Danmark et godt sted at arbejde Regeringens plan for international rekruttering Oktober 2007 Regeringen
Danmark et godt sted at arbejde Regeringens plan for international rekruttering Oktober 2007 Regeringen
2
Forord Det går godt i Danmark. Beskæftigelsen er højere end nogen sinde, og ledigheden er den laveste i nyere tid. Økonomien er sund og stærk, og alle økonomiske nøgletal er i top. Alt det er med til at understøtte, at vi har et veludbygget velfærdssamfund, og at regeringen kan investere 50 milliarder kroner i bedre offentlig service, mere moderne sygehuse, bedre skoler, daginstitutioner og ældrepleje. Men meget står og falder med, at vi kan sikre tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft. I dag mangler både private og offentlige arbejdsgivere ledige hænder og kloge hoveder. Hver tredje virksomhed, som har søgt arbejdskraft, har søgt forgæves. I foråret 2007 har danske virksomheder måtte opgive at besætte 58.000 stillinger. Og udfordringen bliver kun større fremover, i takt med at de store årgange forlader arbejdsmarkedet. Regeringen har et vigtigt pejlemærke: Vi skal være åbne for kvalificeret arbejdskraft udefra. Det vil bidrage til at afhjælpe mangel på arbejdskraft og styrke væksten. Vi skal ikke gentage fortidens fejl. I 70 erne kom mange mennesker til Danmark for at arbejde. Men de blev aldrig ordentligt integreret, og da konjunkturerne vendte, kom de til at hænge fast på offentlig forsørgelse. Det må ikke ske igen. Vi har seks klare mål med handlingsplanen: Vi skal være bedre til at markedsføre Danmark som arbejdsland Det skal være lettere at få adgang til at arbejde i Danmark Virksomhederne skal have bedre service til at rekruttere. Vi skal være bedre til at fastholde og integrere udenlandske arbejdstagere Vi skal rekruttere målrettet til den offentlige sektor Vi skal have bedre overvågning og dokumentation af området Regeringen har allerede gjort meget for at afhjælpe manglen på arbejdskraft. Det ændrer imidlertid ikke ved, at det fortsat er et stort problem. Manglen på arbejdskraft er en trussel mod vækst og mod velfærd, og vi skal tænke nyt for at tage udfordringen op. Derfor spiller regeringen ud med en plan for international rekruttering. Vi sætter ind over en bred front. Regeringen vil fortsætte den indsats, der har fået så mange i arbejde. Vi har ikke glemt de 90.000 ledige, der står uden arbejde. Vi har ikke glemt de, der i dag har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er fortsat vores førsteprioritet, at få dem i arbejde. Det er nu, vi har chancen for at få de sidste med. Det må ikke glippe. Vi har holdt møder med både private og offentlige arbejdsgivere, fagbevægelsen og virksomheder. For at lytte til deres problemer og høre om deres ønsker. Hvad kan blive bedre? Hvad kan gøres lettere? Hvilke barrierer for rekruttering skal vi rydde af vejen denne gang? Der kom mange konstruktive forslag på bordet. Dem vil vi gerne kvittere for. De har været en vigtig inspiration for den plan, der nu ligger. Regeringen
Udenlandsk arbejdskraft vejen til mere beskæftigelse, vækst og velstand Indledning På bare tre år er beskæftigelsen steget med 130.000 personer, hvoraf udenlandsk arbejdskraft tegner sig for en betydelig del. I dag har Danmark den højeste beskæftigelse nogen sinde. Desuden er det regeringens forventning, at handlingsplanen vil være med til at markedsføre Danmark som et godt arbejdsland på linie med lande som Norge og Irland. Effekten af den markedsføring vil have stor betydning for mulighederne for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Den høje beskæftigelse er grundlaget for vækst, velstand og velfærd i Danmark. Men øget velfærd kræver, at endnu flere kommer i arbejde i fremtiden. Uden flere i arbejde risikerer vi, at virksomhederne må sige nej til ordrer, fordi de mangler arbejdskraft. Målet er at øge beskæftigelsen med 20.000 personer frem til 2015. Danmarks udfordring I august 2007 nåede den registrerede ledighed ned på godt 90.000 personer. Det er den laveste ledighed i Danmark i nyere tid. Bagsiden af medaljen er, at manglen på arbejdskraft for alvor har bidt sig fast. Regeringen har lagt en bred strategi for at få flere i arbejde og skaffe virksomhederne arbejdskraft. Arbejdsstyrken skal øges. Udsatte grupper skal ind på arbejdsmarkedet. Ledige skal i job. Og så skal virksomhederne have lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft. Regeringens nye handlingsplan for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft følger op på 13-punktsplanens succes fra 2006. Formålet med handlingsplanen er at sikre, at offentlige og private virksomheder har let adgang til arbejdskraft fra udlandet. Planen indeholder 26 initiativer. Nogle initiativer kan gennemføres med det samme. Andre bliver sat i gang nu, men kræver en lidt længere indkøringsperiode. Flere af initiativerne i handlingsplanen har en direkte effekt på arbejdsudbuddet, som vil kunne mærkes på kort sigt. Her vil der være en umiddelbar effekt i form af, at flere udenlandske arbejdstagere med efterspurgte kompetencer kommer hertil for at arbejde. Andre initiativer har en mere indirekte effekt på arbejdsudbuddet, som regeringen forventer, vil have en gavnlig effekt på lidt længere sigt. Problemet bliver ikke mindre i de kommende år, hvor de store årgange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er samtidig forventningen, at det voksende antal ældre vil øge kravene til pleje, sundhed og omsorg. Serviceydelser, der kræver endnu flere hænder til sundheds- og ældrepleje. Hænder, som Danmark ikke umiddelbart selv råder over. Kampen for at fastholde og tiltrække forskere og andre højtuddannede specialister er en selvstændig udfordring for Danmark. Folk med høje uddannelser kan nemt og hurtigt flytte til andre lande med gode beskæftigelsesmuligheder, lempeligere beskatning og et mere tilgængeligt sprog. Det er en kæmpe udfordring for de mange danske virksomheder, der lever af at sælge højtspecialiserede varer og ydelser og for danske forskningsmiljøer. Uden adgang til højtuddannet arbejdskraft taber virksomheder og universiteter terræn i forhold til udlandet. Danmark nyder i disse år godt af den arbejdskraft, som vores nabolande råder over. Antallet af arbejdstilladelser som følge af Østaftalen er rekordstort. Det er især arbejdstagere fra Polen og Baltikum, der har fundet vej hertil. Danmark drager også nytte af de tusindvis af svenskere og tyskere, der hver dag pendler over grænsen for at arbejde. Men vi kan ikke sætte vores lid til, at vi også i fremtiden kan hente arbejdskraft i nabolandene. De baltiske lande melder om arbejdskraftmangel i flere brancher. 5
Samtidig betyder væksten i Polen, Tyskland og Sverige, at vi i fremtiden skal konkurrere med disse lande om den samme arbejdskraft. Udfordringerne er mange. Hvis Danmark skal sikre sig den arbejdskraft, der er nødvendig for vækst og velfærd, kræver det handling i god tid. Med regeringens handlingsplan for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft har vi taget et vigtigt skridt i retning af at styrke Danmarks position på det internationale jobmarked. Fakta om manglen på arbejdskraft Hver tredje virksomhed, der søgte arbejdskraft i begyndelsen af 2007, oplevede at søge forgæves I årets første måneder har virksomhederne måttet opgive at besætte 58.000 stillinger Hver 20. af alle virksomheder meldte, at de havde måttet opgive ordrer, fordi de rekrutterede forgæves Kilde Rambøll Management for Arbejdsmarkedsstyrelsen 6
Lettere at rekruttere fra udlandet I sommeren 2007 holdt regeringen møder med private og offentlige virksomheder, arbejdsmarkedets parter, kommuner og regioner om rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Formålet med møderne var at høre om de problemer og barrierer, som stiller sig i vejen for virksomheder og arbejdssøgende. Hvad kan blive bedre? Hvad kan gøres lettere? Hvilke ønsker har parterne til initiativer på området? Mange konstruktive forslag og ideer kom på bordet. Alt blev samlet ind og vurderet. Ni ministerier har arbejdet videre med de konkrete forslag. Mange andre forslag er kommet til siden. Alt i alt tæller handlingsplanen 26 initiativer, der skal hjælpe private og offentlige virksomheder med at få den arbejdskraft de har behov for. Til at realisere handlingsplanen har regeringen afsat ca. 200 mio. kr. over en fireårig periode. Regeringen sætter med sin handlingsplan ind over en bred front. Der er seks klare mål for indsatsen. Regeringens seks mål Markedsføring af Danmark som arbejdsland Lettere adgang til arbejde i Danmark Bedre service til virksomheder og arbejdssøgende Rekruttering til den offentlige sektor Fastholdelse og integration af udenlandsk arbejdskraft Dokumentation og overvågning 7
Hidtidige initiativer for at styrke international rekruttering Handlingsplanen for udenlandsk rekruttering bygger videre på en række initiativer, som regeringen har gennemført siden 2006. April 2006: Første aftale om revision af Østaftalen. Det bliver muligt for overenskomstdækkede virksomheder at blive forhåndsgodkendt til at ansætte østarbejdere i overenskomstdækkede stillinger, så snart ansættelsesforholdet er anmeldt til Udlændingeservice og uden at afvente arbejdstilladelse September 2006: Regeringen lancerer den såkaldte 13-punktsplan for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Planens hovedformål er dels at lette virksomhedernes adgang til rekruttering gennem rådgivning, viden og værktøjer, dels at markedsføre Danmark som arbejdsland i Sverige, Polen og Tyskland Januar 2007: Beskæftigelsesministeriet opretter som led i 13-punktsplanen hjemmesiden www.workimport.dk samt en Hotline til alle virksomheder Marts 2007: Positivlisten i jobkortordningen bliver udvidet fra syv til 20 erhvervsgrupper April 2007: Der vedtages en Green Card ordning, der efter særlige kriterier giver adgang til jobsøgning i Danmark for højtuddannede fra tredjelande April 2007: Handlingsplanen for Offensiv global markedsføring af Danmark sætter gang i en række markedsføringsinitiativer, herunder en kampagne med særlig fokus på at tiltrække højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft Maj 2007: Jobkortordningen bliver udvidet så også stillinger med en årlig aflønning på mindst 450.000 kr. er omfattet uafhængigt af branche og stillingens præcise karakter. Juni 2007: Anden aftale om revision af Østaftalen. Her bliver kravet om arbejdstilladelse helt ophævet for østarbejdere, der arbejder på overenskomst August 2007: Det bliver muligt at gennemføre AMU-kurser på andre sprog end dansk September 2007: Som opfølgning på Firepartsaftalen om integration etablerer Integrationsministeriet et grundkursus i arbejdsmarkedsdansk 2007: Der arbejdes på at løse en række problemer vedrørende skat, socialbidrag, mv. for tyske og svenske pendlere 8
Markedsføring af Danmark som arbejdsland Danmark må ikke komme bagud i kampen om arbejdskraften. Andre lande har de senere år været bedre til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Det gælder fx Norge og Irland. Hvis Danmark skal gøre sig forhåbninger om at konkurrere med disse lande om at tiltrække arbejdskraft, skal vi være mere synlige og kendte som et attraktivt arbejdsland. Derfor sætter regeringen ind med en aktiv indsats for at øge kendskabet til Danmark som arbejdsland. Det skal være klart for omverdenen, hvilke fordele der er ved at vælge Danmark som arbejdsland. Fordele som det høje lønniveau og de gode arbejds- og levevilkår skal formidles i de lande, hvor potentielle arbejdstagere især viser interesse for at arbejde i Danmark. Dette kan blandt andet ske via de udenlandske arbejdstagere, der allerede er i Danmark, og som via deres kontakter i hjemlandet medvirker til at øge kendskabet til Danmark som attraktivt arbejdsland. Initiativer, der skal markedsføre Danmark som arbejdsland Øge kendskabet til Danmark, herunder de generelle fordele ved at leve og arbejde i Danmark Øge omtalen af Danmark som arbejdsland i internationale medier En rekrutteringskampagne rettet mod udenlandsk sundhedspersonale 9
Lettere adgang til arbejde i Danmark Regeringen har gennemført en række initiativer, der gør det lettere for udlændinge at komme hertil for at arbejde. Succesen af initiativerne ses tydeligt. Aldrig før har vi haft så mange arbejdstagere fra udlandet, som netop nu. Men manglen på arbejdskraft har til gengæld heller aldrig været så stor. Derfor er der behov for at komme med nye initiativer, der gør det lettere at komme til Danmark for at arbejde. I dag kan alle udlændinge med et konkret jobtilbud og en løn på mindst 450.000 kr. om året få opholds- og arbejdstilladelse, når det sker på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. I lyset af den betydelige mangel på arbejdskraft er det tid til at justere på beløbsgrænsen. Det vil gøre det lettere for virksomheder at rekruttere kvalificeret arbejdskraft og give yngre og nyuddannede udlændinge bedre mulighed for at komme til Danmark og arbejde. Forskerordningen giver mulighed for at arbejde her i landet på gunstige skattevilkår i tre år. Men når de tre år er gået, rejser mange hjem igen. Der er behov for at gøre det mere attraktivt at blive længere for højtuddannede og kvalificerede medarbejdere. Der er også behov for, at flere højtkvalificerede udlændinge kan komme hertil for at arbejde. Med et udvidet Green Card i hånden er det ikke længere nødvendigt at have en arbejdstilladelse for at tage arbejde i landet. Derudover bliver den eksisterende jobkortordning udvidet, så også bachelorer og personer med en mellemlang videregående udannelse kan komme hertil for at arbejde. Initiativer, der skal give lettere adgang til arbejde Lavere beløbsgrænse i jobkortordningen En forbedring af forskerskatteordningen En udvidet Green Card ordning En udvidelse af jobkortordningen (positivlisten) En vækstliste som supplement til positivlisten Mulighed for arbejdstilladelser til ansatte i større koncerner Lettere adgang til at skifte job i Danmark Mulighed for fortsat opholdstilladelse i særlige situationer Eksempel: Microsoft Development Center Copenhagen Microsoft Development Center Copenhagen beskæftiger 900 medarbejder fra 42 nationaliteter. En tredjedel af medarbejderne har anden etnisk baggrund end dansk. Mange af Microsofts medarbejdere bliver ansat på forskerskatteordningen, men mange rejser hjem igen, når de tre år er gået. Det er et chok for vores medarbejdere, når de går fra forskerordningens vilkår til fuld beskatning, og desværre mister vi mange af disse medarbejdere igen. Det tager tid, før en medarbejder har tilegnet sig den viden, der er nødvendig for at være fuldt produktiv i jobbet. Det vil være en stor hjælp for os med en fleksibel ordning, hvor vi kan fastholde medarbejderen et eller to år mere, siger Charlotte Mark, Site Leader, Microsoft Development Center Copenhagen. 10
Bedre service til virksomheder og arbejdssøgende Der er mange regler og myndigheder at holde styr på, når udenlandske arbejdstagere vil arbejde i Danmark. Det samme gælder arbejdsgivere, der vil rekruttere fra udlandet. De skal søge om opholds- og arbejdstilladelse. De skal undersøge ansættelses- og arbejdsvilkår. De skal have afklaret de skattemæssige forhold. Og så er der spørgsmål om adgang til sprogundervisning, godkendelse af uddannelser, bolig og meget, meget mere. Alt dette er vanskeligt for både virksomheder og udlændinge at få et overblik over. Derfor har de behov for solid service og rådgivning, så udlandsrekruttering opleves mere overskuelig for begge parter, til gavn for hele Danmark. Formidlingen af udenlandsk arbejdskraft er et område i kraftig vækst. Derfor er der behov for at styrke og professionalisere servicen i jobcentrene. Der er også behov for at forbedre den rekruttering, som foregår i udlandet. I dag er der ingen samlet indgang for udlændinge, der ønsker at tage til Danmark for at arbejde. På samme måde mangler danske arbejdsgivere også ét centralt sted at rekruttere fra udlandet. Initiativer, der giver bedre service til virksomheder og arbejdssøgende Task-force skal hjælpe med at forenkle og identificere barrierer for virksomheder og arbejdssøgende, blandt andet ved brug af LEAN Styrket indsats og ny organisering af rekrutteringsindsatsen i jobcentrene i tre nye specialenheder Pilotprojekt med en one-stop-shop for udlændinge, der ønsker at arbejde i Danmark og for danske arbejdsgivere, der ønsker rådgivning i udlandet på et såkaldt Work-in-Denmark Center på en dansk ambassade Workimport.dk én samlet indgang til information og jobformidling Mere enkle regler for at udstede skattekort Kortere sagsbehandlingstider i Udlændingeservice Blanketter og skemaer på relevante sprog Bedre kendskab til regler for autorisation til sundhedspersonale og udvidet information og services 11
Eksempel: Siemens Turbomachinery Equipment A/S Virksomheden Siemens Turbomachinery Equipment A/S i Helsingør er førende på verdensplan inden for udvikling, produktion og markedsføring af turbokompressorer. Virksomheden har 260 medarbejdere i Danmark. Heraf en 30-40 svenskere. Virksomheden savner at få kvalificeret hjælp til at finde svensk arbejdskraft. Tidligere var der en EURES-medarbejder på jobcenteret, men personen er nu flyttet. I dag må Siemens Turbomachinery Equipment A/S selv kontakte arbejdsformidlingen i Sverige og søge i tilfældige jobdatabaser på internettet for at få medarbejdere. Det vil helt klart være en hjælp i vores arbejde med at rekruttere arbejdskraft, at vi får adgang til specialiseret rådgivning om rekruttering i udlandet. Det er en ikke mindst en fordel, at den rådgivning bliver samlet et sted i regionen, Jane Walsøe, HR director, Siemens Turbomachinery Equipment A/S 12
Rekruttering til den offentlige sektor Mange tusinde offentlige ansatte forventes at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet de kommende år. Det bliver en stor udfordring for de institutioner, der leverer offentlig service inden for sundhed, pleje og omsorg, at håndtere problemet med personalemangel. Regeringen har allerede gjort meget for at imødegå problemet, blandt andet er optaget på de relevante uddannelser øget markant (se boks om trepartsaftalen). Initiativer, der sætter fokus på rekruttering til den offentlige sektor Analyse af udfordringer og erfaringer med udenlandsk arbejdskraft i den offentlige sektor Erfaringsudveksling i sygehusvæsenet Fast-track for anerkendelse af sosu-medarbejdere En del af problemet kan imødegås ved at rekruttere udenlandsk arbejdskraft til de områder, der bliver ramt. Men der mangler overblik over muligheder, udfordringer og erfaringer med udenlandsk arbejdskraft i den offentlige sektor. Initiativer i Trepartsaftalen Trepartsaftalerne mellem regeringen, KL, Danske Regioner, LO og AC af 17. juni 2007 og mellem regeringen, KL, Danske Regioner og FTF af 1. juli 2007 sætter ind med en markant indsats for at tiltrække og fastholde medarbejdere i den offentlige velfærdsservice. Der er enighed om målet om frit optag og praktikpladser til alle elever på uddannelserne til social- og sundhedshjælper og -assistent. Der skal etableres 1.000 flere pladser årligt til unge, der ønsker at tage en pædagogisk grunduddannelse, og optaget på de mellemlange videregående uddannelser skal øges. Det gælder også sygeplejerskeuddannelsen, hvor dimensioneringen allerede i år er blevet hævet. Desuden er der enighed om at nedsætte deltagerbetalingen på de videregående uddannelser, som retter sig mod medarbejdere i den offentlige sektor. 13
Fastholdelse og integration De familier, der vælger at tage med til Danmark, skal have bedre muligheder for at falde hurtigt til og tage del i det danske samfund. Det giver ikke mening at bruge millioner af kroner på at hente fx læger i udlandet, hvis de rejser med det samme igen, fordi familien ikke trives. Så er både penge og arbejdskraft tabt. Udenlandske arbejdstagere og deres medfølgende familie er ikke omfattet af et introduktionsprogram. Så for mange er arbejdspladsen den eneste kontakt til det danske samfund. På den måde får de ikke nok viden om det danske samfund og om deres muligheder, rettigheder og pligter. Derfor skal der sættes ind med mere information og flere tilbud til familierne. Familierne får blandt andet tilbudt en informationspakke og et introduktionsforløb om det danske samfund og arbejdsmarked. Udenlandske arbejdstagere og ægtefæller skal også have bedre muligheder for at lære dansk. I dag begynder danskundervisningen tidligst ved ankomsten til Danmark. Fremover skal der være bedre mulighed for at motiverede udlændinge kan forberede sig på det danske sprog inden de kommer hertil. Initiativer, der medvirker til at fastholde og integrere udenlandsk arbejdskraft Familiepakker integrationstilbud for hele familien Styrket danskundervisning Bedre adgang for udenlandske arbejdstageres børn på en dansk videregående uddannelse Eksempel: Sygehus Syd Sygehus Syd er et sygehusfællesskab, der består af fire mindre sygehuse i region Sjælland. Sygehuset har ansat mellem 20 og 30 læger og radiografer fra Polen. Derudover er der ansat et mindre antal medarbejdere fra andre lande. Sygehuset oplever ofte problemer med at integrere familierne til de læger, de ansætter, fordi ægtefællerne og børnene har svært ved at falde til. Det har en negativ effekt på sygehusets mulighed for at fastholde den rekrutterede arbejdskraft. Alle initiativer, der kan hjælpe til med at fastholde udenlandske læger og deres familier hos os på Sygehus Syd, er velkomne, Ulla Clausen, HR-chef, Sygehus Syd 14
Dokumentation og overvågning Der eksisterer i dag ikke et samlet overblik over, hvor mange udlændinge der arbejder og opholder sig i Danmark. Den fri bevægelighed i EU betyder, at kendskabet til, hvor mange arbejdstagere herunder også udstationerede der kommer til landet, er begrænset. Det eneste vi ved, er at antallet af udenlandske arbejdstagere stiger i disse år. Initiativer, der sikrer bedre dokumentation og overvågning Bedre statistik og gennemsigtighed for hvor mange udlændinge, der arbejder i Danmark Uden et samlet overblik over antallet af udlændinge er det ikke muligt at følge udviklingen og analysere udlændinges rolle på arbejdsmarkedet. Derfor skal der skabes et bedre overblik. Der mangler især statistik for vandrende arbejdstagere fra EU og tredjelande. Ved siden af den forbedrede statistik over udlændinge, der arbejder i Danmark, fører danske myndigheder (SKAT, Udlændingeservice og politiet) løbende kontrol med, at betingelserne for opholds- og arbejdstilladelse er opfyldt. Dette arbejde, som er et led i myndighedernes almindelige forpligtelse til at føre tilsyn, er særlig vigtigt, når der indføres nye regler for at udlændinge kan komme hertil for at arbejde. Fakta: Udlændinge på arbejde i Danmark Det skønnes, at mellem 30.000 og 40.000 pendler til Danmark hver dag For øjeblikket er der godt 13.000 aktive arbejdstagere fra de nye EU-lande I 2007 er der indtil videre meddelt opholds- og arbejdstilladelse til ca. 1.100 personer i medfør af jobkortordningen Der er ikke tal for hvor mange EU-borgere fra de såkaldt gamle EU-lande, som for øjeblikket arbejder i Danmark 15
Markedsføring af Danmark som arbejdsland 1.1 Større kendskab til fordelene ved at leve og arbejde i Danmark 1.2 Øget omtale af Danmark som arbejdsland i internationale medier 1.3 Kampagne for at tiltrække sundhedspersonale fra udlandet Rekruttering til den offentlige sektor 4.1 Analyse af muligheder og barrierer for at rekruttere til den offentlige sektor 4.2 Mere koordinering og udveksling af erfaringer i sygehusvæsenet 4.3 Fast-track for anerkendelse af sosu-medarbejdere Lettere adgang til arbejde i Danmark 2.1 Lavere beløbsgrænse for 450.000 kr. s reglen 2.2 Forbedret forskerskatteordning 2.3 Udvidet Green Card 2.4 Udvidet jobkort (positivlisten) 2.5 Vækstliste et supplement til positivlisten 2.6 Koncernopholdstilladelser 2.7 Jobskifte 2.8 Fortsat opholdstilladelse i særlige situationer Bedre service til virksomheder og arbejdssøgende Fastholdelse og integration af udenlandsk arbejdskraft 5.1 Familiepakker integrationstilbud til hele familien 5.2 Styrket danskundervisning 5.3 Lettere adgang til videregående uddannelse for børn af udenlandsk arbejdskraft Dokumentation og overvågning 6.1 Forbedret statistik over udlændinge 3.1 Spot på barrierer med ny task-force og brug af LEAN 3.2 Ny struktur, der styrker rekrutteringsindsatsen i jobcentrene, og en ny hotline på polsk 3.3 Pilotprojekt: Work-in-Denmark Center på dansk ambassade 3.4 Workimport.dk én samlet indgang til viden om udenlandsk arbejdskraft 3.5 Lettere adgang til skattekort 3.6 Kortere sagsbehandlingstid i Udlændingeservice i erhvervssager 3.7 Blanketter på relevante sprog 3.8 Lettere adgang til at søge dansk autorisation for udenlandsk sundhedspersonale 16
17
1.1 Større kendskab til fordelene ved at leve og arbejde i Danmark I dag er der et meget begrænset kendskab til fordelene ved at bo og arbejde i Danmark i de lande, som Danmark har en interesse i at tiltrække arbejdskraft fra. De danske repræsentationer i udlandet skal fremover arbejde aktivt med at gøre Danmark bedre kendt som et attraktivt arbejdsland. Det skal ske gennem målrettet information til arbejdstagere, arbejdstagerorganisationer, forskere og embedsmænd i de lande, som Danmark ønsker at rekruttere fra. Initiativet er et nyt led i det arbejde med at øge kendskabet til Danmark, som allerede finder sted som et led i handlingsplanen for offensiv global markedsføring af Danmark. Danske repræsentationer i udlandet gennemfører konferencer, seminarer, foredrag på universiteter, netværksarrangementer, roadshows m.v. i udvalgte lande. Formålet er at øge kendskabet til Danmark som et attraktivt arbejdsland. Det skal fx være bedre kendt, at vi i Danmark har et højt lønniveau og gode arbejds-, leve- og sundhedsforhold. Større kendskab til de gode danske arbejdsforhold Øget rekruttering af udenlandsk arbejdskraft 1.2 Øget omtale af Danmark som arbejdsland i internationale medier Fordelene ved at arbejde i Danmark bliver sjældent omtalt i internationale medier. Hvis Danmark skal tiltrække arbejdskraft udefra, er det vigtigt at komme igennem til udenlandsk presse og medier med et budskab om, at Danmark er et godt arbejdsland. Indsatsen for at profilere Danmark som et godt arbejdsland i udenlandske medier bliver fremover styrket. Det sker som et led i det arbejde med at profilere Danmark i udenlandske medier, som allerede finder sted i forbindelse med Handlingsplanen for offensiv global markedsføring af Danmark. Mere direkte kontakt til udenlandsk presse og medier skal øge den positive omtale af Danmark som arbejdsland. Et led i initiativet er fx at invitere udenlandske journalister til Danmark for at rapportere om danske arbejdsforhold, levevilkår og sundhedssystem. Mere omtale af Danmark som arbejdsland i internationale medier Større kendskab til mulighederne for at arbejde i Danmark Øget rekruttering af udenlandske arbejdskraft 18
1.3 Kampagne for at tiltrække sundhedspersonale fra udlandet Der mangler sundhedsfagligt uddannet personale i Danmark, herunder speciallæger, sygeplejersker og øvrige plejegrupper. Udenrigsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet tager initiativ til en kampagne, der skal tiltrække kvalificeret sundhedspersonale fra udlandet. Kampagnen målrettes lande og faggrupper, hvor der er mulighed for at opnå størst effekt. Kampagnen skaber opmærksomhed om jobmulighederne og arbejdsvilkårene i Danmark. Mere sundhedspersonale bliver opmærksom på Danmark som muligt arbejdsland og tiltrækkes hertil Kampagnen kobles sammen med Udenrigsministeriets eksisterende markedsføringskampagne for at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft til Danmark, der er en del af handlingsplanen for offensiv global markedsføring af Danmark, og som løber i perioden 2007-2010. 2.1 Lavere beløbsgrænse for 450.000 kroners reglen Den nuværende jobkortordning giver mulighed for at udlændinge, der har et konkret jobtilbud med en løn på 450.000 kr. kan få opholdstilladelse i Danmark. Manglen på arbejdskraft betyder, at den beløbsgrænse bør sættes ned. For at imødekomme arbejdsmarkedets behov for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft sættes beløbsgrænsen ned til 375.000 kr. Samtidig giver opholdstilladelser efter den foreslåede 375.000 kroners regel ret til ophold for tre år. På den måde harmoniseres 375.000 kroners reglen med andre typer af opholdstilladelser, der ligeledes gives for tre år ad gangen, fx udlændinge med opholdstilladelse efter positivlisten. Det bliver lettere for udenlandske arbejdstagere med relevante kompetencer at komme hertil for at arbejde. Antallet af kvalificerede udenlandske arbejdstagere, der har mulighed for at komme til landet for at arbejde, bliver udvidet. På den måde bliver rekrutteringsgrundlaget for virksomhederne større. Der er forudsat 3000 flere ansøgninger årligt som følge af forslagene 2.1 og 2.3-2.8. Den faktiske effekt på arbejdsudbudet afhænger af en række forhold. Det gælder den økonomiske udvikling i ansøgernes hjemlande, andre landes lovgivning, gennemsnitlig opholdstid i Danmark mv. 19
2.2 Forbedret forskerskatteordning Den nuværende forskerskatteordning har ofte et for kort perspektiv for udenlandske forskere, som skal vælge om de vil flytte til Danmark. Desuden sker rekrutteringen af udenlandske forskere ofte i forlængelse af kortere ophold som gæsteundervisere el.lign., hvor der er indtrådt fuldt eller begrænset skattepligt til Danmark. Disse forskere vil ikke kunne bruge forskerskatteordningen. Endelig skal udenlandske forskere i det private erhvervsliv selv sørge for godkendelse af deres kvalifikationer hos forskningsrådene og sende godkendelsen til SKAT, der kontrollerer, at de øvrige betingelser er opfyldt Eksempel: En forsker, der har undervist i Danmark i en kortere periode, får tilbud om arbejde på et forskningsprojekt. Forskeren, der allerede er skattepligtig i Danmark kan ikke bruge forskerskatteordningen og afslår derfor tilbuddet om arbejde. Løsningen på problemet er, at der fremover bliver mulighed for kortere ophold i Danmark som gæsteundervisere el. lign. forud for ansættelse under forskerordningen. Forskerskatteordningen justeres på tre områder: Udenlandske forskere og nøglemedarbejdere får mulighed for at vælge mellem enten tre år på 25 pct. beskatning eller fem år på 33 pct. Udenlandske forskere får mulighed for kortere ophold i Danmark som gæsteundervisere el. lign. forud for ansættelse under forskerskatteordningen Administrationen af forskerskatteordningen for forskere ansat i den private sektor forenkles. Den nærmere udformning af forenklingen er ikke fastlagt Mulighederne for at tiltrække flere udenlandske forskere og nøglemedarbejdere til Danmark og fastholde dem i en længere periode bliver forbedrede Det bliver lettere, at få godkendt forskerkvalifikationer. Mulig administrativ byrde for SKAT på et område uden for SKATs ressort Flere vil gøre brug af den særlige forskerskatteordning, herunder forlænge deres ophold med to år med en ændret beskatning 20
2.3 Udvidet Green Card Det vedtagne Green Card giver efter et pointsystem udlændinge ret til at opholde sig i Danmark i op til seks måneder for at søge job. Derimod giver Green Card ikke ret til at begynde at arbejde før personen har fået en formel opholds- og arbejdstilladelse. Det kan være en barriere for hurtigt og smidigt at kunne tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Et eksempel er en indisk læge, der ønsker at søge andet forefaldende arbejde i Danmark, mens han venter på at få sin lægeautorisation. Efter denne ordning kan han ikke arbejde før han har fået sin opholds- og arbejdstilladelse. Green Card ordningen udvides efter canadisk forbillede. Med det nye Green Card får alle udlændinge med særlige kvalifikationer mulighed for at opholde sig og arbejde i Danmark. For at komme i betragtning til et Green Card skal personen have opnået et antal point, som tildeles på baggrund af kriterier som uddannelse, erhvervserfaring, sprogfærdigheder mv. Det er desuden et krav, at personen kan forsørge sig selv, mens vedkommende er her i landet. Det bliver lettere at få adgang til at arbejde i Danmark for udlændinge med særlige kvalifikationer. Fremover kan en udlænding, der har fået et Green Card starte i job uden først at skulle ansøge om særskilt opholds- og arbejdstilladelse. Danmark bliver et mere attraktivt arbejdsland Flere højtuddannede udlændinge vælger at søge til Danmark for at arbejde 21
2.4 Udvidet jobkort (positivlisten) Som det er i dag, er fx jurister på Arbejdsmarkedsstyrelsens liste over områder med mangel på arbejdskraft den såkaldte mangelliste. Derimod er juridiske bachelorer ikke omfattet af positivlisten. Det samme gælder en række mellemlange videregående uddannelser, hvor der er mangel på arbejdskraft. For eksempel laboranter og fysioterapeuter. Konsekvensen er, at en attraktiv og efterspurgt arbejdskraft har svært ved at få adgang til det danske arbejdsmarked. Fakta: Positivlisten Følgende faggrupper er på den eksisterende positivliste: Vidensarbejdere, IT-specialister, Ingeniører, Læger, Farmaceuter, Sygeplejersker, Radiografer, Jordemødre, Tandlæger, Dyrlæger, Arkitekter, Landinspektører, Agronomer, Geometrikere, Jurister, Revisorer, Aktuarer, Økonomisk uddannede, Maskinmestre og Bygningskonstruktører Positivlisten, som er en liste over områder med mangel på kvalificeret arbejdskraft, hvor der er en særlig lempelig adgang til at opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, bliver udvidet til også at omfatte bachelorer og andre med en mellemlang videregående uddannelse (3-4 år) på områder med mangel på arbejdskraft. Fremover får bachelorer, laboranter, fysioterapeuter og en række andre med en mellemlang videregående uddannelse mulighed for at arbejde i Danmark. Det er fortsat kun på områder med mangel på arbejdskraft, at der kan opnås opholds- og arbejdstilladelse efter denne ordning. Det bliver nemmere for virksomhederne at rekruttere arbejdskraft inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft Flere med en mellemlang videregående uddannelse kommer hertil for at arbejde 22
2.5 Vækstliste et supplement til positivlisten Bachelorer og personer med en mellemlang videregående uddannelse, som der i dag ikke er mangel på, har ikke adgang til at arbejde i Danmark. Der oprettes en ny såkaldt Vækstliste over de bachelorer og personer med en mellemlang videregående uddannelse, der ikke er mangel på, men som Danmark alligevel har en særlig interesse i at tiltrække. Listen skal også omfatte faglærte, som der er mangel på, og som Danmark har en særlig interesse i at tiltrække. Den nye liste skal omfatte faggrupper, som kan være med til at styrke Danmarks konkurrenceevne. Det kan fx være fag inden for naturvidenskab, teknik, IT og sundhed. På den måde kan listen være med til at fremme planerne om, at Danmark skal være et førende videnssamfund. Flere bachelorer og personer med en mellemlang videregående uddannelse får adgang til at arbejde i Danmark Vækstlisten er i modsætning til positivlisten ikke styret af, om der er mangel på arbejdskraft, men derimod af politisk prioritering. 2.6 Koncernopholdstilladelser I dag er det ikke muligt for virksomheder i Danmark at hente dygtige medarbejdere, der er ansat i filialer i udlandet, hertil for at arbejde, uden at der hver gang skal ansøges om opholds- og arbejdstilladelse. Det er en barriere for virksomhedernes muligheder for at kunne trække på medarbejdere, der kender virksomheden og kulturen i andre dele af virksomheden i udlandet. Der indføres en koncernopholdstilladelse, som giver udlændinge mulighed for at flytte mellem en koncerns filialer i Danmark og i tredjelande. Med forslaget får virksomhederne særlig adgang til at udveksle ansatte mellem en koncerns filialer i Danmark og i tredjelande. Konkret betyder det for eksempel, at en udlænding, der er ansat til at lave markedsføring for et nyt produkt i en større medicinalvirksomhed, skiftevis kan arbejde og bo i udlandet og i Danmark, uden at det har konsekvenser for personens opholds- og arbejdstilladelse her. En koncernopholdstilladelse er betinget af, at virksomheden er en del af en international koncern, der har en nærmere fastsat økonomisk størrelse. Det er desuden en forudsætning for at få en koncernopholdstilladelse, at de involverede dele af koncernen erklærer, at det er vigtigt, at den pågældende medarbejder arbejder i Danmark af innovative og/eller projektmæssige årsager. Løn og ansættelse skal ske på sædvanlige vilkår. Koncernopholdstilladelsen gives for en periode på tre år med mulighed for ophold uden for Danmark, uden at opholdstilladelsen bortfalder. Forslaget sikrer en enkel og ubureaukratisk adgang til at flytte mellem en koncerns filialer i Danmark og i tredjelande 23
2.7 Jobskifte Som det er i dag, er det svært for en udlænding, der har opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af arbejde i Danmark, at skifte job. Det er nemlig ikke muligt at starte i det nye arbejde, før man har fået en ny opholds- og arbejdstilladelse. Fremover får alle udlændinge, som har opholds- og arbejdstilladelse i Danmark, og som ønsker at skifte job, mulighed for at starte i det nye arbejde, inden der er meddelt en ny opholds- og arbejdstilladelse. Initiativet er med til at gøre jobskifte til en mere smidig proces til gavn for både arbejdstageren og arbejdsgiveren. Initiativet gør det muligt at fastholde udenlandske arbejdstagere på det danske arbejdsmarked Udlændinge, der er omfattet af positivlisten eller 375.000 kroners reglen, får desuden mulighed for at søge nyt arbejde fra Danmark i stedet for fra hjemlandet dels når kontrakten udløber, dels hvis udlændingen er blevet uforskyldt ledig. 2.8 Fortsat opholdstilladelse i særlige situationer I dag kræver det minimum to års uafbrudt beskæftigelse hos samme arbejdsgiver, hvis en udlænding, der er blevet nægtet at få forlænget sin oprindelige opholdstilladelse, skal have mulighed for at fortsætte i arbejdet. Det gælder også, hvis udlændingen i en længere periode har drevet selvstændig virksomhed. Det betyder fx, at en bosnisk flygtning, der ikke har fået forlænget sin opholdstilladelse, men som har haft arbejde i halvandet år hos Novo, som udgangspunkt skal udrejse af Danmark. Dermed sender Danmark værdifuld arbejdskraft ud af landet. Det vil i langt højere grad være muligt at fastholde herboende udlændinge, der er i job. Ordningen vil især være en gevinst for virksomheder, som allerede har gjort en indsats for at integrere og oplære medarbejdere. Det bliver lettere at fastholde udenlandsk arbejdskraft To års kravet sættes ned til ét år. Samtidig bliver ufaglært arbejde omfattet af ordningen, sådan at to års beskæftigelse som ufaglært hos samme arbejdsgiver giver mulighed for at få opholdstilladelse til at arbejde. 24
3.1 Spot på barrierer med ny task-force og brug af LEAN Der er mange regler, ordninger og myndigheder, der er involverede, når en udenlandsk arbejdstager vil arbejde i Danmark, eller når danske arbejdsgivere ønsker at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Det kan nemt være en barriere for personen, der vil hertil og arbejde eller for arbejdsgiveren, der mangler arbejdskraft. Der oprettes en Task-force, der skal se på barrierer for at udenlandsk arbejdskraft kan komme hertil for at arbejde. Task-forcen skal komme med forslag til, hvordan sagsgange og regler kan forenkles, så det ud fra et brugersynspunkt bliver lettere at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Task-forcens arbejde opdeles i to faser: Fase 1 er en screening af barrierer i alle relevante ministerier. Der, hvor screeningen viser, at det umiddelbart er muligt, fjernes barriererne. Fase 2 sætter spot på de områder, som kræver en nærmere analyse. De udvalgte områder er ressourcetunge områder, hvor der er et stort potentiale for at forenkle fx ved hjælp af LEAN. Enklere regler og mere tilgængelige ordninger gør det lettere for brugerne at rekruttere udenlandsk arbejdskraft 25
3.2 Ny struktur, der styrker rekrutteringsindsatsen i jobcentrene, og en ny hotline på polsk I dag findes der én særlig EURES-specialfunktion i Århus, der har en særlig viden om rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Specialfunktionen modtager dagligt mange henvendelse fra virksomheder, der har brug for kvalificeret hjælp til at finde folk. Men med den nuværende mangel på arbejdskraft og virksomhedernes behov for hjælp til det arbejde, er der behov for at styrke den internationale jobformidling yderligere. Antallet af udlændinge, der opholder sig i landet for at arbejde er vokset markant de seneste år. En stor del af de udlændinge, der kommer for at arbejde er polakker. Mange har dårlige sprogkundskaber, og har derfor ikke adgang til information om arbejde og ophold i Danmark. Derfor er der et særligt behov for information til polsktalende arbejdstagere. Fakta: Mange henvendelser om internationale rekruttering På det seneste har der været en kraftig stigning i henvendelser vedrørende international rekruttering fra både udenlandske jobsøgere og fra virksomheder, der søger arbejdskraft. For eksempel har Jobcenter Sønderjylland i gennemsnit besøg af 200 tyske jobsøgere om måneden, mens hotlinien i EURES specialistfunktion i Århus dagligt modtager mange henvendelser fra virksomheder om emnet. Der oprettes tre specialenheder rundt om i landet, der skal sikre en kvalificeret og professionel håndtering af den internationale rekruttering. Enhederne bliver bemandet med specialister, der kan hjælpe både virksomheder og jobsøgere. Der indføres gradvist delvis brugerbetaling. Der oprettes samtidig en særlig polsktalende informations-hotline i en af de nye specialenheder. Virksomhederne i hele landet får fremover lettere adgang til kvalificeret og professionel hjælp med at rekruttere i udlandet. De mange polakker her i landet får adgang til særlig information om ophold og arbejde i Danmark via en hotline. Virksomhederne får bedre adgang til det internationale jobmarked Bedre mulighed for at rekruttere og fastholde polske arbejdstagere, der vil arbejde i Danmark 26
3.3 Pilotprojekt: Work-in-Denmark Center på dansk ambassade Der findes i dag ingen samlet indgang til rådgivning og sagsbehandling for udlændinge, der ønsker at arbejde i Danmark. Tilsvarende mangler danske private og offentlige arbejdsgivere én central offentlig indgang til at rekruttere på arbejdsmarkederne i udlandet. Der gennemføres et pilotprojekt af et såkaldt Work-in-Denmark Center på en udvalgt dansk ambassade. Centret skal fungere efter one-stop-shop konceptet. Formålet er at lave én samlet indgang for udlændinge, der ønsker at arbejde i Danmark, og for arbejdsgivere, der ønsker at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Tiltrække flere udenlandske arbejdstagere til Danmark Sikre at udenlandsk arbejdskraft hurtigere kan komme til Danmark og udfylde konkrete arbejdskraftbehov Sikre bedre screening af udenlandske ansøgere, så det er den rigtige arbejdskraft, som kommer til Danmark Sikre, at den samlede rekrutteringsindsats er koordineret Styrke Danmark i konkurrencen med andre lande om rekruttering af kvalificeret arbejdskraft Centeret vil sikre, at alle forhold inklusive de formelle indvandringskrav så vidt muligt behandles direkte på repræsentationen. Eksempelvis en sideløbende behandling af opholds- og arbejdstilladelse samtidig med, at øvrige forhold i forbindelse med ophold i Danmark, afklares Centeret skal hjælpe udlændinge, som ønsker at arbejde eller studere i Danmark med jobsøgning, registrering i danske jobdatabaser, sprogundervisning samt praktiske spørgsmål, fx om at bo og arbejde i Danmark Centeret skal hjælpe danske arbejdsgivere med konkrete rekrutteringsopgaver. Gennem analyser af lokale arbejdsmarkedsforhold vil centrene også kunne bidrage til opbygningen af en vidensdatabase over arbejdsudbuddet i forskellige lande Centeret skal gennem kampagnevirksomhed være med til at udbrede kendskabet til Danmark som attraktivt uddannelses- og arbejdsland 27
3.4 Workimport.dk én samlet indgang til viden om udenlandsk arbejdskraft Både virksomheder og udenlandske arbejdssøgende kan have svært ved at få overblik over information om rekruttering og arbejde i Danmark. Mange oplysninger om rekruttering og værktøjer til brug for jobsøgning (fx tjeklister, faktaark og CV-banker) er spredt rundt om på forskellige ministerier og hjemmesider. Der laves en kulegravning af al information om rekruttering af udenlandsk arbejdskraft og vilkår for at arbejde i Danmark. Formålet er at samle informationen på www.workimport.dk, som dermed bliver indgang og portal til al relevant information om emnet. Eksempel En virksomhed er i færd med at rekruttere en polsk IT-ingeniør. Virksomheden har brug for oplysninger om arbejdstilladelse, skatteforhold, bolig, danskundervisning og pension. Virksomheden vil gerne undersøge det selv, men må søge informationer på flere forskellige hjemmesider. Fremover kan virksomheden gå ind på www.workimport.dk og få alle relevante informationer om rekruttering og arbejde i Danmark. Parallelt med etableringen af den nye portal, arbejdes der på at forbedre de eksisterende selvbetjeningssystemer. Velfungerende selvbetjeningsmuligheder har stor betydning for effektiv jobformidling over grænserne. Selvbetjeningen skal være nem og overskuelig, så de virksomheder, der kan og vil, kan bruge dem til at finde relevant arbejdskraft i udlandet. Virksomheder og arbejdssøgende fra udlandet slipper for at bruge lang tid på at søge på internettet efter oplysninger om rekrutteringsprocessen. I stedet er www.workimport.dk indgang til alle relevante informationer og jobopslag. En smidigere og mere effektiv rekrutteringsproces 28
3.5 Lettere adgang til skattekort Reglerne for at få et skattekort er komplicerede, bl.a. på grund af kravene til dokumentation. Det er især et problem for arbejdere, der kun er kortvarigt ansat i Danmark. Der er sat en analyse i gang om arbejdsgiverne kan få adgang til at indhente skattekort til sine ansatte. Det vil ske gennem en ny service i SKATs TastSelv. Der sættes en analyse i gang om udenlandske arbejdere kan få mulighed for at vælge en forenklet bruttoskatteordning. Ordning skal af hensyn til EU-retten være frivillig, da beskatning efter de almindelige regler kan give en lavere beskatning Formålet med analyserne er, at skabe et fundament for at ændre reglerne, så det bliver lettere for udenlandske arbejdere at få skattekort, bliver muligt for udenlandske arbejdstagere at få adgang til mere enkle beskatningsregler Det bliver lettere at få skattekort til udenlandske ansatte, hvis arbejdsgiveren selv får mulighed for at udføre opgaven med at indhente skattekort mv. Opgaven vil på sigt kunne begrænses, hvis det bliver muligt at vælge en enkel bruttotrækordning 3.6 Kortere sagsbehandlingstid i Udlændingeservice i erhvervssager Erhvervslivet oplever, at sagsbehandlingstiden i Udlændingeservice er en barriere for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft i udlandet. Der er eksempler på udlændinge, der har indgået en kontrakt med en dansk virksomhed, som vælger at hoppe fra under sagsbehandlingen i Udlændingeservice, fordi det er lettere og hurtigere at få opholdstilladelse i et andet land. Dermed går værdifuld arbejdskraft tabt. Udlændingeservice får tilført flere personaleressourcer for at sikre kortere sagsbehandlingstider i flere typer af erhvervssager. På en række områder nedbringes sagsbehandlingstiden til 30 dage. Dermed får virksomhederne en hurtigere og mere effektiv service i erhvervssager, når de rekrutterer fra udlandet. Lettere og hurtigere for virksomhederne at rekruttere arbejdskraft Større tilfredshed blandt Udlændingeservices brugere Den Task-force (omtalt under initiativ 3.1), som skal se på barrierer for at rekruttere fra udlandet, skal også ved hjælp af LEAN se på mulighederne for at forenkle sagsgange og forkorte sagsbehandlingstider i Udlændingeservice. 29
3.7 Blanketter på relevante sprog Mange blanketter, skemaer og tilhørende vejledninger, som udenlandske arbejdstagere skal udfylde, når de skal arbejde i Danmark, findes kun på dansk eller engelsk. Konsekvensen er, at udlændingene ofte ikke forstår indholdet og udfylder blanketterne forkert eller må søge hjælp fra folk, der kan oversætte. Det er med til at belaste arbejdsgivere og myndigheder, der må sætte tid af til at udfylde eller korrigere blanketter og skemaer. Problemet er særlig stort for polske arbejdstagere. Det bliver mindre besværligt for udenlandske arbejdssøgende at udfylde de nødvendige blanketter for at kunne arbejde i landet. Initiativet aflaster arbejdsgivere og myndigheder. Samtidig er oversættelser af blanketter til arbejdstagernes egne sprog med til at give større tryghed i ansættelsen De blanketter og skemaer, som udenlandske arbejdstagere skal udfylde, når de skal arbejde i Danmark, bliver fremover oversat til en række relevante sprog blandt andet tysk og polsk. 3.8 Lettere adgang til at søge dansk autorisation for udenlandsk sundhedspersonale Mange udenlandske læger, sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale oplever det besværligt og venter unødig længe på at få en dansk autorisation, så de kan komme til at arbejde i Danmark. Ventetiden skyldes, at ansøgerne ikke har skaffet den nødvendige dokumentation. Problemet kan blandt andet hænge sammen med, at informationer om, hvordan man søger autorisation, herunder muligheden for at ansøge elektronisk, kun findes på dansk. Sundhedsstyrelsen udarbejder information på engelsk om regler og procedurer for at få en dansk autorisation for alle grupper af sundhedspersonale. Elektroniske ansøgningsskemaer bliver også tilgængelige på engelsk på Internettet. Initiativet gør det nemmere og hurtigere for udenlandsk uddannet sundhedspersonale at søge dansk autorisation Eksempel En sygeplejerske fra Vietnam klikker sig ind på Sundhedsstyrelsens hjemmeside for at få information om de danske regler for autorisation. Her kan hun imidlertid kun finde reglerne for lægeautorisationer på engelsk ikke reglerne for sygeplejersker. Hun ender med at vælge at tage arbejde i England i stedet for i Danmark. 30
4.1 Analyse af muligheder og barrierer for at rekruttere til den offentlige sektor Dele af den offentlige service inden for sundhed, pleje og omsorg lider under personalemangel. Den demografiske udvikling med flere ældre betyder, at problemet forventes at vokse de kommende år. En del kan løses ved at rekruttere udenlandsk arbejdskraft til området. Der mangler imidlertid undersøgelser af, hvilke muligheder og udfordringer, der er forbundet med at rekruttere udenlandsk arbejdskraft til den offentlige sektor. Mulighederne og udfordringerne for at bruge udenlandsk arbejdskraft i den offentlige sektor skal undersøges og kortlægges. Samtidig sættes pilotprojekter i gang for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft til den offentlige sektor. Der laves en særlig analyse af udfordringerne og barriererne for at rekruttere personale til sundhedsvæsenet, herunder især speciallæger og personale til plejeopgaver. Analyserne og pilotprojektet skaber ny viden, der giver et bedre grundlag for nye politiske initiativer Et mere kvalificeret grundlag for at kunne rekruttere til den offentlige sektor fra udlandet 4.2 Mere koordinering og udveksling af erfaringer i sygehusvæsenet I dag er der ikke nogen systematisk koordinering eller udveksling af erfaringer imellem sygehusene, når de ansætter udenlandsk arbejdskraft. Det betyder, at den viden, der opbygges et sted om fx gode rekrutteringsfirmaer eller om et velfungerende introduktionsforløb, ikke kommer andre sygehuse til gavn. Danske Regioner har iværksat en indsamling af erfaringer med at rekruttere udenlandsk sundhedspersonale, som skal deles på tværs af regioner og sygehuse. Formålet er at bidrage til at gøre det nemmere at rekruttere udenlandsk personale til sygehusene. Derudover overvejer Danske Regioner at etablere et egentligt fast forum til erfaringsudveksling på tværs af regionerne. De centrale sundhedsmyndigheder bakker op om initiativet og stiller sig til rådighed for deltagelse i et forum. Initiativet fremmer bedre koordinering og mere videns- og erfaringsudveksling mellem sygehusene om udenlandsk rekruttering. Lettere at rekruttere og fastholde arbejdskraft i sygehusvæsenet 31