SKOLE-KIRKE SAMARBEJDE SØNDERBORG 2017/2018

Relaterede dokumenter
Årskatalog

Folkekirkens Skoletjeneste i Næstved. Årsplan 2016/17. Anne Sofie Klougart.

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget

Kristendomskundskab 9. klasse 19/20

Folkekirkens Skoletjeneste

Et undervisningsprojekt for 4.klasse Kristendomskundskab På sporet af Jesus

Kristendomskundskab Fælles Mål

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020

ÅRSPLAN Folkekirkens Skoletjeneste i Randers & Favrskov

I klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget

Religion på Rygaards skole

ÅRS PLAN SKOLE KIRKE SAM DET THY/ MORS

Grindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18

Årsplan for kristendom i 2.a

Folkekirkens Skoletjeneste

Årskatalog Alle tilbud er gratis for lærere og elever i Odense Kommune. Folkekirkens Skoletjeneste Odense

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker klassetrin.

Kirkerne i Vestsjællands SkoleTjeneste. NB. Projekterne er gratis at benytte for alle offentlige og private skoler i Odsherred og Holbæk Kommune.

Læseplan for faget kristendomskundskab

FKF kristendomsmateriale Undervisningsforløb i klasse Lærervejledning. Autoriteter

Ideer og inspiration til undervisningen i

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Kristendom delmål 3. kl.

Årsplan 6-7. kl 2017/2018

Tiltag Hvad skal eleverne lave? Under samme himmel 7/8, Malling Beck, s Malling Beck, s

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være

Inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomskundskab

Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)

ÅRSPLAN Skole-Kirke i Aabenraa

TILBUD FOLKEKIRKENS SKOLETJENESTE I FAXE, STEVNS & KØGE.

TILBUD TIL ALLE SKOLER I HEDENSTED KOMMUNE SKOLEÅRET

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold

Folkekirkens Skoletjeneste Gladsaxe og Herlev

Læseplan for Religion

Årsplan. Undervisningstilbud.

ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT

Fra årsplan til emneudtrækning

Årsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 9. klasse 2017/2018

Færdigheds- og vidensområder

Årsplan. Undervisningstilbud.

Religion på. Sankt Joseph. Trinmål for faget religion

Årsplan for kristendom 2011/2012

Folkekirkens Skoletjeneste I Lolland-Falsters Stift

Læseplan for faget kristendomskundskab

Kristendomskundskab Faghæfte 2019

Indholdsplan Musik og teater

Folkekirkens Skoletjeneste, København Frederiksberg Årsrapport 2012

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark

Årsplan 2016 / 2017 Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk Provsti

Kristendomskundskab Læseplan

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser:

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Teater Rollespil Kirkebesøg Åben skole Dramaværksted Faglig fordybelse Understøttende undervisning

Årsplan. Undervisningstilbud.

Relation til Fælles Mål

Indholdsplan Musik og teater

Årsplan 2009/2010. Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk Provsti

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx side 1

Ingen særlige. Vær opmærksom på, at der skal skaffes adgang til fx en film og fremstillinger fra internettet.

ÅRSPLAN SKOLEÅRET Folkekirkens Skoletjeneste København Frederiksberg og Dragør-Tårnby. -

Autoriteter. Et undervisningsforløb til klasse. Udarbejdet af Simon Hauge Lindbjerg, Jakobskolen Aarhus

Årsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 8. klasse 2017/2018

Teater Rollespil Kirkebesøg Åben skole Dramaværksted Faglig fordybelse Understøttende undervisning

Undervisningsforløb KORSTOG

Antboy. NOas ark - et f lydende museum NEPHEW HJERTESTARTER. - et filmprojekt.

Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Morsø og Thisted Provstier + Thyholm

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM)

med selvvalgt problemstilling.

Reformationsjubilæet 2017

Årsplan - RELIGION - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/ Oure Friskole. Marina Andersen

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Folkekirkens Skoletjeneste

Årskatalog Folkekirkens Skoletjeneste Frederikssund Provsti

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Om Folkekirkens Skoletjeneste Sylf

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Skole-kirkeprojekter

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion).

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

ÅRSPLAN KILDEN

Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Morsø og Thisted Provstier + Thyholm Årsplan for skoleåret 2011/2012

Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15

KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser

VEJLEDNING til præster & organister

Konfirmand i Nexø Kirke

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Folkekirkens Skoletjeneste Gladsaxe og Herlev

Læseplan for valgfaget kristendomskundskab/ religion. 10. klasse

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015

Folkekirkens Skoletjeneste i Gentofte Årsberetning 2011

Årsplan for FOLKEKIRKENS SKOLETJENESTE. i Frederikssund provsti

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE /2014 -KENNETH HOLM

Transkript:

SKOLE-KIRKE SAMARBEJDE SØNDERBORG 2017/2018

INDSKOLING OG MELLEMTRIN Den sidste have Undervisningsmateriale til kirkegårdsvandring Næsten alle elever har oplevelser omkring dødsfald og har erfaringer og forestillinger om begravelse og kirkegård. Med dette materiale vil vi gerne skabe en god ramme omkring et klassebesøg på den lokale kirkegård. Kristendomsfagligt er der mange ting at hente i et sådant forløb. Det har vi beskrevet nærmere under Mål i materialet. Eleverne får via forløbet en konkret viden om, hvordan en begravelse foregår. Og de kommer på sporet af, at kirkegården har en stor og mange-facetteret betydning for de efterladte. Eleverne vil opleve, at kirkegårdshaven både og samtidig kan være et sted hvor man sørger, og et sted hvor man med glæde tænker tilbage på det liv og de oplevelser, man havde sammen med den døde. På den måde kan arbejdet med kirkegården også medvirke til at eleverne begynder af forstå, hvordan man kan forholde sig til døden som en uundgåelig afslutning af livet - og hvordan sorgen over døden kan finde sin plads i livet. Vores erfaring med at have elever med på kirkegården er, at eleverne er optagede og nysgerrige. Tematikken er alvorlig; men kirkegården er en god ramme om arbejdet. Og alvoren bliver sjældent dyster eller tung det forhindrer børnenes energi og indbyrdes sammenspil. Så spring roligt ud i arbejdet sammen med din klasse. 1.-6. KLASSE FAG: KRISTENDOMSKUNDSKAB OMFANG: CA. FIRE LEKTIONER MATERIALER VED HOUSE OF CITIZENSHIP mnnl@sonderborg.dk

INDSKOLING OG MELLEMTRIN Grydeklart morgensangsforløb, hvor hver måned har sit eget tema Formål: At udbygge elevernes kendskab til salmer, men også til den danske sangskat i det hele taget. At bidrage til at eleverne oplever glæden ved at synge i fællesskab. Beskrivelse Forslag til årsplan for fælles morgensang. Tre salmer/sange til hver måned. Repertoiret spænder vidt - fra de store danske salmer til Rasmus Seebach og de klassikere, som alle børn bare elsker. Salmer og sange er valgt ud fra månedens tema: september: Efterår og høst oktober: Stjerner og sol november: Mod mørke tider januar: Vinter marts: Håb maj: Frihed december: Julefred og juleglæde februar: Broer april: Naturen juni: Sommer og Danmark Praktisk Salmer og sange er indspillet i digital form og kan downloades og afspilles som sing-along-filer. Tekst og noder kan downloades til print. (Ligger klar ultimo juni.) 1.-6. KLASSE FAG: MORGENSANG MATERIALER VED HENVENDELSE TIL HOUSE OF CITIZENSHIP mnnl@sonderborg.dk

INDSKOLING Lydspor leg med lyd i bibelske fortællinger Musik, eksistens og kristendom hænger tæt sammen. I dette projekt skal elever i indskolingen udforske, hvordan orgelmusik kan udtrykke følelser og stemninger på en anden måde end det talte sprog. Indgangen til arbejdet er et besøg i den lokale kirke, hvor eleverne hører, hvordan orglet kan skabe stemninger af glæde, sorg, melankoli og eufori. På skolen arbejder eleverne med fem udvalgte bibelfortællinger, som alle beskæftiger sig med grundlæggende tilværelsesspørgsmål: Noa, Jonas, Moses, Maria-historien og Den lamme i Kapernaum. Eleverne kommer således til at udforske sammenhængen mellem bibelfortælling tilværelsesspørgsmål kirkens musikalske udtryk Til projektet er udviklet en IT-platform, hvor eleverne online sampler deres egen musikfortælling af effektlyde og stumper af orgelmusik. Desuden indgår der i projektet en nytegnet animationsfilm, der tematiserer arbejdet med de centrale tilværelsesspørgsmål gennem musik og lyd. Lydspor udbydes af Landsnetværket af Folkekirkelige skoletjenester. Tilmeldte lærere modtager: Undervisningsoplæg med lærervejledning og baggrundsstof om æstetiske lærerprocesser. Animationsfilm Login til et online lydprogram Lydsang skrevet til projektet. 1.-3. KLASSE FAG: KRISTENDOMSKUNDSKAB OG MUSIK OMFANG: 8-10 LEKTIONER TILMELDING TIL HOUSE OF CITIZENSHIP mnnl@sonderborg.dk

INDSKOLING Jesus på Slottet Igen i 2017 bliver der skuespil på Sønderborg Slot for omkring 1000 børn og voksne. Det foregår den 13. og 14. september, og er et aktiverende, spændende og tankevækkende projekt, som giver de unge både viden og dybde og som pirrer trangen til at vide mere. Jesus på Slottet er et skole-kirke projekt for børn på 3. klassetrin med forberedelser på skolen, ofte også et besøg i den lokale kirke - og med fælles afslutning på Sønderborg Slot i september, hvor børnene i et dramatiseret forløb møder en række personer fra Bibelen. Det er en god ide at reservere dagene og tiden allerede nu. Hver af dagene afvikles med 3 runder på hver 2 timer: kl 8.30-10.30, 10-12, 11.30-13.30. Hertil kommer tid til buskørsel, som arrangeres af udvalget og betales af provstiet Find materialer på www.sonderborgprovsti.dk eller www.houseofcitizenship.dk 3. KLASSE FAG: KRISTENDOMSKUNDSKAB OG MUSIK TILMELDING: METTE CARLSEN, jesuspaaslottet@gmail.com TLF. 74 43 39 10/ 40 33 71 18

MELLEMTRIN Re:formation teser, tro og tvivl er et undervisningsprojekt om reformationen til 5. og 6. klassetrin, der udbydes af Landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester i efteråret 2017. Anledningen er reformationsjubilæet 500-året for Martin Luthers opslag af de berømte 95 teser, som satte reformationen i gang. Projektet er tværfagligt mellem kristendomskundskab, historie og dansk og tager udgangspunkt i forenklede fælles mål for disse fag. Undervisningsoplægget er tilrettelagt i fem faser fem faglige temaer, der introducerer både reformationens forudsætninger, indhold og konsekvenser for eleverne. Disse er: Verden i 1500-tallet, Martin Luther og Bibelen, Bogtrykkerkunsten, Reformationen i Danmark samt Fællessang. Lærere, der tilmelder deres klasser, modtager: Tilbud om lærerkursus med skuespiller Jesper La Cour Andersen og ph.d., højskolelærer Christian Hjortkjær En lærervejledning med undervisningsoplæg med faglig og pædagogisk vejledning Re:minder bog til eleverne med opgaver og fakta om reformationen - Adgang til hjemmeside med projektmateriale bl.a.: - Rap af Per Vers med en nyfortolkning af Luthersalmer - Manus til fortællespil i en lokal kirke - 5 tegnefilm om projektets 5 temaer 5.-6. KLASSE FAG: KRISTENDOMSKUNDSKAB, HISTORIE OG DANSK TILMELDING TIL HOUSE OF CITIZENSHIP mnnl@sonderborg.dk

LÆRERKURSUS Lærere, der underviser i kristendomskundskab, historie eller dansk. Re:formation teser, tro og tvivl Lærerkursus mandag den 11. september på Pædagogisk Center i Kolding I anledning af reformationsjubilæet i 2017 500-året for Luthers opslag af de 95 berømte teser udbyder Landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester et undervisningsprojekt til 5. og 6. klassetrin med titlen Re:formation teser, tro og tvivl. Bliv introduceret til projektet på dette kursus. Projektet er tværfagligt og inddrager fagene kristendomskundskab, historie og dansk. Formålet med projektet er, at eleverne skal lære om og reflektere over, hvorfor reformationen opstod, hvordan den foregik, og hvilken betydning reformationen har haft for kirke, kultur og samfund i Danmark. Hvad betyder reformationen for os i dag? Hvad betyder det, at ethvert individ er enestående? Det giver højskolelærer Christian Hjortkjær, Silkeborg Højskole, sit bud på. Efterfølgende vil skuespiller Jesper la Cour Andersen fra Det fortællende Teater introducere fortællespillet, der indgår i Landnetværkets undervisningsforløb. I fortællespillet vil eleverne få manuskript til en enkel form for reformationsspil i en lokal kirke. Afslutningsvis præsenterer en medarbejder fra de folkekirkelige skoletjenester det samlede undervisningsmateriale med nedslag i de temaer, som eleverne skal arbejde med. Undervisningsmaterialet vil bestå af undervisningsoplæg, fem korte tegnefilm, der introducerer forskellige temaer i tilknytning til reformationen, nyfortolkning af luthersk salmesang i rap og musikvideo med Per Vers samt manus til fortælleteater. Læs mere om projektet på www.re.formation.dk. Hjemmesiden er først aktiv fra juni. Tilmelding foregår via dette link: https://docs.google.com/forms/d/e/1faipqlseogonpgrckfluh816scsv0ngsbte5bcix2smj2ebpzbeiwbw/viewform Sidste frist for tilmelding er 11. august. Bemærk: Du er først endeligt tilmeldt kurset, når du har modtaget bekræftelsesmail efter 15. august. Mål Du bliver klædt på til at arbejde med: projektet Re:formation teser, tro og tvivl. Luther og hans tid. Kurset er tilrettelagt for de lærere, som er tilmeldt forløbet Re: formation FAG: KRISTENDOMSKUNDSKAB, HISTORIE OG DANSK TILMELDING TIL HOUSE OF CITIZENSHIP mnnl@sonderborg.dk

MELLEMTRIN Helgi Daner da danerne blev kristne Forfatteren Josefine Ottesens seneste historiske roman Helgi Daner er inspireret af sagnet om Holger Danske. Eleverne skal med afsæt i Helgi Daners spændende fortælling arbejde med centrale temaer og begreber, der afspejler historien og menneskene i tiden omkring kristendommens indførelse i Danmark. Landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester har i samarbejde med Josefine Ottesen udarbejdet en forkortet udgave af romanen på knap 100 sider, og tilmeldte klasser modtager et klassesæt af fortællingen. Arbejdet med bogen foregår ved at dele elevernes læsning op i otte afsnit. Efter hvert afsnit holdes et break, hvor der arbejdes med forskellige faglige temaer. Der arbejdes skiftevis med meddigtning ud fra en rollespilsmetode og med mere klassiske aktiviteter. Temaer fra både dansk, kristendomskundskab og historie indgår i arbejdet. Efter arbejdet med romanen sættes der særligt fokus på kristendommens indførelse i Danmark. Når religionen skifter. Workshop den 26. juni. Workshoppen indledes med et oplæg, hvor forklaringer på hvorfor og hvordan kristendommen blev indført i Danmark. Konsekvenser for samfund og magthavere på kort og på længere sigt - med diskuterende perspektiver til reformationen og nutiden med p? Der er indlagt korte gruppearbejder. Desuden drøftes konkrete forslag til tværfaglige undervisningsforløb mellem historie og kristendomskundskab. Workshoppen afholdes af Jens Aage Poulsen, der er lektor ved HistorieLab - Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling. Mål for undervisningen: Overordnet skal eleverne med afsæt i fortællingen om Holger Danske, som den kommer til udtryk i Josefine Ottesens roman Helgi Daner, tilegne sig indsigt i de forskellige former for kristendom, som var på færde i årene omkring kristendommens indførelse i Danmark - fra de første munke besøgte Danmark til vi 400 år senere byggede kirker overalt i landet og drog på korstog langs Østersøens kyster. Endvidere skal eleverne lære om og reflektere over udvalgte temaer og begreber, der afspejler historien og menneskene i tiden omkring kristendommens indførelse i Danmark. Hvorfor og hvordan kom kristendommen til Danmark og hvilken betydning fik den for de mennesker, der boede her? 5.-6. KLASSE FAG: KRISTENDOMSKUNDSKAB, HISTORIE OG DANSK OMFANG: 15 TIMER MATERIALER HOUSE OF CITIZENSHIP mnnl@sonderborg.dk

MELLEMTRIN Påske med Narnia Påske med Narnia tager udgangspunkt i Disney filmatiseringen af C.S.Lewis bog Løven, heksen og garderobeskabet. Filmen har meget klare referencer til den kristne påske og i forløbet får eleverne et indblik i, hvordan skønlitterære fortællinger kan have deres udspring i kristne fortællinger. Gennem arbejdet får eleverne en dybere forståelse for livstemaerne Det onde og det gode og tilgivelse samt hvordan og hvorfor kristne fejrer påske. I materialet lægges op til, at eleverne ser filmen og arbejder med enkelte bibelske fortællinger, for efterfølgende at kunne deltage i en analyse heraf med fokus på ligheder/forskelle. Eleverne skal forsøge at forholde sig til tilgivelsen og tilkendegive egne holdninger hertil. Ønsker man yderligere at arbejde videre med emnet gives der i materialet forslag til en række andre undervisningsforslag. Påske med Narnia henvender sig til 4.-6- klassetrin og tager udgangspunkt i et materiale, udarbejdet af Folkekirkens Skoletjeneste i Faxe, Stevns og Køge. Materialet er bearbejdet til brug i Skole-Kirke-samarbejdet Hedensted med tilladelse til anvendelse i skoletjenesterne i HASK. 4.-6. KLASSE FAG: KRISTENDOMSKUNDSKAB OMFANG: CA. 6 LEKTIONER MATERIALER VED HOUSE OF CITIZENSHIP mnnl@sonderborg.dk

MELLEMTRIN Den lille prins Forløbet tager udgangspunkt i fortællingen om "Den lille Prins". I materialet benyttes både bogen Den lille Prins af Antoine de Saint-Exupéry fra 1943 og filmen fra 2016 af samme navn. Inden filmen ses, skal eleverne arbejde med tre udvalgte temaer, som knytter sig til indholdet i både bog og film. Spørgsmål, opgaver og boguddrag vil være samlet i et elevhæfte. De tre temaer er: Modsætning mellem barn og voksen Det, der ikke er synligt for øjet Forfængelighed og grådighed Temaerne hænger sammen med grundtemaer, der behandles i faget kristendomskundskab og danner grundlag for de arbejdsopgaver, der indgår i materialet. Tilmeldte lærere modtager et kortfattet lærermateriale samt elevhæfter. Filmen kan lånes hos den lokale skoletjeneste kontakt House of Citizenship. Forenklede Fælles Mål: Materialet tager udgangspunkt i kompetenceområderne: - Bibelske fortællinger med færdigheds- og vidensmål under Fortælling og livstydning. - Livsfilosofi og etik med færdigheds- og vidensmål under Livsfilosofi. Læringsmål: - At eleverne i mødet med Den lille Prins som narrativ ramme kan reflektere over og udtrykke sig om deres egne eksistens- og trosvalg, samt forholde sig til de etiske og eksistentielle konsekvenser heraf. - At eleverne med udgangspunkt i materialets bud på forskelle mellem at være barn og voksen selv kan reflektere og udtrykke sig herom. - At eleverne kan reflektere over de grundlæggende fænomener i tilværelsen, der er med til at forme deres måde at leve på. - At eleverne med udgangspunkt i en præsentation af forskellige adfærdsformer og menneskelige tilbøjeligheder, der i et kristendomsfagligt perspektiv kan belyses gennem begrebet synd, selv bliver i stand til at tage stilling til dem og forholde sig til dem i et fagligt perspektiv. 4.-6. KLASSE FAG: KRISTENDOMSKUNDSKAB OMFANG: CA. 5 LEKTIONER MATERIALER VED HOUSE OF CITIZENSHIP mnnl@sonderborg.dk

MELLEMTRIN Lydspor I dette forløb skal eleverne på IT-platformen LYDMASKINEN lave deres eget LYDSPOR til en bibelsk fortælling og ad den vej erfare, at musik er et sprog, der kan udtrykke stemninger og følelser på en anden måde end det talte sprog. Eleverne skal - uden ord - understøtte både fortællingens handling, stemning og tematik ved hjælp af orgelmusik og reallyde. Denne proces åbner og inspirerer til nye forståelser af fortællingerne. Den tilmeldte lærer modtager et undervisningsmateriale, hvori der er oplæg til at arbejde med 5 bibelfortællinger bl.a. Påskeberetningen, Den fortabte søn og Syndefaldet. Men i princippet kan man vælge at lave et lydspor til en hvilken som helst fortælling, og på den måde arbejde med at udtrykke stemninger, fortolke og samtale om eksistens og livsvilkår. Forløbet har desuden en solid musikfaglighed inden for kompetenceområdet musikalsk skaben og musikforståelse, hvor eleverne bliver bekendt med den klassiske musiktradition gennem orglets brug i kirken. LYDSPOR til mellemtrin er en videreudvikling af indskolingsprojektet LYDSPOR, der fik 2. prisen i Undervisningsministeriets Undervisningsmiddelpris 2016. 4.-6. KLASSE FAG: KRISTENDOMSKUNDSKAB OG MUSIK OMFANG: 4-12 LEKTIONER MATERIALER VED HOUSE OF CITIZENSHIP mnnl@sonderborg.dk

MELLEMTRIN Salmesangsprojekt Årets tema for salmesangsprojektet er Lys. Lys optræder flere steder i det bibelske billedsprog og derfor også i mange af de salmer, der findes i Den Danske Salmebog. I dette års salmesangsmateriale sættes der fokus på lysets betydning og på baggrunden for at anvende lys som billede for en beskrivelse af både religiøse og almenmenneskelige forhold. Tidspunktet for salmesangsprojektet er endnu ikke fastlagt. Så snart den foreligger kan den findes på www.houseofcitizenship.dk 5. KLASSE FAG: KRISTENDOMSKUNDSKAB OG MUSIK TILMELDING OG MATERIALER VED HOUSE OF CITIZENSHIP mnnl@sonderborg.dk

MELLEMTRIN Ordapotek Hvordan doserer man kærlighed? Hvad er virkningen af tilgivelse? Hvordan opbevares skyld? Og hvilke symptomer er der på tvivl? Undervisningsmateriale om kristne grundbegreber Der smages på ord og filosoferes over betydning af de 16 begreber, som eleverne ifølge Fælles Mål skal kunne for at vide, hvad kristendom er. Som lærer vælger man, hvilke og hvor mange begreber man vil arbejde med. Projektet er inspireret af digter Morten Søndergaard, der med sit værk Ordapoteket, kombinerer det danske sprogs 10 ordklasser med beskrivelsen af medicin. Eleverne arbejder i projektet ikke med ordklasser, men med grundbegreber, indlægssedler og æsker. Der arbejdes med filosofiske spørgsmål i hvert begreb. Der skal gøre eleverne i stand til at formulere en indlægsseddel om virkning, dosering, håndtering og bivirkninger af f.eks. frelse, kærlighed eller håb. I forløbet kommer eleverne til dels at arbejde med den danskfaglige metode poetisk leg med sproget, dels den religionsfaglige tilgang filosofi med børn. Som afslutning på forløbet producerer klassen selv et begrebs-apotek med indlægssedler til hver af de begreber, de har arbejdet med. 4.-6. KLASSE FAG: KRISTENDOMSKUNDSKAB OG DANSK OMFANG: 10-12 LEKTIONER MATERIALER VED HOUSE OF CITIZENSHIP mnnl@sonderborg.dk

MELLEMTRIN Tro og tolerance et IT-baseret undervisningsprojekt til mellemtrinnet. Omdrejningsfiguren for projektet er apostlen Paulus. Han levede som os med og blandt mange kulturer og religioner. Paulus' breve fra Det nye Testamente vidner om et menneske, der er overbevist om sandheden i det budskab, han formidler, men som samtidig har sans for, at mennesker er forskellige, og at de derfor reagerer forskelligt, når de stilles over for nye tanker. Der arbejdes med temaer som mad, fællesskab, gudsopfattelse og menneskeværd. Projektet tager afsæt i computerspillet A Man with a Mission. Eleverne spiller dette og arbejder herefter med Paulus og hans historiske tid ud fra en scrapbog. Dernæst skal eleverne gruppevis arbejde med fire workshops, der fører diskussioner om tro og tolerance over i en nutidig sammenhæng. Og endelig kan trådene samles ved finalen i den lokale kirke. Alt vedrørende projektet findes på siden http://www.troogtolerance.dk/. Kode fås ved tilmelding hos House of Citizenship 1. fase (2 lektioner) Eleverne spiller A Man with a Mission 2. fase (2 lektioner) Eleverne arbejder med Paulus via scrapbogen på IT-platformen. Scrapbogen har 10 opslag, der hver berører et centralt Paulus-tema, som samtidig har relevans i forhold til spørgsmålet om religion og kultur i dag. 3. fase (3 lektioner til hver workshop) Man kan arbejde med de fire workshops i valgfri rækkefølge, men det er vigtigt, at klassen arbejder med den samme workshop samtidig. Hver workshop begynder med, at eleverne går på opdagelse på IT-platformen og tilegner sig faglig viden. Herefter skal de arbejde med forskellige øvelser og kreative opgaver. Alle fire workshops angår nutidige problemstillinger, men relaterer sig samtidig til konflikter fra computerspillet A Man with a Mission. 4. fase (1 lektion) MAN VURDERER LOKALT OM DENNE FASE SKAL MED. Finale / afslutning i den lokale kirke, der sætter fokus på Paulus' aktualitet i dag. 4.-6. KLASSE FAG: KRISTENDOMSKUNDSKAB, DANSK OG HISTORIE OMFANG: OP TIL 17 LEKTIONER TILMELDING: HoC mnnl@sonderborg.dk

MELLEMTRIN Materialet tager udgangspunkt i en følelse alle kender til i større eller mindre omfang. "Længsel er således et menneskeligt grundvilkår og har mange udtryk og mål. At længes efter noget, er en kraftig retningsgiver for ens handlinger, hvad enten det man længes efter er opnåeligt eller ej." Sådan indleder Esbern Skovgaard i sit forord til det tværfaglige undervisningsmateriale om længsel. Med længsel som udgangspunkt, kommer materialet rundt om både salmer, billeder, ikoner, lignelser samt personlige fortællinger. I forløbet vil eleverne møde forskellige konkrete udtryk for længsel. Nogle eksempler skal nævnes: en historie om længslen efter en storesøster, som var død før forfatterens fødsel; en historie om længslen efter trygheden derhjemme, hjemve; en salme om længslen efter mødet med livets Gud; et billede om længsel efter Guds indgriben i en naturkatastrofe, tørke og hungersnød; en historie om længslen efter alt det spændende, der sker juleaften. Der er således eksempler på længsler efter noget, som er indenfor rækkevidde og noget, som ikke er det. Og der er eksempler på længsler i både gode og i ulykkelige situationer. Der er altså mulighed for at komme omkring længsel på enhver måde, som eleverne har behov for, og som de selv spiller ind med. Forløbet byder på en introduktion til længsel efterfulgt af en præsentation af nogle udtryk for længsel i en kristen kontekst og afslutter med elevernes eget arbejde med at udtrykke længsel gennem et digt, et billede eller en historie." 4.-6. KLASSE FAG: KRISTENDOMSKUNDSKAB, DANSK OG BILLEDKUNST OMFANG: 2-15 LEKTIONER MATERIALER VED HoC: mnnl@sonderborg.dk

UDSKOLING God goes to Hollywood Filmindustrien i Hollywood bruger ofte Bibelens fortællinger som forlæg. Ridley Scotts stjernemættede actionfilm Exodus, der tager udgangspunkt i den dramatiske fortælling om Moses og udvandringen fra Egypten, er endnu en i rækken. I projektet Exodus skal eleverne dels agere filmkritikere og arbejde med forholdet mellem bibeltekst og actionfilm ved hjælp af et såkaldt Hollywood-barometer, dels arbejde med gudsbilleder. Eleverne kommer således til at reflektere over følgende: Hvilke gudsbilleder findes i Det Gamle og Det Nye Testamente? Hvordan hænger gudsbilleder og menneskesyn sammen? Hvordan benyttes Bibelens fortællinger i kunst og samfund? Tilmeldte lærere modtager et konkret undervisningsoplæg med forslag til elevopgaver og mulighed for at låne filmen Exodus på DVD. Projektets overordnede mål er at give eleverne indsigt i og evne til at tolke, hvordan bibelske fortællinger bruges som forlæg for spillefilm i Hollywood og tilpasses populærkulturen. Endvidere at give eleverne indsigt i forskelle og ligheder mellem det jødiske og det kristne gudsbegreb og evne til at tolke, hvilke egenskaber Gud tillægges. 7.-9. KLASSE FAG: KRISTENDOMSKUNDSKAB OG DANSK OMFANG: 6-8 LEKTIONER MATERIALER VED HOUSE OF CITIZENSHIP mnnl@sonderborg.dk

UDSKOLING Martin Luther som filosof. Om frihed. Hvad er frihed? Hvad er det, der gør os fri? Er der grænser for frihed? Adskillige filosoffer op gennem tiden har tænkt over, hvad frihed er, og i dag spiller netop tanken om frihed en dominerende rolle i vores måde at forstå os selv og vores samfund og verden på. Materialet benytter Martin Luthers opfattelse af frihed som en indgang til at se nærmere på, hvordan frihed er blevet forstået op gennem tiden, og til at udfordre eleverne til en diskussion om deres egen forståelse af, hvad frihed er. Når blikket på Luther er filosofisk, betyder det, at de ydre historiske sammenhænge træder lidt i baggrunden til fordel for en mere principiel og almen filosofisk interesse. Det er grundtankerne hos Luther, der bringes i spil med de grundtanker, der findes hos eleverne og i vores samfund eller kultur i dag. Hans måde at tænke på var naturligvis formet af den tid, han levede i, og af de problemer, han selv var optaget af. Men midt i alt det, som var mere eller mindre bundet af tiden, træder også en række temaer og synspunkter frem, som netop ikke kun hører den tid til. Det er temaer og synspunkter, som vi enten er stærkt påvirkede af, eller som man også i dag må forholde sig til, fordi de er almenmenneskelige, uafhængige af tiden, og grundlæggende for enhver overvejelse over menneskesyn, etik, politik osv. Det er temaer, som kan bidrage til at slå bro, ikke bare mellem reformationstiden og vor tid, men også mellem en religiøs og en ikke-religiøs måde at tænke over verden og tilværelsen på. 7.-9. KLASSE FAG: KRISTENDOMSKUNDSKAB OG DANSK MATERIALER VED HOUSE OF CITIZENSHIP mnnl@sonderborg.dk

UDSKOLING Hævnen et filmprojekt om etik Temaerne hævn, tilgivelse og retfærdighed er vigtige på flere måder. Dels er det væsentlige kristendoms-faglige begreber indenfor etikområdet, dels er det temaer, som ethvert menneske kender fra hverdagens store og små hændelser og konflikter. Endelig er det uomgængelige temaer også i den store skala. Når der eksempelvis diskuteres retspolitik, kampen mod terror, menneskerettigheder eller krige, hvor FN involveres, handler det også om hævn, tilgivelse og retfærdighed. Hvordan tolker man begreberne? Hvordan er deres indbyrdes forhold? Hvordan får man teorierne og idealerne til at give mening i den virkelige verden? Materialet givet ideer til et undervisningsforløb, der kan gøre eleverne bedre rustede til at navigere i hverdagens konfliktfyldte farvande. I aktiviteterne har vi sigtet mod den grundige eftertanke en eftertanke, der både kalder på skarp analyse, men også på, at den enkelte nøje mærker efter og overvejer, hvad der er på spil i de forskellige konflikter og dilemmaer. Det gælder om at få nuancerne med. Den noget sort/hvide tænkning med tilhørende skråsikre meninger, som man ofte møder hos udskolingseleverne, skal udfordres. Etikken vedrørende hævn, tilgivelse og retfærdig kan ikke sættes på en simpel formel. Forsvinder nuancerne, eftertanken og situationstilknytningen, bliver etikken ufølsom og i bedste fald ligegyldig. Etiske overvejelser skal bruges i forhold til levet liv - til konkrete situationer med konkrete mennesker. Derfor er det oplagt at arbejde med etik i tilknytning til en spillefilm. Filmmediet imiterer og koncentrerer virkeligheden. Derved kan etikken blive konkret og virkelighedsnær, uden at den bliver privat. Og når temaet er hævn, tilgivelse og retfærdighed, så må filmvalget nødvendigvis være Hævnen. 8.-10. KLASSE FAG: KRISTENDOMSKUNDSKAB OG DANSK MATERIALER VED HOUSE OF CITIZENSHIP mnnl@sonderborg.dk

UDSKOLING Paa kant med Kierkegaard Tag stilling! Tag springet! Bliv dig selv! Sådan lyder Søren Kierkegaards evigt aktuelle opfordringer. Og her er muligheden for at lade din klasse stifte bekendtskab med Danmarks største tænker. I anledning af 200 året for filosoffen Søren Kierkegaards fødsel lavede Landsnetværket af Folkekirkelige Skoletjenester et materiale, der bringer eleverne på sporet af Kierkegaard. Hovedtanken med undervisningsforløbet er at give eleverne en fornemmelse for, hvem Søren Kierkegaard var og få dem til at reflektere over fem centrale begreber i hans tænkning samt sætte disse refleksioner i relation til deres eget liv. De fem centrale begreber er: skyld, frihed, angst, tro og kærlighed. Med udgangspunkt i en tegneserie om Kierkegaard samt fem moderne kunstværker, der er fremstillet til projektet, ledes eleverne ind i Kierkegaards tænkning. Tegneserien "På kant med Kierkegaard" er tegnet af Niels Roland. Den beskriver i hovedtræk Søren Kierkegaards liv og nogle af hans filosofiske ideer. Forløbet kan suppleres med et besøg i den lokale kirke, hvor der trækkes en tråd til fra Kierkegaards forståelse af de udvalgte begreber til vore dage. Se mere på www.paakant.dk 8.-10. KLASSE FAG: KRISTENDOMSKUNDSKAB OG DANSK MATERIALER OG KODER VED HOUSE OF CITIZENSHIP mnnl@sonderborg.dk

HOUSE OF CITIZENSHIP SØNDERBORG PROVSTI HASK HADERSLEV STIFTS SKOLETJENESTE MALENE SAMSØ NIELSEN WWW.SONDERBORGPROVSTI.DK WWW.HASK-MATERIALE.DK MNNL@SONDERBORG.DK TLF. 21 63 19 62 WWW.HOUSEOFCITIZENSHIP.DK