Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde?

Relaterede dokumenter
Patient-/borgercentrering i interprofessionel uddannelse og praksis

Professionsstuderende i det tværprofessionelle læringslandskab

Tværfaglige Uddannelsesgrupper. Status september Hanne Lisby, Uddannelseskonsulent, Aalborg Universitetshospital

Interprofessionel læring og samarbejde - IPLS. anmark.dk

Statusrapport InterTværs April 2017

Statusrapport InterTværs April 2018

For at lykkes skal vi gøre det sammen. Tværfaglighed er en udfordring. Er det også en styrke?

Tværprofessionelle forløb på 3./4. semester, sundhedsuddannelserne VIA University College, Campus Aarhus N.

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

INTERTVÆRS-VALGFRIT ELEMENT

Uddannelseskultur. Tværfaglig uddannelse. Det tværprofessionelle kontinuum Uddannelseskultur i det tværfaglige studieambulatorium

INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.

Statusrapport InterTværs April 2016

Om Interprofessionel læring og samarbejde i sundhedsvæsenet (IPLS) af Dansk Selskab for IPLS

Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Uddannelsesansvarlig Bioanalytikerunderviser Aarhus Universitetshospital Ketty Bruun

Interprofessionel læring og samarbejde - et uddannelsesforløb til IPLS Facilitator. Efterår Region Hovedstaden HR & Uddannelse

Hvorfor interprofessionel læring og samarbejde?

Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde

Projektrapport: Interprofessionelle, tværsektorielle studieforløb - En model

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Tværfaglig læring i kliniske uddannelsesenheder

SIKS-Projektet Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge. EPJ Observatoriets Årskonference 2006

Uddannelse - Efterår Region Hovedstaden Center for HR. Facilitator i interprofessionel læring og samarbejde Kompetenceudviklingsforløb

Model - InterTværs. Interprofessionelle, tværsektorielle studieforløb, hvor patient-/ borgerforløbet er det bærende princip

Hvordan sikrer vi sammenhæng og fælles løsninger mellem kommunerne og hospitalerne? Erfaringer fra det tværsektorielle samarbejde i psykiatrien

TVÆRFAGLIGHED I KLINISK PRAKSIS

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Det tværprofessionelle kontinuum

Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Temadag den Sundhedsudfordringer Sygdomssammenhænge i praksis.

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

University College Sjælland 24. maj 2011

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

PROGRAM LIVSKVALITET HELE LIVET - SYGEPLEJE MOD LIVETS AFSLUTNING

Ledelse på Tværs

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE. Karin Bundgaard, Postdoc, Klinik Hoved-Orto & Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital

Ånde-nød INGEBORG ILKJÆR LEKTOR, PH.D

FAM på tværs. Dag 1 Tværprofessionel klinisk simulation. Gensidig præsentation og introduktion til programmet

Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Region Hovedstaden, Center for HR og Glostrup Hospital IP-Kompasset

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Den smidige overgang for patienter med hjertesvigt

Peder Jest, lægefaglig direktør Odense Universitetshospital

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje

Formålet med et valgfrit element på tværs af uddannelse, praksis og professioner

Tværsektorielle utilsigtede hændelser/hændelser ved patientovergang hvordan skaber vi fælles læring?

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Dokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse

Tværprofessionel undervisning

- Hvem skal starte udviklingsprocessen i retning af interprofessionel virksomhed?

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Hvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde?

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

Tværprofessionelt samarbejde i et uddannelsesperspektiv. Helle Walsted Samuelsen Uddannelsesleder Institut for Socialt Arbejde

Etiske retningslinjer for ambulancepersonale

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Projekt InterTværs følges. interprofessionalitet som det innovative match

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Bo Vestergaard. Konsulent. Aktionsforsker. Forfatter. & Partner i Relational Coordination Research Collaborative, Brandeis

Neurorehabiliterende sygepleje -

Gør tanke til handling VIA University College. Tværprofessionalitet. Temaeftermiddag tirsdag den Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus 1

Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde Workshop den 13. januar

Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

Afsnit M3, medicinsk afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge

Facilitering af tværfaglig uddannelse og Transferlæring i Sundhedsklinikken Metropoldagen december 2014

Aktiv Patientstøtte. DRG-konference Projektleder, Annette Lunde Stougaard,

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

UDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN 6. SEMESTER

Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

visioner for fremtiden

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Kliniske Semestre, oversigt over indhold

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Disposition for workshop lokale B 102

Sundhedsvæsenets opbygning

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Beskrivelse af klinisk uddannelsessted for sygeplejestuderende på. Plejecenteret Søndervang

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Foredrag for sygeplejersker

Strategi Regionshospitalet Randers

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

Transkript:

Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde?

Vores ståsted Tanja: Sygeplejerske. Klinisk vejleder i Neurokirurgisk Afdeling. Vejleder i InterTværs. Uddannet interprofessionel facilitator. Tina: Sygeplejerske. Tidligere projektleder på InterTværs. Ph.d. stud. Etnografisk studie med fokus på kliniske vejledere/ underviseres kompetenceprofil i InterTværs.

Disposition Det interprofessionelle studieforløb, InterTværs. Hvordan oplever kliniske vejledere/ undervisere at vejlede på tværs af professioner? Hvilke udfordringer/ muligheder kommer til udtryk i interprofessionel vejledning? Patienten og de studerendes perspektiv på interprofessionelle studieforløb.

InterTværs som case Interprofessionelle og tværsektorielle studieforløb, hvor patient-/ borgerforløbet er det bærende princip. Formålet med studieforløbet InterTværs er at styrke sammenhængen i patient-/ borgerforløb. Studieforløbet er udviklet i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Aarhus Kommune, VIA University College og Aarhus Universitetshospital. Første pilotforløb var i 2013. Implementeres nu på syv afdelinger på Aarhus Universitetshospital og i Aarhus Kommune.

Baggrund for InterTværs Patienter er usikre på, om de får den rette behandling om der er styr på mig

Baggrund for InterTværs World Health Organization (WHO) dokumenterer at interprofessionelt samarbejde i uddannelse og praksis kan bidrage til at forbedre patienter med kroniske sygdommes outcome, nedsætte indlæggelsestiden og dødeligheden, øge patientsikkerheden og patienttilfredsheden (www.who.int, 2010)

Formål med studieforløbet At styrke studerendes kompetencer på sundhedsuddannelserne i at samarbejde interprofessionelt, forløbsorienteret og tværsektorielt. At styrke de studerendes kompetencer i at samarbejde og kommunikere med patienter, pårørende og kollegaer indenfor og på tværs af organisationen.

Det interprofessionelle landskab Kilde: Jakobsen F (2011): Learning with, from and about each other. Outcomes from an interprofessional training unit

Rammen Interprofessionel læring og samarbejde: Lære med, af og om hinanden (www.ipls.dk) Relationel koordinering: Fælles mål, som også er patientens mål Fælles viden Gensidig respekt (Gittelle, J: Effektivitet i sundhedsvæsnet. 2011. )

InterTværs - studieforløbet 2 uger

Hvordan oplever kliniske vejledere at vejlede på tværs af professioner? Bliver mere bevidst om egen profession. Når virkeligheden presser sig på, opleves der behov for monofaglig vejledning. Progression i vejledningen, fra mere monofaglig vejledning til interprofessionel facilitering. Kliniske vejledere siger: Når man overkommer barrieren - vi holder på vores profession - så er det enkelt at facilitere på tværs. Når man arbejder monofagligt, er der mere fokus på opgaveløsning. Når man har fokus på interprofessionel læring og samarbejde er der øget fokus på, hvad der gavner den enkelte patient.

Refleksioner Væsentligt at få alle professioner med i faciliteringen. Minimum to vejledere i faciliteringen. Turde give de studerende ansvaret. Lære at sige pyt. De studerende skal gives tid til at afprøve og reflektere.

Hvilke udfordringer/ muligheder kommer til udtryk i interprofessionel vejledning? Organisationen Kulturen udfordres hvad plejer vi at gøre Tidskrævende Ressourcekrævende Logistisk helvede (Borgnakke & Nielsen, 2015) Skabelse af mødesteder Individet kliniske vejledere/ undervisere Udfordret af krav om effektivitet/ drift Udfordret af patientsikkerhed Forskel på professionsrettet vejledning og interprofessionel facilitering Skabelse af praksisfællesskaber

Patientens perspektiv på interprofessionelle studieforløb Jeg blev hørt. Jeg er nået hertil, hvor jeg er i dag, fordi samarbejdet har været så godt og pga. den store indsats fra begge sider. Samarbejdet imellem faggrupperne styrker sammenhængen og forebygger misforståelser. Jeg kan ikke huske, hvad der skete.

Studerendes perspektiv på interprofessionelle studieforløb Vi får fokus på patienten som menneske. Jeg er overrasket over, at patientens mål er så banalt. Vi lærer at samarbejde, og bliver bevidste om egne og andre professioners kompetencer, som vi kan bruge positivt i samarbejdet. Hver profession kan godt have hvert sit syn på patienten, men vi har lært at se på patientens mål frem for hver vores opgave. Min kommunikation bliver mere tydelig, vi har fået et fælles sprog og ved hvad hinanden taler om. Det hele skal ikke forsvinde i et tværfagligt sprog, man skal også være 4. Nationale nørdet, Neurokonference, helt ned i detaljen.

Referencer Borgnakke, K og Nielsen, C.S.: Etnografiske studier I interprifessionalitet og forandringer af klassiske koncepter. Gjallerhorn (20) s. 48-60. 2015. Jakobsen F. Learning with, from and about each other. Outcomes from an interprofessional training unit. 2011. Kramer, T: Model InterTværs. Interprofessionelle, tværsektorielle studieforløb, hvor patient-/ borgerforløbet er det bærende princip. 2015 Kjerholt M. Sammenhæng i ældre kronisk syges patientforløb - idealer og realiteter. Et aktions- forskningsprojekt. Ph.d. UCN. 2010. Krag AM, Gut R, Freil M. Patienters oplevelser i overgange mellem primær og sekundær sektor. POPS. 2007. Martin H.M. Er der styr på mig. Sammenhængende patientforløb fra patientens perspektiv. 2010. Martin HM og Borst L: Sammenhæng i tværsektorielle KOL-forløb. KORA. 2013. Sundhedsstyrelsen. Genindlæggelser af ældre i Danmark 2008. Monitorering og Medicinsk Teknologivurdering. Available at: http://www.sst.dk/mtv 2009. WHO. Framework for action on interporfessionel education and collaborative practice. 2010.

Tak for opmærksomheden Tina Kramer, sygeplejerske, phd. studerende. Aarhus Universitetshospital, Købehavns Universitet tinakram@rm.dk Tanja Yde, sygeplejerske, klinisk vejleder. Neurokirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital tanyde@rm.dk