Familieinteraktion og symptomer på psykiske belastninger hos alkoholikere og ægtefæller til alkoholikere*

Relaterede dokumenter
Familieinteraktion og symptomer på psykiske belastninger hos alkoholikere og ægtefæller til alkoholikere*

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

Psykisk symptom screening i misbrugsbehandling SCL R. Et godt bud!

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

Vingsted Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København

For at anmode om behandling i Internetpsykiatrien skal du indsende et skema. Skemaet

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

Vejvrede blandt cyklister og bilister: Ligheder og forskelle

Børnefamilier med alkoholproblemer

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

HVEM BLIVER SKADET AF ANDRES ALKOHOLVANDER?

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Udsatte børn i grønland

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.*

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, Januar 2011

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

HoNOS Årsrapport for 2006

Samtykke til databehandling? Ja Nej. Oplysninger CPR nummer Navn Adresse Husnummer Postnummer By. adresse. Telefonnummer

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Identifikation af højrisikosituationer

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Arbejdspladsskemaet Det korte skema.

Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Rapport: Faktorstrukturen for spørgsmål i Studiemiljø2011, Aarhus Universitet

Opgørelse og scoring af SCAS

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

Mental Sundhed i Danmark

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Analyse af dagpengesystemet

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Årsrapport for P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst. Psykiatrisk Forskningsenhed Psykiatrisk Forskningsenhed 2026

Evidence-based medicine: Measurement based mental care

Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen

Vejledning til udfyldelse af spørgeskemaer i Sund i naturen

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

Spørgeskemaundersøgelse

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig?

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

4. Selvvurderet helbred

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

Psykisk arbejdsmiljø og stress

Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre.

Trivsel i MSOs hjemmepleje

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

Hvad skal der til for at hjælpe unge med rusmiddelproblemer?

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

Indsatser til forældre i konflikt kan forbedre børns livschancer

Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

Udbrændthed og brancheskift

HVAD STILLER VI OP MED PATIENTEN, DER DRIKKER?

Borderline forstået som mentaliseringssvigt

AARHUS KOMMUNE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018

HoNOS. Årsrapport for 2004

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet

Hvem er i særlig risiko for at udvikle et problematisk alkoholforbrug?

LUFT LIGEMANDSARBEJDE UDEN FRYGT OG TABU

Bilag 3 til spritstrategien

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET

TUBAs tilgang i arbejdet med sårbare unge

Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl

Temadage om Familieorienteret alkoholbehandling den og

De stressede studerende

CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING

Vejledende eksamensopgaver vedr. hypotesetest (stx B og stx A)

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Børn og unge med ADHD i Danmark. Lene Buchvardt

Trivsel i MSOs hjemmepleje

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

En ny vej - Statusrapport juli 2013

FORBRUG KONTRA AFHÆNGIGHED. Mette Kronbæk Ph.d. og sociolog Adjunkt på Institut for Socialt arbejde Metropol

Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

Transkript:

HELENE BYGHOLM CHRISTENSEN Familieinteraktion og symptomer på psykiske belastninger hos alkoholikere og ægtefæller til alkoholikere* Baggrund og formål Forstyrrelser i alkoholikerens psykosociale fungeren og hans/hendes relationer til sine nærmeste er væsentlige begrebsbestemmende karakteristika i såvel diagnostiske som mere beskrivende definitioner på alkoholisme (American Psychiatric Association 1995; WHO ICD-10 1996; Bateson 1987; Hansen 1992). Forskning har i overensstemmelse med dette peget på, at en stor andel af personer med DSM-IV diagnoserne alkoholafhængighed og alkoholmisbrug også oplever andre psykiske problemer, som f.eks. angst, depression og antisociale personlighedsforstyrrelser (Vaillant 1995, 75-104; McCrady 1993, 364-365). Undersøgelser omkring symptomer på psykiske belastninger hos ægtefæller til alkoholikere viser tilsvarende, at ægtefæller til aktive alkoholikere oplever signifikant flere symptomer på psykiske belastninger end en demografisk matched kontrolgruppe (Billings & Moos 1983). Konsekvenserne af alkoholikerens forstyrrede relationer til sine nærmeste kan også aflæses i en række forskningsresultater, der peger på, at familieinteraktionen i familier med alkoholproblemer er mere dysfunktionel end interaktionen i familier uden alkoholproblemer (Christensen 1998). Andre undersøgelser har dog peget på, at alkoholismens konsekvenser for familien og de enkelte familiemedlemmer ikke er entydig, men vil være relateret til faktorer som alkoholikerens drikkemønster (Steinglass 1981) og familiens *Artiklen udspringer af projekt Børnefamilier med alkoholproblemer En undersøgelse af psykologiske interventioners indvirkning på familiesamspillet og barnets psykosociale tilpasning. Projektet er finansieret af Sundhedsministeriets Alkoholforskningsmidler. Tak til behandlere på Frederiksborg amts alkohol ambulatorium, Majorgården i Ålsgårde og Egåhus ved Århus for en stor indsats med at rekruttere familier til projektet. 267

socioøkonomiske status (Haugland & Havik 1998). Endvidere ser det ud til, at der er et vist sammenhæng mellem familiens fungeren og graden af symptomer på psykiske belastninger hos alkoholikeren og ægtefællen (Cronkite 1990). I en undersøgelsesrække af Moos et al. har man anvendt stressmestringsperspektivet som teoretisk forklaringsmodel for hvilke faktorer, der har betydning for de enkelte familiemedlemmers fungeren i familier med alkoholproblemer (Moos et al. 1982, 1984; Cronkite et al. 1990). Med dette perspektiv fremhæves, at selvom en alkoholiseret partner typisk vil repræsentere en væsentlig stressor i familiens liv, er det nødvendigt også at inddrage andre faktorer for at forstå, hvordan alkoholikerens ægtefælle påvirkes af alkoholismen. Moos et al. s undersøgelser viste blandt andet, at dårlig psykosocial fungeren hos alkoholikeren var stærkt relateret til dårligere psykosocial fungeren hos ægtefællen. Man fandt, at den alkoholiske partners alkoholbrug ikke havde en selvstændig indflydelse på ægtefællens fungeren. Derimod havde alkoholikerens sociale og psykologiske svækkelse en signifikant selvstændig indflydelse på ægtefællens symptomer på depression og fysiske symptomer. Disse fund peger på, at alkoholproblemerne influerer på ægtefællens fungeren gennem alkoholikerens svækkelse på andre psykiske og sociale områder (Cronkite 1990, 322). I undersøgelserne (Moos et al. 1984; Cronkite et al. 1990, 322) fandt man endvidere, at ægtefællens fungeren var relateret til familieinteraktionen. Ægtefæller i familier, der scorede lavt på sammenhængsdimensionen, rapporterede flere fysiske symptomer, mens ægtefæller i familier med højt konfliktniveau oplevede mere depression og flere fysiske symptomer. Ægtefæller i mindre ekspressive familier oplevede mere depression. Vægt på moralsk-religiøse temaer i familien var relateret til flere fysiske symptomer hos ægtefællen. Andre undersøgelser har fokuseret på, hvordan familien som helhed påvirkes af alkoholproblemerne. Man har blandt andet fundet, at familieinteraktionen i familier med alkoholproblemer er mindre koordineret og mindre samarbejdende (Steinglass 1981; Moos & Moos 1984), der er mindre kontakt familiemedlemmerne imellem og mindre tolerance overfor følelsesmæssige udtryk og divergerende holdninger (Steinglass 1981), interaktionen er mere rigidt mønstret og ufleksibel (Rotunda et al. 1995), og familiemedlemmerne oplever mindre sammenhæng og udtryksfuldhed og mere konflikt (Clair & Genest 1987; Moos & Billings 1982). Samlet peger disse undersøgelser på, at kvaliteten af familieinteraktionen i familier med alkoholproblemer er mere belastet og dysfunktionel sammenlignet med interaktionen i familier uden alkoholproblemer (Christensen 1998). Steinglass (1979, 1981; Steinglass et al. 1987) har ud fra systematiserede observationer af familier og begreber hentet fra systemteorien opstillet en teori for, hvordan alkoholmisbrug hos et enkelt familiemedlem kan få sådanne implikationer for hele familien. I store træk beskriver Steinglass, hvordan der skal være et goodness-of-fit mellem alkoholikerens drikkemønster og familiens reguleringsmekanismer for, at alkoholismen kan trives og over tid blive indlejret som det centralt organiserende princip for familiens liv. Hvis ikke dette fit er til stede, vil familien sætte grænser op omkring den dysfunktionelle drikkeadfærd eller ekskludere alkoholikeren fra familien. Derimod vil de familier, hvor der eksisterer dette goodness-of-fit, centrere familiens aktiviteter og energi omkring alkoholikeren på en sådan måde, at familiens reguleringsmekanismer gradvist tilpasses alkoholismen systemets mest ufleksible og dysfunktionelle part. I disse familier er alkoholismen og den alkoholrelaterede adfærd blevet det centralt organiserende princip, der styrer hele familiens liv. Steinglass (1981) har endvidere undersøgt 268

betydningen af, om alkoholikerens drikkemønster var karakteriseret ved at være henholdsvis stabilt vådt (misbruget foregår kontinuerligt og forudsigeligt), i en overgangsfase hvor drukperioder afløses af uger/måneder med afholdenhed eller stabilt tørt (misbruget er afløst af en længerevarende periode med afholdenhed). Undersøgelsen viste, at alkoholrelaterede interaktioner (stabilt våde og overgangsfamilier) var mere ekstreme i forhold til familiemedlemmernes tilbøjelighed til at dele såvel fysisk rum som verbal kontakt med hinanden, omend i forskellig retning: de stabilt våde familier opholdt sig spredt i hjemmet og indgik kun i interaktion med hinanden, hvis dette havde et konkret formål, overgangsfamilierne derimod var meget tæt fysisk interagerende. De stabilt tørre familier scorede middel på denne dimension. Undersøgelsen viste også, at interaktionerne i stabilt våde og overgangsfamilierne var associeret med mere indskrænkede spillerum for tilladelige affektive udtryk, verbale udvekslinger og flertydighedsintolerance sammenlignet med stabilt tørre familier. En undersøgelsesrække af Jacob et al. (i Rotunda et al. 1995, 97) viste endvidere, at par, hvor alkoholikeren drak periodevist, var hårdere belastet end par, hvor alkoholikeren havde et stabilt vådt drikkemønster. Par, hvor alkoholikeren drak periodevist, viste mindre problemløsningskapacitet og mere negativitet end par, hvor alkoholikeren drak kontinuerligt (Jacob & Leonard 1988). De sidstnævnte par så endvidere ud til at være mere stabile og være mere tilfredse med deres ægteskab (Jacob et al. 1981). Disse resultater kunne tyde på, at forudsigeligheden i et kontinuerligt drikkemønster kan medvirke til at mindske anspændtheden i familien og dermed stabilisere et ellers potentielt kaotisk familiemiljø. I modsætning til de to ovenstående undersøgelser fandt man i en norsk undersøgelse (Haugland & Havik 1998) ingen signifikante korrelationer mellem alkoholikerens drikkemønster (blandt andet alkoholproblemernes varighed, stabilt vådt eller kvartalsdrikkeri) og familieinteraktion. Man fandt dog positivt signifikante sammenhænge mellem sværhedsgraden af alkoholproblemerne og dysfunktionel familieinteraktion. I Haugland & Haviks undersøgelse (1998) fandt man endvidere, at højere socioøkonomisk status (i form af højt uddannelsesniveau og erhvervsmæssig tilknytning) var relateret til bedre fungeren på samtlige dimensioner for familieinteraktion. Formålet med denne artikel er at undersøge familiefungeren og symptomer på psykiske belastninger hos en gruppe danske alkoholikere (n=58) og ægtefæller til alkoholikere (n=23). Udfra den eksisterende forskning har vi opstillet følgende hovedhypoteser: 1) Familier med alkoholproblemer vil opleve flere symptomer på psykiske belastninger og mere dysfunktionel familieinteraktion end normative referencepopulationer. 2) Der vil være en positiv sammenhæng mellem belastet familieinteraktion og symptomer på psykiske belastninger hos alkoholikere og ægtefæller til alkoholikere. 3) Familieinteraktion og symptomer på psykiske belastninger vil være relateret til familiens socioøkonomiske status og visse aspekter af alkoholikerens drikkemønster. Metode Instrumenter I undersøgelsen blev anvendt følgende standardiserede selvrapporteringsinstrumenter: Self-Report Family Inventory (SFI): SFI er et 36-items selvrapporterings-instrument, som er designet til at måle hvert enkelt familiemedlems oplevelse af familiens fungeren. SFI anvender en 5-point Likertskala fra 1 = Ja, passer meget godt på vores familie til 5 = Nej, passer ikke på vores familie. Højere scores på SFI-skalaen indikerer mere forstyrret interak- 269

tion. Teoretisk er SFI baseret på Beavers systemteoretiske model for familiers fungeren (Beavers 1981; Beavers & Voeller 1983). SFI besvarelserne scores på fem dimensioner: familiens sundhedsproblemer (19 items, f.eks. glæde, optimisme, problemløsningsevner, lytteevner, kærlighed, voksenkoalitioner, ikke bebrejdende adfærd og plads til individualitet), konflikt (12 items, vedrørende f.eks. uløste konflikter, skænderier, bebrejdelser, problemløsning og accept af personligt ansvar), familie sammenhæng (5 items vedrørende områder som glæde ved at være sammen, prioritering af aktiviteter i familien kontra samvær med andre), lederskab (3 items vedrørende initiativ og lederevner i familien) og ekspressivitet (5 items vedrørende forhold som følelse af nærhed, fysiske udtryk for følelser og evnen til at udtrykke varme og omsorg i familien). De fem dimensioner i SFI er tilvejebragt gennem faktoranalyse (item loadings >0.50). Cronbach s α blev beregnet for nærværende population i den danske oversættelse af SFI (Christensen 1996). Vi fandt god indre konsistens for sundhedsproblemer (α=.90), konflikt (α=.84), sammenhæng (α=.67) og ekspressivitet (α=.71). For lederskabsdimensionen var α-værdien dog så lav (α=.11), at vi valgte at udelade denne dimension fra den videre analyse. God test-retest reliabilitet over 1- og 3- måneders intervaller er fundet i den engelske version. Man har endvidere demonstreret konstruktionsvaliditet på SFI-dimensionerne sundhedsproblemer og sammenhæng ved at sammenligne selvrapporteringsscores med observationsscores fra Beavers model. Familiens score på sundhedsproblemer kan endvidere omregnes til en overordnet kompetence-score (fra Beavers observa tions model), hvor familierne kan inddeles i fem typer afhængig af deres funktionsniveau: optimale, adækvate, middel, borderline og udpræget dysfunktionelle familier. Optimale og adækvate familier er karakteriseret ved, at forældrene fleksibelt deler autoriteten og har tydelige og egalitære ledelsesprincipper. Grænserne mellem familiemedlemmerne er tydelige og bliver respekteret, og konflikter familiemedlemmerne imellem bliver som regel løst. Middel og borderline familierne er karakteriseret ved rigide og kontrol-orienterede forhold med mindre klarhed i kommunikationen og mindre respektfulde forhandlinger. Det følelsesmæssige toneleje i disse familier er ofte angstfuldt, fjendtligt eller deprimeret. De udpræget dysfunktionelle familier er kaotiske og uden lederskab, de mangler ofte et fælles opmærksomhedsfokus, og grænserne mellem familiemedlemmerne er utydelige og svage. Stemningen i familien er gennemsyret af håbløshed og for tvivlelse (Beavers et al. 1990). I den dansk oversættelse af SFI har vi valgt at oversætte den oprindelige Health dimension i den engelske version til Sundhedsproblemer. Dette er gjort med henblik på at lette forståelsen af dataanalysen, idet det forekommer os meningsforstyrrende, at familier, der har høj sundhed er de mest dysfunktionelle. Brief Symptom Inventory (BSI): BSI er et 53 spørgsmåls selvrapporteringsskema, som anvendes til at vurdere personens oplevelse af symptomer på psykiske belastninger både i form af et helhedsbillede af personens belastningsgrad Global Severity Indeks (GSI) og ni symptomdimensioner: Somatisering (f.eks. svimmelhed, kvalme, varme/kuldefornemmelser), kompulsivitet (f.eks. svært ved at tage beslutninger, behov for at dobbeltchecke, tanketomhed), interpersonel sensitivitet (f.eks. let at såre, føler andre ikke kan li en, underlegenhedsfølelse), depression (f.eks. selvmordstanker, ensomhedsfølelse, nedtrykthed, håbløshed), angst (f.eks. nervøsitet, pludselig ubegrundet følelse af angst, anspændthed, panikagtige anfald, rastløshed), fjendtlighed (f.eks. irritabel og opfarende, ukontrollerbare følelsesmæssige udbrud, lyst til at slå eller skade nogen, lyst til at smadre ting, hyppige skænderier med andre), fobisk angst (f.eks. bange for åbne pladser, bange 270

i busser, tog, i større mængder eller alene), paranoia (f.eks. at andre er skyld i ens problemer, andre ikke er til at stole på, følt sig udnyttet, andre taler om en) og psykoticisme (f.eks. følt at andre kan kontrollere ens tanker, følt sig alene sammen med andre, følt at man skal straffes for sine synder, tanker om at der er noget psykisk galt) (Derogatis & Lazarus 1994; Derogatis 1993; Derogatis & Melisaratos 1983). Hvert spørgsmål på BSI en scores på en 5-point Likertskala (0-4) fra slet ikke til i meget høj grad. BSI er en forkortet udgave af SCL-90-R, og der er fundet overordentlig gode korrelationer mellem dimensionerne på de to tests. Der er desuden fundet god indre reliabilitet og test-retest reliabilitet for BSI en. I denne undersøgelse anvendes en dansk oversættelse af BSI (Zachariae, årstal ukendt). Indre reliabilitet på BSI-dimensionerne blev beregnet til Cronbach s α-værdier på 0.73-0.88 på nærværende population i den danske oversættelse af BSI. Demografiske data: Informanterne besvarede endvidere spørgeskema vedrørende følgende demografiske data: Køn, alder, civil status, uddannelse (egen og partners), erhverv (egen og partners), indkomstgrundlag (egen og partners), tidligere alkoholbehandlinger (egen og partners), tidligere psykiatrisk og psykologisk behandling (egen og partners). Alkoholrelateret adfærd: Informationer omkring alkoholikerens alkoholrelaterede adfærd det foregående år blev indhentet gennem behandlingsinstitutionen. Alkoholikerens pri mærbehandler udfyldte et spørgeskema vedrørende følgende aspekter: 1) DSM-IV kriterier for alkoholmisbrug og -afhængighed (American Psychiatric Association 1995), 2) drikkemønster: Stabilt vådt, kvartalsdrikkeri eller stabilt tørt/kontrolleret alkoholbrug (Steinglass 1981), 3) adfærd under beruselse (f.eks. aggressivitet, tilbagetrukkethed, drak ude eller hjemme) og 4) hvor mange år alkohol havde været et problem. Materiale Fra projektets start var det ønsket at få intakte familier til at deltage i undersøgelsen, således at besvarelser fra både alkoholiker og ægtefælle kunne indgå i analyserne. Rekrutteringsprocessen viste sig dog at være langt vanskeligere end forventet, og det blev nødvendigt at slække på disse krav for at dataindsamlingen kunne forløbe nogenlunde planmæssigt. De 81 alkoholikere og ægtefæller, der deltog i undersøgelsen (se tabel 1), kom således fra 67 familier, idet der kun var 14 familier, hvor begge ægtefæller ønskede at besvare skemaerne. Tabel 1. Køn og alkoholstatus for respondenterne Mænd Kvinder I alt Alkoholikere 25 33 58 Ægtefæller 3 20 23 I alt 28 53 81 I 33 af de 67 familier var det kvinden, der var alkoholiker, og i 34 familier var det manden, der var alkoholiker. Alle respondenter havde børn i aldersgruppen 5-17 år. Gennemsnitsalderen for gruppen var 41,5 år (fra 27-59 år, SD=6). 45 % af respondenterne var enlige, og 55 % var gifte eller samlevende. 20 % var lavtuddannede (< = folkeskolens 9. /10. klasse/ EFG niveau), 64 % havde mellemlange uddannelser (studentereksamen og/eller 2-4 år videregående uddannelse), og 16 % var højtuddannede (akademisk grad eller mere end 4 års uddannelse efter gymnasiet). Erhvervsmæssigt var 32 % af populationen ude af erhverv (arbejdsløse, uddannelsessøgende, pensionister), 18 % var arbejdere (både faglærte og ufaglærte), og 50 % var selvstændige eller 271

tjenestemænd (med og uden ledelsesmæssige funktioner). Således var 32 % af populationen på overførelsesindkomst, og den resterende gruppe havde lønbaserede indkomster. Samtlige alkoholikere var i behandling for deres alkoholproblemer på rapporteringstidspunktet. Ifølge behandlervurderingerne var den gennemsnitlige længde af alkoholproblemernes varighed 12,7 år (SD 6,7). I forhold til DSM-IV kriterierne for alkoholmisbrug og -afhængighed (American Psychiatric Association 1995) blev 86 % af alkoholikerne vurderet som værende afhængige af alkohol, og 7 % blev vurderet som alkoholmisbrugere indenfor det sidste år. De sidste 8 % blev vurderet som værende hverken afhængige eller misbrugere indenfor den sidste 12 måneders periode. Dette skyldes for størstepartens vedkommende, at de havde været i længerevarende ambulant behandling på rapporteringstidspunktet. 54 % af alkoholikerne havde et stabilt vådt drikkemønster, det vil sige, at de havde drukket kontinuerligt over længerevarende perioder (hver dag eller fra weekend til weekend), og 27 % af alkoholikerne var kvartalsdrankere (længerevarende perioder med afholdenhed afløstes af drukperioder). De sidste 10 % havde enten et stabilt tørt drikkemønster (havde ikke rørt alkohol i de sidste 12 måneder) eller et kontrolleret alkoholbrug. I forhold til alkoholikerens adfærd under beruselse vurderede behandlerne, at 48 % af alkoholikerne blev mere tilbagetrukket fra andre, når de drak, for 34 % kunne der forekomme episoder med verbal eller fysisk vold under beruselse, for de resterende 7 % vurderede behandlerne, at deres interaktion med familien ikke ændrede sig markant i forbindelse med beruselse. 63 % af alkoholikeren blev endvidere vurderet til primært at drikke hjemme, og 25 % drak primært ude (blandt andre og på værtshuse). Referencepopulation Den oprindelige BSI-standard for en ikkepsykiatrisk population anvendes som reference for respondenternes BSI-besvarelser. BSIstandarden bygger på besvarelser fra en amerikansk ikke-psykiatrisk population (N=719). Halvdelen af populationen var kvinder, størsteparten var hvide (86 %), og 60 % af populationen var gifte (Derogatis 1993). Besvarelserne på SFI sammenlignes med referencedata fra amerikanske velfungerende ikke-kliniske familier (n=96) og en klinisk population, hvor familieinteraktionen er så dysfunktionel, at den er behandlingskrævende (n=156) (Beavers et al. 1990). Anvendelsen af amerikanske standarder for BSI og SFI beror på, at der endnu ikke er lavet danske normer for de to tests. Dataindsamling og procedure Familierne blev rekrutteret fra seks forskellige alkoholbehandlingsinstitutioner, fordelt over hele landet. Størsteparten (90 %) af familierne blev rekrutteret fra Alkoholambulatoriet i Farum (n=27), Majorgården i Ålsgårde (n=16) og Egåhus dag- og døgnbehandling ved Århus (n=17). Så tidligt som muligt efter at alkoholikeren påbegyndte behandlingen, blev han/hun og eventuel ægtefælle præsenteret for undersøgelsen af vedkommendes primærbehandler. I ambulant regi blev så tidligt som muligt vurderet individuelt af den enkelte behandler i forhold til den enkelte klient. I dag- og døgnbehandlingsregi blev projektet oftest præsenteret for alkoholikeren i hans/hendes tredje behandlingsuge, da dette var tidspunktet, hvor man forberedte alkoholikeren på familiebehandlingen, som påbegyndtes den efterfølgende uge (Majorgården og Egåhus dag- og døgnbehandling). Alkoholikerens ægtefæller blev præsenteret for projektet i denne familieuge. Gennemsnitsbehandlingstiden på rapporteringstidspunktet for alkoholikere i døgnbehandling (n=24) og ambulant behandling (n=43) var henholdsvis 5 og 84 uger. Behandleren gav først alkoholikeren/ægtefæl- 272

Tabel 2. Gennemsnitsværdier (med standardafvigelser i parentes) for de tre populationers besvarelser på BSI Alkoholiker Ægtefæller Referencepopulation (N=57) (N=23) (N=719) Somatisering.48 (.64)*.39 (.40).29 (.40) Kompulsiv.82 (.86)*.69 (.68).43 (.48) Interpersonel sensitivit.89 (1.07)***.76 (.61)**.32 (.48) Depression.90 (1.01)***.79 (.66)**.28 (.46) Angst.84 (.85)***.73 (.59)**.35 (.45) Fjendtlighed.55 (.68)*.58 (.57).35 (.42) Fobisk angst.29 (.63).11 (.19).17 (.36) Paranoia.64 (.79)**.62 (.55)*.34 (.45) Psykoticisme.67 (.80)***.54 (.49)**.15 (.30) Total (GSI).69 (.68)***.58 (.40)**.30 (.31) Forskellen er signifikant på * p<0.05 niveau, ** p<0.01 niveau, *** p<0.001 niveau (t-test) len en mundtlig beskrivelse af formålet med projektet, og hvad det indebærer for dem at deltage. Dernæst fik familierne en skriftlig folder med mere detaljerede informationer. Hvis alkoholiker/ægtefælle herefter ønskede at deltage i undersøgelsen, udleverede behandleren en spørgeskemapakke til vedkommende, som han/ hun herefter udfyldte (enten hjemme eller på institutionen) og videresendte til undertegnede. For Alkoholambulatoriet i Farum var proceduren lidt anderledes, idet behandleren her valgte at udfylde skemaerne sammen med klienterne. Statistisk analyse Statistikprogrammet SPSS blev anvendt til dataanalyse. T-test for uafhængige stikprøver blev anvendt til at sammenligne undersøgelsespopulationens gennemsnitsscores på BSI og SFI med ikke-psykiatriske referencepopulationer. T-test anvendtes endvidere til at undersøge forskelle mellem undergrupper i alkoholiker- og ægtefællepopulationer. I tilfælde, hvor undergrupper var mindre end 25, anvendtes Mann Whitneys non-parametriske test. T-test og ANO- VA blev anvendt til at undersøge forskelle på BSI og SFI scores i forhold til demografiske variabler og alkoholikerens drikkemønster. Spearmann s korrelationskoefficient blev anvendt til at undersøge sammenhænge mellem den enkeltes oplevelse af familiemiljøet og egne symptomer på psykiske belastninger. Resultater BSI: Symptomer på psykiske belastninger hos alkoholikere og ægtefæller For at undersøge om alkoholikerne og ægtefællerne havde forhøjede symptomer på psykiske belastninger sammenlignede vi disse to grupper med normerne for en ikke-psykiatrisk population (Derogatis 1993) (se tabel 2). Tabel 2 viser, at alkoholikergruppen adskilte sig signifikant fra referencepopulationen på alle BSI dimensioner, på nær fobisk angst. Ægtefællerne adskilte sig signifikant fra referencepopulationen på mål for interpersonel 273

sensitivitet, depression, angst, paranoia, psykoticisme og GSI. T-test for uafhængige populationer blev anvendt til at undersøge, om der var signifikante forskelle mellem alkoholikerens og ægtefællernes og mellem mænds og kvinders symptomer på psykiske belastninger. Vi fandt ingen signifikante forskelle mellem alkoholikerens og ægtefællernes symptomer på psykiske belastninger. Heller ikke mænds og kvinders besvarelser (uafhængig af alkoholstatus) var signifikant forskellige fra hinanden. En sammenligning af alkoholiserede mænd og alkoholiserede kvinder viste endvidere, at der ikke var forskelle på de symptomer på psykiske belastninger disse to grupper havde. Heller ikke i gruppen af ikke-alkoholiserede ægtefæller fandt vi signifikante forskelle på mænds og kvinders symptomer på psykiske belastninger. SFI: Oplevelse af familieinteraktion i familier med alkoholproblemer Tabel 3 viser familiernes fordeling i forhold til SFI ens fem forskellige typer af overordnet familiekompetence: Optimale, adækvate, middel, borderline og udpræget dysfunktionelle familier. Tabel 3. Overordnet familiekompetence i familier med alkoholproblemer (n=65), målt på SFI Overordnet familiekompetence n % Optimal 0 0 Adækvat 25 39 Middel 28 43 Borderline 10 15 Udpræget dysfunktionel 2 3 Som det fremgår af tabel 3, er størsteparten af familierne i denne undersøgelse indenfor området middel/borderline (58 %), ingen af familierne er optimalt fungerende, og kun 3 % er udpræget dysfunktionelle. Hvis man udregner gennemsnittet for gruppen som helhed, befinder disse familier sig indenfor området middel-familiekompetence. SFI blev endvidere anvendt til at sammenligne familier med alkoholproblemer på de fire dimensioner sundhedsproblemer, konflikt, sammenhæng og ekspressivitet med familieinteraktionen i familier uden problemer og kliniske familier (Beavers 1990) (se tabel 4). Tabel 4 viser, at der var signifikante forskelle mellem familier med alkoholproblemer og de ikke-kliniske familier på sundhedsproblemer, konflikt og sammenhæng. På konfliktdimen- Tabel 4. Sammenligning af familier med alkoholproblemer med referencedata på en ikke-klinisk population og en klinisk population. Højere scores på SFI indikerer mere dysfunktionel interaktion Familier med Ikke-kliniske Kliniske alkoholproblemer kompetente familier familier (n=65) (n=96) (n=156) Mean (SD) Mean (SD) Mean (SD) Sundhedsproblemer 2.35 (.71) 1.85 (.29)*** 2.80 (.63)*** Konflikt 1.97 (.70) 2.21 (.28)** 3.07 (.68)*** Sammenhæng 2.54 (.69) 2.30 (.52)* 3.04 (.81)*** Ekspressivitet 2.11 (.80) 2.03 (.41) 2.57 (.75)*** Forskellen i forhold til familier med alkoholproblemer er signifikant på * p<0.05, ** p<0.01, *** p<0.001 niveau (t-test). 274

Tabel 5. Korrelationer mellem alkoholikerens oplevelse af familieinteraktionen og egne symptomer på psykiske belastninger (n=55) For at undersøge, om der var sammenhænge mellem den enkeltes oplevelse af familiemiljøet og hans/hendes egne symptomer på psykiske belastninger, beregnede vi Spearmann s korrelationskoefficient mellem alkoholikernes BSI og SFI besvarelser (tabel 5) og ægtefællernes besvarelser på BSI og SFI (tabel 6). Tabel 5 viser, at samtlige SFI dimensioner korrelerer positivt med størsteparten af alkoholikerens symptomer på psykiske belastninger (undtaget somatisering med konflikt og sammenhængsdimensionen). Det viser, at for alkoholikerne er der en betydelig positiv og signifikant sammenhæng mellem deres oplevelse af familieinteraktionen og deres symptomer på psykiske belastninger. Tabel 6 viser, at ud over at sundhedsproblemer er relateret til fjendtlighed, er det kun konfliktdimensionen, der udviser en sammenhæng med flere BSI dimensioner hos ægtefællen. En sammenligning af tabel 5 og tabel 6 viser, at der er langt færre signifikante korrelationer mellem den ikke-alkoholisere- Sundhedsproblemer Konflikt Sammenhæng Ekspressivitet Somatisering.28*.31* Kompulsiv.59***.45**.42**.49** Interpersonel sensitivitet.53***.50***.30*.41** Depression.69***.62***.44**.61*** Angst.50***.50***.43**.42** Fjendtlighed.55***.45**.42**.51*** Fobisk angst.46***.43**.40**.41** Paranoia.34**.34*.30*.39** Psykoticisme.58***.60***.37**.45** Total (GSI).66***.58***.48***.59*** Korrelationen er signifikant på * p<0.05, ** p<0.01, *** p<0.001 niveau sionen scorede de ikke-kliniske familier dog højere end familier med alkoholproblemer. Ved at sammenligne familier med alkoholproblemer med kliniske familier fandt vi, at der var højsignifikante forskelle mellem disse to grupper på samtlige dimensioner, hvilket viser, at familieinteraktionen i gruppen af familier med alkoholproblemer er signifikant bedre end interaktionen i kliniske familier. T-test for uafhængige stikprøver viste, at der ikke var signifikante forskelle på SFI i forhold til, om det var far eller mor, der var alkoholiker. Vi fandt heller ingen forskelle mellem alkoholikerens og ægtefællernes besvarelser på SFI. Hvis vi derimod sammenlignede mænds og kvinders besvarelser (uafhængig af alkoholstatus), fandt vi en signifikant forskel på sundhedsproblemer (p<.05), hvor kvinderne vurderede familiens interaktion på sundhedsproblemer signifikant højere end mændene. T-test for uafhængige stikprøver viste endvidere, at der ikke var signifikante forskelle mellem alkoholiserede mænds og alkoholiserede kvinders oplevelse af familieinteraktionen. Vi fandt heller ingen forskelle mellem mandlige ægtefællers og kvindelige ægtefællers oplevelse af familiemiljøet. Sammenhænge mellem egen vurdering af familieinteraktionen og egne symptomer på psykiske belastninger 275

Tabel 6. Korrelationer mellem ægtefællens oplevelse af familieinteraktionen og egne symptomer på psykiske belastninger (n=23) Sundhedsproblemer Konflikt Sammenhæng Ekspressivitet Somatisering.48* Kompulsiv.52* Interpersonel sensitivitet.53* Depression.43* Angst Fjendtlighed.43*.45* Fobisk angst Paranoia.49* Psykoticisme Total (GSI).60** Korrelationen er signifikant på * p<0.05, ** p<0.01 niveau. de ægtefælles vurdering af familiemiljøet og hans/hendes symptomer på psykiske belastninger i forhold til alkoholikerens. Envejs-ANOVA blev anvendt til at undersøge, om der var forskel på symptomer på psykiske belastninger i forhold til familiens overordnede kompetence. For alkoholikeren fandt vi signifikante forskelle på kompulsivitet (p=.000), interpersonel sensitivitet (p=.000), depression (p=.000), angst (p=.034), fjendtlighed (p=.000), paranoia (p=.045), psykoticisme (p=.000) og GSI (p=.001). Turkeys post hoc-test viste, at det var alkoholikerne fra familier med adækvat kompetence, der generelt adskilte sig fra de øvrige grupper ved at score signifikant lavere på ovennævnte mål. For ægtefælle-gruppen fandt vi kun forskelle i forhold til symptomer på fjendtlighed (p=.043) og paranoia (p=.005). På grund af det lille antal personer i grupperne var det var ikke muligt at lave post hoc-test på ægtefællegruppen. Betydningen af socioøkonomiske baggrundsvariabler Vi fandt signifikante forskelle på ægtefællernes scores på kompulsivitet og fobisk angst i forhold til, om han/hun var på overførselsindkomst (n=3) eller havde lønindtægt (n=19). Derudover fandt vi ingen signifikante forskelle i forhold til ovenstående baggrundsvariabler og scores på BSI og SFI. Overordnet viser dette, at demografiske forhold som civilstand, erhverv, uddannelse, indtægtsgrundlag stort set er uden betydning for oplevelsen af familieinteraktionen og graden af oplevede symptomer på psykiske belastninger for denne gruppe alkoholikere og ægtefæller. Betydningen af alkoholrelaterede faktorer Vi fandt ingen sammenhænge mellem alkoholproblemets varighed og alkoholikerens scores på BSI og SFI (Spearmanns korrelationskoefficient). Derimod fandt vi negative korrelationer mellem varigheden af alkoholproblemet og ægtefællens somatisering (r=-.48, p=.03), kompulsivitet (r=-.50, p=.02), mellemmenneskelige sensibilitet (r=-.52,p=.02) og GSI (r=-.47, p=.03). Det vil sige, at der er sammenhæng mellem længerevarende alkoholproblemer og mindre oplevede symptomer på somatisering, kompulsivitet, interpersonel sensitivitet og overordnede symptomer på 276

psykiske belastninger hos ægtefællen, således at jo længere alkoholproblemet har varet jo mindre af disse symptomer. I forhold til DSM-IV kriterierne for alkoholafhængighed og -misbrug fandt vi for alkoholikerne signifikante forskelle på SFIdimensionerne sundhedsproblemer (F=3,7, p=.03) og ekspressivitet (F=3,7, p=.03). I begge tilfælde var det gruppen af alkoholafhængige, der vurderede deres familier som dårligere fungerende på disse dimensioner. For ægtefællerne var det ikke relevant at lave denne analyse, da to af grupperne (misbrugere og hverken misbrugere eller afhængig indenfor de seneste 12 måneder) kun bestod af henholdsvis to og én ægtefælle. Vi fandt ingen forskelle på hverken alkoholikerens eller ægtefællens scores på BSI og SFI i forhold til alkoholikerens drikkemønster (stabilt vådt, kvartals eller tørt/kontrolleret). I forhold til alkoholikerens adfærd under beruselse (tilbagetrukket, aggressiv eller samme) fandt vi ingen forskelle i forhold til ægtefællens scores på BSI og SFI. Til gengæld fandt vi en række forskelle i forhold til alkoholikerens egne symptomer på psykiske belastninger: alkoholikere, der havde episoder med aggressiv adfærd under beruselse, scorede signifikant højere end alkoholikere, der blev mere tilbagetrukket under beruselse på mål for interpersonel sensitivitet (p=.03), depression (p=.05), paranoia (p=.006) og GSI (p=.05). På mål for kompulsivitet scorede denne gruppe endvidere signifikant højere end både de, der blev mere tilbagetrukket (p=.005) og de, der opretholdt samme grad af interaktion under beruselse (p=.02). I forhold til betydningen af om alkoholikeren primært drak ude eller hjemme, viste t-test, at alkoholikere, der primært drak ude, scorede signifikant højere på fjendtlighed (p=.04) end alkoholikere, der primært drak hjemme. Vi fandt endvidere, at ægtefæller til alkoholikere, der primært drak hjemme, scorede signifikant højere på psykoticisme (p=.03) i forhold til ægtefæller til alkoholikere, der primært drak ude. Diskussion Indledningsvis skal nævnes enkelte metodemæssige forbehold, som bør tages i forhold til validering og generalisering af undersøgelsens resultater. For det første bygger undersøgelsen på selvrapporteringsmetodik, hvor de adspurgte skriftligt besvarer standardiserede psykologiske spørgeskemaer. Selvrapporteringsmetodik giver informationer om den adspurgtes selvopfattelse og bevidste fremstilling af egne problemer. Visse klinikere fraråder at anvende selvrapporteringsskemaer til klientgrupper, der er karakteriseret ved bevidst eller ubevidst at fordreje deres oplevelser herunder misbrugere (Rosenberg & Mortensen 1993, 99). Indenfor nyere alkoholforskning er der dog ikke enighed i denne argumentation, idet man mener, at det netop også er væsentligt at få indblik i alkoholikerens egne oplevelser og fremstilling af sig selv i modsætning til udelukkende at basere sine data på behandlervurderinger (Duckert 1996). I undersøgelsen har vi endvidere forsøgt at efterleve simple metoder, foreslået af Babor et al. (1990), der kan medvirke til at øge validiteten af selvrapporteringsdata fra alkoholikere, herunder sikre sig at alkoholikeren er ædru under besvarelserne, at han/hun er velinformeret om formålet med undersøgelsen, og at dette formål implicit inkorporerer en ikke-fordømmende holdning til de informationer, man forventer at få fra alkoholikeren. Endvidere mener Babor et al., at skriftlige besvarelser forekommer mindre truende for alkoholikeren end face-to-face interviews, hvorfor skriftlige besvarelser vil medføre mindre brug af forsvarsmæssige strategier i form af fordrejning af virkeligheden (refereret i Cooney et al. 1995, 46-47). Det ville dog uden tvivl have været en fordel, hvis det indenfor undersøgelsens rammer havde været muligt at sammenligne selvrapporteringsdata med behandlerinformationer, kliniske interviews eller observationsdata. For det andet kan det have betydning, at 277

der i undersøgelsen er anvendt amerikanske referencepopulationer i stedet for danske, idet kulturelle forskelle mellem danske og amerikanske populationer formodentlig også vil afspejle sig i nogle af de mål, der anvendes i undersøgelsen. I forhold til generalisering af undersøgelsens resultater til gruppen af danske alkoholikere og deres ægtefæller kan det være problematisk, at undersøgelsen er baseret på en klinisk population. Det vil sige alkoholikere, der er i behandling for deres alkoholproblemer. En sådan population er sandsynligvis ikke repræsentativ for den brede gruppe af danskere med alkoholproblemer, idet det forventes, at kun en lille procentdel af disse er at finde indenfor behandlingssystemet. Gruppen er end videre selekteret ved, at samtlige respondenter har børn i 5-17 års alderen, som de enten er samboende med eller har jævnlig kontakt med. Overvejelser omkring, hvorvidt disse forhold medvirker til at undersøgelsens resultater over- eller undervurderer problemfeltet i en repræsentativ population af danske alkoholikere og ægtefæller, kan kun blive rent spekulative. Formodentlig er en klinisk gruppe mere belastet end en gruppe af alkoholikere, der ikke er i behandling, hvilket vil påvirke undersøgelsens resultater i retning af en overvurdering af problemfeltet. Men det at samtlige alkoholikere på rapporteringstidspunktet er i en restitutionsproces påvirker måske resultaterne i den modsatte retning. Ligesom undersøgelsen formodentligt har fraselekteret de dårligst fungerende familier, der ikke har kontakt til deres børn eller ikke har overskud til at besvare spørgeskemaerne. Endvidere var der kun meget få mandlige ægtefæller (n=3), der deltog i undersøgelsen. Dette forhold afspejler sandsynligvis den virkelighed, at mænd ofte forlader deres alkoholiserede hustruer, hvorimod kvinder ofte bliver hos deres alkoholiserede mænd (Taksdal 1997). Denne virkelighed gør dog, at de dataanalyser, der direkte indrager undergruppen af mandlige ægtefæller, må tages med et vist forbehold. Forhøjet forekomst af symptomer på psykiske belastninger Resultaterne fra denne undersøgelse bekræfter tidligere undersøgelser i, at alkoholisme er et forhold, der er relateret til forhøjet risiko for en række psykiske forstyrrelser både for alkoholikeren selv og for ægtefællen. Begge disse grupper adskiller sig signifikant fra referencepopulationen på GSI, som er et overordnet mål for personens psykiske belastning. De to grupper adskiller sig også højsignifikant fra referencepopulationen på mål for internaliserede psykiske vanskeligheder som angst, depression og interpersonel sensitivitet. Det, der imidlertid kan forekomme overraskende er, at populationen også er betydeligt belastet på symptomer på psykiatriske forstyrrelser som paranoia og psykoticisme. Det tankevækkende i denne sammenhæng er, at samtlige af klienterne rummes inden for det almindelige alkoholbehandlingssystem (inkl. Minnesotabehandling), hvor man ikke i væsentlig grad har ressourcer til at arbejde med klientens psykiatriske og psykiske lidelser. Undersøgelsen viste også, at typen og graden af symptomer på psykiske belastninger ikke adskilte sig væsentligt i forhold til personens køn og alkoholstatus. Udfra dette kan sluttes, at det i samme grad er psykisk belastende at være ægtefælle til en alkoholiker som selv at være alkoholiker, og at personens køn ikke har væsentlig betydning for personens oplevelse af symptomer på psykiske belastninger hverken hos alkoholikeren eller ægtefællen. Samlet kan vi sige, at gruppen som helhed er betydeligt belastet i forhold til en række symptomer på psykiske problemer. Ud fra undersøgelsens design kan vi dog ikke sige noget om, hvorvidt sådanne psykiske problemer er samtidige med, forudgående for eller konsekvenser af alkoholismen. Vi kan 278

kun give et øjebliksbillede af det problemfelt, alkoholikeren og hans/hendes familie befinder sig i uafhængig af ætiologiske forklaringer. Andre undersøgelser med longitudinalt design har dog vist, at de problemer, ægtefæller til alkoholikere oplever, aftager i forbindelse med længerevarende afholdenhed hos alkoholikeren. Dette peger hen imod, at ægtefællens forhøjede symptomer på psykiske belastninger er direkte forbundet med den kroniske stress, der påføres ham/hende i forbindelse med ægtefællens alkoholproblemer: når alkoholproblemet løses, aftager ægtefællens psykiske problemer gradvist (Billings & Moos 1983; McCrady 1990). Disse forskningsresultater står i modsætning til tidligere antagelser om, at ægtefæller til alkoholikere havde bagvedliggende personlighedsforstyrrelser (f.eks. neurotiske behov for kontrol, afhængighed eller vrede), som hun løste ved at gifte sig med en alkoholiseret mand. Hvis manden havde held med at løse sit alkoholproblem, ville det medføre, at kvindens forsvar blev trukket væk under hende, og man forventede, at hun ville kompensere ved at udvikle mere alvorlig psykopatologi (McCrady 1990, 338-339). Dysfunktionel familieinteraktion i familier med alkoholproblemer Vi fandt, at 58 % af familierne havde et interaktionsmønster, der i forhold til Beavers model kan betegnes som middel/borderline, karakteriseret ved rigide, kontrolorienterede forhold, med uklar kommunikation og en stemning af angst, fjendtlighed og depression. Denne karakteristik af interaktionen i familier med alkoholproblemer er i overensstemmelse med anden forskning på området (Moos & Moos 1984; Steinglass 1981). Det er dog vigtigt også at bemærke, at kun 3 % af familierne var udpræget dysfunktionelle, og at interaktionen i hele 39 % af familierne overordnet kunne betegnes som adækvat. Det ser således ud til, at nogle familier er i stand til at opretholde et tilstrækkeligt sundt interaktionsmønster i familien på trods af alkoholismen. Sammenligning af familiernes gennemsnitsscores med kliniske familier viste, at familier med alkoholproblemer var signifikant mere velfungerende på alle fire dimensioner (sundhedsproblemer, konflikt, sammenhæng og ekspressivitet). Dette peger på, at disse familier som gruppe ikke er dysfunktionelle i klinisk grad på ovennævnte dimensioner. En sammenligning af familierne med ikkekliniske kompetente familier viste dog, at familier med alkoholproblemer var signifikant dårligere fungerende på sundhedsproblemer og sammenhængsdimensionen. Tilsammen peger disse forhold på, at gruppen af familier med alkoholproblemer er mere dysfunktionel på visse aspekter af familieinteraktionen, men at forstyrrelserne ikke er inden for det kliniske område. Endvidere fandt vi, at de kompetente ikkekliniske familier scorede signifikant højere på konfliktdimensionen end familier med alkoholproblemer. Steinglass har beskrevet et mønster i familier med alkoholproblemer, som er kendetegnet ved, at ægteparrene kun rørte ved emotionelt eksplosive sider af ægte skabet i alkoholpåvirkede interaktioner blandt andet i form af kraftige skænderier ægtefællerne imellem (Steinglass 1979). Det lave konfliktniveau kan i henhold til dette forklares ved, at alle alkoholikerne på rapporteringstidspunktet er i behandling, hvilket betyder, at alkoholikeren ikke aktuelt drikker, hvilket i sig selv vil sænke konfliktniveauet i familien. For det andet har man også fundet, at konfliktniveauet i familier til alkoholikere i behandling eller umiddelbart efter behandling ofte sænkes, af den simple grund at familiemedlemmerne er nervøse for at trigge et nyt tilbagefald hos alkoholikeren (Billings & Moos 1983; Cronkite et al. 1990, 314). Et forhold, som ikke har været dokumenteret i tidligere forskning, men som vi nok alligevel havde forventet at finde, var, at fami- 279

lieinteraktionen i familier med alkoholiserede kvinder var mere dysfunktionel end interaktionen i familier med alkoholiserede mænd. Dette ud fra en formodning om, at det primært er kvinderne (med en mere relationsbaseret og omsorgsrelateret selvforståelse), der tegner det psykiske klima i familien (Gilligan 1982; Kessler & McLeod 1984). Vi fandt ikke denne forskel, hvilket kan indikere (hvis vi holder fast i ovennævnte antagelse om kvinders primærfunktion), at centreringen omkring alkoholikeren gør, at den kvindelige ægtefælle ikke formår at skabe et familiemiljø, der adskiller sig karakteristisk fra familier med kvindelige alkoholikere. Relationen mellem familieinteraktion og symptomer på psykiske belastninger Undersøgelsen viste, at ud over en sammenhæng mellem ægtefællens fjendtlighed og sundhedsproblemer i familien var graden af konflikt den eneste familiedimension, der var relateret til størsteparten af ægtefællens symptomer på psykiske belastninger. Dette viser, at konflikt i familien (f.eks. uløste konflikter, skænderier, bebrejdelser, problemløsningsevner og accept af personligt ansvar) kan være en væsentlig medierende faktor for den psykiske belastning, ægtefæller til alkoholikere oplever i forbindelse med alkoholproblemerne. For alkoholikeren fandt vi sammenhæng mellem stort set alle symptomer på psykiske belastninger og samtlige SFI- dimensioner. For ægtefællen derimod var der som sagt kun få sammenhænge mellem familieinteraktion og symptomer på psykiske belastninger. Denne forskel i forhold til sammenhænge mellem familieinteraktion og symptomer på psykiske belastninger i de to grupper kan tolkes på to måder: 1) enten er alkoholikerens psykiske tilstand mere påvirket af familieinteraktionen end ægtefællens eller 2) familiens måde at være sammen på er mere påvirket af alkoholikerens psykiske tilstand end af ægtefællens psykiske tilstand. Sidstnævnte tolkning er formodentlig den mest plausible, idet der kan findes teoretisk støtte for den i Steinglass centrerings-begreb, der beskriver, hvordan familieinteraktionen i familier med alkoholproblemer ofte bliver centreret omkring alkoholikerens tilstand på en sådan måde, at denne bliver styrende for hele familiens liv (Steinglass 1987). Demografiske variabler og drikkemønstrets relation til symptomer på psykiske belastninger og familieinteraktionen I forhold til faktorer relateret til alkoholproblemerne, fandt vi, at jo længere alkoholproblemerne havde varet, jo bedre havde ægtefællen det på mål for somatisering, kompulsivitet, interpersonel sensitivitet og GSI. Dette umiddelbart paradoksale forhold kan tolkes i retning af, at ægtefæller til alkoholikere med en meget langvarig misbrugshistorie, efter en årrække med utallige forgæves forsøg på at få bugt med alkoholikerens misbrug, må forventes, med Steinglass termer, enten at ekskludere alkoholikeren fra familien eller alternativt finde mere hensigtsmæssige mestringsstrategier. Sådanne handlinger kan meget vel indebære aspekter, der vedrører at give slip på ansvarsfølelsen overfor misbruget og erkende at problemet ligger hos misbrugeren og ikke handler om én selv aspekter som kan sandsynliggøre, at ægtefællen får det bedre på de ovennævnte BSI-mål. I modsætning til Haugland & Haviks norske undersøgelse (1998) fandt vi ingen sammenhænge mellem demografiske variabler og familieinteraktionen. Denne forskel kan eventuelt skyldes, at Haugland & Haviks population var karakteriseret ved generelt at have mere dysfunktionel interaktion end den danske population (10 % var udpræget dysfunktionelle, 80 % var borderline/middel og kun 10 % var adækvate). I forhold til faktorer relateret til alkoholproblemerne fandt vi sammenhæng mellem DSM-IV kriterier og 280

alkoholikerens vurdering af familiens sundhedsproblemer og ekspressivitet. De øvrige alkoholrelaterede faktorer var ikke relateret til familieinteraktionen. Dette stemmer godt overens med Haugland & Haviks undersøgelse (1998), hvor man ligeledes fandt, at familieinteraktionen var relateret til alkoholproblemernes sværhedsgrad men ikke til alkoholproblemernes varighed og drikkemønstret. Resultaterne er dog ikke i overensstemmelse med amerikanske undersøgelsers beskrivelse af, at familier med kvartalsdrikkeri er mere belastede end familier med stabilt vådt drikkemønster (Rotunda 1995). Praksisrelaterede implikationer Undersøgelsen dokumenterer nødvendigheden af, at klinisk praksis i større udstrækning får mulighed for at behandle alkoholproblemer som mere end blot psykisk afhængighed. I henhold til undersøgelsens resultater påkræves en større indsats i forhold til kortlægning af og efterfølgende behandling af symptomer på psykiske belastninger og i visse tilfælde mere familieorienteret behandling, hvor ægtefælle og den øvrige familie inddrages. Konklusion Denne undersøgelse har vist, at alkoholikere og ægtefæller har højere forekomst af symptomer på psykiske belastninger, og at familieinteraktionen i familier med alkoholproblemer på nogle punkter er mere dysfunktionel end interaktionen i ikke-kliniske familier. Vi fandt, at familieinteraktionen og alkoholikerens og ægtefællens symptomer på psykiske belastninger var relativt uafhængig af baggrundsfaktorer som køn, socioøkonomisk status og drikkemønster. Undersøgelsen peger således på, at det er alkoholmisbruget i sig selv, der er den betydeligste belastningsfaktor i forhold til ovennævnte vanskeligheder. REFERENCER American Psychiatric Association (1995): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, Fourth Edition. Washington, DC Babor, T.F. & Brown, J. & Del Boca, F.K. (1990): Validity of self-reports in applied research on additive behaviours: Facts or fiction? Behavioral Assessment 12: 1-27 Bateson, G. (1987): Steps to an Ecology of Mind. London: Jason Aronson Inc. Beavers, W.R. (1981): A System Model of Family for Family Therapists. Journal of Marital and Family Therapy (July): 299-307 Beavers, W.R. & Voeller, M.N. (1983): Family Models: Comparing and Contrasting the Olson Circumplex Model with the Beavers Systems Model. Family Process 22: 85-98 Beavers, W.R & Hampson, R.B. & Hulgus, Y.F. (1990): Beavers System Model Manual. Dallas, TX: Southwest Family Institute Billings, A.G. & Moos, R.H. (1983): Psychosocial Processes of Recovery among Alcoholics and their Families: Implications for Clinicians and Program Evaluators. Addictive Behaviors 8: 205-218 Christensen, H.B. (1996): Dansk oversættelse af Self-report Family Inventory. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Christensen, H.B. (1998): Alkoholisme, relation og familieinteraktion. Nordisk Psykologi 50 (4): 280-304 Clair, D. & Genest, M. (1987): Variables Associated with the Adjustment of Offsprings of Alcoholic Fathers. Journal of Studies on Alcohol 48 (4): 345-355 Cooney, N.L. & Zweben, A. & Fleming, M.F. (1995): Screening for Alcohol Problems and At- Risk Drinking in Health-Care Settings. In: Hester, R.K. & Miller, W.R. (eds.): Handbook of Alcoholism Treatment Approaches. Effective Alternatives, 2. ed. Boston: Allyn and Bacon Cronkite, R.C. & Finney, J.W. & Nekich, J. & Moos, R.H. (1990): Remission Among Alcoholic Patients and Family Adaptation to Alcoholism: A Stress and Coping Perspective. In: Collins, R.L. & Leonard, K.E. & Searles, J. (eds.): Alcohol and the Family. Research and Clinical Perspectives. New York: The Guildford Press, 309-338 Derogatis, L.R. & Melisaratos, N. (1983): The Brief Symptom Inventory: An Introductory Report. Psychological Medicin (13): 595-605 281