Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3 af dansk eksport g til det indre marked, som understøtter mere end. danske job til en værdi af mia. kr. 1 Hvis danske virksomheder skal være konkurrencedygtige og investere i Danmark, er det vigtigt, at de kan rekruttere kvalificeret arbejdskraft fra andre lande. De europæiske lande st foran meget forskellige demografiske udviklinger, og konkurrencen om kvalificeret arbejdskraft bliver hdere. Samtidigt har f.eks. internettet fjernet de fysiske grænser for en række jobfunktioner. Kort fortalt Danmark vil opleve hd konkurrence om arbejdskraften fra nabolande som f.eks. Tyskland og Polen som følge af den demografiske udvikling med en mindre arbejdsstyrke. Kvalificeret udenlandsk arbejdskraft er væsentligt for danske virksomheder og bidrager positivt til jobskabelse, vækst, et højere kvalifikationsniveau og finansiering af den offentlige sektor. Vi skal værne om den fri bevægelighed og sikre, at der ikke nationalt bliver sat nye barrierer op for arbejdskraftens fri bevægelighed. Vækstudfordringen for Danmark Demografien udfordrer vores vækst Lande som Polen, Tyskland og Rumænien, hvor Danmark har fået en del arbejdskraft fra i de senere, har en faldende arbejdsstyrke, jf. figur 1.3. Samtidigt vil andelen af ældre personer stige kraftigt i disse lande de kommende tier, jf. figur 1.4. På sigt bliver rekrutteringsbasen for danske virksomheder mindre. Det f betydning for vækstmulighederne både i Danmark og resten af EU. Dernæst rejser også mange danskere ud for at arbejde hvert. Igen er det nabolandene Tyskland, Storbritannien og Sverige, som er attraktive. Over 8. danskere mellem 2 og 64 arbejder i udlandet, jf. figur 1.. Fri bevægelighed siden 196 erne. 14 mio. europærer bor i et andet EU-land Arbejdstagerne i EU har siden 196 erne haft ret til at bevæge sig frit og tage ophold i et andet land. Den væsentligste sag til at folk flytter, er arbejdsrelateret (tre fjerdedele) og dernæst familierelateret 2. Lidt over 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, hvilket svarer til 2,9 pct. af den samlede befolkning. Antallet af tredjelandsstatsborgere er 4 pct. i EU 2. For EU-1 skønnes det, at BNP er steget med omkring 1 pct. som følge af den øgede mobilitet efter udvidelsen med de Øst- og Centraleuropæiske lande 2. 4 FAKTAARK DAnsk Arbejdsgiverforening
Dansk erhvervsliv har i mange og med rigtig gode erfaringer rekrutteret medarbejdere fra udlandet, og i dag udgør udlændige,8 pct. af beskæftigelsen i Danmark, hvilket svarer til ca. 12. fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsborgere i Danmark, jf. figur 1.1. Krisen betød et fald i 29-21 af udenlandske arbejdstagere, og niveauet er i dag lidt højere end i 28 3. Figur 1.1 Flere udenlandske lønmodtagere i DK Antal udenlandske statsborgere, der arbejder i Danmark, fuldtidspersoner, 1., 3. kvartal. Bopæl i Danmark Pendlere RUT 1 1 12 1 9 6 3 28 29 21 211 212 213 KILDE: Eurostat og egne beregninger. Danske virksomheder ansætter på grund af mangel på arbejdskraft Danske virksomheder, som har erfaringer med udenlandske medarbejdere, vurderer, at udenlandske medarbejdere er mere attraktive end danske. N man spørger virksomhederne, hvorfor de har udenlandske medarbejdere, så er de to væsentligste begrundelser mangel på specifikke kompetencer og mangel på dansk arbejdskraft. Lønreduktion er kun en minimal parameter, jf. figur 1.6. Hvem kommer til Danmark Udenlandske arbejdstagere, der kommer til Danmark, er ofte yngre, og de har taget deres uddannelse i hjemlandet, jf. figur 1.7. De kommer i høj grad fra Danmarks nære nabolande som f.eks. Tyskland, Sverige og Polen, jf. figur 1.2. Polen er det land, hvor der kommer flest udenlandske arbejdstagere fra. Sverige er til gengæld det land, hvor der kommer flest pendlere fra, jf. figur 1.1. FAKTAARK DAnsk Arbejdsgiverforening
Figur 1.2 Flest fra Polen arbejder i Danmark 2 Udenlandske statsborgere med lønindtægt i Danmark, 1. fuldtidspersoner, 3. kvartal 213. 2 1 1 1 1 Polen Tyskland Sverige Rumænien Litauen Storbritannien ANM.: Inkluderer lønmodtagere i RUT-registeret, dvs. arbejdstagere ansat i udenlandske virksomheder, der udfører tjenesteydelser i Danmark. KILDE: Jobindsats.dk. Vestlige indvandrere i Danmark er i højere grad end danskere i beskæftigelse eller under uddannelse, jf. figur 1.1 og faktaark. Godt halvdelen er i landet mindre end fem 3. Hvilke kvalifikationer har udenlandsk arbejdskraft Den udenlandske arbejdskraft er især repræsenteret på det højeste og laveste kompetenceniveau i de danske virksomheder 3. Der er markant færre på mellemniveau og som faglærte. I den private sektor er der flest udlændinge ansat i industri, handel og rengøring samt landbrug, skovbrug og fiskeri, jf. figur 1.9. Hver anden udlænding arbejder som ufaglært på DA-området 3. Hvilke vilk er de ansat under På DA-området arbejder udlændinge på overenskomstmæssige vilk i næsten samme omfang som danskere. 84 pct. af udenlandske medarbejdere, der er ansat på virksomheder på DA-området, er omfattet af overenskomst, jf. tabel 1.2. Det skønnes, at knap tre ud af fire udlændinge er omfattet af en overenskomst på hele det danske arbejdsmarked 3. Bidrag fra udenlandsk arbejdskraft til dansk økonomi Generelt set bidrager alle indbyggere i landet negativt til den offentlige økonomi, idet de samlede skattebetalinger over et livsforløb er mindre end de offentlige udgifter til f.eks. sundhed og uddannelse, jf. tabel 1.1. Positivt bidrag fra udenlandsk arbejdskraft Modsat det generelle billede bidrager vestlige indvandrere med 18. kr. om et til offentlige kasser. En person med dansk herkomst trækker.6 kr. og ikke-vestlige indvandrere trækker i gennemsnit 17. kr. mere ligt end de bidrager med. Dette billede skyldes blandt andet, at mange vestlige indvandrere først kommer til Danmark, n de er trådt ind i arbejdslivet. Jo mere kvalificeret den udenlandske arbejdskraft er, jo mere positiv betydning har det for samfundsøkonomien. Analyser viser, at en højt uddannet udlænding bidrager til knap to ekstra job på et lavere kvalifikationsniveau 1. 6 FAKTAARK DAnsk Arbejdsgiverforening
Tabel 1.1 Vestlige indvandrere bidrager positivt Gennemsnitligt nettobidrag til det offentlige pr. person, generation 213, 213-priser, kr. Dansk Herkomst -.6 Ikke-vestlige indvandrere -17.1 Vestlige indvandrere 18. Alle -.2 KILDE: Specialkørsel fra DREAM. Noter 1) Dansk Industri, www.di.dk. 2) eu-kommissionen KOM(213)837. 3) DA, Arbejdsmarkedsrapport 213 kapitel 6 om udenlandsk arbejdskraft og dansk økonomi. FAKTAARK DAnsk Arbejdsgiverforening 7
Bilag Figur 1.3 Mindre arbejdsstyrke i DK s rekrutteringslande Udvikling i antal 2-69-ige, indeks: 22 = 1 12 Sverige Danmark Litauen Tyskland Polen Rumænien 12 1 1 8 8 6 22 23 24 2 26 6 KILDE: Eurostat. Figur 1.4 Flere ældre øger konkurrencen om arbejdskraft Andel af personer over 64 ud af den samlede befolkning 4 Danmark Tyskland Polen Sverige Storbritannien 4 3 3 2 2 1 21 22 23 24 2 26 1 ANM.: Opgørelsen for RUT starter først i 211 KILDE: Jobindsats.dk. 8 FAKTAARK DAnsk Arbejdsgiverforening
Figur 1. Over 8. danskere arbejder i udlandet 1. personer 12 12 8 8 4 4 2-64-ige danskere, der bor og vurderes at arbejde i udlandet Udenlandske statsborgere med bopæl og lønindkomst i Danmark ANM.: Ifølge tal fra Danmarks Statistik er der 119.14 2-64-ige danskere i udlandet pr. 1. januar 213. Tallene er opgjort som personer med dansk oprindelse, der udvandrede mellem 1963 og 212, som ikke er kommet tilbage og som vurderes at være i live. På baggrund af tal fra OECD antager Agenda, at udlandsdanskerne har en beskæftigelsesfrekvens på 7 pct. Tal for udenlandske statsborgere med bopæl og lønindkomst i Danmark er et gennemsnit for 212. Tallene er afrundet. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, Jobindsats.dk, OECD Migration Outlook og egne beregninger. Figur 1.6 4 Udlændinge ansættes pga. kompetencer og arbejdskraftmangel Virksomheder med udenlandsk arbejdskraft, pct., 213 Hvilke af følgende muligheder indg i virksomhedernes motivation for at ansætte udenlandske medarbejdere? 4 3 3 2 2 1 1 Specifikke kompetencer Mangel på dansk arbejdskraft Andet Tidligere erfaring Øget fleksibilitet Lønomkostningsreduktion ift. arbejdstid ANM.: Under Andet var svarene bl.a., at virksomhederne valgte den bedst kvalificerede kandidat, at det var tilfældigt, hvem man ansatte, eller at man ikke vidste, hvorfor der var blevet ansat en udlænding i stillingen. Svar fra 2 virksomheder med udenlandske medarbejdere. KILDE: Epinion for DA, november 213. FAKTAARK DAnsk Arbejdsgiverforening 9
Figur 1.7 Udenlandske medarbejdere er yngre end danske Fuldtidsbeskæftigede, andel i aldersgruppe, pct., 212 2 Udenlandsk Dansk 2 2 2 1 1 1 1 16-19 2-24 2-29 3-34 3-39 4-44 4-49 -4-9 6-64 6+ KILDE: Jobindsats.dk. Figur 1.8 EU-borgere arbejder i samme omfang som landets borgere Beskæftigelsesfrekvenser, pct., 212 8 Egne Borgere Fra EU 8 6 6 4 4 2 2 Holland Storbritannien Polen Finland Sverige Tyskland Østrig Danmark KILDE: Eurostat, Labour Force Survey, Employment Rates. 1 FAKTAARK DAnsk Arbejdsgiverforening
Figur 1.9 Flest udlændinge i industrien Andel af alle medarbejdere, fuldtidspersoner, 212, pct. Udenlandsk arbejdskraft Dansk arbejdskraft 2 2 1 1 1 1 Industri Rejsebureau, rengøring o.a. operationel service* Sundhed og socialvæsen Landbrug, skovbrug og fiskeri Hoteller og restauranter Transport Bygge og anlæg ANM.: Grafen viser udvalgte brancher. KILDE: Jobindsats.dk og egne beregninger på beskæftigelsen for lønmodtagere (BfL). Figur 1.1 Mange udlændinge inden for manuelt arbejde 16 Udenlandsk arbejdskraft som andel af samlet beskæftigelse inden for hovedarbejdsfunktionen på DA-området, pct., 212 16 12 12 8 4 Andel på DA-området, gennemsnit 8 4 Ledelsesarbejde Højt kval.niveau Mellemhøjt kval.niveau Kontor- og kundeservice Service- og salg Håndværkspræget Operatør, transport m.v. Andet manuelt ANM.: Fuldtidsberegningerne er beregnet på antal betalte timer og ansættelsesforholdets længde, og bygger på 381. fuldtidsbeskæftigede danskere og 23. fuldtidsbeskæftigede udlændinge. Tallene er uden personer registreret i RUT og inkluderer alle lønmodtagere ekskl. elever og unge. Hovedarbejdsfunktion 1-9 (ekskl. 6 Landbrug). KILDE: Egne beregninger på Arbejdsmarkedsstyrelsens statistik om udenlandsk arbejdskraft og DA s StrukturStatistik 212. FAKTAARK DAnsk Arbejdsgiverforening 11
Tabel 1.2 Udlændinge typisk OK-dækket Andel med overenskomst, pct., 212 Alle Lønmodtagere Udenlandske lønmodtagere Privat sektor 74 66 - DA 88 84 I alt 84 74 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, Specialkørsel fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, DA, Eurostat og egne beregninger. 12 FAKTAARK DAnsk Arbejdsgiverforening