er de blevet bearbejdet/eller ikke, har ansøgeren valgt noget fra, i forbindelse med sin opvækst 37

2.5 Beskriv i korte træk sammendrag af livshistorierne Hvordan den voksne er blevet den han/hun er i dag 3. Familiens fælles liv Parrets fælles liv Parrets familierelationer Familiens sociale netværk Familiens dagligdag og fritidsinteresser Ressourcer - styrker/svagheder 4. Forventninger til at blive plejefamilie Forventninger til plejebarn, anbringelse ( aflastning - døgn - kommunal plejefamilie) Overvejelser om, hvilke børn der kan bo hos jer og hvem der ikke kan bo hos jer, herunder alder, evt. handicap, religion. Forventninger til samarbejde med plejebarns familie/samvær Samarbejdspartnere Supervision Tilsyn 5. Egne børn Hvilken opdragelse har forældrene brugt/værdier Hvordan håndterer forældrene konflikter/uenighed Hvad har forældrene opnået Beskrive hvem og hvordan børnene er i dag, deres stærke og svage Hvordan oplever børnene de er blevet opdraget Hvad er børnene beskæftiget med i fritiden Hvad forældrene tror eller ved børnene synes om det at blive en plejefamilie Hvad børnene mener om det, at der kommer et plejebarn i familien 6. Forventet fremtid for famili Hvordan tror familien de ser ud om 5 år og om 10 år Drømme/ambitioner/forventninger Særlige ressourcer og kompetencer i forbindelse med godkendelse som kommunal plejefamilie Særligt afsnit, når der er tale om familier der skal godkendes som kommunale plejefamilier 7. Boligforhold Hus - gård - lejlighed - andet. Beskriv boligen, hvor mange m2, hvor mange værelser, andet af vigtighed (herunder værelse til plejebarn/børn) Beskriv have - nærmiljø - afstand til skole/institutioner. Andet af betydning, fx handicapvenlighed 38

8. Helbred 9. Straffeattest 10. Økonomiske forhold 11. Sociale forhold For 8,9,10 og 11 skrives kort fakta/bemærkning 12. Plejefamiliens forpligtigelse Hvis der sker ændringer i jeres familie, er I forpligtet til at orientere Tilsynsenheden. Det kan fx. være ved skilsmisse, dødsfald i familien, ændringer i boligforhold, arbejdsløshed, økonomiske ændringer, opstået gæld til det offentlige eller lignende. Al tekst med kursiv er vejledende for indhold under de enkelte punkter - og skal slettes i endelig rapport. 39

Bilag 10: Plejetilladelse http://www.diaform.dk/menu/diaform.asp?id=form&komnr=270&afd=&filnavn=kb7080ff 40